Bindeord & bindeordsled: Tidsbindeord

KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: temporalkonjunktion
Eksempler side 1

Regler

til Side iii

til: Side 2

Type 1

A Forhold
i Følge
ii Årsag
iii Spørgen
1 Tiden
2 Parallellen
3 Betingelsen 
LEKSIKON: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
Fortegnelse: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
Tidsbindeord & tidsbindeordsled i sætningen

LEKSIKON: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Tidsbindeord (temporale konjunktioner) & tidsbindeordsled (temporale konjunktionaler)

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord

Fortegnelse: Tidsbindeord & tidsbindeordsled
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

Type 1  Bindeord: Tidsbindeord og tidsbinding

Tidsbindeord og tidsledsætninger (temporal subneksuskonjunktion)

Tidsledsætningens bindeord (temporale konjunktioner):

Tidsbiordsled (temporale adverbialer) med  funktion som tidsledsætningsbindere (temporale subneksuskonjunktioner):

Tidsbindeord & tidsbindeordsled i sætningen
(temporale konjunktioner & konjunktionaler)

NETVÆRK:

FUNKTION: Type 1  Konjunktion: Tidskonjunktionskobler samt temporale konjunktionskoblere:
Type 1 bindeord: Tidsbinding (temporalkonjunktion)
Tidsbinding med 'da'
Tidsbinding med 'dengang'
Tidsbinding med 'efter (at)'
Tidsbinding med 'fra ... til'
Tidsbinding med 'før'
Tidsbinding med 'førend'
Tidsbinding med 'idet'
Tidsbinding med 'ligesom'
Tidsbinding med 'imens'
Tidsbinding med 'indtil'
Tidsbinding  med 'mens' ('medens')
Tidsbinding med 'når'
Tidsbinding med 'siden (da)'
Tidsbinding med 'så'
Tidsbinding med 'til'
Type 1 bindeord: Tidsbinding med biordsled

DA 

'da': Tidsbindeordet 'da' betyder, at 'der angives et tidspunkt, hvor noget sker, skete eller vil ske' -: 'i det øjeblik', 'idet'

Ordet 'da' fungerer endvidere som forklarende årsagsbindeord (explicativ causativ konjunktion). Ordet 'da' bruges også som tidsbiord (temporal adverbium) og indgår som forstavelse i en lang række orddannelser af både navneord (substantiver) ('datid'), udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) ('daværende'), samt indgår også som led i faste udtryk og vendinger og deltager i en lang række orddannelser og faste og halvfaste led.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'da' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til tid

  2. og dernæst sætte 'da' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'da' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

DENGANG

'dengang': betyder. at der henvises til noget længere tilbage i tiden, der nu fremgår af sammenhængen'. -: 'for noget tid siden', 'da' 

Ordet 'dengang' sammensættes af 'den' + 'gang' (også ofte stavet 'den gang' i to ord) og fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium). Ordet 'dengang' danner også faste og løse utryk som  for eksempel 'dengang da' & 'dengang hvor' & 'dengang i gamle dage', 'dengang og nu' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'dengang' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til tid

  2. og dernæst sætte 'dengang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'dengang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

EFTER (AT)

'efter (at)' om tid betyder, 'at noget sker eller findes på et tidspunkt senere end noget andet' - og i modsætning til 'før'.

Ordet 'efter' fungerer også som forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en lang orddannelser af både navneord (substantiver) ('et efterslæb', 'en eftersidning'), udsagnsord (verber) ('at efterforske') og tillægsord (adjektiver) ('eftersat') samt indgår også som led i faste udtryk og vendinger.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'efter' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en tid senere end en anden tid

  2. og dernæst sætte 'efter' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet efter (at) som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

FRA ... TIL

'fra (... til)' (om tid) betyder: 'med udgangspunkt i en bestemt tid og derfra fremover eventuelt til et givent punkt i en senere tid': 'lige siden dengang og endnu' i datid og 'fra og med da' i fremtid.

