perolsen.net 

Per Olsens videnskabelige værker

Ganske grundig grammatik

Strukturelt funktionelle sprogsystematiseringer eksemplificeret ofte skematiseret på nu- og nydansk (2000-2020) 

Kapitlet om

Navneord (substantiver)

Kapitlet om

Udsagnsord (verber)
Kapitlet om Tillægsord (adjektiver)
Kapitlet om Biord (adverbier)
Kapitlet om Forholdsord (præpositioner)
Kapitlet om Bindeord (konjunktioner)
Kapitlet om Sætningsdannelse (syntaks)
Kapitlet om Orddannelse (morfologi)
Bogliste (bibliografi)
Forordet til Ganske grundig grammatik

Forord til Ganske grundig grammatik

Lidt om forudsætninger, principper og metodikker

Lidt mere om eksemplerne

Lidt om læsnings- og læringsstrategier

Kommentarfeltet

Lidt om forudsætninger, principper og metodikker 

København ved enden på det Herrens År 2020

 jeg vedstår hvert et ord - jeg står også ved mine fejl - priser min Gud og takker min Læser :-)

Sådan ender dette skrift med en demokratisk beslutning om at afslutte Ganske grundig grammatik. Men - indtil da fortsætter teksten her og velkommen til, du Læser som læser her og nu og nok skal læse mere endnu, i denne - det indrømmes det - ganske grundige grammatik. Grundig på den måde at forstå: at teksten bygger på to grundliggende mekanismer i anvendelsen af sprog: eksempler og gentagelse - eller måske snarere: gentagelser og eksempler ... mange af!

Sådan indlærte du formentlig det sprog, der i dette nu gør, at du kan læse og forstå disse indledende ord i Ganske grundig grammatik. Her hvor Forfatteren forklarer, at man i almen sprogpædagogik i disse år (2000-2020) forestillede sig, at spædbarnet hører og langsomt forstår både de enkelte ord og det samlede sprog, netop via eksempler på sprogbrug og påfølgende gentagelser - man forestillede sig, at godt 7 gentagelser i eksempler som forstås til slut fører til, at barnet selv begynder at bruge det indlærte ord eller den indlærte vending på samme måde som andre sprogbrugere - og dermed indgår i det danske sprogbrugerfællesskab.

Sådan må du helst tænke som læser her, Læser: "det danske sprogfællsskab"! Tak! Rigtig mange grammatikker skrevet af det danske sprogs store gramatikere hedder noget med "dansk" - for eksempel det værk, der på mange måder står som det grundlæggende for moderne grammatik, "Elementær dansk grammatik" fra 1946 af Paul Diderichsen eller det storværk der udkom midt i dette skrifts tilblivelse, Erik Hansens "Grammatik over det Danske Sprog" fra 2011.  - Men her i Ganske grundig grammatik betragtes "det danske" som underforstået og forudsat i titlens anvendte sprog. Endvidere gælder det, at begge disse to væsentlige værker opbygges som traditionelle grammatikker nu engang ser ud med et sæt af paragraffer, underparagraffer og anmærkninger til paragrafferne, en stil inspireret af den juridiske måde at skrive på. Det bruges heller ikke her i Ganske grundig grammatik for her bruges i stedet, som du allerede ved, Læser, et system med: eksempler og gentagelse - eller måske snarere: gentagelser og eksempler ... mange af!

Her skal teksten så nok lige slå sit slag for grammatikken og dens udøvere grammatikerne -: Den juridiske videnskab betyder ganske meget for menneskeheden, de første civilisationer byggede dengang og også nu på versioner af den ganske gyldne og gyldige regel: "med lov skal land bygges" - og lovene prøvede fra starten at fastsætte alle mulige (og umulige) situationer vurderet i forhold til et skel omkring ret og rimeligt versus uret og urimeligt; og for uretten og urimeligheden fastsætter lovene så et system af konsekvenser; glimrende, glimrende men ikke noget der ligger over grammatikken og med den sproget selv: juraen og dens specialsprog kan med rette betegnes som en videnskab under den grammatiske, for uden grammatikken og dens sprog ingen lov og orden - og det samme kan gøres gældende om økonomi og statsvidenskab samt matematik og naturvidenskaberne; de bygger alle på menneskelige sprogfællesskaber, de opbygger alle underafdelinger af sprogenes betydninger: deres symboler og logiske struktur kan således ses som funtioner i det sproglige system, der beskriver og bearbejder tilstande i det fysiske univers, som igen begribes og styres af bevidste sprogbrugere. Altså: Sproget og dets grammatik kan klare sig uden de undeliggende videnskaber, mens det omvendte ikke kan lade sig gøre. Der kan gives ganske mange eksempler på, hvordan centrale begreber fra for eksempel relativitetsteori (tid og rum), usikkerhedsrelation (bevægelsesretning og stilstandsplacering) og kvantemekanik (midlertidig eksistens og eventuel funktion - mulighed og beregning) alle har deres klare udspring i den tænkning sproget og dermed grammatikken programmerer den videnskabelige bevidsthed med. - Men nu nok om det; du, Læser, hár fattet pointen: Her i Ganske grundig grammatik betragtes grammatik som den højeste, den højst rangerende videnskab, som af sit gavmilde hjerte overøser de andre videnskaber med de nye tanker og begrebsdannelser og deres fysiske resultater, som bringer menneskeheden og herunder det danske sprogfællesskab videre. 

