Ganske grundig grammatik
	Biord & Biordsled
	ADVERBIER & Adverbialer
		Eksempler	Regler	Øvelser

Definition: Biord
(adverbier)

BIORD (adverbier) & biordsled (adverbialer) lægger sig beskrivende til:

1. Udsagnsord (verber) Spørgsmål: Hvordan + udsagnsord (+ eventuelt navneord)

2. Tillægsord (adjektiver)

3. Biord (adverbium) og danner biordsled (adverbialer) 

For eksempel:

• 'Hun smiler sødt'. Biordet 'sødt' lægger sig til et udsagnsord (verbum) 'smiler' og fortæller noget om, hvordan der smiles

• 'En temmelig sød pige'. Biordet 'temmelig' lægger sig til et tillægsord (adjektiv) 'sød' og fortæller noget om graden af sødme.

• 'Hun smiler altid sødt'. Biordet 'altid' lægger sig til biordet 'sødt' og fortæller mere om, hvordan der smiles. Tilsammen danner de to biord et biordsled (adverbiale)

Biord (adverbium)

• et biord - det biord - biordet - nogle biord - de biord - alle biordene 

• et adverbium/et adverbie - det adverbium/det adverbie - adverbiet - to adverbier - de adverbier - begge adverbierne

Dansk skelner mellem komplekse, sammensatte & usammensatte biord (adverbier) for eksempel:

• Komplekse:  'højlig', 'løselig', 'sødelig', 'visselig'
• Sammensatte: 'allesteds', 'derhjem', 'derhjemme', 'herind', 'herinde', 'herud', 'halvvejs', 'herude', 'hinsides', 'intetsteds', 'midtskibs', 
• Usammensatte: 'hen', 'her', 'jo', 'nok', 'ofte', 'sgu', 'stedse', 'vel'

Biordsled (adverbialer)

• et biordsled - det biordsled - biordsleddet - nogle biordsled - de biordsled - begge biordsleddene
• et adverbiale - det adverbiale - adverbialet - nogle adverbialer - de adverbialer - begge adverbialerne

Der kan dannes mange typer biordsled ved at sammensætte allerede eksisterende biord og biordsled. Den frie dannelse af biordsled udgør et af de aktive, hypoteseafprøvende områder, hvor danskbrugere frit opfandt og umiddelbart blev forstået med nye førstegangsdannelser i denne moderne (2000-2020) tid.

Generelt vælger denne grammatik, Ganske grundig grammatik,  at opdele biord (adverbier) og biordsled (adverbialer) i tre trekanter: Den første trekant (kaldet biord type 1-2-3) beskriver, de tre steder biord kan bruges i en sætning: først, midt i og til slut. Den anden trekant (kaldet biord type A-B-C) sammenfatter den ydre objektive fysiske verden: tid, sted & årsag. Den sidste trekant (kaldet biord type X-Y-Z) handler om den indre, subjektive verden: måde, grad og mening.

De fleste biord og biordsled befinder sig i højere eller lavere grad i alle ni  grupper og deres rige mulighed for at danne nuancerede betydninger opstår netop ved, at biordene kan bruges med let forandret betydning, alt efter hvor de både oprindeligt hører mest til og hvor de i den aktuelle talehandling befinder sig, plus hvem de befinder sig sammen med der. Denne mulighed for nuancering med brug af biord (adverbier) og deres placering samt indbyrdes betydningssystem i forhold til de udsagnsord (verber), som biordene lægger sig til underbygges endvidere yderligere af  biordenes mulighed for at danne led med andre biord, samt af det forhold at både udsagnsordenes korte og lange tillægsformer (perfectum og perfectum participium) kan levere nye biord (adverbier) ligesom også tillægsord dannet med endeler let kan gøres til biord (adverbier). Endelig kan andre ordklasser - f.eks. navneord (substantiver), tillægsord (adjektiver) og forholdsord (præpositione) danne biordsled (adverbialer). For eksempel:

Navneord der indgå i både løse og faste biordsled (adverbialer) f.eks. Navneordene: 'en plads', 'en sommer', 'en lethed' og 'en grad' indgår som dele af biordsled (adverbialer) med tillægsord og forholdsord (adjektiver og præpositioner). Funktionelle og praktiske biordsled (adverbialer) kunne man kalde disse leddannelser.