Ordet 'fra' fungerer også som forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en lang orddannelser af både navneord (substantiver) ('et frasagn' en frafalden'), udsagnsord (verber) ('at frasortere') og tillægsord (adjektiver) ('fraværende'), samt indgår også som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som 'fra ... til', 'fra og med', 'fra nu af' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'fra' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en tid, hvorfra noget starter

  2. og dernæst sætte 'fra' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'fra' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

FØR

'før' om tid betyder, at 'nogen eller noget befinder sig tidligere end nogen eller noget andet' -: 'forud for', 'tidligere end'  og i modsætning til 'efter'.

Ordet 'før' fungerer også som tillægsord (adjektiv), forholdsord (præposition) & biord (adverbium) og indgår som forstavelse i nogle få orddannelser af både navneord (substantiver), udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) samt indgår også som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som 'før ... nu', 'før og efter', 'før i tiden', 'lige før', 'før eller siden', 'længe før' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'før' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en tid forud for en anden tid

  2. og dernæst sætte 'før' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

Tidsbindeordet 'før' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

FØREND

'førend': inden om tid betyder 'lidt ligesom 'før' men med en betingelse 'end', at 'nogen eller noget befinder sig tidligere end netop nogen eller noget andet' -: 'netop forud for', 'tidligere end da'  og i modsætning til 'efter (at)'. Som tidsbindeord erstatter 'før' i moderne tid (2000ff) ofte 'førend', der lyder lidt gammeldags.

Ordet 'førend' fungerer også som forholdsord (præposition) og indgår som led i nogle få halvfaste udtryk så som 'næppe ... førend', 'førend du ved af det', 'førend længe' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'førend' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en tid forud for en anden tid

  2. og dernæst sætte 'førend' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  3. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

Tidsbindeordet 'førend' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

IDET

'idet' betyder som tidsbindeord (temporal konjunktion): 'på det tidspunkt, samtidigt med at noget sker eller skete'. -: 'samme nu', 'i samme øjeblik', 'ligesom' (om tid), 'netop som

Det rene bindeord (konjunktion) 'idet' bruges også som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion).

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'idet' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til et tidspunkt,

  2. kan 'idet' erstattes med 'samtidig med', 'netop som'?

  3. og dernæst så sætte 'idet' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde (omvending) inversion i helsætningen:

Tidsbindeordet 'idet' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

IMENS

'imens' med den ældre form 'imedens' betyder, 'noget der sker samtidigt med noget andet' med noget nær den samme betydning som 'mens'.

Ordet 'imens' fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium) 'i mellemtiden'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'imens' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en form for samtidighed 

  2. kan 'imens' erstattes med 'samtidig med', 'idet'?

  3. og dernæst så sætte 'imens' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'imens' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

INDTIL

'indtil' betyder som tidsbindeord: 'en tid der ændres senere og frem til et givent tidspunkt'. Sammensat af 'ind' + 'til' man kunne kalde ordet et betingelsesvægtet tidsbindeord.

Ordet 'indtil' fungerer også som forholdsord (præposition) og indgår som led i mange faste & halvfaste udtryk også om tid såsom 'indtil da', 'indtil nu', 'indtil videre'

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'indtil' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en form for tidsfrist

  2. kan 'indtil' erstattes med 'frem til den tid' eller 'så længe'?

  3. og dernæst så sætte 'indtil' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'indtil' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

LIGESOM

'ligesom' (om tid) betyder: 'på samme tidspunkt hvor noget andet sker og samtidig med' -: 'netop som' 'idet' og lignende.

Ordet 'ligesom' fungerer også som biord (adverbium) og bruges som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) og parallelbindeord (parallelkonjunktion)

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'ligesom' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en form for tid og et samlende øjeblik

  2. kan 'ligesom' erstattes med 'på samme tid' eller 'i det øjeblik'?

