|
||
Forholdsord i forbindelse med tillægsord |
![]() |
|
---|---|---|
PRÆPOSITION & PRÆPOSITIONALE adjektiverede præpositioner | ||
Eksempler side 3 af 4 + Z | ||
Regler | til: Side 2 | til: Side 4 |
![]() |
|
![]() |
LEKSIKON: Forholdsord i forbindelse med tillægsord |
Forholdsord i forbindelse med tillægsord i sætningen |
Definition Type 3: Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositionale) forholdsord i forbindelse med tillægsord:
NETVÆRK: Forholdsord (præpositioner) lægger sig mellem navneord og stedord (substantiver & pronominer) der anvender tillægsord (adjektiver) og angiver et forhold mellem dem, deres position.
FUNKTION: Forholdsord indgår som: for- & efterstavelse (præ- & suffiks) samt i faste ordforbindelser. Forholdsord medvirker altså som en produktiv ordklasse til at danne nye tillægsord (adjektiver) ved at blive tilføjet som forstavelser (præfiks) til udsagnsord (verber) der så skaber tillægsord enten i den lange eller i den korte tillægsmåde, samt ved at indgå med både navneord (substantiver) og udsagnsord (verber) i orddannelser, der gøres til tillægsord gennem tillægsbøjning:lange tillægsmåder
korte tillægsmåder
sammensatte tillægsord
Forholdsord (præpositioner) i forbindelse med tillægsord (adjektiver) optræder sjældent i direkte forbindelse i almindelige sætninger. Når forholdsordet viser forhold angående et nominalt navneordsled, så lægger de sig sådan set til tillægsord, men forholdsordet fungerer som 'ad led' til hele det led, der har tillægsord i forbindelse med navneords 'styrelse' som i sætningen:
I denne type sætning vil forholdsordet have en overordnet funktion i forhold til tillægsordene der kan udelades som i sætningen:
eller med også navneordene erstattet med stedord som i sætningen
I de sammensatte navneordsled (nominale) der anvender tillægsord (adjektiver) kan forholdsordet (præpositionen) altså ikke udelades, mens tillægsordet (adjektivet) kan og navneordet (substantivet) kan erstattes med stedord (pronominer) igen som i sætningerne med de to forholdsord 'på' & 'til' der angiver dels retning (hvorhen?) og position (hvor?):
Forholdsordet (præpositionen) 'på' og udsagnsordet (verbet) 'at gælde' i den lange tillægsmåde (perfectum participium) 'gældende' der tilsammen danner tillægsordet (adjektivet) 'pågældende' som i sætningen:
'den pågældende person hedder Olsen',
Forholdsordet (præpositionen) 'på' og udsagnsordet 'at tage' i den korte tillægsmåde 'taget' der tilsammen danner tillægsordet 'påtaget' som i sætningen
En række af de mere faste udsagnsled (verbaler) med forholdsord (præpositioner) i antager en helt anden betydning, når de bliver faste tillægsord i kort tillægsform som for eksempel udsagnsordet (verbet) 'at tage' plus forholdsordet (præpositionen) 'med' som efterstilles og dermed danner udsagnsleddet 'at tage med' der igen kan gøres til det mere officielle 'at medtage', her betyder ordene stadig blot 'at medbringe', 'at noget huskes og lægges til' men det tillægsord (adjektiv) der kan dannes af 'at medtage' i den korte tillægsform 'medtaget' betyder noget helt andet, nemlig: 'ødelagt', 'nedbøjet' 'med kvæstelser og ubehag' som i sætningerne:
Forholdsord indgår også i tillægsord (adjektiver) skabt ved at tilføje endelser så som '-ig', '-lig' og så videre på enten navneord (substantiver) eller udsagnsord (verber). Også her vil det fremkomne tillægsord kunne have en helt anden betydning end den oprindelige konstruktion, hvor et udsagnsord som for eksempel 'at regne' først tager et forholdsord bagefter her for eksempel 'til' i et nu (2000ff) næsten glemt udtryk 'at regne til' med betydningen 'at lægge til', 'at placere på plussiden', mens det sammensatte ord, hvor forholdsordet kommer først altså: 'at tilregne' har nogenlunde den samme betydning, mens tillægsordet dannet ved at tage navnemåden 'tilregne' og tilføje endelsen '-lig', altså her tillægsordet 'tilregnelig' betyder 'en person ved sin fulde fornuft' som i sætningen: