Ganske grundig grammatik

 Tillægsord og tillægsordsled 

ADJEKTIVER

Eksempler

REGLER

Øvelser

Definition: Tillægsord (de 4-5 egenskaber og 2-3 placeringer)

Placering før eller efter kerneleddet?

Tillægsords omskrivelse
Tillægsords rækkefølge
  Tillægsordstesten  
Fortegnelse: Tillægsord (de 8-9 typer nominalled)
Tillægsord i sætningen (de 6-7 typer sætningsled)
Tillægsords bøjning (de 6-7 typer adjektivskemaer) 
 

Definition: Tillægsord (adjektiver)

NETVÆRK: 

FUNKTION: Tillægsord (adjektiver) lægger sig til navneord (substantiver) og fortæller noget om dem. (: en god dag). Tillægsord (adjektiver) kan også lægge sig til andre tillægsord og fortælle om dem (: en rigtig god dag). Endelig kan tillægsord (adjektiver) lægge sig til biord (adverbier) og fortælle noget om dem (hun smiler rigtig sødt). Nogle bøjninger af tillægsord (adjektiver) gør dem til navneord (substantiver) (: De søde kommer med mig).

Tillægsord bestemmes således generelt som ord der beskriver egenskaber og man opregner almindeligvis for eksempel følgende grupper af egenskaber:

DEFINITION: Tillægsord (adjektiver) kaldes for 'adled' de lægger sig gerne opad navneord (substantiver), der kaldes for 'kerneled', de led der indeholder den kerne, som adleddet altså tillægsordet eller tillægsordene peger på.

Placering før eller efter kerneleddet?

Det kvalificerende eller det evaluerende synspunkt (adjektivers præ- & postpositionering)

Tillægsord der indgår i sætningsnominalerne (n) eller (N), altså som grundled (subjekt) (n), genstandsled (objekt) (N) eller hensynsled (indirekte objekt) (N) anbringes for det meste foran (præpositionelt) det navneord (substantiv) som de lægger sig til, med en såkaldt 'kvalificerende' beskrivelse.

Navneordet (substantivet) kaldes for 'kerneled', da dette ord - som kernen i udtrykket - jo både bestemmer hvordan tillægsordet (der kaldes 'adleddet') bøjes i person (genus) og i tal (numerus) og i bekendthed samt bestemthed (determination).

Så når adleddet står foran kerneledet fungerer det med at kvalificere udtrykket. For eksempel 'nogle bukser' kvalificeret mere præcis som 'nogle blå bukser'.

Men man kan også i nogle tilfælde sætte tillægsord efter nominalet (postpositionelt), således altså at adleddet kommer efter kærneleddet med en såkaldt 'evaluerende' beskrivelse, der så ofte udbygges yderligere, som for eksempel i sætningen: 'nogle bukser blå som den lyse sommeraftens himmel' eller som omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copulaverbum): 'bukserne er blå'.

Foranstillet kvalificerende adled (præfikssalt attributativt):

Efterstillet evaluerende adled (suffiksalprædikativ):

Efterstillet  adled (kopulaprædikat):

Tillægsords omskrivelse

Tillægsord (adjektiver) kan endvider omskrives i en eftersat sætning ganske gerne for eksempel med samlingstillægsordet 'sådan' enten som 'en sådan' eller 'et sådant' eller 'nogle sådanne'. Har en forudgående sætning altså et større sammensat navneordsled (nominale) med flere tillægsord kan man resumerende bruge 'sådan' - for eksempel: 

Dette svarer i nogen grad til, at alle almindelige udsagnsord (verber) kan omskrives i en eftersat spørgesætning med 'at gøre', se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Udsagnsord (verber).

