Père de la francophonie - Père illustre du monde moderne:

(Frankofoniens fader -  den moderne verdens oplyste fader 
Mester François Rabelais)

For mange veluddannede mennesker og især for fuldbefarne thelemitter begynder moderne tid med François Rabelais og hans berømte værk populært blot kendt som "Gargantua et Pantagruel", den første trykte bog der blev solgt til almindelige mennesker - fra starten og den dag i dag et kæmpehit. Alle progressive generationer efter Mester Rabelais har lagt sig hans ord på sinde: Mollière der fik latteren til at runge (ligesom sin danske efterligner Holberg), Voltaire der kæmpede for religionsfred, for videnskab og borgerfred, mens adelen fandt vej til skarpretterpladsen, og også gudedigteren Baudelaire, som så kapitalismen komme og forudså den forsvinde, også Breton som skrev surrealismens manifest, ligesom Voltaire i sin tid en revolutionær og dertil stormester af frimureriet - Alle de store europæiske ånder, ophøjede mestre, genier og folkeforkæmpere - alle kan de ses som "les enfants de Rabelais" - Rabelais børn.

Kristne havde naturligvis taget monopol på bogtrykkerkunsten, da den kom frem, og protestanterne havde lavet deres berømte guttenberger-bibel, men Rabelais' bog, der på grund af den store succes og efterspørgsel over årene blev til fem bøger, solgtes som almen, verdslig litteratur - moderne litteratur tog sin begyndelse med Rabelais rablende, skrupskøre og livsglade fis og ballade-roman om de to folkelige kæmper, Gargantua og sønnen Pantagruel - der ikke blot tlaver sjov med de fine religiøse og adelige i Paris og blandt mennesker overalt, 'Gargantua og Pantagruel', som ikke blot - har de største kønslem og appetitter - men også kendes som nyere verdenshistories første og største Thelemitter - der først - i 'Pantagruel': bruger ordet: 'encyclopædi': (: leksikon) idéen/ordet der blev drivkraften bag oplysningstiden et par hundrede års tid seneres, hvor man gjorde op med overtrosdogmatikken og hyldede Rabelais som den store foregangsmand.

Rabelais fødtes en skøn og for verden utrolig heldig dag i året 1483 af den almindelige tidsregning, mange tror at han døde 70 år senere den 9/4-1553 i Paris. Hans fødested, la Devinière blev fredet i 1951 og bruges stadig i dag som en art officielt Rabelais-museum; hver dag fortæller den kvikke, dejlige, kvindelige unge guide  interesserede besøgende fra hele verden om "Thélème" og "Fay ce que vouldras" (altså: Thelema og Gør hvad du vil).

I moderne litteraturvidenskab og historieforskning regnes Rabelais (sammen med Erasmus af Rotterdam og Thomas More) for den store overgangsskikkelse fra ofte såkaldt "mørk middelalder" til "genfødsel", renaissance, altså begyndelsen på moderne tid: telematikken.

 More og Rabelais skrev på de første moderne idealer for et bedre samfund, altså idéen om at forandre sin verden.  Mores ideal hed Utopia, og det betyder jo i dag, noget der ikke kan realiseres, Rabelais ideal hedder: Landet Thelema - og det kommer, det kommer.

Rabelaisstuderende har igennem de sidste 400 år bevist dette på mange måder: Skrev og solgte han ikke den første masseproducerede (trykte) bog (altså ikke-bibelske bog)? - Plantede hans fædrende familie ikke hamp på fransk grund og besang dens dyder? Fortrak han ikke sund latterterapi frem for lavmagiens flagermusevinger og snogespyt? Belærte han ikke om en varieret kost rig på grøntsager? Talte han ikke for kønnenes ligestilling?  Talte han ikke mod sin studiekammerat Nostradamus og præsternes forudbestemte, altså determinerede, livssyn til fordel for menneskets egen sunde frie vilje til at tage fat? Fremhævede han ikke de store antikke idealer og tænkere, som skulle blive det følgende århundredes grundlag for opgøret med fanatisme, overtro og dogmatik? - Syv gange JO! - og dertil meget mere: - måske først og fremmest dette:

Rabelais lærte mennesker at tørre deres røv: ikke med middelalderens velkendte røvklud (ofte broderet af en ridderjomfru) men med en frisk, blød ællingerumpe! -       Måske ikke lige det vi bruger nu om dage, men i konsistens nøjagtigt som Maitre Rabelais havde forskrevet: blød, lækker, dunet, rensende, frisk og i det hele taget lig med moderne toiletpapir af god kvalitet. - Jo, jo, François Rabelais vidste fra sin lægegerning, at det vi nu kalder 'hygiejne' ville blive vigtigt, men der skulle gå flere århundreder før en anden franskmand, Pasteur, beviste at også på dette punkt havde Rabelais skubbet mennesket frem mod et bedre liv i en bedre tid (Tak!).  .

 Men ud over alt dette, udover sin store rolle som litteraturens første succesforfatter, sin rolle som en af middelalderens sidste universalgenier (en polyhistor) der talte, skrev og læste 12 sprog (blandt andet latin, græsk, hebraisk og arabisk), udover sin tredobbelte uddannelse som advokat, læge og præst/munk, udover sin fænomenalt opportunistiske sans for at sno sig ud af de sures grå land: den sorte og syndige side, ja så afsluttede Maître François Rabelais kali-yugaens triste tusinde år, da han i sit storværk (og i hele sit liv) frydefuldt forkyndte disse sande ord:

Fay ce que vouldras: Gør hvad du vil!

Kender du Thelema, ved du godt at glæden ved kunst, videnskab, sanselighed  - herunder især erotik - spiller en afgørende rolle - ja den altafgørende rolle. Ligesom vi ikke kan tænke os en buddhistisk slagter, en mosaisk svinefarmer eller en indremissionsk bordelejer (men verden rummer jo store overraskelser!) - kan vi slet ikke tænke os Thelemitter uden brændende interesse for kunst, videnskab, sanselighed, beruselse og erotik, fuldstændigt som hos den lille robuste mandsling med høgenæsen og de hvide tænder og den store kvindetække som samtiden beskriver, men som aldrig blev malet eller tegnet af nogen, og som eftertiden har iklædt hver sin dragt, hver sin fortolkning af Rabelais værk og dets indhold . 

 For nogle Thelemitter, der har accepteret Liber Al vel Legis: Lovens Bog, optræder François Rabelais som en art Johannes Døberen før Jesus-figuren, altså som den egentlige religionsstifter, der overgiver den yngre profet sin lærdom og sit fuldt indledte delvist fuldførte arbejde. Aleister Crowley, profeten af den smukke Stjerne, tog dette dybt højtideligt, vi ved at hans kollektiv på Sicilien, netop hed et ThelemaAbbedi med henvisning til Rabelais' beskrivelse af det herlige land Thelema med det skønne abbedi (kloster), hvor Thelemitter m/k fornøjede sig dagen (og især natten) lang.

                        På trods af sin store intelligens forstod Aleister Crowley - Thelemas moderne profet - ikke så vel at sno sig som mester Rabelais. François havde både børn og levede som katolsk munk, han meldte sig ud og ind af tidens mægtige munkeordner efter forgodtbefindende, han stod på god fod med alle: jøder, huguenotter, intellektuelle, protestanter samt alskens andet godtfolk; - han hjalp dem alle i kærlighed - som gode Thelemitter jo gør - og de triste hængemuler med de tørre halse fik ham aldrig med i deres skumle, menneskefjendske projekter, - det sted, hvor de mente, de havde Rabelais stod blot en tom, bøvsende vintønde og et sted i det fjerne lød den buldrende rullende bragende latter - som renser alle dårligdomme ud med kærlighed.

