Luk 12.8

Tilbage

Sidste cirkel

Frem

Tilegnet de som studerer erkendelsens uendelige rum & stof.
Portræt af en kristen filosof som hakkes i øjenkrogen af en høg.

Endnu en cirkel
kørt ud - tom:
stadige ord udleverer
vind og målestokke: -

grædende på barndom-
mens sikkert strukturerede
hovedpudealter - skalter i valter:
-             efter krumspring og klatreture
             
vender visionen sig
             
med splinter i lårene,
             
tegner de forrevne hænder
             
for enderne af armene og råber:

"Så smæk mig dog på korset: for Satan
og jeg deler hobens dødelige jegmur;
vore smerter er saltsyreåer,
og som sukkersutten er jeg, der
løser erkendelsesteoretiske kryds & tværser,
vel vidende at vejen visner anderledes.".

(Kristus smasker flyvende op på korset,
& Satan river forhænget itu.).

Fra den futuristiske jegdømmedrøm
dykker vi på cirklernes spiralistiske glidebaner,
udleverer stadige ord,
vind og målestokke
er ord
hylende omkring gadehjørnet. -