Ganske grundig grammatik

Forholdsord & forholdsordsled

PRÆPOSITION & PRÆPOSITIONALE
Eksempler Øvelser

Regler

LEKSIKON: Forholdsord & forholdsordsled
(præpositioner & præpositionaler)

Forholdsord (præpositioner) fortæller om forhold mellem to eller flere størrelser gerne navneord (substantiver). Primært: sted (retning og placering), tid, middel, måde og mængde samt alle disse i mere overført, abstrakt betydning. 

De hedder jo på internationalt grammatikalsk præpositioner - præ+position eller "position-ord" kendt ved, at de kommer 'før' (pre). De "kommer" ikke "før", hvad angår deres betydning, men grammatisk set, fordi de på dansk (og i mange andre sprog) kommer foran det ord de lægger sig til for eksempel: 'han sidder tæppet', hvor forholdsordet 'på' angiver en 'position' i forhold til 'tæppet'.

Dansk bruger i meget få tilfælde forholdsord (eller snarere så 'bagholdsord') som (postpositioner), men det sker her og der.

Forholdsord (præpositioner) fortæller altså om forhold mellem steder, ting, personer, tidspunkter, måder, mængder og ejendomsforhold og indgår i faste udtryk samt i mange orddannelser af alle slags ord.

Forholdsord (præpositioner) har ikke altid kun én konkret betydning omkring for eksempel rum & tid, middel og egenskab, men henviser også ofte til abstrakte betydninger og tilhørsforhold.

Endvidere har vel blandt andet den udbredte brug af forholdsord ført til, at rigtig mange forholdsord også fungerer som biord (adverbier) ofte på måder, hvor kun analyse af et konkret tilfælde vil kunne afgøre, om ordet nu bruges som et forholdsord (præposition) eller som et biord (adverbium) eller som begge dele alt efter fokuseringerne i analysen.

Forholdsord (præpositioner) lægger sig altså mellem, for eller bag navneord (substantiver), stedord (pronominer), samt navneformer (infinitiver) og ledsætninger og angiver et forhold mellem dem: deres position. 'Hesten løber engen', 'den løber den'. 

Man kalder det ord ('solsiden'), det led ('det skønne Ugabugaland') den navneform af et udsagnsord ('at behage') eller den ledsætning ('vi alle får Hendes kys') som forholdsordet lægger sig foran for "styrelsen". Forholdsord plus styrelse kaldes en "forholdsordsforbindelse". Forholdsord uden styrelse kaldes ofte for biord, fordi de fungerer ved at henvise til et udsagnsord eller udsagnsled angående måde (se herunder forholdsord Type 4).

Stedord (pronominer) styret af forholdsord (præpositioner) står ikke som grundled (subjekt), men optræder altid som genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt) for eksempel: ' ham kan vi alle stole' ('vi' = grundled), 'vi ser Hende' ('vi' = grundled), 'til mig giver Hun kærlighed' ('Hun' = grundled) &.c.

Forholdsord (præpositioner) kan også altså lægger sig til udsagnsord og biord (verber & adverbier) og angiver: et forhold, en relation, en handling, en mental tilstand eller lignende mellem dem. Forholdsordsled (præpositionaler) regnes for biordsled (adverbialer), da de lægger sig til udsagnsordene og fortæller noget om dem og deres måde, i princippet kan man dog lige så vel blot kalde dem forholdsordsled.

I nogle typer af sætninger indgår forholdsordet (præpositionen) i en tæt forbindelse med sætningens udsagnsled (verbalet) som i sætningen: 'jeg ser frem til vort næste møde', hvor udsagnsleddet 'ser frem til' antager en samlet betydning: 'at se frem til' i betydningen at glæde sig til. Men her optræder ordet dog formelt som et reelt forholdsord styret af 'vort næste møde'.

Nogle gange kan forholdsordet i en forholdsordsforbindelse stå efter (postposition) navneordet eller dets stedord, det bruges figurativt eller kompleks-komplet henvisende samt med verbaler og biord og optræder ikke særlig ofte i moderne (2000-2020) dansk sprog.

En lang række forholdsord fungerer altså desuden som biord (adverbier) og bindeord (konjunktioner).

NETVÆRK: Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositionale) indgår som: forstavelse og efterstavelse (præfiks & suffiks) i faste ordforbindelser med alle de fire (plus en) andre ordgrupper.