 Samtidigt med at Aleister Crowley kan betegnes som nutidens store profet for Thelema, må vi, på grund af hans svaghed hvad angår at sno sig ud af mørkesindets rænkespil, desværre også konstatere, at han med rette kan kaldes Thelemas store første forræderiske kætter. -: Thelemitter gør jo hvad de vil, anerkender ingen lov hinsides Fay ce que vouldras.
- Hvor Rabelais festlige lærde humor let snoede sig rundt om dogmatikernes paragraffer (de tre paver og to konger han passede som læge havde jo brug for ham, hvad han så end mente om dogmerne) har eftertiden haft mange spekulationer omkring Rabelais kristentro.

 I 1942 skrev Lucien Febre om 'Vantrosproblemet i 16. århundrede" (: "Le problème de l' incroyance au XVIe siècle"), hans bog har undertitlen: "La religion de Rabelais": altså Rabelais religion, og een væsenskerne, både for den almene, verdslige litteratur- og historieforskning og for thelemitter ligger i messeproblemet. -: 

 Messen, som kristne mennesker tvangsaktiveredes til hver evig eneste søndag morgen under den mørke middelalder, messen som Rabelais' thelemitter absolut ikke gik til, både fordi de ikke gider stå tidligt op på ugens eneste fridag og efter nattens vilde fest, og fordi thelemitter afholder messen inde i sig selv, så snart de får lyst til det, og kun der - ingen tvang - især ingen religiøs tvang, altså: ingen messetvang!!!

 Pudsigt nok skrev Aleister Crowley en yderst smuk, anvendelig og anbefalelsesværdig messe, som hvert enkelt individ kan afholde, når det findes passende nemlig: SphinX-messen, men han skrev også en messe i sandhed en 'sort messe', for så vidt at ALLE MESSER, SOM MENNESKER KOLLEKTIVT (og heri indberegnet uforvarne børn) TVINGES TIL GENNEM TIDSRUTINE, KAN KALDES SORTE.

Når Crowley forfaldt hertil skyldes det, at han ikke, som Mâitre Rabelais, forstod at sno sig, mod sig havde han også sit profetskab, som 'guderne'  havde påtvunget ham, heroverfor stod Rabelais jo blot som en glad vismand med skrivekløe. 

 Rabelais (bog I kap. LVII) fremhæver, at ingen tvinges til noget blandt thelemitter, at alt forgår frivilligt, uden nogen abbed der bestemmer, 

 En tysk logemester, Theodor Reuss, stod netop og skulle passe en fransk gruppe gnostikere under ledelse af den kendte franske magiker og elev af Eliphas Lévi, Papus, ind i sit system kaldet O.T.O., så han bad i 1915 den verdensberømte digter Aleister Crowley skrive en gnostisk messe på grundlag af franskmændenes messe (de tilhørte altså tydeligvis ikke ordenssystemet 'Les enfants de Rabelais') og Liber XV, den gnostisk katolske messe kom for dagen. -: Kætteren Crowley havde syndet mod selve sit hjerte: Thelema

Moi, Pierrot Lunaire, dit: 
ThRINV -: Thau - Resh - Iod - Nun -Vau -:
 400 + 200 + 10 + 50 + 6 = 666 -: TRINV

SORT PÅ HVIDT

Rabelais oldfransk (BOG 1 KAPITEL 57):

Toute leur vie estoit employée non par loix, statuz ou reigles, mais selon leur vouloir et franc arbitre. Se levoient du lict quand bon leur sembloit, beuvoient, mangeoient, travailloient, dormoient quand le désir leur venoit; nul ne les esveilloit, nul ne les parforceoit ny à boyre, ny à manger, ny à faire chose aultre quelconques. Ainsi l'avoit estably Gargantua. En leur reigle n'estoit que ceste clause: FAY CE QUE VOULDRAS

Moderne dansk (BOG 1 KAPITEL 57):

Hele deres liv var de beskæftiget ikke gennem love, forordninger eller regler, men efter deres vilje og frimodige afgørelse. De stod op fra sengen, når de fandt det for godt, drak, spiste, arbejdede, sov når lysten kom over dem: ingen vækkede dem, ingen tvang dem til at drikke, eller at spise eller at gøre noget som helst andet. Sådan havde Gargantua forordnet det. Deres reglement havde kun denne sætning: GØR HVAD DU VIL

[]