Nå, som skrevet: nok om det for nu, her skal nemlig forklares, hvad teksten så gør, nu den ikke bruger paragraffer men i stedet eksempler og gentagelser. -: Jov, den vil her ganske gerne præsentere de 5-6 hovedpersoner i sproget: 5-6 levende størrelser, venner, som jo nu og i resten af din tid som dansk sprogbruger vil forme din opfattelse, din indsigt, din tanke - din tale, din skrivning - din læsning. - Kigger du rundt her i Ganske grundig grammatik vil du se, at disse 5-6 personer i sprogets familie ganske let kan sættes op i en stjerne, der klart viser lidt om deres sammenhæng; og her kommer så igen et af de midler der gennem gentagelse og eksempel gør det nemt at begribe alt det her sprog og grammatik på en mere struktureret fungerende måde: opstillinger og skematikker

 

De to hovedrollerhavere, faderen og moderen, kan ses forneden på stjernen, de hedder (tada!): Navneord og Udsagnsord og til Navneordene lægger sig så Tillægsord (sønnen) og fortæller noget om navneordene, mens (datteren) Biord lægger sig til Udsagnsord og fortæller noget om dem. Foroven ligger så Forholdsord og angiver postioner mellem de 2 voksne og deres børn, mens der i midten ligger den 6. (og sidste) ordgruppe (tatadaa!) Bindeord, som binder de andre ordtyper sammen og også binder sætningerne i det flydende sprog sammen.

Her siger teksten så "pænt farvel" til endnu et træk fra tidligere grammatiske opdelinger af sproget, for udover de her anvendte 5-6 ordklasser, regnede man også en sidste ordklasse: "udråbsordene". Og: Hov! Dem bruger teksten her da ellers rigeligt af?! Der skete dog det, at den strukturerede funktionelle analyse viser, hvordan disse ord alle kan bekrives som signaler med en indlejret, en indlagt ofte underforstået sammenhæng, der kan formuleres i en almen talehandling, og at de derfor viser sig som konstruerede af og med de samme 5-6 egentlige ordklasser som alt andet sprog. Så igen. Pænt farvel til at regne "Udråbsord og Kraftord" for en særlig ordklasse - tilbage på scenen står de 5-6 egentlige aktører her i Ganske grundig grammatik - Tadaa! -:

  1. Navneord (substantiver)

  2. Udsagnsord (verber)

  3. Tillægsord (adjektiver)

  4. Biord (adverbier)

  5. Forholdsord (præpositioner)

  6. Bindeod (konjunktioner

Hov! Fy! Øv! Der kom lige nogle parenteser der, med noget af det der gør grammatik til et "no go" for mange moderne danskere her i 2000-2020: alt det "latineri" opleves, huskes af mange, som ellers bruger et smukt og grammatisk skønt dansk, som den snublesten, det "hul i grammatikforståelsen" som gør, at de, - altså på trods af deres hæderlige dansk hvor de bruger grammatik i hver sætning, - ikke helt - altså lige indtil nu, forståes - fik lært grammatik ordentligt øh: grundigt. En kendt indvending lyder: "Hvorfor have to ord for det samme?" - Og tjo, det kan man også le af indadtil i dansk grammatik, for det gælder faktisk, at vi på dansk hár nogle fine fagtermer -: bedre end de latinske, så se dér! Men på den anden side kender vi gramatikere også ting og sager indenfor grammatikken, hvor de latinske ord bedre beskriver et kendt og ofte brugt sprogligt fænomen end det danske, så den slags internationale grammatikord bruges altså også her i Ganske grundig grammatik; og dét giver jo så samtidigt grammatikervenner i og fra andre sprog en mulighed for begribelse af, hvad der skrives om; og endelig laves der i den forbindelse meget sjov med det dansk-latinske "mellemsprog" eller "intersprog" i de paranteser her i Ganske grundig grammatik, så læs ikke det latinske som medicineren der autoritativt beskriver en lidelse og afsiger en dom, men mere som en kæle- og kaldenavns funktion vi har med de 5-6 ordtyper og deres mange puslinger.