FUNKTION: Forholdsord (præpositioner) lægger sig mellem navneord og herunder stedord (substantiver & pronomener) og angiver et forhold mellem dem: deres position.

Forholdsord (præpositioner) lægger sig også til udsagnsord og biord (verber & adverbialer)  og angiver: et forhold, en relation, en handling, en mental tilstand ... eller lignende mellem dem.

Definition: Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositional) betegner:

I mere detalje kan det fastholdes at forholdsord betegner:

Forholdsordstesten

Forholdsordstesten: Alle de placeringer i rum, tid, middel & måde, ejendom & egenskab der kan anføres mellem mig og Hende, Gud. -

Hmm ... Traditionel dansk sprogpædagogik brugte ofte i disse år (2000-2020) en tegning af en kasse og noget så irriterende som en flue, tegnede man nu kassen i tre dimensioner, satte den op på et stativ og lavede nogle vinduer i den, kunne man faktisk udpege en lang række positioner som fluen kunne indtage - 'fluen sidder kassen', 'fluen flyver over kassen', 'fluen flyver under kassen', 'fluen befinder sig i kassen', o.s.v.

 

Forholdsord (præpositioner) & forholdsordsled (præpositionaler

 

Fortegnelse: Forholdsord

 

Forholdsord i sætningen

Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositionale) i sætningen

AD

'ad': Ordet 'ad' fungerer både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition), og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere orddannelser både med navneord (en advarsel) med udsagnsord (at advare) og udsagnsled (at spørge ad) og gennem kort og lang tillægsmåde også med tillægsord og biord (advaret & advarende).

Ordet indgår også i en del faste forhold og danner for eksempel flere tids- og stedsbiordsled med navneord og biord så som: 'ad åre', 'hen ad vejen', 'op ad dage', samt mådesbiordsled med status af kraftord så som: 'ad helvede til', 'ad røven til' og indgår også i udvidede udsagnsled så som: 'at adskille' & 'at skille ad', 'at prøve ad', 'at spørge ad' og i det refleksive udvidede udsagnsled: 'at bære sig ad', biordsled så som 'uden ad' og lignende. 

Forstavelsen 'ad-' (og en lang række varianter) ses også i fremmedord som for eksempel 'en administration', 'en adoption' 'en advokat'.

Som forholdsord betyder 'ad' blandt andet at:

Steder:

Tider:

Måder:

Forhold

Antal og mængder:

En klassisk læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' kunne lyde: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind ad døren'.

AF

'af': 

Ordet 'af' fungerer både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet meget i dansk sprog og fungerer i en hel del orddannelser med såvel navneord (en afstand) og udsagnsord (at afstå) såvel som udvidede udsagnsled (at slappe af, at spille af, at fise af, & at træde af) samt tillægsord (afstået) og biord (derudaf, fra nu af) ordet indgår også i nogle faste forholdsordsforbindelser (af og til).

Som forholdsord betyder 'af' blandt andet at:

Steder og tider: 

Forhold og måder:

Masser og mængder:

Den klassiske læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' lyder: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind'.

ANGÅENDE (ang.)

'angående', 'ang.' rent forholdsord afledt fra udsagnsordet 'at gå' i lang tillægsmåde og biordet 'an'. Forholdsordet 'angående' bruges mest i høj, skriftlig stil og har ingen anvendelse angående sted og tid men bruges abstrakt som almindeligt udtryk for et sagsforhold mellem to akter noget i stil med vedrørende (vedr.) og ifølge (if.) de to andre præpositioner anvendt i høj & skriftlig stil.

Angående (ang.) indgår ikke i orddannelser og indgår mest løse abstrakte forbindelser::

BAG

'bag': 

Ordet 'bag-' fungerer også som biord (adverbium) og har endvidere to former som henholdsvis navneordene (substantiverne) 'en bag' & 'et bag' kendt fra ordet 'noget hjemmebag'. Ordet indgår også i mange sammensatte ord som for eksempel 'en bagdel' der stadig blot betyder 'en ende' men nu også noget uønsket modsat 'en fordel' noget ønsket.

Som forholdsord, der udtales 'bag' - betyder 'bag' i nogen grad det samme som navneordet 'en bag' og ordet indgår i en del orddannelser, hvor det udtales 'baw', af såvel en hel del navneord (en bagside) som af nogle udsagnsord (at bagbinde) og sammensatte udsagnsled ('at stå bag' 'at lægge bag sig' og faste forbindelser så som: 'at noget ligger bag nogen' og 'at noget komme bag på nogen' og lignende. Ordet indgår også med andre forholdsord i dannelse af en hel del biord ('tilbage', 'bag efter', 'bagbords').