  3. og dernæst så sætte 'ligesom' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'ligesom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

MENS (MEDENS)

'mens' eller i ældre langform 'medens' betyder: 'på samme tid med noget andet' (aspektuelt) og anvendes meget i stedet for 'imens'. Måske har en ældre tid virkeligt skelnet både mellem langformerne 'mens' & 'medens' og 'imens' & 'imedens'. Dette kender ganske alment dansk ikke til i moderne (2000-2020) tid.

Det rene bindeord 'mens' bruges også som parallelbindeord (parallelkonjunktion).

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'mens' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en form for samtidighed 

  2. kan 'mens' erstattes med 'samtidig med'?

  3. og dernæst så sætte 'mens' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'mens' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

NÅR

'når': betyder: 'til den tid hvor noget sker, på det tidspunkt hvor nogen eller noget eksisterer, ejer eller gør noget'. I førnutid og datid (perfektum & imperfektum/præteritum) med betydningen: 'hver eneste gang det der plejede at ske'; i nutid: (præsens) med betydningen: 'hver gang' eller 'denne gang'; i fremtid (futurum) 'noget der vil ske uden hensyn til antallet af gange'.

Ordet 'når' eksisterer som nutid (præsens) af udsagnsordet (verbet) 'at nå' og 'når' fungerer også som tidsbiord (temporal adverbium) samt indgår som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som: 'når ... nu', 'når som helst', 'når først', 'når engang' og lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'når' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden

  2. kan 'når' erstattes med 'dengang'?

  3. og dernæst så sætte 'når' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'når' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

SIDEN

'siden', 'siden dengang'  om tid betyder: 'fra et tidspunkt i fortiden og frem til nu' -: 'efter da', 'fra dengang', 'efter dengang'.

Ordet 'siden' eksisterer som bekendt form ental (determineret singularis) af navneordet (substantivet) 'en side' og 'siden' fungerer også som forholdsord (præposition), tidsbiord (temporal adverbium) og som forklaringsbindeord (explicativ konjunktion) samt indgår som led i mange faste udtryk og vendinger også en del heraf angående tidspunkter så som: 'siden ... da', 'siden hen', 'siden sidst' og i forbindelser med 'for ... siden', 'siden ... noget'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'siden' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden

  2. kan 'siden' erstattes med 'fra dengang af'?

  3. og dernæst så sætte 'siden' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'siden' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

'' om tid betyder, at 'noget følger efter noget andet i tid' -: 'derpå', 'straks efter' og lignende.

Ordet 'så' eksisterer i så mange former og betyder så mange ting: som udsagnsord (verbum) med mindst to betydninger samt en udråbsbetydning, og som tillægsord (adjektiv), biord (adverbium) med flere forskellige betydninger, samt som bindeord (konjunktion), såvel som følgebindeord (kausativ konjunktion) også som årsags- og forklarende bindeord (explicativ konjunktion) 'så', og som tidsbindeord (temporal konjunktion) ''. Ordet indgår også i mange både faste og løse led, heraf flere der omhandler tid for eksempel: 'så snart' & 'så længe'.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan '' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en tidsfølge eller et forhold i tid der efterfølges af et andet,

  2. kan '' erstattes med 'derpå' eller 'straks efter'?

På grund af sin logiske betydning kan man så ikke sætte '' om tid op som sætningsspids, det der følger efter synes svært at anføre først, så man bruger en omskrivningsform, når man ønsker at bytte rundt på sætningernes rækkefølge. Med tidsledsætninger anført af 'så' bruger man derfor for eksempel 'for' eller 'da', 'idet' eller 'snart' i omskrivningen:

sætningerne skifter plads uden ombytning (invertering) men udsagnsordet skifter fra datid (præteritum) til førdatid (pluskvamperfektum):