For eksempel har vi de to gode danske grundgrammatikord for måling af afstand i tid: 'nutid' og 'datid' -: rigtige, fine, præcise og forstandige faglige grammatikord, og se disse to tidsangivelser kaldte man nu førhen med de latinske ord for 'præsens' og det lidt underlige 'imperfektum'. Den term har mange bevidste sprogbrugere lært gennem tiderne og mange har tænk: "hvad gør dog fortiden, datid, til noget uperfekt?" - Og ja, dér har dansk altså to langt bedre helfunktionelle fagudtryk; og faktisk har danske grammatikere så med alle de fine professorer i spidsen i denne samtid (2000-2020) valgt at bruge ordet 'præteritum' som god godt latin for 'datid'! - men, Læser, tænk ikke videre over det, du ved jo, at den 117. gang du ser disse ord og deres små parenteser: nutid (præsens) og datid (præteritum) og så videre, så ... nå ja:  eksempler og gentagelse - eller måske snarere: gentagelser og eksempler ... mange af!

Som modeksempel til ovenstående eksempel så fortæller det internationalt-latinske ord 'adverbium' meget mere om et ord der læner sig op ad et udsagnsord (verbum) og fortæller noget om det, end det danske samlingsord 'et biord' - så som med så mange ting gælder det om at klappe hesten. - Det fører til næste afsnit:

Lidt mere om eksemplerne

Det at Gud elsker mig og at jeg elsker Gud 

Oprindeligt har mangen grammatiker og mangen en grammatik også i den europæiske tradition holdt sig til ret så gudelige eksempler, dels for eksempel fordi man så undgik at finde på noget kætterisk, og dels måske fordi man ved at skabe eksempler med Gud ikke behøver at spekulere så meget over, om eksemplet nu kan kaldes realistisk, for Gud kan og formår jo alt. Samtidigt har mange lærebøger i latin og i grammatik også historisk indlært udsagnsordet (verbet) 'at elske' som det første ord. "Og således elskede Gud verden, at ..". Den tradition fulgte Forfatteren fromt, da de første par tusinde eksempler kom til verden, eksempler der jo altså skal vise denne eller hine sproglige måde i praksis. Dog allerede ved de første tidlige revisioner dukkede en lille, meget from og ihærdig tilbeder af den kvindelige guddom, kald Hende, hvad du vil, men Hun ... og så videre, og dermed blev mange gudelige eksempler viet til Hende. Den mere traditionelt gudsfrygtige læser inviteres dog til venligst at indsætte 'Gud', 'Han' og 'Ham' i de eksempler der stadig tager fat i dette det ældste og ganske grundliggende emne i enhver grammatik til enhver tid: det guddommelige og dets organisering, som jo også i sin tid finansierede de moderne grammatikere, der som de første skrivermunke sad i deres celler og skabte det grundlag som dette skrift: Ganske grundig grammatik altså til fulde vedkender sig.

De gæve vikinger og gammeldansk 

I forbindelse med at Gud Hun også her og der hedder Freya i nogle af eksemplerne, findes der så også en gammelnordisk tråd. Ikke noget der kommer så ofte, men her og der dukker Thorleif, Thorhalla og de andre op. Eksempler, der blev givet i nogle typer af fortidens lærebøger, havde ofte ganske grumme konsekvenser, der skulle skræmme stakkels børn til at opføre sig ordentligt, så også den slags eksempler hører til i traditionen, men her i Ganske grundig grammatik holder kun vikingerne en lidt vild ofte ganske grusom søgang med grumme sværdsving og hammerhug og flækkede niddingekranier, igen ofte ledet af den navnkundige sagahelt, Egil, hvis fulde navn røbes her og der i Ganske grundig grammatik gerne i eksempler hvor gammeldags sprog og kultur udfoldes - en lille sejlivet del af eksemplerne.

Småtingsafdelingen - flere forskellige eksempelgrupper:

 

Danskernes kamp mod nazismen under besættelsen 1940-1945

Citat: "os der er født under krigen, husker det endnu", et eksempel anført i "Grammatik over det Danske Sprog" (2011) af professorerne Erik Hansen og Lars Heltoft bind I side 25. - Og denne mere beskedne og almene grammatiske tekst: Ganske grundig grammatik kom til at fortsætte den tradition, så blandt de mange eksempler kommer der her og der nogle, som enten bruger den tid under krigen eller den senere nutidige (2000-2020) modstand til og nedkæmpning af nazisme og fascisme.- Stille og roligt! Og teksten vil heller ikke undlade her at anmærke, at Paul Diderichsens "Elementær dansk grammatik" udkom straks efter krigen i 1946. Dog, de der kæmpede dengang forblev både beskedne og tavse om deres indsats for Danmark og dermed for det danske sprogfællesskab, så udover en "Jørgensen", som ikke spillede den store rolle, om end han da spillede en ganske vigtig rolle, ja så anonymiseres dette element i eksemplerne.