Forholdsordet 'bag' betyder blandt andet at:

Steder:

Tider:

Forhold:

Måder

 

BLANDT + varianter

'blandt' rent forholdsord indgår i faste vendinger så som 'blandt andet' og 'blandt andre' og danner sammen med forholdsordet 'i' ordet 'iblandt' der både bruges som forholdsord og biord og findes i biordsbøjningerne 'heriblandt', 'deriblandt' og 'hvoriblandt'

sted:

tid: 'blandt' bruges ikke så meget omkring tid

Målinger, antal, mængder:

EFTER

'efter': 

Ordet 'efter' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og som bindeord (konjunktion) og indgår endvidere som forstavelse (præfiks) i en hel del orddannelser af såvel navneord (en efterfølger) som udsagnsord (at efterfølge) såvel som udvidede udsagnsled (at lede efter, at give efter, at gå noget efter). Ordet 'efter' ses også som del af tillægsord (efterrettelig) og mådesbiord (efterretteligt). 

Som forholdsord har 'efter' en del betydninger, der alle kan genfindes, når ordet bliver til forstavelse i nye navneord 'efter' betyder blandt andet at:

Steder:

Tider:

Målinger og måder:

Forhold og handlinger:

FOR + afledninger

'for': Ordet 'for' funger også som biord (adverbium) og som forklarende bindeord (explicativ konjunktion) samt fungerer som forstavelse, der medvirker til at danne alle typer ord: navneord (en fordel) udsagnsord (at forfordele) udsagnsled (at gå ind for, at se sig for), tillægsord (forgjort) biord (forfra), forholdsord: (foran, forpå, fortil, overfor) og mange lignende dannelser.

Som forholdsord har 'for' blandt andre de følgende betydninger, nemlig at:

Steder & positioner (indgår i mange sammensatte ord der angiver en position modsat 'bag'):

Tid (indgår i mange sammensatte ord der angiver et sted i tid og i det faste udtryk 'for - siden'):

Målinger:

Forhold:

Måde:

Ytring, hensigt & forklaring:

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i navneord, hvor forstavelsen ofte angiver en placering inden eller nærmere noget eller nogen i tid eller i rum, de kan i den forstand kaldes former for 'for-' som forholdsord.

Forstavelsen 'for-' tilskrives traditionelt de følgende betydninger, som alle kan genfindes i de orddannelser, ordet indgår i. For forstavelse 'for-' betegner at:

Endvidere regnes der med følgende betydninger af forstavelsen 'for-', hvor 'for' og 'for meget' mødes.

Herunder findes også mange ord, både navneord (for eksempel: 'et forbehold' ), udsagnsord (for eksempel: 'at forfordele'), tillægsord (for eksempel: 'forsigtig') og biord (for eksempel: 'forbi') der danner faste udtryk med forstavelsen 'for-'.

FORBI

'forbi' fungerer også som biord (adverbium) og i nogle få orddannelser baseret på udsagnsord så som 'at forbigå', tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer 'forbigået' & 'forbipasserende' og faste forbindelser så som: 'i forbigående'.

Oprindeligt dannes ordet af forholdsordet 'for' og det gamle biord for at hjælpe nogen 'bi' som i udtrykket 'at stå bi' og i det gamle udsagnsord 'at bie' med betydningen: 'at vente' på noget eller nogen før man handler.

sted:

tid (her opfattes 'forbi' for det meste som et biord):

Abstrakt (her opfattes 'forbi' for det meste som et biord): 

FRA

'fra

Ordet 'fra' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og bindeord (konjunktion) og indgår i nogle få orddannelser med navneord (et fravalg) en del orddannelser med udsagnsord (at fravælge) og udvidede udsagnsled (at vælge fra) samt tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer (fraskilt, fraværende). Ordet 'fra' indgår også i dannelse af andre forholdsord (fraregnet) og indgår i en mængde faste og løse forbindelser så som 'fra og til', 'fra nu af', 'fra og med' og lignende, ganske ofte med grundbetydningerne at:

Sted og tid (ganske ofte bruger 'fra' sin modsætningstvilling 'til', hvis bevægelsen har et mål ):

Forhold og afstamning:

Måde og mængde:

FØR

'før': fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion) ordet bruges også som et gammeldags tillægsord der betyder 'stor og stærk' måske endda 'overvægtig' som i sætningen: 'en før mand fylder op i bussen' og: 'et kraftigt, stærkt og ført menneske kan arbejde hårdt'. Ordet har også en udsagnsform 'før!' 'at føre' som i sætningen: 'hvad skal det føre til' og en navneform 'en fører' som i sætningen: 'holdet havde før en god, før fører'. Ordet indgår endvidere i nogle få orddannelser (ofte modsat 'efter')

sted:

tid:

abstrakt:

GENNEM

'gennem': rent forholdsord der indgår i mange orddannelser. Forholdsordet 'gennem' og dets skyggeord 'igennem' har flere betydninger, blandt andre at:

Steder og tider:

Midler og måder:

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'igennem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'gennem', men når det kommer til at danne navneord som forstavelse findes der ikke i 2000ff så mange ord med 'igennem-', mens 'gennem-' ganske gennemgående viser sig ved en gennemgang af danske tekster igennem tiderne.

GRUNDET

'grundet' rent forholdsord der via det næsten ensbetydende navne 'en grund' indgår i flere orddannelser så som 'begrundelse', 'begrundet' og 'at grunde'.

Som forholdsord virker ordet 'grundet' lidt gammeldags i moderne (2000-2020) tid og det bruges ikke mere direkte om sted og heller ikke om tid men kun abstrakt som årsagsgivende indenfor høj stil (kancelli) i de to betydninger: 'på grund af', 'begrundet'

HOS

'hos': rent forholdsord der også indgår i nogle om end ikke særlig mange orddannelser af udsagnsord (at hoslægge) og tillægsord skabt af udsagnsords lange tillægsformer (hosstående, hoslagte) . Bruges ikke direkte om tid og kun i ringe grad abstrakt men mest om sted, nærhed, tilhørsforhold og egenskaber:

Steder:

Forhold:

Måder og sæder:

¨Egenskaber:

I

'i': fungerer også som biord (adverbium) og indgår i nogle få orddannelser af navneord (substantiver) (en iagttagelse, en iagttager) og udsagnsord (verber) (at iagttage) samt udvidede udsagnsled (verbaler) 'at hænge i', at stemme i') samt ses i tillægsord (adjektiv) afledt af udsagnsordenes tillægsmåder (iagttagende, iagttaget) også i biord (adverbier) (indeni, oveni) og i andre forholdsord (præposition) (iblandt, imellem, igennem) samt også i en hel del faste og løse forbindelser (i og for sig, i og med, oven i købet, i alt, i øvrigt).

Som forholdsord betyder 'i' blandt andet at:

Steder:

Tider:

Midler:

Måder:

 

IFØLGE (if.)

'ifølge', 'if.' rent forholdsord afledt fra navneordet 'et følge' i sammensætning med forholdsordet 'i'. Forholdsordet 'ifølge' bruges mest i høj, skriftlig stil og har nok ingen anvendelse angående sted og tid, men bruges abstrakt som udtryk for en overensstemmelse mellem forskellige akter eller som et indirekte citat fra en anden person, noget i stil med angående (ang.) og vedrørende (vedr.) de to andre præpositioner anvendt i høj og skriftlig stil og indført i dansk på et tidspunkt, hvor kancellistilen florerede.

Forholdsordet 'ifølge' '(if.)' har blandt andet disse betydninger:

 

IMELLEM

'imellem' fungerer også som biord (adverbium) sammensat af de to forholdsord 'i' og 'mellem' se endvidere yderligere under 'mellem'. Forholdsordet 'imellem' indgår egentlig ikke i orddannelser men ind imellem i en hel del faste udtryk for eksempel: nominalled så som: 'mand og mand imellem', udvidede tilbagevisende udsagnsled så som 'at lægge sig imellem', 'ikke at  lægge fingrene imellem' biordsled så som 'ind imellem', 'en gang imellem' og lignende.

Som forholdsord betyder imellem stort set det samme som 'mellem' herunder blot nogle få eksempel (se nærmere under 'mellem'):

sted:

tid:

abstrakt:

IMOD + afledninger

'imod' det meget anvendte selvstændige skyggeord til forholdsorde 'mod' (der også fungerer som biord) har mange grundbetydninger flere heraf med underbetydninger, samtidigt med at ordet danner en del udsagnsled (verbaler) (at sætte imod) og nogle stedsbiordsled (locative adverbialer) (ind imod, over imod, hen imod) og lignende. 