stedsbiordsled start: På pladsen ligger pladshunden og sover
stedsbiordsled central: Pladshunden ligger på pladsen og sover
stedsbiordsled slut: Pladshunden ligger og sover på pladsen

tidsbiordsled start: Om sommeren slikker vi sol
tidsbiordsled central: Vi slikker om sommeren sol
tidsbiordsled slut: Vi slikker sol om sommeren

mådesbiordsled start: Med lethed forstår du grammatik
mådesbiordsled central: Du forstår med lethed grammatik
mådesbiordsled slut: Du forstår grammatik med lethed

gradsbiordsled start: I høj grad fik du det lært
gradsbiordsled central: Du fik det i høj grad lært
gradsbiordsled slut: Du fik det lært i høj grad

Tre gange tre typer af biord (adverbium) og biordsled (adverbial)

Type 1 2 3 biord:

• Type 1 biord: Start/Frit (sandt) BIORD (adverbium) eller BIORDSLED (adverbiale)  
• Type 2 biord: Central (fast/halvfast) BIORD (adverbium) eller BIORDSLED (adverbiale)
• Type 3 biord: Slut BIORD (adverbium) eller BIORDSLED (adverbiale)  

Type A B C biord:

• Type A biord: Tidsbiord & tidsbiordsled (temporal adverbial)  

• Type B biord: Stedsbiord & stedsbiordsled (local adverbial)
• Type C biord: Årsagsbiord & spørgebiord samt årsagsbiordsled og spørgebiordsled (causal & interrogativ adverbial)

Type X Y Z biord:

• Type  x biord: Mådesbiord & mådesbiordsled  (modal adverbial)  
• Type  y biord: Gradsbiord & gradsbiordsled (gradual adverbial)  
• Type  z biord: Menings (ytrings) biord & menings- og ytringsbiordsled (opinial adverbial)

Fortegnelse: Biord

Biordstesten: Kan man sætte 'Hun smiler' foran ordet og få det til at lyde meningsfuldt?

Eksempel med ordene 'tit' og 'nu':

• Kan der siges: 'Hun smiler tit'? Ja det lyder rigtig (pragmatisk test), hvorfor vi regner 'tit' for et biord: et tidsbiord

• Kan der siges: 'Hun smiler nu'? Ja det lyder rigtig (pragmatisk test), hvorfor vi regner 'nu' for et biord: et tidsbiord

Kan sætningen endvidere siges bagfra, regner vi ordet for et frit biord og et startbiord:

•  'Tit smiler hun' - ja, også det lyder rigtig (pragmatisk test), så vi regner 'tit' for et frit biord, der kan stå som både start- og slutbiord.

•  'Nu smiler hun' - ja, også det lyder rigtig (pragmatisk test), så vi regner 'nu' for et frit biord, der kan stå som både start- og slutbiord.

Prøv testen med andre biord (adverbier) for eksempel: 'gerne' 'ikke', 'altid', 'måske', 'surt', 'frækt', 'endelig', 'her', 's'gu', 'der', 'faktisk', 'glimtvis', 'øjeblikkeligt' & 'undertiden'. Nogle kan sættes både bagpå og foran, andre kan kun bruges bagpå, så vi regner dem alle for biord (adverbier) men ikke alle for startbiord (initial adverbium).

Nogle biord (adverbier) vil dog ikke give mening efter sætningen 'Hun smiler' for eksempel 'temmelig', de vil dog gerne give mening, hvis de sættes ind før et ord, der sikkert kendes som et biord, hvor de altså lægger sig til et andet biord. For eksempel i sætningen: 'Hun smiler temmelig tit' eller med 'navnlig': 'Hun smiler navnlig nu'. - Disse sætninger kan dog ikke altid siges bagfra med mening, men med sit stadigt arbejdende sproggehør (pragmatisk testning) kan læseren selv let finde måderne til at identificere biord (adverbier) og biordsled (adverbialer).

Biord i sætningen

Biord (adverbium) & biordsled (adverbiale) i sætningen

NETVÆRK: BIORD (adverbier)  og BIORDSLED (adverbialer) kan placere sig tre steder i sætningsskemaet:

• 1. først (startadverbium eller adverbiale)
• 2. midt i (centraladverbium). Centralfeltet har endvidere to pladser før og efter adverbialet (a)
• 3. sidst (slutadverbium eller adverbiale) samt: allersidst (ekstra bagfelts adverbium eller adverbiale)

Udfoldet og/eller indfoldet (ekspletiv og/eller impletiv) markeringsgrad:

• Udfoldet (ekspletiv): i hvor høj grad regnes biordet (adverbium) eller biordsleddet (adverbial) for nødvendig for meningen, jo mere det regnes nødvendigt jo mere ekspletiv. Eller igen Overordnet (ekspletiv): i hvor høj grad udfylder biordet (adverbium) eller biordsleddet (adverbial) en overordnet betydning i udsagnet? Jo højere grad af overordnet betydning jo mere ekspletiv.

