Ganske grundig grammatik
	Udsagnsord
	VERBER
Eksempler	Regler	Øvelser

	Definition: Udsagnsord
	Fortegnelse: Udsagnsord
	Udsagnsord i sætningen
	Udsagnsords bøjning

UDSAGNSORD

Definition: Udsagnsord

Definition: Udsagnsord: Udsagnsord (verber) betegner: Handlinger, Tilstande og Holdninger, og omfatter handlingernes, tilstandenes & holdningernes personer placeret i tid.
Handlingerne, tilstandene & holdningerne vurderes også som aktive eller passive og som uafsluttede eller afsluttede, samt som virkelige eller uvirkelige.

Udsagnsord (verber) findes traditionelt i tre mådesformer: fremsættemåde (indikativ), ønskemåde (optativ) & bydemåde (imperativ). Indikativ (fremsættemåden) hvor man fortæller, fremstiller og formidler; optativ (ønskemåden) hvor man ønsker sig, forestiller sig, har teorier om og gætter på; imperativ (bydemåde) hvor man forlanger, giver ordre, anvisninger, support og lignende.

Fortegnelse: Udsagnsord

Type 1 Udsagnsord: Almene hjælpeudsagnsord (auxilliare verber): 'at være', 'at have'  'at komme'; i omskrevne spørgesætninger bruges: 'at gøre' som en art erstatningsudsagnsord og i sammensatte meningsformer bruges for eksempel 'at prøve' som en art hjælpeudsagnsord. I passiv: 'at blive' 'at få' - Regnes for lukket ordklasse, hvad angår de allerede anvendte former.

Type 2 Udsagnsord: Specielle hjælpeudsagnsord/ mådesudsagnsord (auxilliare modalverber) De syv grundliggende: 'at ville'; 'at skulle'; 'at turde'; 'at måtte; 'at burde'; 'at kunne' & uregelmæssige: 'at gide', samt gammeldags 'at monne'. Lukket ordklasse selv om 'at behøve' anvendes ofte (efter år 2000) som en art mådesudsagnsord (modal verbal).

Type 3 Udsagnsord: Tilbagevisende udsagnsord (refleksive verber).
Udsagnsord i fast forbindelse med navneord type 3 stedord (pronominer): 'at vaske sig' & 'at tænke sig' også i fast forbindelse med tillægsord (adjektiver): 'at vaske sig ren'; også i fast forbindelse med biord (adverbier): 'at vaske sig godt' også i fast forbindelse med forholdsord (præpositioner): 'at tænke sig til'

Felt A-B-C Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Udsagnsord, opdeles traditionelt i flere forskellige grupper blandt andet efter deres fælles og afvigende bøjningsformer (morfo-syntaktisk) for eksempel bøjningen af udsagnsord i tid med '-ede', '-te' eller omlyd i datid (præteritum) og førnutid (perfektum). Felt ABC Udsagnsord: Udsagnsordenes 2 * 3 personer (genus) og deres oprindeligt 2 * 3 tider  og måder (genus & modus) 

Felt I-II-III Udsagnsord: opdeles endvidere også efter arten af hvad de beskriver (pragmatisk-funktionelt) for eksempel som handle-, bevægelses- eller stilstands- og menings-udsagnsord.

Sammensatte udsagnsord og udsagnsled (komplekse verber, verballed og adverbiale verbaler) består ud over af et eller flere udsagnsord også af andre typer ord, der indgår i fast forbindelse med udsagnsordene og danner udsagnsled. Bøjes som type ABC men i sammensatte ledformer.

Udsagnsord i sætningen

NETVÆRK: Udsagnsord og udsagnsled (verbum & verbal) regnes for det grundlæggende led i enhver sætning og sammen med det navneord (substantiv), der står som grundled (subjekt), danner udsagnsordene den basale betydningsenhed i sætningen, dens såkaldte neksus.

FUNKTION: 

Udsagnsord (verber) forholder sig til ting og fremholder handlingens egenskaber, de defineres i nogle analytiske modeller ved 'forhold': (relation) forhold til noget andet ofte i sammensætning med forholdsord & navneord (præpositioner & substantiver ) og 'beskrivelse' (deskription) altså ydre egenskab eller fremtrædelse ofte i forbindelse med biord og tillægsord (adverbier & adjektiver).

Og udsagnsord opdeles traditionelt i gennembærende og ikke-gennembærende udsagnsord (transitiver & intransitive verber). De gennembærende udsagnsord (transitive verber) overskrider den basale betydning (neksus) mellem udsagnsled (verbum) og grundled (subjekt) ved at have et forhold (relation) til en yderligere genstand det såkaldte genstandsled (objekt), de gennembærende udsagnsord (transitive verber) tager altså genstandled (objekt); mens de ikke-gennembærende udsagnsord (intransitive verber) viser tilbage til udsagnets grundled (subjekt), og ganske ofte betegner tilstande, overgange samt bevægelser.