Som rent forholdsord indgår 'imod' i orddannelse med forholdsordet 'i' og sit skyggeord mod', og ordet indgår i dannelse af flere kommentarbiord så som 'derimod', 'tværtimod' og herimod'. 

De mest almindelige grundbetydninger af forholdsordet 'imod' (hvor skyggeordet 'mod' også kan anvendes):

Steder:

Tider:

Forhold:

Mængder og arter:

 

INDEN

'inden' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion) og indgår dertil i nogle udvidede led. Forholdsordet 'inden' bruges mest om sted i sammensatte biordsagtige ord og led så som 'indenfor', 'inden i', 'inden under', 'inden om' & 'inden døre' og om tid i sammensatte led så som: 'inden da', 'inden nu' & 'inden længe':

Som forholdsord betyder 'inden' blandt andet at:

sted: 

tid: 

LANGS

'langs' fungerer også som biord (adverbium) og indgår i nogle få orddannelser for eksempel 'langs ad', 'langs med' og 'på langs'. 

Ordet 'langs' kommer af tillægsordet 'lang' tilsat en stedsmæsig (lokativisk) ejefaldsform (genetiv) med '-s', og selv om denne ældre form ikke bruges meget til hverken at danne nye ord eller udtryk, så indgår tillægsordet 'lang' jo i et utal af orddannelser.

Udtrykket 'på langs' har også fået en betydning som biordsled for at lægge sige ned fra den lodrette vågne tilstand til den sovende vandrette som i udtrykket: 'at få en time på langs' der svarer til udtrykket 'at få en time på øjet'.

Som forholdsord beskriver 'langs' kun steder og betyder blandt andet at:

Steder:

MED

Ordet 'med' fungerer både som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og har som forholdsord en hel del betydninger. Ordet 'med' medvirker til at danne en del navneord (subtantiver) (en medvirkende), ret mange udsagnsord (verber) (at medvirke) og en hel del udvidede udsagnsled (verbaler) også mange med flere betydninger (at lege med, at regne med) men også andre mere entydige udsagnsled (at tælle med, at synge med, at komme med); dertil også både tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) (medtaget, medlidende) dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder eller gennem endelser (meddelsom) og (meddelagtigt).

Ordet indgår også i en lang række faste og løse forbindelser både med andre forholdsord (præpositioner) og bindeord (konjunktioner) og med udsagnsord (verber), der igen kan danne biordsled (adverbialer), for eksempel: 'hvad med', 'ud med', 'fra og med', 'med hensyn til', 'med henblik på' & 'til og med' hvoraf det sidste eksempel også har flere betydninger.

Forholdsordet 'med' betyder blandt andet at:

Steder:

Tider: 'med' bruges sammen med 'til' og 'fra' om tider:

Forhold:

Måder:

Midler:

Mængder og antal:

MELLEM

'mellem': Det rene forholdsordet 'mellem' og dets skyggeord 'imellem' har flere betydninger og indgår i dannelse af en del navneord (substantiver) (en mellemmand) og mindst et enkelt udsagnsord (vebum) 'at mellemlande' samt en del tillægsord (adjektiver) (mellemst og mellemfolkelig) og mange mådesbiord (modale adverbier) (mellemfornøjet). Ordet indgår også i nogle få faste og løsere forbindelser ('mellem os', 'mellem os sagt') mens skyggeordet 'imellem' optræder i forbindelser som: 'at lægge sig imellem' 'ikke at lægge noget imellem', 'midt imellem', 'ind imellem' og lignende.

Som forholdsord betyder 'mellem' og 'imellem' blandt andet at:

Steder:

Tider:

Forhold:

Mængder og antal:

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'imellem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'mellem', men når det kommer til at danne ord findes der ikke i 2000ff ord med 'imellem-', mens 'mellem' måske nok ind imellem viser sig mellem danske ord i tekster mellem tiderne.

MOD + afledninger

'mod' det meget anvendte selvstændige forholdsord 'mod' samt dets skyggeord 'imod' (der også fungerer som biord (adverbium)) har mange grundbetydninger flere heraf med underbetydninger, samtidigt med at ordet danner en del navneord (substantiver) (en modsætning), udsagnsord (verber) (at modsætte) udsagnsled (verbaler) (at sætte imod, at modsætte sig) tillægsord (adjektiver) (modsat) og mådesbiord (modale adverbier) (modtageligt) og mange stedsbiordsled (locative adverbialer) (ind mod, ud mod, over mod, hen mod) og lignende. 

