Du burde gi' mig dit hjerte;
- du burde være min,
- du burde række i vinden,
- du burde vokse dig stor,

- du skulle åbne din verden,
- du skulle fortælle mig alt,
- du skulle tænke på smerten,
- du skulle vokse dig stor.

- Du var som et blafrende hængsel,
  du var som en skrånende mur,
  du var som en tabende spiller,
  du var som et stakåndet barn;

- du håber på tidernes fylde,
  du længes mod funklende år,
  du tror på en voksen forløsning,
  du tænker, mens hjerterne slår.

Dig vil jeg skære i ceder,
- dig vil jeg snitte i skår,
- dig vil jeg åbne mod lyset,
- dig vil jeg våbne i år

- du vil håbe og længes,
- du vil vente på mig,
- du vil stadelig trænges,
- du vil standse og stå. (På din vej).

- Du vil stå i længsel,
  du vil stå i strid,
  du vil stå i hadet,
  du vil stå i foragt;

men du vil stå -
derfor er du min, -
og derfor vil du stå, -
ja, du vil stå, -

stå!                  (Gå!)

 "                        "