Udsagnsords bøjning
(verbalfleksiv)

Type 1 Udsagnsord (verbum):  Hjælpeudsagnsord (auxilliare verber) bøjes i tid (tempus), (person/tal), aktiv/passiv.

Hjælpeudsagnsordet om:

• "det som er", "det der består" (eksistentialverbal): 'at være' 
• "det man har", "det man ejer" (possesionsverbal): 'at have'
• "det man gør", "det man foretager sig" (effektionsverbal): 'at gøre'
• "det der sker", "det der foregår" (participialverbal): 'at komme'
• "det man vil", "det man forsøger" (initialverbal): 'at prøve'

Til passiv hvor grundled (subjekt) bliver til genstandsled (objekt) bruges hjælpeudsagnsordet om: 

• "det der sker for en", "det man udsættes for" (eksistential passiv): 'at blive'
• "det der kommer til en", "det man modtager fra" (possesionsverbal passiv): 'at få'.

Type 2 Udsagnsord (verbum): Mådesudsagnsord (auxilliare modalverber). De syv grundliggende bøjes i tid (tempus), (person/tal) (modal verbal) 'at ville', 'at skulle', 'at turde', 'at måtte', 'at burde', 'at kunne' De uregelmæssige: 'at gide' (delvis gammeldags, delvis overforbrugt) 'at monne' (gammeldags (poetisk)), 'at behøve' (kommende år 2000-2020).

Type 3 Udsagnsord (verbum): Tilbagevisende udsagnsord (refleksive verber). Bøjes i tid (tempus) og person/tal (person/numerus) med mulighed for kongruens rektion (pronominal verbal). Der findes hundreder af tilbagevisende udsagnsord, og selv om de mange helt faste udsagnsled udgør en lukket gruppe, så gør muligheden for at skabe nye forbindelser, som omgående forstås af andre sprogbrugere, de tilbagevisende udsagnsord til en åben, produktiv ordklasse. Man opdeler blandt andet efter formen i enkle tilbagevisende udsagnsord (refleksiv verber) ('at skynde sig') og i sammensatte tilbagevisende udsagnsled (refleksive verbaler) ('at skynde sig langsomt', 'at skynde sig lidt', 'at skynde sig med noget'). Der inddeles endvidere også traditionelt efter indhold, for eksempel i grupper som: hygiejniske ('at vaske sig'), holdninger ('at forelske sig'), ytringer ('at glæde sig') & positioner: ('at flytte sig').

Side A-B-C Udsagnsord (verber): Almene udsagnsords bøjning i tider og måder (verber). To svage og en stærk bøjning + varianter i passiv (verbum & verbal). -ede & -te bøjninger samt stærke udsagnsord bøjet med navneform, rod, nutid, datid, før nutid, før datid samt kort og lang tillægsmåde. Udsagnsordenes samlede bøjningssystem (fleksion)

Side I-II-III Udsagnsord (verber): Almene udsagnsords opdelinger: inklusiv gennembærende og ikke-gennembærende (transitive & intransitive verber), passive og aktive verber, telisk- atelisk, eruptiv og momentanverber, kopulaverber og lignende. Komplekse udsagn (verbaler) & udsagnsled (adverbiale verbaler).

I alt kan udsagnsordenes genfindes i følgende bøjningsformer:

Udsagnsord (verber) når de danner (v) & (V) - verbaler i sætningsskemaet:

1. Almindeligt udsagnsled i nutid (præsens) og datid (præteritum) (finit sætningsverbal) (v_{fin_præs &} v_{fin_præt})
2. Hjælpeudsagnsord (auxiliar verbal) (v_aux)
3. Mådesudsagnsord (modal verbal) (v_mod)

1. Sammensat tid: Navnemåde (infinit verbal) (V_infi)
2. Sammensat tid: Kort tillægsform (perfektum) (V_perf)
3. Sammensat måde: Lang tillægsform (participal) (V_part)

Eksempler med de sammensatte udsagnsled (verbaler)

Udvidede udsagnsled i sammensat tid med styrende hjælpeudsagnsord (auxilær verbum) og styret kort tillægsform (perfektum): førnutid og førdatid (perfectum og pluskvamperfectum):

• For eksempel: 'jeg er træt og mødig kommet til vejs ende'. Al'så: 'er': (v_{fin_aux_præs}) 'kommet' (V_perf) er kommet: sammensat udsagnsled (verbal) i førnutid (perfektum).

• For eksempel: 'jeg var træt og mødig kommet til vejs ende'. Al'så: 'var': (v_{fin_aux_præt}) 'kommet' (V_perf) var kommet: sammensat udsagnsled (verbal) i førdatid (perfektum).