Som rent forholdsord indgår 'mod' i orddannelse med forholdsordet 'i' og danner sit skyggeord 'imod', som igen indgår i dannelse af flere kommentarbiord så som 'derimod', 'tværtimod' og herimod'. 

Ordet bruges også som navneord (substantiv) 'et mod' der igen indgår i mange orddannelser navneord (substantiver) så som 'et mandsmod' og 'et vovemod' og f.eks. tillægsord (adjektiver) så som: 'modig' og 'modstræbende'

De mest almindelige grundbetydninger af forholdsordet 'mod' (hvor skyggeordet 'imod' også kan anvendes):

Steder:

Tider:

Forhold:

Mængder og arter:

OM

'om': danner sammen med efterstavelsen '-kring' forholdsordet 'omkring', der også inddrages herunder. Både forholdsordene (præpositionerne) 'om' og 'omkring' fungerer også som biord (adverbium). Ordet 'om' indgår i det dynamisk-statiske biordspar 'om' & 'omme' og bruges også som betingelsesbindeord (conditional konjunktion) samt indgår endvidere i mange orddannelser både med gamle ord som i biordet 'omtrent' og i moderne former blandt andre med 'der' og 'her' og også i mange led blandt andre: 'langt om længe' og 'rundt om' og ordet 'om' indgår endvidere som forholdsord (præposition) i faste og løse udtryk for eksempel 'selv om' og 'hvad om'.

Dette ord 'om' indgår endelig i mange orddannelser med såvel navneord (en omgang) og udsagnsord (at omsætte) og udvidede udsagnsled (at lave om, at bygge om) som tillægsord (adjektiv) og mådesbiord (modalt adverbium) dannet af udsagnsordets korte og lange tillægsmåder og med endelser (ombejlet, omgængelig, omgående, omfattende). 

Også sammen med andre forholdsord danner 'om' nye ord her ofte som efterstavelse for eksempel: (bagom, hen om) men også som forstavelse: (omkring); endvidere indgår 'om' i dannelse af flere bindeord (om end, omend, omendskønt

Som forholdsord angiver 'om' blandt andet noget om:

Steder:

Tider:

Antal og mængder::

Mening og måder:

Abstrakt:

OVER

'over': 

Dette ord 'over' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk fra 'overalt' til 'over det hele'.

Ordet 'over' indgår også i mange orddannelser med navneord (substantiver) (en overgang) udsagnsord (verber) som for eksempel: (at overgå) udvidede udsagnsled (verbaler) (at gå over) tillægsord (adjektiver) (overkørt, overset, overliggende)  samt biord (adverbier) for eksempel (overfor) og (over for). Også sammen med andre forholdsord danner 'over' nye ord, her ofte som efterstavelse (bagover, forover).

Endelig har 'over' en art skyggeord i ordet 'ovre' der både fungerer som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og i begge tilfælde betyder at 'nogen eller noget befinder sig på den anden side af noget andet'. Ordet 'ovre' angiver en statisk position i hvile i forhold til 'over' der i den sammenstilling kan ses som en dynamisk position med retning som i læresætningerne: 'han kom sig over sorgen, så nu er det ovre' eller: 'Tor kom ikke over sundet, færgen blev ovre hos Harbard'.

Et andet ord, der i betydning rummer en del af 'over' nemlig: biordet (adverbiet) 'oven', angiver, at 'noget ses oppefra' og ordet indgår gerne faste forbindelser med forholdsordet 'fra' i udtryk som 'fra oven' og ord som 'ovenfra'.

Som forholdsord har 'over' en længere række grundbetydninger, der dog alle angiver at 'noget befinder sig på et andet ofte et højere liggende plan end noget andet':

Steder:

Tider:

Forhold:

Måder:

Mængder & antal:

'': Dette ord 'på' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk med navneord for eksempel i udtryk som ' gensyn' & ' forhånd'.

Ordet 'på' indgår også i mange orddannelser med udsagnsord (at være på, at være på den) og 'på' indgår også med en række andre udsagnsord i faste eller halvfaste verballed (at tænke , at finde ); ordet 'på' danner også en del tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) udfra udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder (påset, påbudt, pålydende, pågående)  samt biord og biordsled (adverbier og adverbialer) (nærpå, på nær)

Forholdsordet 'på' har nok den længste liste af varierede betydninger blandt de almene forholdsord, det ord 'på' betyder nemlig blandt andet at:

Steder og ting:

Tider og tidsangivelser:

Måling antal mængder:

Forhold:

'Måde:

TIL + varianter

'til' Ordet 'til' optræder både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår både som selvstændigt ord i såvel faste som løse forbindelser (til og med, til da, dertil, af og til) og i fast forbindelse med forskellige former af navneord (til fods, til vejs, til gene, til tjeneste).