'' som tidsledsætningsbindeord:

sætningerne skifter plads og helsætningen bliver til en ledsætning med tidsbindeordet 'da' bemærk at biordet 'først' også flytter plads:

I den helt ombyttede sætning vil man nu nok også ombytte grundled (subjekt) og dets stedord (pronomen), således at sætningen lyder:

Og stadig lyder sætningen lidt underlig. Så '' som tidsbindeord har en helt specielt stilling (se også om 'så' og 'for' som ligestillingsbindeord og årsagsbindeord).

omvendt:

Andre eksempler:

TIL

'til' om tid betyder, 'med et kendt eller ukendt tidspunkt i fortiden og frem til et givent senere tidspunkt' -: 'indtil', 'frem til',

Ordet 'til' bruges også som forholdsord (præposition) og biord (adverbium) og indgår som forstavelse i en mængde både navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) samt indgår i en mængde faste og løse forbindelser, hvor blandt andre følgende handler, eller også kan handle om tid: 'til og fra', 'til aften', 'til hverdag' og mange lignende.

Som tidsbinding til ledsætninger (temporal subneksuskonjunktion) kan 'til' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises fra et tidspunkt før eller nu eller i fremtiden til et andet

  2. kan 'til' erstattes med 'indtil'?

  3. og dernæst så sætte 'til' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbindeordet 'til' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbinding med  biordsled
(temporale adverbialledsætningskonjunktioner)

Nogle tidsbiordsled virker som bindeord (konjunktioner), idet de kan bruges til at indlede tidsledsætninger og at fremkalde omvending (inversion) i den helsætning der styrer ledsætningen:

rBiordsled der danner tidsbisætninger
Tidsbinding med 'denne gang'
Tidsbinding med 'første gang'
Tidsbinding med 'hver gang'
Tidsbinding med 'hvor længe'
Tidsbinding med 'hvornår'
Eksempler med 'næste gang'
Eksempler med 'ofte når'
Eksempler med 'sidste gang'
Eksempler med 'så længe'
Eksempler med 'så snart'
Biordsled der danner dobbeltledsætning
Eksempler med 'i det samme'
Eksempler med 'i det øjeblik'

DENNE GANG

'denne gang' betyder: 'noget der sker eller skete nu og skete mange gange før' -: 'nu som før'

Tidsbiordsleddet 'denne gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'denne gang' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises en tid nu, der ligner andre tider før

  2. kan ''denne gang'' erstattes med 'nu som før'?

  3. og dernæst så sætte 'denne gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'denne gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

FØRSTE GANG

'første gang' betyder, at 'noget, der aldrig skete før, sker på et angivet tidspunkt og siden hen gentages' -: 'dengang da', 'på & fra det tidspunkt'

Tidsbiordsleddet 'første gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'første gang' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises en bestemt tid, hvor noget siden hen blev gentaget

  2. kan 'første gang' erstattes med 'dengang da'?

  3. og dernæst så sætte 'første gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'første gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

HVER GANG

'hver gang' betyder, at 'noget foregår ofte og gerne på mere eller mindre samme måde' -: 'når' 'igen og igen', 'ofte gentaget', 'når nu igen'

Tidsbiordsleddet 'hver gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hver gang'  genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til noget der skete før og nu (ofte) gentages

  2. kan 'hver gang' erstattes med 'når'?

  3. og dernæst så sætte 'hver gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'hver gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

HVOR LÆNGE

'hvor længe' betyder, at 'der spørges om forløb udstrakt i tid enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvornår'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor længe' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til noget der skete før og stadig sker nu 

  2. kan 'hvor længe' erstattes med 'hvornår'?

  3. og dernæst så sætte 'hvor længe' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

Tidsbiordsleddet 'hvor længe' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

HVORNÅR

'hvornår' betyder, at 'der spørges om præcis tid enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvornår' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til noget der vil sket i fremtiden

  2. kan 'hvornår' erstattes med 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'?

