… og over denne sidste Port
var følgende Indskrift i antikke Bogstaver

(Jesper Ewalds oversættelse København 1945
- en del trykfejl rettet til efter datidens retskrivning)

Adgang forbudt for Hyklere, Bigotter,
Intolerante, klynkende Idiot'er,
Slørugler, Hængemuler, falske Svin,
som bræger højt og taler falsk Latin,
Luskepetere, som ter sig helligt an,
og ypper Kiv og Strid, hvor blot de kan,
Dovendyr, opblæste Simulanter,
driv Jeres Kunster blot paa andre Kanter!

For Jeres lumske Streger,
kun hærge vil min Lejr.
Med ondt af alskens Art.
Skrub af, og i en fart!
Jeg ellers bort Jer fejer
med Jeres lumske Streger.

Adgang forbudt for alt Lovtrækker-Pakket,
Skrivere, Fogder, hele Plyndrer-Rakket,
Veltalenhedens griske Snylter-Skare,
som man i Baand og Lænke hundsk forvare!
I lever paa støt at udsætte Sagen -
lad os udsætte nu Betalingsdagen.
Bræg I kun sultent, her er lukket af.
Dommen er faldet. Kan I skrubbe af?

Processer og Debatter,
vi ingenlunde skatter,
nej, maa vi be'  os fri
for alt Lovtrækkeri!
Vi aldrig os befatter
med Processer og Debatter.

Adgang forbudt for alle Aagerkarle,
hvis skidne Dunst forpester hvert Lokale,
I gridske Dyr, som altid til Jer puger,
og suger til Jer; alting I udsuger,
og aldrig faar I nok, og ingen Glæde
I har af Guldet, som I ej kan æde,
lede Hyæner, Død Jer sønderrive,
aldrig bli´r Fred, naar I end er i Live.

Ej Menneske, ej Dyr,
er slig en skiden Fyr,
naa, kan du humme dig,
vi vil ej rumme dig,
vort Samfund dig udspyr.
Ej Menneske, ej Dyr!

Adgang forbudt for hver en Gnavenpind,
kun sur Misundelse han bær' i Sind.
Og ligervis forTrold og Heks, som sætter,
Splid mellem dem, som Elskov sammenfletter.
Adgang forbudt for Syfilis og Fnat,
hvor de naar ind, tar Sygen andre fat.
I Ulve andetsteds maa jage og fortære
og ej vort Hus med Jeres Sot vanære.

Ære, Lov og pris
præge vor Levevis.
Lutter sunde Kroppe
her skal sammen troppe.
Vi under ingen Gris
Ære, Lov og Pris.

Træd indenfor og vær velkommen her
hver som er kendt for ædel Ridderfærd.
Saa rigt er dette Hus, at vi enhver
kan give alt, hans Hjerte maa begær'.
Høj eller ringe, kom i Tusindtal,
og hver af Jer mit Venskab nyde skal,
frejdige, friske, glade, muntre Mænd -
i dette Hus blir alle alles Ven.

Hædersmand, kom hid.
Sindsro og Vid
præge hver Gæst
hverdag som Fest.
Banlyst er Splid,
Hædersmand, kom hid.

Velkommen I, som Skriftens Evig-Nyt
udlægger klart, og altid uforknyt.
Herinde har I Fred, og sikkert Dække,
mod dem, som kan forvanske, ej udlægge,
og som forgifter selve Sjælens Brund
træd ind, at vi kan lægge første Grund
til Sandheds Lære, at vi kan bekrige
hver den, som Sandheds Lære kun vil svige.

Det hellige Ord
i Evighed bor
paa det hellige Sted,
hvor vi mødes i Fred.
Thi evigt vi tror
paa det hellige Ord.

Velkommen hid hven skøn og ædel Kvinde,
fribaaren, kæk. Vi venter Jer herinde,
I Blomster, som har himmelsk Yndes Pragt,
som rankt, forstandigt Verden uforsagt
tør møde, og som her faar Æresplads
af Fyrsten, som har bygget vort Palads.
Saaledes dette Sted er tænkt og bygt,
at I kan leve sorgløst, stolt og trygt.

Gaven af Guld
Skæbnen gør huld
mod den, som giver.
Huld Skæbnen bliver
hver Giver saa Huld
af Gaven af Guld.

[TOP]