De mest almindelig af de tillægsord (adjektiver), der blandt andet kaldes for "stedtillægsord" (pronominale adjektiver), fordi de jo opsummerer, resumerer og træder i stedet for flere foregående tillægsord (adjektiver) i et navneordsled (nominale) ofte i en eftersat resumarisk omskrivning:

For eksempel:

Eller:

Eller:

Eller:

Tillægsords rækkefølge

Det sker ganske ofte, at tillægsord (adjektiver) som ovenfor danner en lille række foran det navneord (substantiv), som de lægger sig til, og selv om flere typer kan indtage forskellige pladser, uden at betydningen forandres, gælder der dog også nogle halv-faste regler eller rimeligt gældende overenskomster, som i mange tilfælde afgør, om den ene eller anden slags tillægsord (adjektiv) skal komme før eller efter en anden slags tillægsord (adjektiv). 

Traditionelt har man brugt et begrebspar der afgører hvor meget et tillægsord (adjektiv) betyder for det navneord (subtantiv) det danner navneordsled (nominal) med: nemlig: "restriktiv" og "beskrivende", hvor det første betegner at man skærer ned på navneordets betydning og det andet at man uddyber betydningen.

Det restriktive minder i nogen grad om det system sproget bruger med de sammensatte navneord (substantiver), hvor for eksempel et ord foran ordet 'bygning' for eksempel: 'kirke' + 'bygning' går fra at handle om alle slags bygninger til kun at handle om den slags bygninger, der bygges og bruges som kirker altså 'kirkebygninger' et ord der kan "begrænses" og "udgrænses" yderligere for eksempel som 'rundkirkebygninger' eller 'stavkirkebygninger' gerne forenklet til 'rundkirker' og 'stavkirker'. Altså lidt på samme måde som tillægsordet 'god' i udtrykket: "den gode bog" begrænser, restriktivt, betydningen i 'bog' til "de gode sådanne", mens det følgende entydigt klare udtryk (taget fra "Grammatik over det Danske Sprog" side 528): 'det rød-hvide Dannebrog' som godt nok beskriver flaget, men ikke, restriktivt, afgrænser det fra andre flag, der også hedder Dannebrog.

Man har udfra dette formuleret nogle grundregler, som ser ud til at holde i de fleste tilfælde: tillægsord som begrænser et navneords udfoldelse kommer gerne før tillægsord som blot beskriver navneordet, med de ovenstående eksempler hedder det altså: 'vort smukke rød-hvide Dannebrog' - 'det lille røde hus' - og 'en ganske grundig grammatik'. -: Udfra "lyder det rigtigt" (pragmatisk test) vil de fleste danskbrugere selv kunne konstatere, at det i disse tilfæld ikke kan lade sig gøre at bytte om på tillægsordene (adjektiverne) 'smukke' & 'rød-hvide', 'lille' & 'røde', 'ganske' & 'grundig'.

Særligt med de tillægsord, der traditionelt kaldes "centrale adjektiver", som alle beskrivende angiver "egenskaber" ved det navneod, de lægger sig til, gælder der også nogle regler, som let kan opleves som gældende med "lyder det rigtigt"-prøven (pragmatisk test). Disse centraltillægsord kommer gerne efter de restriktive tillægsord. de drejer sig ofte om målbare egenskaber ved navneordet, som de lægger sig til: form, størrelse, alder, omfang, farve, bevægelse, grad og værdi. - Hansens klokkeklare eksempel med et kloakdæksel (ibid p. 529) går på et kloaklåg, hvor det tydeligt fremgår, at man ikke kan bytte rundt på tillægsordene 'tungt' og 'ottekantet' -: "et tungt ottekantet kloaklåg".

Opdelingen går - enkelt formuleret - ofte på bekrivelsens relevans med virkeligheden: som Hansen formulerer det (op cit.): "Der er flere tunge ting i verden end der er ottekantede ting osv., og dette bestemmer rækkefølgen. Det stemmer med at et givent adjektiv normalt har højere frekvens end det adjektiv der kommer efter det: en lille, smuk, rød arktisk blomst,"

