Rene forholdsord & forholdsordsled
	PRÆPOSITION & PRÆPOSITIONALE per se
	Eksempler side A til side 1 af  4 + Z
Regler		til: Side 1

A Rene forholdsord og forholdsordsled 1 Forholdsord  i forbindelse med navneord 2 Forholdsord i forbindelse med udsagnsord 3 Forholdsord i forbindelse med tillægsord  4 Forholdsord i forbindelse med biord Z F forholdsord i forbindelse med bindeord

LEKSIKON: Rene forholdsord & forholdsordsled
(præpositioner & præpositionaler)

Definition: Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositionale) betegner: 

• 1. Sted (hvor? hvorhenne?) - Her findes de fleste forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 2. Tid (hvorda? hvornår?) - Her findes en hel del forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 3. Egenskab (hvad?) - Her findes ret mange forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 4. Måder (hvordan?) - Her findes en del forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 5. Mængder & antal (hvor mange?) - Her findes nogle forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 6.Tilhørsforhold (hvis?)  - Her findes dog nogle forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)

En hel del ord der regnes for forholdsord (præpositioner) regnes også for biord (adverbier); blandt disse for eksempel 'ad' og 'af'. 

Fortegnelse: Forholdsord & forholdsordsled
(præpositioner & præpositionaler) 

• 1 Sted (hvor? hvorhenne?) STED: 'ad', 'af',  'bag', 'blandt', 'efter' (om position), 'for', 'foran', 'forbi', 'fra', 'før' (om position), 'gennem', 'hos', 'i', 'igennem', 'imellem', 'imod', 'inden', 'indtil', 'langs', 'med', 'mellem', 'mod', 'om', 'omkring', 'over', 'på', 'siden', 'til', 'uden', 'unden' (gammeldags), 'under', 'ved',
• 2 Tid (hvorda? hvornår?) TID: 'efter', for ... siden', 'fra', 'før', 'inden', 'indtil', 'om', 'siden', 'til', 'under',
• 3 Egenskab (hvad?) ART: 'ad', 'blandt', 'efter', 'for', 'grundet', 'igennem', 'imellem', 'imod',  'trods', 
• 4 Tilhørsforhold (hvis?)  EJER: 'af', 'til', 'ved' ... 
• 0 SKRIFT: 'angående' ('ang.'),  'ifølge' ('if.'), 'vedrørende' ('vedr.')

Forholdsord (præpositioner) i sætningen

Forholdsord (præpositioner) lægger sig mellem navneord og stedord (substantiver & pronominer) og angiver et forhold mellem dem, deres position:

Forholdsordet styres gerne af et navneord (substantiv) eller et stedord (pronomen), der står i stedet for et navneord (substantiv), stedordet kan ikke styre et forholdsord og samtidigt stå i grundledsfald (nominativ). 

1 Sted

(hvor? hvorhenne?) STED

En god del af disse forholdsord fungerer også ofte som stedsbiord (local adverbium) og som bindeord (konjunktioner):

• 'gå med ad vejen', 'drej af vejen', 'gå bag træerne', 'sid blandt buskene', 'vejen efter krydset', 'her for døren', 'plænen foran huset', 'drej forbi hovedvejen', 'følg skiltene fra afkørselsvejens rundkørsel', 'lige før Sandvig ligger Allinge', 'cykl gennem Klemensker', 'køb is hos fætter Krølle', 'mediter i Almindingen', 'gå igennem klitterne', 'styr imellem de to små øer', 'tag vejen imod Smagradsøen', 'drej hele vejen rundt inden Rokkestenen', 'følg vejen indtil stranden', 'nyd turen langs strandkanten', 'stedet med skattekrukkerne', 'øen mellem havene', 'han gik mod nordøst', 'fulgte vejen om Rundkirken', 'havet omkring Danmark', 'mystikken over øen', 'skummet på bølgen', 'haven siden gærdet', 'grunden til huset', 'værdien uden jordskatter', 'gaden unden vande', (gammeldags), 'huset ved vejen'

2 Tid
(hvorda? hvornår?) TID:

Igen her bruges ord som for eksempel: 'før', 'inden', 'om', 'siden' også som tidsbiord (temporal adverbium) og som bindeord (konjunktioner):

• 'efter morgenmaden tog vi af sted', 'for mange år siden', 'en historie fra gamle dage', 'før Olderriks stamfaders tid', 'tiden inden isen smeltede', 'de gik indtil skumring', 'og først om tusind år forstår vi', 'men siden huskede han madpakken',  'vi venter til midnat', 'engang under istiden'

3 Egenskab
(hvad?) ART:

For eksempel ordene 'ad' fungerer også som mådesbiord (modal adverbium):

• 'kom kun en ad gangen', 'som en blandt mange', 'hver efter sin interesse', 'ikke for guld men grundet troskab', 'træng igennem flosklerne', 'sorter imellem udsagnene', 'tal imod tyranni', 'vind sejr trods alt'

4 Tilhørsforhold
(hvis?)  EJER:

Ordet 'af' fungerer også som stedsbiord (local adverbium)

• 'ejeren af gården', 'huset bygget til smedje', 'egenskaben ved tingen' 

0 Skriftsprog
Høj stil og officielt skriftsprog (kancelli)

Både udsagnsordene i lang tillægsmåde 'angående' og 'vedrørende' fungerer også som mådesbiord og årsagsbiord (explicativ adverbial).

Når 'angående', 'ifølge' og 'vedrørende' bruges som forholdsord angiver de en høj forklarende stil, hvor flere sagsforhold sammenstykkes, de findes ofte i skriftsprog og i ældre stil ofte kun som forkortelser der på forhånd forventedes forstået.

• 'brevet angående ministerens afskedigelse', 'ang. ministerafskedigelsen' 'Grundlovens paragraf 27 stk. 2 ifølge hvilken De afskedigedes', 'if. Grundloven § 34' 'sagen vedrørende korruptionsskandalen', 'vedr. højforrædernes fortolkning af Grundlovens § 61 & 62'
• 'sagen ang. revisionen af Grundlovens Kapitel VII § 66-79. 'Ifølge (if.) revisionsforslag 1 lyder § 66: - Enhver tro regulerer sig selv ang. sin indre lov samt if. de løbende aftaler og kontrakter vedr. sociale forpligtelser forhandlet til konsensus med lovgiverne i forbindelse med trossamfundets anerkendelse.'

Afvigelser
Efterstilling (postposition)

Afvigelser: Man kan efterstille ad-forholdsordet i mange specialudtryk, det bliver dermed til et 'bagholdsord' i forståelsen, at et forholdsord holder sig foran navneordet, mens et 'bagholdsord' så holder sig bag navneordet. På andre sprog bruges denne konstruktion mere, man bruger derfor ordene "præpositioner" og "postpositioner" og ser generelt denne type ord som 'positioner', altså ord der angiver positioner eller hvad man i gammel tid må have kaldt 'et hold' og heraf så have dannet ordet 'forholdsord' idet positionsordene næsten altid på dansk kommer som et tilføjet ad-led foran det ord, det går på hold med.

Igen vil en del af disse ord ofte blive regnet med også hos biordene (adverbierne)

Men her altså nogle tilfælde af faste vendinger, hvor positionsordet lægger sig bag på som 'bagholdsord' (postpositioner)

• 'vejen ad hvilken', 'lært uden ad,', 'landet over tændes lys', 'dagen lang', 'huset rundt', 'dagen efter', 'morgenen derpå'