En pudsig historie omkring danskernes forfølgelse af stofbrugere, arbejdsløse og hjemløse i årene 2000-2020

Samme sted i starten af Hansens og Heltofts mamutværk gav Forfatteren en overraskende og opløftende oplevelse, som hermed deles: I det nye årtusindes første år indledtes - inspireret af en amerikansk præsident der ville føre "krig mod stoffer" - en hidtil uhørt forfølgelse af stofbrugere og - kombineret med en ganske asocial beskæftigelses-, uddannelses-, kultur- og socialpolitik - skabte denne "krig" "ulighed" i det lille Danmark -: fattigdom, hjemløshed og politivold medsamt forbrydervælde i den forkuede underklasse. Forfatteren deltog helhjertet med saftige eksempler på dansk sprog, som bravt bekæmpede uretten og påkaldte medmenneskelighed. - Nå, i løbet af det første 10år tabte den præsident sit projekt, og hen på 2010 tænkte Forfatteren, at nej vel ville han ej forevige tyranner i ganske gyldige grammatiske skoleeksempler, så de fleste af de tidligere "protesteksempler" forsvandt, selv det mest oplagte, hvor Erik Hansen i "Dæmonerne Port", havde gentaget det gode gamle eksempel på ordet 'der' som anfører en sætning: "der står en gendarm på hjørnet", som i 1970erne blev til "der står en betjent på hjørnet" - og derfor i starten af årtusindet og kampen mod "0-tolerancen" blev til: "der står en urobetjent på hjørnet, derfor står der en pusher på det andet hjørne". sjovt, fagligt o.k. ... men ... det hele blev slettet! Nå, så udkom "Grammatik over det Danske Sprog" i 2011 - og ... surprise, surprise på de indledende sider dukker en gammel kending op i nye klæder: 'ham derovre på hjørnet er fra uropatruljen' og eksemplet kører fint i forskellige varianter frem til side 30, hvor en modificeret kilde citeres: "jeg tror, ham dér pusher!" - Nå! Ha-ha! Dog: Den Gamle Redacteur har ret til at stå fast, og der kommer da enkelte venlige blib-blob til Christiania, christianitterne og deres konsensusdemokrati men ikke mere og ikke meget; og hermed markeres altså, at tavshed om de foringelser årene 2000-2020 bragte på ingen måde betyder accept, hverken fra sprogets fornemmeste røgtere eller fra de fodsoldater, der så muligheden for en niche, hvor deres produkt, for eksempel Ganske grundig grammatik, kunne komme til god almennyttig gavn.

To fremstående amerikanere også i perioden 2000-2020

Det blev i det nye årtusinde nærmest en modedille blandt skandinaviske akademikere direkte eller indirekte at citere den amerikanske sangskriver Bob Dylan i deres videnskabelige arbejder - og mindst en anden dansk grammatik gjorde det før Ganske grundig grammatik; Dylan fik jo i skriftets skriveperioden Nobelprisen for sit sangværk, og han dukker også op her og der i eksemplerne i Ganske grundig grammatik. Det gør den amerikanske indianeraktivist, kunstmaler og livstidsfange Leonard Peltier også, også hán indstillet til Nobelprisen (fredsprisen) adskillige gange, men desværre kun stadig uretfærdigt indespærret her ved udløbet af 2020 og endnu ikke belønnet for en standhaftige hævdelse af sin uskyld og af det indianske folks rettigheder. Hans sag holdes i live af masser af mennesker verden over, og han og flere af hans mærkesager optræder her og der i Ganske grundig grammatik.

Nejla og Akif

De to indvandrere Najla og Akif optræder her og der i eksemplerne - mest den underskønne Nejla, - og eksemplerne giver billeder fra deres liv, deres bryllup og deres samliv, inklusiv Akifs tyrkertro på at han nok snart skal vinde i Lotto. Men inden du, Læser, forbereder dig på en lang, inderlig kærlighedshistorie så klap lige hest, for de hører ikke til dem, der optræder mest i eksemplerne, men vid du blot, at også de elskede Danmark og deres nye sprog, dansk, og at sådan nogle som dem ja de fik rigtig, rigtig meget ud af at læse ofte og flittigt her i Ganske grundig grammatik, som de på mange måder medvirkede aktivt til at bringe i værk - i Guds navn selvfølgelig.