Man kan naturligvis indvende, at i brancheforeningen for kloaklåg, vil man jo sagtens kunne tale om 'de ottekantede' overfor de 'runde', de 'ovale' eller 'firekantede' tunge kloaklåg, og dette modeksempel giver disse "regler" ganske godt: de afhænger af sammenhængen, "kontekstafhængige" som det nu hedder (2000-2020); og ser man netop de ord der begrænser eller præciserer et navneord med samt de ord der udspringer af personlig vurdering, holdning eller lignende, så bruges de alle gerne først, mens de ord der blot beskriver navneordet gerne kommer sidst i opremsninger, men jo så altså tættest på navneordet eller navneordsleddet. For eksempel: 'en stor, vidunderlig, tykflydende, velkogt, helsebringende skidengulig skål ærtesuppe'. Eller: 'en større, endnu mere vidunderligt tykflydende, gennemkogt, helsebefordrende safrangul skål linsesuppe'.

Endelig findes der så mange tilfælde, hvor tillægsordenes rækkefælge ikke spiller den store rolle, primært fordi ordene kommer af samme gruppe tillægsord (adjektiver) ganske ofte den meget store gruppe af personligt oplevede subjektive indtryk, (ganske ofte tillægsord (adjektiver) skabt af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder) dem kan man let indentificere ved at se, om man kan sætte sideordnende bindeord for eksempel 'og' eller 'plus' imellem dem (se eventuelt her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Bindeord (konjunktioner)) eller om de kan udelades uden meningsforstyrrelse. Her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Navneord med gennembøjningen af nogle hundrede frekvente navneord (substantiver) skabes der mange eksempler med nominaler, altså sammensætninger af navneord og tillægsord, der indeholder flere tillægsord i rækkefølger, som yderligere kan optræne sprogøret og automatisere sprogbrugens formåen på dette felt. 

Ligesom enhver, der kan siges at indlære et sprog bevidst, har ét eller flere løbende udvikingsfelter, hvor der opstilles hypoteser, afprøves nydannelse og indhentes større kompleksitet og slagkraft, har sproget selv nok også nogle sådanne indre udviklingsfelter, hvor det tager ved lære og gennem erfaring forbedrer sig og forøger sit gennemslag; og ligesom man traditionelt regner tillægsordene (adjektiverne) for de sværeste at tilegne sig for nydanskere, og de sværeste at forklare for faggrammatikken, så skal det ikke - måske netop derfor ikke - udelukkes, at sproget faktisk selv har netop tillægsordene som et af flere aktive læringsområder, hvor både folk og fag blot med spænding kan følge med og frydes ved at også afvigelserne for de regler, der kan skimtes, forstås umiddelbart af sprogbrugerne.

Tillægsordstesten

Tillægsord dannes dels af oprindelige tillægsord, dels ved at udsagnsord (verber) gøres til tillægsord (adjektiver) i kort og lang tillægsform (perfectum & præsens participium), dels ved at navneord og andre ordtyper gennem endelser (adjektivderivation) gøres til tillægsord. Tillægsord beskriver navneord af stort set alle typer (adjektiverne i nominalet (n)(N)) 

Tillægsord (adjektiver) kan findes og testes positivt ved at spørge:

så ved man med nogen sikkerhed, at det nok drejer sig om et tillægsord (systematisk test).

Tillægsordsprøven: Kan man endvidere erstatte det sidste led 'en' eller 'et' eller efterfølge det sidste led 'blandt mange' & 'af alle' med et navneord (substantiv) har man bevist testens resultat.

For eksempel lyder alle disse udsagn dansk:

Prøven:

Så ordene:

kan alle trygt regnes for tillægsord (adjektiver).

Andre bruger en nemmere, mere enkel prøve: Kan man sige 'at være' foran ordet, så regnes det for et tillægsord, man danner altså et omsagnsled (prædikat) med et lighedsudsagnsord (copula). Man kan dog - som ovenstående mere detaljerede test prøver tager højde for - sagtens komme til at sætte 'at være' foran et biord (adverbium) som 'derude' uden at ordet dermed bliver et tillægsord (adjektiv); endelig bruges også meget alment "farvetesten" (der omtales nærmere under eksemplerne på de følgende sider) -: Kan man erstatte et ord med et farvenavn, regnes ordet for et tillægsord, også selv om et udtryk som "en grøn mand" ikke giver mening, men stadig lyder som dansk, -  så her som andetsteds gælder det: der findes nok ingen helt sikker test - nok ingen immer gyldig regel, men der findes godt værktøj til at angive sandsynligheder, som kan bruges i de fleste tilfælde (kontekstuel relevans).

