'Hvis' stod i krogen ,
mens 'hvem' drak sidste glas,
på stolen imellem dem
hang meddelsomheds pas;
- ustemplet var det,
  men snart blev det slidt,
- beviset på slidet
  havde 'derfor' i lidet.

Beviset var tiden,
der gik så vidt,
og historien derom
som gelinde på bordet blev smidt.

Bordet havde ben af  'snart'
en plade af 'altid'
på lampen stod 'helst'
og sorterede hastigt og klart.

-

Sortimentet blev en kiste,
til 'hvem' når 'hvis' er på færde,
og en klog bog til 'hvis',
når 'hvem' ville lære.

(Ære være de kære & sære:
 husk at et æble bli'r never en pære!).