Endvidere bør her også nævnes:

 

 

 

 

Afdelingen med de tre ofte genkomne eksempelgrupper:

Uggabuggalænderne fra Uggabuggaland

Nu kommer så en af de mest omfangsrige eksempeldannelser her i Ganske grundig grammatik: de vidunderlige uggabuggalændere fra Uggabuggaland -: disse venlige og ophøjede mennesker, der lærte danskerne om demokrati, der sikrede danskerne en god verden at leve i, som gav danskere retning, formål og metode, kort skrevet dem danskerne dagligt takker for kulturens velsignelser. - Og det ved enhver her i 2000-2020, ikke? Nmøh næh... mæen: -: Tjo, men hvem ved hvordan og hvorfor uggabuggalænderne indfandt sig?! Og hvordan flere og flere danskere fandt vej til Uggabuggaland?! Hmm. Ikke noget med at danskerne gerne optrådte som de ufejlbarlige uggabuggalændere overfor tidens mange nydanskere, som igen havde fremkaldt en fornyet og forstærket interesse for dansk sprog og grammatik i deres indlæringsprocesser, og slet ikke noget med at de (altså Uggabuggalænderne) - som de perfekte rollemodeller - kunne overtage noget af den glans af de pefekte tilstande grammatik også beskriver; men røbes skal det her i Indledningen, at talsmanden fra Uggabuggaland hedder Uggabuggamand! 

Hunden (og lidt om katten)

Hunden der blev rask kommer ret så ofte i tekstens eksempler, den stammer tilbage fra et eksempel som Erik Hansen gav i den lette og enkle "grundbog" som unge lærer- og sprogsuderende ved seminarier og universiteter ganske ofte startede deres grammatikindlæring med under disse år (op til 2000-2020): "Dæmonernes Port" og hans eksemplariske sætning skal demonstrere et af den slags biord, der gerne giver en mening af afgjort karakter, som giver hele sætningen en personligt farvet retning -: Hvis man nemlig bruger biordet 'desværre' i sætningen: 'hunden måtte aflives' altså indskyder meningsbiordet 'desværre' og dermed giver en personlig vurdering af sagen: 'hunden måtte desværre aflives', hvad Hansen gjorde i dén bog. Og så kan du da sagtens selv regnet resten ud, ikke Læser? - Jov-jov -: 'hunden der blev rask efter doktor Hansens hestekur' dukker op og overlever trods alle odds her i Ganske grundig grammatik - 'heldigvis' - Hunden der heldigvis blev rask, for hunden måtte lykkeligvis alligevel ikke aflives. - Katten, der jager i natten, kommer iøvrigt tit snigende til tetid.

Vinderhesten

Jamen hvad skal Forfatteren skrive? Vinderhesten blev også vinder som 'det mest genbrugte eksempel' her i Ganske grundig grammatik med de mange:  eksempler og gentagelser - eller måske snarere: gentagelser og eksempler ... mange af! - Og eksemplerne giver mange, mange versioner af Vinderhestens løb, dens passe og pleje. - Indenfor matematisk teori opfandt man engang et enestående symbol, Enhjørningen, og selv om rygterne går, at Vinderhesten kommer af den familie, så nej: Vinderhesten ligner en hest, en superhest javel dog blot en helt almindelig hest men med det særkende: at han suverænt vinder og gennem livet vandt alle hesteløb og samtidigt levede et pragtfuldt liv med hesteejer, superstald og -bås, privat hestepasser, biodynamisk hestemad og skønne hopper der nedkom med mange kønne, fine føl. - Vinderhesten vinder til det sidste, og du, Læser, ja du kender nu ét væsen, som faktisk vandt, som man nu bør og burde her i 2000-2020 ... vandt hver gang! - Og her klapper vi så (af) hesten -: Vinderhesten. 

Lidt om læsnings- og læringsstrategier

Så, når du vil læse her i Ganske grundig grammatik, skal du nok gøre dig det helt klart, at du skal have dig nogle læsnings- og læringsstrategier.

1. Strategi: Frem og Tilbage - Ud og Ind:

Når du her fra forsiden med dette forord og indholdsfortegnelsen foroven klikker ind til en af de 5-6 ordtypper, så lander du på en side der gerne hedder noget med "Regler" en art indeks, hvorfra du enten kan gå til venstre med "eksempler" eller til højre med "øvelser"; der findes jo så nogle undersider med henholdvis "eksempler", hvor strukturen og funktionen af denne ordtyppe forklares med eksempler, og nogle undersider under "øvelser", hvor den forklarede struktur og dens funktion sættes ind i den analysemodel - i en forsimplet version af den analysemodel - dansk sprogforskning har udviklet udfra professor Paul Diderichsens "sætningsskema". Fra enver af disse sider kan du så, kære flittige Læser, altid gå tilbage til siden med "Regler"og derfra tilbage til denne side, det samme gælder sådan set i de to sidste kapitler om ordenes samenhæng og sammensætning, der bruger et lidt andet system men også med eksempler og skemaer og flere eksempler; men også der kan du altid finde linket i øverste venstre hjørne med "Regler" og derfra kan du så komme tilbage til denne side med indholdsfortegnelse og forord. - Så se dér én første læsningsstrategi. - Og hvis du så på siderne med "Regler" vænner dig til kun at læse lidt, inden du går i gang med "eksemplerne", så vil du opdage, at du får lettere og lettere ved at begribe reglerne efterhånen som du har prøvet eksemplerne. - Nøjagtigt som med et elektronisk spil: "computerspil" hed det stadig i 2020.