Fortegnelse: Tillægsord

- LEKSIKON: Fortegnelse: Tillægsord

Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental
Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt ental
Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal
Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal

Tillægsord i direkte forbindelse med grundled (prædikativt copula)

Tillægsord efter stedord (postpronominalt adjektiv)

Tillægsord efter biord (adjektivisk postadverbial)

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt ental

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt flertal

 

 

Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental

De ubestemte former i både ental og flertal kan ikke antage tillægsordets tredje grad (superlativ) uden samtidigt at skulle bestemmes nærmere, anden grad af tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt ental kan dog bruges uden kendeord som led i sætninger:

Til navneord ubestemt ental fælleskøn: 'en hyggelig fyr' ' en hyggeligere fyr'; 'hyggeligere fyre skal man lede længere efter'

Til navneord ubestemt ental intetkøn: 'et stort beløb ' 'et større beløb'; 'større beløb skal bestilles i banken senest 24 timer før udbetalingen'

 

Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt ental

Igen kan anden grad af navneord i bestemt ental bruges uden kendeord som led i sætninger:

Til navneord bestemt ental fælleskøn: ' den dybe glæde ', 'hans dybere glæde ', 'hendes dybeste glæde '; 'dybere glæde havde jeg aldrig før følt'

Til navneord bestemt ental intetkøn: 'det gode resultat ', 'det bedre resultat', 'det bedste resultat '; 'bedre resultater fik jeg efter at have studeret grammatik'

 

Tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal

Igen her - med tillægsord i forbindelse med navneord i ubestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger dog her gerne med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:

Til navneord ubestemt flertal fælleskøn: 'mange hurtige heste ', 'to hurtigere heste '; 'hurtigere heste findes ikke i hele Lakota'

Til navneord ubestemt flertal intetkøn: 'nogle klare lyspunkter', 'flere klarere lyspunkter '; 'klarere synspunkter fremkom først på den sidste dag af konferencen'

 

Tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal

Også her - med tillægsord i forbindelse med navneord i bestemt flertal - kan anden grad bruges uden kendeord som led i sætninger, dog også her med helt tydelig sammenlignende henvisning (komparation) til led i tidligere sætninger:

Til navneord bestemt flertal intetkøn : 'de lange lem', 'de længere lem', 'de længste lem'; 'længere lem fik man med velstandsstigningen'

Til navneord bestemt flertal fælleskøn: 'hans tunge tasker', ' hendes tungere kufferter', 'deres tungeste poser'; 'tungere kufferter skal sættes på transportbåndet'

 

Tillægsord i direkte forbindelse med grundled (prædikativt copula)

'Jesus er god ', 'Muhammad er bedre ', 'Freya er bedst'

Tillægsord efter stedord (postpronominalt adjektiv)

På samme vis som med den almene definition af efterstillet tillægsord (adjektiv) gælder det ofte, at det efterstillede tillægsord betegner en evaluering, en samlet opsummerende fremstilling af den talendes forståelse, mens det foranstillede betegner en beskrivende egenskab, som den talende umiddelbart oplever

Tillægsord efter biord (adjektivisk postadverbial)

god (tillægsord)  Hun dufter altid godt, han spiller altid godt, han spiller altid god

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt ental

Bruges også med underforstået kendeord og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen, 'Den dygtige (elev) belønnes rundhåndet'

 

Tillægsord som navneord med kendeord i bestemt flertal

Bruges også med underforstået kendeord, og det udeladte kerneled betragtes også tit som underforstået for eksempel som i sætningen: 'De dygtige (elever) kommer med mig'