Også som forstavelse indgår 'til-' i rigtig mange orddannelser af såvel navneord (substantiver) (et tilsyn), sammensatte udsagnsord (verber) (at tilse) og udsagnsled (verbaler) (at se til) som af tillægsord (adjektiver) (tilset, tilsyneladende) dannet udfra udsagnsordenes tillægsmåder. Ordet 'til' bruges også som bindeord (konjunktion) samt i mange orddannelser for eksempel med det dynamiske biord 'ind' der med 'til' danner forholdsordet 'indtil' der også bruges som betinget tidsbindeord (temporal konjunktion).

I mange tilfælde har forholdsordet 'til' en partner, en art modsætningstvilling, i ordet 'fra' og de to ord bruges ofte sammen, hvis bevægelsen har et mål i enten rum eller tid for eksempel i de faste udtryk 'til og fra', 'fra og til'.

Forholdsordet 'til' bruges ganske ofte til at angive forbindelsen mellem grundled (subjekt) og genstandsled (objekt) angående omsagnsled til grundled (indirekte objekt) og ordet optræder derfor igen ganske ofte i forbindelser med ytrings- og handlingsudsagnsord, der skaber både genstandsled (objekt) og omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), så som: 'at give', 'at sende', 'at sige', 'at bringe', 'at poste', 'at aflevere' og lignende (se eventuelt mere herom i kapitlet om gennembærende udsagnsord (transitive verber)).

Som forholdsord (præposition) hentyder 'til' blandt andet til at:

Steder:

Tider:

Forhold og hensigt:

Antal, mængder og størrelser:

Endvidere har selve ordet 'til' dannet en hel del udvidede udsagnsled med præcise betydninger så som: 'at falde til', 'at vænne til', 'at vænne sig til', 'at gå til', 'at gå med til', 'at hjælpe til', 'at vokse til', 'at noget går hårdt til' og lignende udtryk.

TRODS

'trods' rent forholdsord der også bruges som navneord uden flertalsform (singulært substantiv) 'en trods - den trods - trodsen' og i denne form danner ordet også nogle få sammensatte navneord (substantiver) (en trodsalder) også som udsagnsord (verbum) findes 'trods' som grundform (radix) altså bydemåde (imperativ) af 'at trodse - trodser  - trodsede - trodset - trodsende. Ordet 'trods' danner dertil mindst et enkelt tillægsord (adjektiv) (trodsig) & ordet 'trods' danner endvidere forholdsordsholdige mådesbiordsudtryk (modale adverbialer) så som: 'på trods af' og 'til trods for'. Forholdsordet 'trods' danner også fast vending med biordet (adverbiet) 'alt' i udtrykket 'trods alt'. Ordet anvendes ikke meget om sted og tid og ses faktisk mest i en abstrakt form der udtrykket måde, middel eller egenskab:

UDEN

'uden': Forholdsordet 'uden' fungerer også som biord (adverbium) & som et gammeldags betingelsesbindeord (konditionel konjunktion). Som forholdsord modsvares 'uden' af sit kontrastord, eller modsætningsord 'med'.

Ordet 'uden' har også en anden art modsætningstvilling i ordet: 'inden' altså udfra betydningen af 'uden' som at: 'noget ligger rundt om en indre kerne'.

Udfra denne betydning indgår 'uden' i nogle orddannelser blandt andet nogle få navneord (substantiv) (en udenrigsminister, en udenomssnak, en udenrigshandel), også nogle få udvidede udsagnsled (verbaler) (at gå uden om, at snakke udenom) og flere tillægsord (adjektiver) (udenlandsk, udenlands, udenforstående, udenoms) og i endnu flere biord (adverbier) både mådesbiord (modale adverbier) og mådesbiordsled (modale adverbialer) (udenad, med eller uden, uden videre) og stedsbiord (lokale adverbier) (udenom, udenpå, udenbords, udenfor).