2. Strategi: Om at spille et par baner nu og da:

Det lyder altså næsten som et elektronisk spil - og dét med rette. En mægtig god, sund, sjov og indbringende udbytterig læsnings- og læringsstategi går nemlig på, at se Ganske grundig grammatik som et kæmpestort spil, et spil kun de færreste vil kunne gennemføre, men også et spil, hvor alle vil kunne deltage, hvis de da forstår dansk og gerne vil bruge mere dansk. Man kan have mange gode grunde til lige at ville spille lidt igen i Ganske grundig grammatik, måske 10 minutter, måske bare lige et par minutter, måske igen nogle timer, men blandt de mange gode grunde vil der nok immer befinde sig et spørgsmål: en trang til at forstå et givent grammatisk problem eller bare af pudse sit sprog af. - Og begge dele kan man sagtens få gjort her i Ganske grundig grammatik som spiller, der klikker rundt på sit interessespor indtil det sted, hvor en fordybende ja fordybet læsning opstår, og med den det spillerudbytte enhver moderne gamer (2000-2020) forventer sig. Og du, Læser, skal ikke bruge mange timer her, før det både kan høres og ses på dit sprog for ikke at tale om din opfatelse og tænkning.

3. Strategi: De svære og indviklede forklaringer i "Regler" og øverst på siderne:

Øverst på siderne med "Regler" og igen i en lidt anden form i starten af "Eksempler" kommer der en hel del forklaringer - ofte i en høj, lidt indviklet men ganske præcis stil, der også får de latinske termer med, samt det meste af hvad gramatikkerne nu har samlet sammen om det pågældende emne. Man skal læse dem på den rigtige måde: det betyder at man faktisk ikke skal prøve at begribe dem fuldstændigt, de står der som "strukturerede fakta", som "funktionelle størrelser" (lyder dét ikke fint?!), og det kan altså slet-slet ikke betale sig at læse dem hverken med henblik på fuldstændig at forstå eller på at lære dem udenad; - nej-nej, som du nu ved, Læser, så kommer disse forklaringer igen og igen, måske lidt forskellige fra gang til gang men med de samme fakta om de samme størrelser, så ... Men hvor du i mere gammeldags læring som læser nu måtte lære i denne eller hin paragraf, at der for eksempel findes en 5-6 typer navneord, nemlig 1.2.3. o.s.v. - Så skal du såmænd nok fatte det 7. eller flere gang dine øjne og din læserhjerne roligt, afslappet og med god vilje glider igennem disse fine forklaringer. Den kloge 3. læsnings- og læringsstrategi søger ned til eksemplerne på siderne med "Regler", finder noget mere læsestof for eksempel omme i "Eksempler", og begynder måske så af sig selv at gå op i forklaringerne og reglerne (også dem omme i øvelserne) efterhånden som brikkerne falder på plads. Men for fuldt udbytte bør du undgå at jappe, også selv om du efterhånden hár fattet det meste, så husk denne gyldne regel: jo flere gange gennem stoffet jo mere kán man det godt -: ganske godt. 

Lidt om ordet 'ganske' 