Tillægsord i sætningen

Adjektiverne i sætningen

Tillægsord (adjektiver) kan indgå i 6-7 typer sætningsled. Tillægsord lægger sig til alle typer nominaler (n)/(N) og kan stå alene (prædikativ copula):

LEKSIKON: Tillægsordene i sætningens navneordsled:

Sætningsled  med adjektiviske ad-led

1 Tillægsord som indgår i grundled Subjektsnominalers adjektivbrug
2 Tillægsord som indgår i genstandsled Direkte objekts nominalers adjektivbrug
3 Tillægsord som indgår i hensynsled Indirekte objekts nominalers adjektivbrug
0 Tillægsord som beskriver grundled Kopula prædikat
A Tillægsord som indgår i omsagnsled til grundled Subjektsprædikat/prædikativ adjektivbrug
B Tillægsord som indgår i omsagnsled til genstandsled Objektsprædikat/prædikativ adjektivbrug
C Tillægsord som indgår i omsagnsled til hensynsled Indirekte objektprædikativ adjektivbrug

Tillægsord (adjektiver) i sætningens led

Tillægsord kan altså lægge sig til alle de 3*2 typer navneordsforbindelser (nominaler) og kan stå alene (prædikativ copula) :

Tillægsord som indgår i grundled

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som grundled (subjekt)

grundled (n)

udsagnsled (v)

(n)+(v)! Hvem (v)
 Nejla!  Hvem smiler?
Smukke Nejla  smiler

 

grundled (n)

udsagnsled (v)

(n)+(v)! Hvem + (v)?
 !  ?
kloge indvandrere  vinder

 

Tillægsord som indgår i genstandsled

 

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som genstandsled (objekt)

grundled (n)

udsagnsled (v)

genstandsled (N1)

(n)+(v)! Hvem + (v)?  Hvad+(v)+(v) ?
Hakim  vandt! Hvem vandt? Hvad vandt Hakim?
Hakim vandt den smukke Nejla 
 

Tillægsord som indgår i hensynsled

Tillægsord (adjektiver) der fortæller om navneord (substantiver) der står som hensynsled (indirekte objekt)

grundled (n)

udsagnsled (v)

genstandled (N1)

hensynsled (N2)

(n)+(v)! Hvem + (v)?  Hvad+(v)+(v) ? Til hvem (v)+(n)+(N1)?
Hakim købte! Hvem købte?  Hvad købte Hakim? Til hvem købte Hakim?
Hakim købte blomster til sin smukke Nejla

 

Tillægsord som beskriver grundled

0. Tillægsord (adjektiver) når de står alene og fortæller noget om et navneord (substantiv), der står som grundled (subjekt) (prædikativ copula)

grundled (n)

udsagnsled (v)

COPULA

(n)+(v)! Hvem + (v)? Hvad er (n)?
Nejla er! Hvem er? Hvad er Nejla?
Nejla er  vidunderlig

 

grundled (n)

udsagnsled (v)

COPULA

(n)+(v)! Hvem + (v)? Hvad er (n)?
Livet er! Hvem er? Hvad er livet ?
Livet er skønt

 

grundled (n)

udsagnsled (v)

COPULA

(n)+(v)! Hvem + (v)? Hvad bliver (n)?
Livet er! Hvem er? Hvad bliver høsten? ?
Høsten bliver god!

 

Tillægsord som indgår i omsagnsled til grundled

Tillægsord (adjektiver) når de lægger sig til navneord (substantiver) der står som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)

grundled

udsagnsled

genstandled

SUBJEKTSPRÆDIKATIV

Hakim føler! Hvem føler?  Hvad føler Hakim? Hvad føler Hakim sig?
Hakim føler sig nervøs!

