Se ham den isgrønne læderhud
se ham gå hen ad gaden,
han kom aldrig hen til enden,
selv om skiltene hænger
synligt fremme ved facaden.
Han er bud fra de onde magter,
skubber folk ned i koldbøtteskakter;
eller han er bare en dum lille brik,
tænker mest på sin tyrepik,
- og han spiller den af så det ryger i Boston,
og han drømmer om guld men det stryger af is.

Grønne, højst orange kvikke,

 -            flammehav; spejlets marv,
              ny kartofler i gammel grav;
              mens tænderne hakker og graveren snakker
              og lænderne smerter og busserne bakker,

 -            se ham gå i seng;
              spille den af som en go' lille dreng;
              spermen den flyder på maveskind
              og yderst er drømmen på pølsepind.