Men teksten her har foretaget en hel del valg, som har ganske stor betydning for, hvad du nu som læser læser, Læser, især nu angående det der kán læses og ikke kan læses her. Sådan fungerer moderne mennesker (i 2000-2020) nu engang, der sættes prioriteter og noget må man ganske udelade for at kunne gå mere i dybden med ganske andre emner; og to emner der kun behandles ganske lidt her og der i Ganske grundig grammatik - selv om de har en stor plads i en komplet og grundig grammatik - kommer her: Ordenes udtale (prosodi) og Ordenes afstamning (etymologi). Til alt held kom der altså, det der her i perioden kendes som Internet: "Nettet", og snart havde flere af de store danske ordbøger lagt ganske gratis og ganske let tilgængelige samlinger af sproglig viden, ordbøger og lignende op på nettet, og åbner man som læser i året 2020 her i Ganske grundig grammatik nogle "faner i sin browser" med disse ordbøger, kan man ganske let få ganske udførlig hjælp til at udtale ordene (prosodi) og forstå, hvoraf de kom (etymologi). Et andet ganske vigtigt sidste punkt: Ganske grundig grammatik gik nok den længste vej angående småordene og deres rolle i sproget med ganske mange eksempler og her inspireret af den forskning der kom med Erik Hansen & all, mens disse forskeres forskning af mere teoretisk art, hele beskæftigelsen med betydning (semantik) og de enkelte grammatiske  kategorier og deres udformning i andre sprog altså igen to ganske betydelige områder af sprogforskningen som netop altså ikke indgår særlig meget her i Ganske grundig grammatik, de har deres relevans i forskningen, hvor man forudsætter en allerede indlært grundliggende ganske grundig grammatisk indsigt, men virker blot som forvirrende markører, for den der blot vil have en ganske grundig grammatik fremsat og indlært. Når du så har det, Læser, kan du jo ganske let give dig i kast med de mere teoretiske synsvinkler som for eksempel de fine professorer Hansen og Heltberg udfolder i de her citerede værker og i den rige og umådeligt omfattende og ganske populære danske grammatiske forskning, som du kan finde i bibliografien, gennem biblioteksvæsenet eller boghandlen medsamt i mange oversiget "på nettet". 

 

Lidt mere - ganske lidt mere - om ordet 'ganske' 

Se nu nærmer teksten sig så enden på indledningen til dette skrift: Ganske grundig grammatik. Her i 2020 vil langt de fleste aktive danskbrugere forstå den titel "Ganske grundig grammatik" som: 'en nogenlunde omfattende', ikke prangende overgod som i "totalt grundig", men acceptabel og forstandigt disponeret og så videre altså en "ganske grundig" grammatik. Ordet 'ganske' hører faktisk til i hele to af de 5-6 grundliggende ordklasser. Som det bruges her i udtrykket, kan det sagtens beskrives som et helt traditionelt tillægsord (adjektiv): 'ganske' lægger sig til det andet tillægsord 'grundig' som igen lægger sig til navneordet (substantivet) 'grammatik' - en grammatik der altså beskrives med to tillægsord: først et der beskriver grad og omfang af noget, ordet kommer såmænd nok af det tyske "ganz", der betyder hel eller fuldstændigt, og det lægger sig så til det mådesbeskrivende tillægsord "grundig" og kunne således siges i alt at betyde: "en helt og aldeles altomfattende og udførlig grammatik" - et mål nok ingen grammatik nogensinde når, for sproget lever og forandrer sig i hvert øjeblik og kan nok kun beskrives og opleves gennem eksempler. - Men 'ganske' har altså også en funktion som biord (adverbium) den slags ord der jo lægger sig op ad udsagnsord (verber) som i sætningen: 'det går ganske godt med den grammatikindlæring', hvor udsagnsordet 'går' her beskrives med biordsleddet 'ganske godt'. - Og også her angiver ordet noget med en høj grad, men-men her kommer så hesteklapningen, hesteklapperiet -: dansk kan jo nemlig sagtens finde på at angive graden som noget mere beskedent -: 'sprogforskningen i det 20. århundrede skrev ganske meget om, men vidste først kun ganske lidt om de mange småord' og den affarvning fra biordet (adverbiet) 'ganske' bedes du også forstå i tillægsordet (adjektivet) 'ganske' - og det blandt andet også fordi, der skam findes en regel i grammatikken, hvor et biord sagtens kan lægge sig ganske tæt på et tillægsord, for eksempel ud fra den synsvinkel altså også som i titlen: Ganske grundig grammatik. Og hvis teksten har forvirret dig lidt i dette sidste afsnit, så har den nået sit mål, for kun her i enden på indledningen tåler denne ganske grundige grammatik lidt forvirring, der ganske gerne skulle anspore dig, kære Læser, til videre læsning - for som man siger " ... det er ganske vidst!"

 jeg vedstår hvert et ord - jeg står også ved mine fejl - priser min Gud og takker min Læser :-)

SLUT

Navneord forbinder sig til tillægsord.
Udsagnsord forbinder sig til biord.
Tillægsord og biord forbinder sig til hinanden.
Navneord og udsagnsord forbindes af forholdsord.
Bindeord binder alle slags ord sammen 
både på pentagrammet og pentagonen 

Sådan skabes en sætning, når man har mere at sige,
så bruger man et bindeord til den næste sætning.

 

Kommentarfeltet:

Anonym læser: Jeg synes, at det virker lidt uretfærdigt og i hvert fald usandt, når Forfatteren til Forordet skriver, at Vinderhesten optræder mest i eksemplerne. O.K. Den optræder her og der, men slet ikke som det mest brugte eksempel, der mener jeg, at Uggabuggalænderne ses meget mere.