• Indfoldet (impletiv): i hvor høj grad kan et biord (adverbium) eller et biordsled (adverbial) udelades uden meningsforstyrrelse? Jo mere det kan udlades jo mere impletiv. Underordnet (impletiv): i hvor høj grad  indsætter ordet blot en dyberegående yderligere forklaring i udsagnet? Jo  højere grad af yderlig forklaring jo mere impletiv

Biords bøjning - Biords og biordsleds bøjning

Biords bøjning - et aktivt produktivt område af dansk

Dansk har i mange århundreder udviklet sig i forståelsen af biord (adverbier) og biordsled (adverbialer), der i høj grad nu anvendes som præciseringer af tid og sted i stedet for den tidsangivelse, som dansk før brugte gennem udsagnsordenes bøjningsformer (verbal tempusdeklination).

Hvor dansk altså før anvendte en lang række præcise bøjninger af udsagnsord i tider (tempus) og af navneord i fald (kasus), så brugte dansk i de senere århundreder i stigende grad biord (adverbier) og biordsled (adverbialer) som præcisering af handlingens tider og tingenes steder ofte i samarbejde med tillægsord (adjektiver), der tilsvarende præciserer navneordene (subatantiverne) faktisk bedre end de gamle bøjninger i fald (kasus).

I stedet for en indviklet førfremtidsform af et udsagnsord (verbum) bøjet i en mådesform, der angiver at 'nogen stræber efter noget, som ikke helt kan garanteres', så siges nu det samme med et par biord (adverbier) og biordsled (adverbialer): 'Jeg kommer måske nok hjem igen ganske snart ... senest om nogle par dage'

Fra omkring år 2000 havde dansks officielle sprogeksperter  udviklet et dobbelt sæt af gyldige regler for bøjningen af biord, og på samme vis som begge måder at bruge biordene på regnes for gyldige, også selv om den ene ofte udelukker den anden, så blev begge måder anvendt og forstået af andre sprogbrugere.

Dansk kender denne type dobbelthed fra andre udviklinger i sprogets historie, for eksempel udviklingen af navneordenes (substantivernes) ejefald (genitiv), hvor danskere stadig i dag forstår begge muligheder, den såkaldt syntetiske 'kongens bolcher' hvor der sættes et '-s' på navneordet, samt den såkaldt analytiske: 'kongen af Danmark' hvor der sættes et 'af' foran navneordet. Den analytiske regnes i 2000ff for den mere gammeldags og officielle. Dog, for eksempel i et fast udtryk som 'Kongen af Danmarks Bolcher' anvendes begge former.

Under indtryk af det engelske sprog havde dansk fra 2000 årene udviklet en ny form for ejefald (genitiv) nemlig med såkaldt 'apostrof  s-form', en ny form der efterhånden gled ind som normalt sproglig i udtryk som 'Jytte's Pølsevogn' og lignende.

Den i samme periode stadig mere omsiggribende markering af biord med eftersat 't' skyldes  måske, at mange danskbrugere lærte sig godt engelsk under den tid, og på engelsk markeres nogle biord jo gerne med '-ly'. - Men i modsætning til apostrof s'et i ejefaldsformerne, havde dansk altså længe eftersat -t på nogle typer biord, efter ret så omskiftelige regler.

Ingen bøjning af ægte, sande biord

Biord bøjes ikke normalt især ikke de såkaldt "fødte biord" ("sande biord", "ægte biord" - kært biord (adverbium) har mange navne) alle sammen ord, der ikke kommer som afledning fra en af de andre ordgrupper.

Blandt disse grundbiord også kaldet 'frie biord' bruger dansk normalt ikke nogen bøjning af ordet næsten lige meget hvilken type ord det lægger sig til og på hvilken plads i sætningen det står. Blandt de 'fødte', 'ægte' biord kendes blandt andet disse, der ikke normalt bøjes med eftersat '-t':

• 'aldeles', 'aldrig', 'altid',  'da', 'ej', 'endnu', 'gerne', 'ikke', 'nu', 'ofte', 'vistnok'

Biord der ender på -lig og -vis & -sk

• 'navnlig', 'formentlig', 'nemlig', 'sandelig', 'temmelig', '(for) nylig', 'sandelig'
• 'anstændigvis', 'heldigvis', 'naturligvis', 'sandsynligvis', 'tilfældigvis', 'uheldigvis',
• 'faktisk' 

Bøjning af biord med eftersat '-t'

I 2000-2020 sagde den pragmatiske sprogbrugervisdom angående biords bøjning at:

Eller: dansk sætter altid -t på biord (undtagen de fødte biord hvor -t lyder forkert)

Det gælder dog - uanset ovenstående, - at dansk altid bruger slut-t på biord (adverbier), der ikke ender på -ig, -lig og -vis, hvis det tilsvarende tillægsords intetkønsform har -t.