 

grundled

SUBJEKTSPRÆDIKAT

udsagnsled

genstandled

Hakim køber! Hakim hvem? Hvem køber?  Hvad køber Hakim?
Hakim den kloge køber blomster

 

Tillægsord som indgår i omsagnsled til genstandsled

Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver) der står som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat

grundled

udsagnsled

genstandsled

OBJEKTSPRÆDIKATIV

Hakim har gjort! Hvem har gjort?  Hvad har Hakim gjort? Hvad har Hakim gjort Nejla?
Hakim  har gjort Nejla  lykkelig! 
 

grundled

udsagnsled

genstandled

OBJEKTSPRÆDIKAT

Hakim kysser! Hvem kysser?  Hvem kysser Hakim? Hvem Nejla?
Hakim kysser Nejla den lykkelige

 

Tillægsord som indgår i omsagnsled til hensynsled

Tillægsord (adjektiver) når de fortæller om navneord (substantiver) der står som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat)

grundled

udsagnsled

genstandled

hensynsled

INDIREKTE  OBJEKTSPRÆDIKAT

Nejla har født! Hvem har født?  Hvad har
Nejla født?
Til hvem har
Nejla født en søn?
Hakim hvem?
Nejla har født en søn til Hakim  den lykkelige fader

 

Tillægsords bøjning

Adjektivskematikkerne

De følgende skemaer udfyldes i nogen grad over de næste sider her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Tilægsord (adjektiver):

Adjektivers navneordsforbindelser bøjes i bestemmelse, køn og tal efter navneordet

Adjektivskema 0: Bestemmelse, køn og tal Determination, genus & numerus

Adjektivers stedordsforbindelser bøjes bestemt i grad 

Adjektivskema A: Den, det, de Bestemthed & relativ nominal (prædikativ)
Adjektivskema B:  Hans, hendes, vores, jeres, deres

Bestemthed & pronominal genitiv 

Adjektivskema C:  Min, din, sin, sine

Refleksiv pronominal komparation

Adjektivernes gradsbøjning i bestemthed og tal

Adjektiv skema 1:  Grad og orden

Adjektivers gradsbøjning

Adjektiv skema 2: Ubestemt & ubekendt gradsbøjning

Indetermineret gradskomparation

Adjektiv skema 3:  Bestemt & bekendt gradsbøjning

Determineret gradskomparation

Adjektivskema 0

Adjektivernes bøjning: Køn (genus)

Adjektivskema 0: en/et - den/det - nogle/de.

Adjektiver bøjes i bestemmelse, køn og tal (determination, genus & numerus) efter navneordet.

Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) i overensstemmelse med sit nominalkerneled (kongruensfleksion) både når de foranstilles beskrivende (attributativt) og efterstilles evaluerende (prædikativt) med navneord (nominal) i:

Tillægsord og tillægsordsleds formtagning (morfologi) udfra kerneleddets køn, markeres med såvel foransat partikel (præpartikulært) som med bøjningsendelse (deklinationsfleksiv) (nominal genus- & numerus-fleksion).

A Tillægsords kønsbøjning samt de fire typer kønsubøjelige tillægsord

Adjektivskema 0: en/et - den/det - nogle/de

UBESTEMT ENTAL BESTEMT ENTAL
Fælleskøn Intetkøn  Fælleskøn  Intetkøn
EN ET DEN DET
- - - -

Begge køn ubestemt flertal

Begge køn bestemt flertal

NOGLE

DE

- -

Adjektivskema A

Adjektivernes bøjning A-B-C: Tal, Bestemthed & bekendthed
(numerus & determination & information)

Tillægsord (adjektiver) bøjes (konjungeres) endvidere i relation til  nominalkerneledet (kongruensfleksion) både: når de foranstilles beskrivende (attributativt) og når de efterstilles evaluerende (prædikativt) til et navneord (nominal) i:

 [Men ikke i bekendthed (nominal subjektdeterminationsflektion) (se under navneord (nominer)]

Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har en fælles form for bestemthed (determination) gennem både kendeord og bestemthedsefterstavelser (partikulær og suffiksal determinationsfleksion) der ikke følger navneordets bestemthed, men kvalificerer dets bekendthed.