Men forholdsordet (præpositionen) 'uden' bruges i moderne tid (2000-2020) meget sjældent selv om sted og tid, men bruges ret almindeligt i en række abstrakte sammenhænge, der angiver måde, mængde og middel:

Måder, mængder og midler:

UNDER

'under': Ordet 'under' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår som forstavelse i mange orddannelser af såvel navneord (en underbo) og udsagnsord (verber) (at undersøge), udvidede faste og løse udsagnsled (verbaler) (at gå under, at stikke under) som af tillægsord (adjektiver) (underlagt, underlig, underskøn) og biord og biordsled (adverbier og adverbialer): (hen under, ind under, neden under, undervejs, underhånden) samt størrelser i fast forbindelse med navneord (subjektiver) (under navnet, under rosen).

Endvidere eksisterer ordet 'under' som selvstændigt navneord: 'et under', herunder også 'et vidunder', ord der begge betegner noget mirakuløst ligesom de afledte tillægsord (adjektiver) f.eks. 'underfuld' og 'vidunderlig'.

I nogle betydninger af både forholdsordet 'under' og forholdsordsforstavelsen 'under-' findes der en modsætningstvilling i forholdsordet (præpositionen) 'over' og forholdsordsforstavelsen 'over-' for eksempel de helt eller næsten modsat betydende altså symmetriske:

og de forskelligt betydende altså asymmetriske:

samt de hvor der ikke eksisterer en tvillingeform altså de usymmetriske

Selve forholdsordet 'under' - der udtales med et tryk på og en pause efter 'und' - har en hel del betydninger, hvoraf de fleste klinger videre i brugen af forholdsordsforstavelsen 'under-' - der ikke har tryk og pause i sin udtale. Forholdsordet 'under' betyder blandt andet at:

Steder:

Tider:

Forhold:

Måde:

Mængder, antal & mål:

VED

'ved': Forholdsordet 'ved' fungerer både som biord (adverbium) og både som selvstændigt ord samt som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere navneordsdannelser (substantiver) ofte skabt med udsagnsords lange tillægsmåder (den vedkommende, den vedrørende), eller med navneordsdannende efterstavelser (nominale suffikser)  (en vedtagelse, en vedtægt) derfor findes der også en del udsagnsord (veber) dannet med 'ved' (at vedtage, at vedlægge) og heraf endvidere en del tillægsord også dannet af udsagnsord (vedlagt, vedblivende, vedkommende).

Ordet indgår også i nogle få faste forbindelser så som 'ved hjælp af', 'ved siden af', 'hen ved', 'nær ved' og 'tæt ved', ordet bruges også ofte i den faste forbindelse 'ved siden af':

Ordet 'ved' har endvidere en selvstændig betydning som navneord (substantiv) for det indre materiale i et træ 'noget ved - det ved - veddet', og som udsagnsord (verbum) for 'at vide' i datid (præteritum).

Som forstavelse har 'ved-' en gammeltysk halvfætter 'veder-' nok med den præciserende betydning 'at noget befinder sig sammen med noget andet'. Denne forholdsordsforstavelse ses i nogle få orddannelser igen oftest med udsagnsord, der i nogle tilfælde også har en navneform, men også  med navneord som med ordet 'et vederlag':

Som forholdsord betyder 'ved' blandt andet at:

Steder:

Tider:

Forhold:

Midler:

Måder:

VEDRØRENDE (vedr.)

'vedrørende' (vedr.) rent forholdsord af basisudsagnsordet (basalverbalet) 'at røre' plus forholdsordet (præpositionen) 'ved' i mange versioner blandt andet udsagnsordet (verbet) 'at vedrøre' i lang tillægsmåde: 'vedrørende' der også eksisterer som navneordet 'den vedrørende'.

Vedrørende forholdsord 'vedrørende' & 'vedr.' bruges mest i høj stil og i officiel skriftlig stil (kancelli) noget i stil med angående (ang.) og ifølge (if.) de to andre præpositioner anvendt i høj og skriftlig stil. Lige 'vedrørende' har ingen almen anvendelse vedrørende sted og tid men bruges almindeligt abstrakt som udtryk for at:

Forholdsords bøjning

Forholdsord bøjes normalt slet ikke, de regnes for en lukket ordklasse, men også for en lukket produktiv ordklasse, da forholdsord jo kan danne nye ord ved enten at danne nye sammensatte ord eller at indgå i faste forbindelser med andre ordklasser.

Forholdsord der angiver retning/placering kan dog bøjes (locativ adverbialpræpositionale) og regnes i så tilfælde gerne for biord (adverbier) eller biordsled (adverbialer).