Af nemhed - og som følge af den i tiden herskende udvikling - valgte stadig flere sprogbrugere i årene 2000 til 2020 at sætte -t på det hele, med mindre det "lød" helt forkert (pragmatisk test).

Endelig findes der en lille gruppe biord (adverbier), hvor der faktisk bruges to forskellige betydninger, alt efter om der eftersættes '-t' eller ej.

Nogle klassiske eksempel: 'præcis' & 'præcist' & til en vis grad ligeså med ordene: 'samtidig' (i betydningen: 'dertil skal medregnes') og 'samtidigt' (i betydningen: 'på samme tidspunkt') i det sidste tilfælde regnes 't' dog valgfrit:

som i sætningerne: 

• 'Showet begynder præcis klokken 20:00' (altså: 'på et nøjagtigt tidspunkt')
• 'Hun sang så præcist, at alle kunne høre ordene (altså: 'på en nøjagtig måde')
• 'Vi skal samtidig regne med en del ekstra arbejde' (altså: 'medregne ekstra arbejde')
• 'Vi kom samtidigt frem til løsningerne' (altså: 'kom frem på samme tid')

Men en lang række andre biord (adverbier) mest mådesbiord (modale adverbier) bøjes ved, at der eftersættes '-t' på ordet. Ganske ofte skaber dansk biord ved at tilføje -t til et tillægsord (adjektiv) (dog ikke så meget af farve-tillægsordene (kromatiske adjektiver)) og biord (adverbier) skabt af tillægsord (adjektiver) vil næsten altid antage den form som tillægsordet antager, når det lægger sig til et navneord i ubestemt og ubekendt intetkøn (neutrum) (en form nogle sprogforskere blandt andet af dén grund betragter som oprindeligt formdannende i modsætning til fælleskønsformen (utrum)).

For eksempel:

'En sød pige smiler sødt', 'et godt måltid mætter os godt', en venlig person indbyder os venligt', 'et venligt smil virker venligt', 'en afsindig diktator råbte afsindigt', 'et besindigt folk overvejer besindigt betimeligheden heri'

Bøjning af biord i enten retning eller position

'her' & 'der' og deres afledninger bøjes på den måde at forstå, at sprogbrugeren vælger, om den handling der beskrives kan betegnes som en bevægelse eller en tilstand. Den korte form betegner bevægelse, den lange form betegner tilstand. Se mere herom i eksemplerne her i Kapitlet om Biord (adverbier). Blandt andre disse dobbeltbiord:

• 'hen'/'henne'
• 'ind'/'inde'
• 'hjem'/'hjemme'
• 'ned'/'nede'
• 'op'/'oppe'
• 'ud'/'ude'

&.c. herunder graduerende biordadannelser f.eks.:

• 'ind' - 'inde' - 'inderst' - 'inden (i)' 
• 'ned' - 'nede' - 'nederst' - 'neden (for)'
• 'ud' - 'ude' - 'uden (for)'
• 'ud' - 'ydre' - 'yderst'
• 'næst' - 'næsten' - 'næsten'
• 'sidst' - 'sidste' - ('sidsten')

Gradsbøjning af nogle få meget anvendte biord

Nogle biord kan bøjes i de samme tre grader som tillægsord:

• 'tit', 'tiere', 'tiest'

• 'ofte', 'oftere', 'oftest'

• 'gerne', 'hellere', 'helst'

• 'sent', 'senere', 'senest'

• 'snart', 'snarere'. 'snarest'

Rigtig mange biord der dannes af tillægsord med eftersat '-t' kan også bøjes i de tre grader blandt mange andre for eksempel:

• 'højt', 'højere', 'højest'

• 'længe', 'længere', 'længst' (om tid som bevægelse)

• 'langt', 'længere', 'længst' (om rum som tilstand)

• 'hurtigt', 'hurtigere', 'hurtigst'

• 'dejligt', 'dejligere', 'dejligst'

og så videre