Forvirret læser: Jeg ville gerne have et ordentligt indeks og en detaljeret indholdsfortegnelse, så man kunne slå nøglebegreberne op.

Magisk sprogstuderende: Hvorfor nævner han ikke, at det gamle ord for en tryllebog, 'grimoire', på de europæiske sprog betyder 'en grammatikbog' - og noget om de oprindelige religioners opfattelse af, at det korrekt udtalte magiske ord åbner porten til det magiske univers.

Tilfreds læser: Jeg synes han skal have ros for at have skabt sådan en spændende, vedkommende og indsigtsfuld samt uopslideligt omfattende tekst om vort dejlige danske sprog.

Uhensigtsfuld læser: Jeg synes, at han burde have nævnt noget om det skjulte kapitel.

Lidt mere hensynsfuld læser: Efter min mening, bør forfatteren give et eller flere god råd til mennesker, der bruger grammatik, - altså noget mere almenmenneskeligt omkring grammatik i forhold til resten af Ganske grundig grammatik, der jo forholder sig til grammatik ikke til grammatikpersoners almenmenneskelige situation.

  1. "Hvad mener dú med: "hvad mener du med?"?"-problemet -: Al'så: Når først folk ved, at man beskæftiger sig med grammatik, skal man måske nok passe lidt på, når/hvis man (udfra for eksempel en sproglig interesse) spørger sine medmennesker: "Hvorfor siger du det?", "Hvad mener du med det?". -: For grammatik omgives stadig med usvigelig strafbetonet personinvaliderende karakterdomfældelse; al'så: personen tror sig "forkert på den" med alt den uhygge, som dette kan indbære her i perioden 2000-2020. Så hvis man i stedet, når man vil spørge ind til et måske tidstypisk måske sjældent i hvert fald interessant eksempel på aktuel sprogbrug, så kommer man meget længere ved at fastholde sin "informant" som en betydninsgfuld sprogbruger; al'så igen for eksempel: "Hej, du ved jo, at jeg interesserer mig for grammatik, og når (også) du nu bruger det der (spændende/moderne/sjove/gamle) udtryk, hvad mener du så med det?" - Jov, så åbner "informanten" op og mener så nok sidenhen at, blandt de få, der går op i sproget, ja se dér hører så du til de "or'n'lie' men'sker" - som jo altså så også får/fik en ordentlig snak om vort vidunderlige fællessprog i pågældende talehandling.
  2. "Dæmonernes port"-problemet -: Al'så: sprogbrugere på alle nivauer "bruger sproget" igen al'så: tænker, taler, lytter, læser og reagerer igen med at tænke, tale, lytte og at læse; og denne løbende aktivitet foregår udfra en grundliggende ubevidst, underbevidst funktion: et dybereliggende automatiseret "et eller andet". Når Professor Erik Hansen blev spurgt om, hvorfor han havde kaldt sin almene og vidt udbredte lærebog med "støttemateriale til undervisningen i nydansk grammatik" for "Dæmonernes Port", svarede han gerne noget hen ad: - Noget skulle en kedelig bog jo hedde. - Og han kan jo nok siges at have ment og ret i, at mange sprogstuderende ikke betragter lige det grammatiske felt som deres "force", de finder faktisk (sammen med mange andre mennesker) grammatik kedeligt. Men ihukom nu så det beskrevne fænomen; al'så: at al sprogudfoldelse styres af ubevidste, underbevidste processer, ja så står tankens tekst igen ved "Dæmonernes Port" - og forstår måske tilgivende denne gang, de mange der viger tilbage fra at bevidstgøre deres sproglige udfoldelser via et dybtgående kendskab til den grammatiske "maskinkode". Profesor Hansen brugte gerne, når han skulle give et eksempel på den gamle ønskeform med 'monne', denne sætning: "Monne Gud velsigne dig jeg gør det ikke!" - her fra dette mere beskedne podie vil Magisteren i denne forbindelse forsøgsvis og håbefuldt i 2020 skrive: "Monne Gud frelse, og velsigne os alle med pli, når dæmonernes hær slipper fri!" (og det skal altså forstås som en joke! - 'en vits' hed det på Hansens tid og nu i 2020 skriver man: LOL).

 

Navneord forbinder sig til tillægsord.
Udsagnsord forbinder sig til biord.
Tillægsord og biord forbinder sig til hinanden.
Navneord og udsagnsord forbindes af forholdsord.
Bindeord binder alle slags ord sammen 
både på pentagrammet og pentagonen 

Sådan skabes en sætning, når man har mere at sige,
så bruger man et bindeord til den næste sætning.