Nå.

I himmelens glans vi os sammen fornøje
og over min sans det sig svømmer mit øje,
den grå mand fra før råber, "Stands!" -
men jeg elsker de levende dødninges dans
mens du kán, lille gule mand der er vand:
i din grønhed blåner nåden
det eneste éne tilbage fra gåden.

Min barnlige borgerdyd
deler angstens nihilisme,
mens Satan slagtedes derude,
delte tidevandet sig i sit
og sine; er det dit?

Blev du bidt af? -
Klogere mennesker er ikke klogere end ord!
Formålsløs er kun den frie.
Meningsløst betydelig er kun skønheden:
delt ud som dét alt
det er for
intet, fordi
vi har, - ja ha´! -:

frihed:
imellem
disse ord er
det, du - jo!

Se! - Den lilles lysseliv -
ok ja.