Myte 6

Tekstfragmentet kaldet:

SKILDRING FRA FRIHEDSKAMPEN

              Røgter Klaus blev skudt af Gestapo sidste måned, fordi han ikke ville røbe sin afstamning; man mente at han var halvjøde, idet det forlød at den horekælling, som havde født ham og straks derefter overgav ham til offent­ligheden var en fuldblodsjøde ved navn Lilly Levin, men da man senere fandt ud af at der var tale om en forveksling opstod der nogen forbitrelse på egnen.

              Nok havde tyskerne ikke hærget halvt så voldsomt som man havde frygtet, men at nedskyde en mand på så løst et grundlag, mente man ikke var forsvarligt; og da den officielle undskyldning, via den tyske gesandt, kom de lokale for øren, opstod der i høj grad knurren.

              Nogle blandt de unge tænkte alvorligt på sabotage og mere end nødtørftig hævn for den anrettede skade; - blandt disse var Stig og Anders de mest vovede og uforfærdede.

              De lagde følgende plan, hvis dristige udførelse rygtedes illegalt helt til Aarhus og København, hvor mange dog betvivlede historiens sandhed, hvilket sikkert også skyldes den i folket dybt liggende trang til overdrivelse og 10-fjer-hønsen. - Men alligevel var beretningen ikke uden interesse og det hele startede på en efterårssøndag - anden ugedagen for mordet på Klaus.

 

              Se om søndagen kom tre-fire gestapoer altid fra biografen dér ved sekstiden, og denne søndag var ingen undtagelse. Så da Stig og Anders, forklædt i menige uniformer af den tyske hærs karakteristiske, og med hver sin frodige danske mädchen ved armen, havde oppasset gestapoerne, varder snart en hyggelig samtale i gang, mellem de unge tyske og de unge danske, som takket være egnens sydlige, og ved grænsen tætte, beliggenhed, talte flydende og snart sagt fejlfrit tysk.

              Gestapoerne, som jo nok følte sig højt hævet over de menige soldater, viste snart en udtalt interesse for de unge damer, og da dé, anført af den barmfagre og rødmossede Grete, ikke lagde skjul på en hvis tilbøjelighed, og endog lokkede med nok sagte og mere end villige venindeforbindelser, opstod der en helt intim atmosfære, som dog bedredes noget, for gestapoernes ved­kommende, da Anders og Stig gennedes bort, mens pigerne trak af med de nye sheiker.

              Se, Stig og Anders tog på deres cykler i forvejen ud til laden sammen med endnu en kumpan, nemlig Lille Jørgen, vidt og bredt kendt for sine bøllestreger. Ude i laden gemte de sig i høet, netop på steder i forvejen aftalt med pigerne dagen før. Med sig i høet havde de sammensyede lagner, store slagteknive og en masse tovværk sammenskrabet aftener forude, klare til brug; - brugen var som følger:

              Da tyskerne nærmede sig det sted hvor de nøgne piger havde kastet sig, blev de en for en svinebundet og fik deres kønslem skåret af.

              Imens fik pigerne i al hast tøjet på igen og satte på cykler af mod en nærmere aftalt kulsvierhytte, velegnet til skjul en dag eller to.

              Anders, Stig og Lille Jørgen stødte snart derude, grinende og med en følelse af dåd og hævn, der i den grad tiltalte deres manddomsfornemmelser at pigerne, som Grete næsten morgen ytrede, havde skåret skåret skævt; - og det er vel forståeligt ovenpå et så pirrende og farefuldt erhverv som afskæring af tyske værnemageres kønslem.

              Dagen derpå satte de af sted mod København og videre til Sverige, med held; imens man på egnen, i hvert fald i de mere frivole kredse, længe priste de unges dåd, uanset de af tyskerne, senere, iværksatte hævnaktioner.

              "Ski' på'et!", som Jens Pedersen sagde: "Når man først på morningen ser sin hund ligge i loen og gnave pikke, er'et vel værd a' slække på hist og pist - især når det er pikke af tysker-tampe.".

              - Og heri var ret så mange enige.