Luk 7.10

Tilbage

Den grønne filthatmand

Frem

Satirisk ode til den grandiose narcissismes soldater

Se ham den isgrønne læderhud -
se ham gå hen ad gaden:
han kom aldrig hen til enden,
selv om skiltene hænger
synligt fremme ved facaden.
Han er bud fra de onde magter,
skubber folk ned i koldbøtteskakter;
eller han er bare en dum lille brik,
tænker mest på sin tyrepik,
- og han spiller den af, så det ryger i Boston,
og han drømmer om guld, men det stryger af is.

Grønne, højst orange kvikke:

 -            flammehav: spejlets marv:
              nye kartofler i gammel grav;
              mens tænderne hakker og graveren snakker
              og lænderne smerter og busserne bakker -

 -            se ham gå i seng:
              spille den af som en go' lille dreng;
              spermen den flyder på maveskind,
              og yderst er drømmen på pølsepind.