• For eksempel: 'jeg har længe energisk givet klare eksempler'. Al'så: 'har': (v_{fin_aux_præs}) 'givet' (V_perf) har givet: sammensat udsagnsled (verbal) i førnutid (perfektum).

• For eksempel: 'jeg havde længe energisk givet klare eksempler'. Al'så: 'havde': (v_{fin_aux_præt}) 'givet' (V_perf) havde givet: sammensat udsagnsled (verbal) i førdatid (plusperfektum).

Udvidede udsagnsled med styrende udsagnsord (verbum) og styret navnemåde (infinitiv med 'at') (komplekse verbaler):

• For eksempel: 'Jeg prøver altid at give Læser gode eksempler'. Al'så: 'prøver' (v_{fin_præs}) 'at give' (V_infi) prøver at give: sammensat udsagnsled (verbal) i nutid (præsens).

• For eksempel: 'Jeg huskede altid at give Læser gode eksempler'. Al'så: 'huskede': (v_{fin_præt}) 'at give' (V_infi) huskede at give: sammensat udsagnsled (verbal) i datid (præteritum).

• For eksempel: 'Jeg har altid husket at give Læser gode eksempler'. Al'så: 'har' (v_{fin_aux_præs}) 'husket': (V_perf) 'at give' (V_infi) har husket at give: sammensat udsagnsled (verbal) i førnutid (perfektum).

• For eksempel: 'Jeg havde altid prøvet at give Læser gode eksempler'. Al'så: 'havde' (v_{fin_aux_præt}) 'prøvet': (V_perf) 'at give' (V_infi) havde prøvet at give: sammensat udsagnsled (verbal) i førdatid (pluskvamperfektum).

Udvidede mådesudsagnsled med styrende mådesudsagnsord (modalverbum) og styret navnemåde (infinitiv uden 'at') (modale verbaler):

• For eksempel: 'Jeg vil altid huske den hyberintelligente Dr. Robert Anton Wilson'. Al'så: 'vil': (v_{fin_mod_præs}) 'huske' (V_infi) vil huske: sammensat mådesudsagnsled (verbal) i nutid (præsens) og/eller fremtid (futurum).

• For eksempel: 'Jeg kunne altid huske den hyberintelligente Dr. Robert Anton Wilson'. Al'så: 'kunne': (v_{fin_mod_præt}) 'huske' (V_infi) kunne huske: sammensat mådesudsagnsled (verbal) i datid (præteritum).

• For eksempel: 'Jeg har altid kunnet huske den hyberintelligente Dr. Robert Anton Wilson'. Al'så: 'har' (v_{fin_aux_præs}) 'kunnet': (V_{perf_mod}) 'huske' (V_infi) har kunnet huske: sammensat mådesudsagnsled (verbal) i førnutid (perfektum).

• For eksempel: 'Jeg havde altid kunnet huske den hyberintelligente Dr. Robert Anton Wilson'. Al'så: 'havde' (v_{fin_aux_præt}) 'kunnet': (V_{perf_mod}) 'huske' (V_infi) havde kunnet huske: sammensat mådesudsagnsled (verbal) i førdatid (pluskvamperfektum).

Udvidede situationsbeskrivende udsagnsled med styrende udsagnsord (verbum) og styret lang tillægsform (participium) (aspektuale verbaler):

• For eksempel: 'Julemanden kommer glad og fro kørende med bjældeklang over vinterluftens kuldebro'. Al'så: 'kommer': (v_{fin_præs}) 'kørende' (V_par) kommer kørende: sammensat udsagnsled (verbal) i aspektuel nutid.

• For eksempel: 'Julemanden kom glad og fro kørende med bjældeklang over vinterluftens kuldebro'. Al'så: 'kom': (v_{fin_præt'}) 'kørende' (V_par) kom kørende: sammensat udsagnsled (verbal) i aspektuel datid. 

• For eksempel: 'Julemanden er glad og fro kommet kørende med bjældeklang over vinterluftens kuldebro'. Al'så: 'er' (v_{fin_aux_præs}) 'kommet': (V_perf) 'kørende' (V_par) er kommet kørende: sammensat udsagnsled (verbal) i aspektuel førnutid.

• For eksempel: 'Julemanden var glad og fro kommet kørende med bjældeklang over vinterluftens kuldebro'. Al'så: 'var' (v_{fin_aux_præt}) 'kommet': (V_perf) 'kørende' (V_par) var kommer kørende: sammensat udsagnsled (verbal) i aspektuel førdatid.

HANDLING går op til sin beskriver   videre hen til tingbeskriver ned til ting og op til forbindelsen ned til sig selv

HANDLING går op til forbindelsen   til ting og op til tingbeskriver og hen til sin egen beskriver og så ned sig selv