A-B-C Tillægsords tal- & bestemthedsbøjning samt de tre typer undtagelser:

Adjektiv skema A: Den, det, de Bestemthed & relativ nominal (prædikativ) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ), inklusiv ejefaldsformen (genitiv)

Adjektivskema A: den, det, de

Ental 1. grad Flertal 1. grad
Fælleskøn Intetkøn  Begge køn
DEN DET DE
- - -
- - -

Ental 2. grad

Flertal 2. grad

DEN DET

DE

- - -
- - -

Ental 3. grad

Flertal 3. grad 

DEN DET

DE

- - -
- - -

Adjektivskema B

Adjektiv skema B: min/mit, din/dit, sin/sit, mine/dine/sine

Refleksiv pronominal komparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema B: min/mit, din/dit, sin/sit, mine/dine/sine

Ental 1-3 person 1. grad

Flertal 1-3 person 1. grad

min/din/sin

mit/dit/sit

mine/dine/sine 

- - -

Ental 1-3 person 2. grad

Flertal 1-3 person 2. grad

min/din/sin

mit/dit/sit

mine/dine/sine

- - -

Ental 1-3 person 3. grad

Flertal 1-3 person 3. grad

min/din/sin

mit/dit/sit

mine/dine/sine

- - -

Adjektivskema C

Adjektivskema C: hans, hendes, vores, jeres, deres

Bestemthed & pronominal genetiv af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema C: hans, hendes, vores, jeres, deres

Ental 3 person 1. grad Flertal 1-3 person 1. grad
hankøn hunkøn  Begge køn

hans

hendes vores jeres  deres
-

Ental 3 person 2. grad

Flertal 1-3 person 2. grad

hans

hendes vores jeres  deres
-

Ental 3 person 3. grad

Flertal 1-3 person 3. grad 

hans

hendes vores jeres  deres
-

Adjektivskema 1

Adjektiv skema 1: Grad og orden

Adjektivers gradsbøjning af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivernes bøjning  1-2-3: Gradstriangulering (komparationsflektion)

Tillægsord og tillægsordsleds kerneled (adjektiver & nominaler) kan bøjes i grad (komparation), når beskrivelsen, vurderingen eller refleksionen foretager en sammenligning (paratagmatisk graduering). Tillægsordene kan gradsbøjes, både når de foranstilles beskrivende eller efterstilles reflekterende (attributativt & prædikativt ad-led) til en nominal ledkerne og når de står frit i sætningen (sub-/objektprædikat

Tillægsord og tillægsordsled (adjektiver & nominaler) har tre grader i gradsbøjningen:

C Tillægsord gradsbøjning samt de fem typer undtagelser:

Adjektivskema 1: Grad og orden

Ental 1. grad

Flertal  1. grad

en

et

nogle

- - - -

Ental 2. grad

Flertal 2. grad

 en

et

nogle

- - - -

Ental 3. grad kopula

Flertal 3. grad kopula

den x er

det y er

de x er

de y er
- - - -

Ental 3. grad

Flertal 3. grad

den

det

de

- - - -

Adjektivskema 2

Adjektivskema 2: ubestemt gradsbøjning

Indetermineret gradskomparation af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema 2: ubestemt gradsbøjning

Ental 3 person 1. grad

Flertal 3 person 1. grad

en

et

nogle

- -

-

Ental 3 person 2. grad

Flertal 3 person 2. grad

en

et

nogle

- - -

Ental 3 person 3. grad

Flertal 3 person 3. grad

en

et

nogle

(-) (-) (-)

Adjektivskema 3

Adjektivskema 3: Bestemt gradsbøjning (determineret gradskomparation) af 1., 2. & 3. grad (positiv, komparativ & superlativ)

Adjektivskema 3: gradsbøjning af '-'  x = ; y:

Ental ubestemt 1. grad

Ental bestemt 1. grad

her er en

her er et

her er den

her er det

-

- - -

Ental 3 person 2. grad

Ental 3 person 2. grad

der er en

der er et

der er den

der er det

- - - -

Ental 3 person 3. grad

Ental 3 person 3. grad

den her x er

det her y er

her er den

her er det
- - - -