Ganske grundig grammatik

Bindeord & bindeordsled

KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER
Eksempler REGLER

Øvelser

 

 

LEKSIKON: Bindeord & bindeordsled
Sideordning (paratagme)
Samordning (hypotagme)
Underordning (katatagme)

LEKSIKON: Bindeord & bindeordsled
(konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Bindeord (konjunktioner) & bindeordsled (konjunktionaler). Ubøjelig lukket ordklasse der både forbinder enkelte led i en sætning og bruges til at forbinde forskellige sætninger.

Definition: Bindeord (konjunktioner) findes som side-, sam- og underordningsbindeord (paratagme, hypotagme & katatagme). De sideordnende bindeord stiller to udsagn side om side (paratagme); de samordnende bindeord samler flere udsagn til et enkelt sammensat udsagn (hypotagme); de underordnende bindeord underordner betydninger under en hovedbetydning (katatagme).

Også kaldet 'forbindere': ord der gør en sætning til led i en helsætning.

Sideordning (paratagme)

Paratagme : Helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed -: (A + A = A)

Paratagmeprøven: Kan man sætte 'og' imellem?

Paratagmekonjunktioner: (ligestillingsbindeord) fungerer på tre måder:

  1. ligestiller sætninger

  2. ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger

  3. indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser

der bruges disse grundliggende bindeord (konjunktioner)

Sideordning af led og ledsætning: 'og', 'men', 'samt', 'thi', 'efter', 'for'
Sideordning af ledsætninger: 'for', 'thi', 

Sideordnede navneord (nominal konjunktion) i sætningen:

Sideordnede udsagnsord (verbalkonjunktion) i sætningen:

Sideordnede tillægsord (adjektivkonjunktion) i sætningen:

Sideordnede biord (adverbialkonjunktion) i sætningen:

Sideordnede forholdsord (præpositionelkonjunktion) i sætningen:

Helsætninger kan forbindes sidestillet med sideordningsbindeordene (konjunktionerne) - og sideordnede helsætninger adskilles ofte ikke med komma:

'og':

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'og':

'eller':

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'eller':

'men':

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'men':

'samt' bruges mest til samordning inde i sætningerne men kan også fungere som sideordnende bindeord mellem helsætninger:

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet 'samt':

Med de to bindeord (konjunktioner) 'for' og '' forholder det sig anderledes. De kan også bruges til at sidestille helsætninger, men vil man ombytte helsætningerne må man udskifte 'for' med '' eller '' med 'for':

'for':

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet men 'for' skifter til '' :

'':

Ligestillede helsætninger kan skifte plads omkring sideordningsbindeordet men '' skifter til 'for' :

Samordning (hypotagme)

Hypotagme: Helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled' samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer). (a + ab + A + ba + a = ++A++)

Hypotagme konjunktivadverbialer til : paratagme konstruktioner

Underordning (katatagme)

Katatagme: Funktion i to ord eller sætninger kendetegnet ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed (A + A' = A). Underordnende bindeord (katatagmekonjunktioner)  forbinder helsætninger med ledsætninger:

Underordnende bindeord forbinder helsætning (engang kaldet: "hovedsætning") med ledsætning (også engang kaldet: "bisætning").
Disse underordnende bindeord binder altså en helsætning til en enkelt ledsætning eller flere tilhørende ledsætninger:

Helsætning:

Ledsætning med følgebindeordet 'at':

Hel- og ledsætning sammenbundet med underordningsbiordet 'at' og markeret med komma:

Ledsætningen kan godt stå først som sætningsspids for at understrege betydningen i bindeordet og den sætning, det knytter til helsætningen, men ledsætningen forbliver underordnet, idet den ikke kan stå alene: 'at hun elsker os uforbeholdent' lyder som en halvfærdig sætning, indtil helsætningen sætter betydningen på plads:

Bemærk, at en ledsætning, der står først som sætningsspids, giver omvending (inversion) i den helsætning, der kommer bagefter, det vil sige, at 'hun siger' bliver til 'siger hun' (grundled og udsagnsled ser ud til at bytter plads). Når man anvender sætningsskemaet, kan man tydeligt se, hvorfor det forholder sig sådan, og ved at træne dette system i praksis, får man det lært. Se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Ordstilling (syntaks).

De underbindende bindeord (katatagmekonjunktioner) opdeles her i to gange tre plus en gruppe, det første punkt:

Fortegnelse: Bindeord
(konjunktioner)

Type A Bindeord: Forholdsbindeord

Type i  Bindeord: Følgebindeord

Type ii  Bindeord: Årsagsbindeord

Type iii  Bindeord: Spørgebindeord

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord
Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

 

Type A Bindeord: Forholdsbindeord

a-b-a og udsagnsbindeordet:

Henførende - ikke-parentetisk / parentetisk nominalkonjunktion (relativ nominalkonjunktion)

Det henførende bindeord (relativ adjektivisk nominalkonjunktionen):

Henførende stedord (relative pronominaler) der kan optræde som grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

Henførende  bindeord (relative konjunktioner)

Henførende bindeord (relative nominalkonjunktioner) som indskudte ledsætninger (parentetisk)

Henførende stedord (relative pronominer) der kan optræde som grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

'hvad', 'hvem', 'hvis', 'hvilken', 'hvilket', 'hvilke'

Henførende ledsætningers bindeord (relative ledsætningers konjunktioner)

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt

 

Type i  Bindeord: Følgebindeord

Type i. Følge- & mådebinding  (infinitiv & modal konjunktion)

Følgebindeord (infinitive mominalkonjunktioner)

Genstandsledsætning:

Udsagnskonjunktion (infinitive verbalkonjunktioner)

Mådesbindeord (modal verbalkonjunktion)  

Type ii  Bindeord: Årsagsbindeord

Forklarende hensigts- og årsagsbindeord  (explicative & causative konjunktionaler)

Forklarende bindeord (explicative konjunktioner):

Hensigts- og årsagsbindeord (causative konjunktioner)

Type iii  Bindeord: Spørgebindeord

type iii Spørgende ledsætninger (interrogative ledsætninger)

Spørgende ledsætningers bindeord (interrogative verbalkonjunktioner)  

Spørgende bindeord (interrogative konjunktioner)

Spørgende navneordsbindinger (interrogative nominal konjunktioner)

Spørgende biordsbindinger (interrogative adverbial konjunktioner)

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord og tidsbinding

Tidsbindeord og tidsledsætninger (temporal subneksuskonjunktion)

Tidsledsætningens bindeord (temporale konjunktioner):

Tidsbiordsled (temporale adverbialer) med  funktion som tidsledsætningsbindere (temporale subneksuskonjunktion):

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord og parallelbinding

Type 2 Sammenlignende & parallel binding (komparativ & parallel konjunktion)

Sammenlignende statiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (statiske komparative parallelkonjunktioner):

Sammenlignende dynamiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (samordnende & delvis underordnende) (dynamiske komparative parallelkonjunktioner)

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Type 3  Bindeord: Betingelsesbindeord

Betingende bindeord (konditional konjunktion)

Betingelsesbindeord (konditionale verbalkonjunktioner)

Indrømmelsesbindeord (konfessionelle konjunktioner)

Betingelsesbinding med navneordsforbindelser:

Betingelsesbinding med tillægsordsforbindelser:

Bindeord i sætningen

NETVÆRK:

FUNKTION:

 

Bindeords bøjning

Bindeord bøjes ikke, men bindebiordsled dannes stadig frit.