  3. og dernæst så sætte 'hvornår' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

Tidsbiordsleddet 'hvornår' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

NÆSTE GANG

'næste gang' betyder, at 'der henvises til et præcis tidspunkt, hvor noget sker eller gøres i enten afsluttet, aktuel eller kommende tid' -: 'hvorlænge', 'på hvilket tidspunkt'

Tidsbiordsleddet 'næste gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger 

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'næste gang' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til noget der skete før og vil ske igen i fremtiden

  2. kan  'næste gang' erstattes med 'til den tid (på det sted)'?

  3. og dernæst så sætte 'næste gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:'

Tidsbiordsleddet 'næste gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

OFTE NÅR

'ofte når' betyder, at 'en handling gentages med jævne mellemrum under givne betingelser' -: 'tit, 'gerne' og lignende:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'ofte når' genfindes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises til noget der skete og sker gentagne gange

  2. kan 'ofte når' erstattes med 'tit', 'gerne'?

  3. og dernæst så sætte 'ofte når' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids, 

  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:'

Tidsbiordsleddet 'ofte når' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

 

SIDSTE GANG

'sidste gang' betyder: 'det punkt i fortiden hvor noget, der ofte sker og skete, skete igen' heraf også, at 'det noget der ofte skete, ikke sker igen' -: 'dengang', 'andre gange'

Tidsbiordsleddet 'sidste gang' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'sidste gang' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til noget der skete før og enten stadig vil ske eller aldrig mere vil ske

  2. kan 'sidste gang' erstattes med 'dengang', 'andre gange'? 

  3. og dernæst så sætte 'sidste gang' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'sidste gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

SÅ LÆNGE

'så længe' bruges om: 'et tidsforløb der afsluttes eller gentages til en betingelse opfyldes' -: 'indtil', 'indtil da'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'så længe' genkendes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises til noget der skete og stadig sker nu, indtil en betingelse nås 
  2. kan 'så længe' erstattes med 'indtil' 'indtil da'? 
  3. og dernæst så sætte 'så længe' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:'

Tidsbiordsleddet 'så længe' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

SÅ SNART

'så snart' bruges om: 'en tid der kommer, når muligheden opstår og betingelserne falder på plads' -: 'i det øjeblik', 'netop da'

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'så snart' genkendes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises til noget der vil ske sket i umiddelbar fremtid eller noget der skete påfølgende noget andet i fortid 

  2. kan 'så snart' erstattes med 'i det øjeblik'? 

  3. og dernæst så sætte 'så snart' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

 

Nogle tidsbiordsled danner en art dobbelte tidsledsætninger, for eksempel:

I DET SAMME

'i det samme' bruges om: 'en samtidig handling med flere elementer, et foranderligt tidspunkt i et mere udstrakt forløb' -: 'netop da', 'i det øjeblik'

Tidsbiordsleddet 'i det samme' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'i det samme' genkendes ved at finde ud af,

  1. om der beskrives en samtidig handling med flere elementer (aspektuel temporal adverbialkonjunktion):

  2. kan 'i det samme' erstattes med 'netop da', 'i det øjeblik'? 

  3. og dernæst så sætte 'i det samme' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

  4. og dermed fremkalde omvending ( inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'i det samme' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger:

I DET ØJEBLIK

'i det øjeblik'  bruges om: 'et præcist tidspunkt, et samtidigt handlingforløb, et foranderligt tidspunkt i et mere udstrakt forløb' -: 'netop da', 'i det samme'

Tidsbiordsleddet 'i det øjeblik' kan også sagtens bruges som tidsbiordsled inde i helsætninger:

Som tidsbiordsbinding til ledsætninger (temporal subneksal adverbialkonjunktion) kan 'i det øjeblik' genkendes ved at finde ud af,

  1. om der beskrives en samtidig handling med flere elementer (aspektuel temporal adverbialkonjunktion):

  2. kan 'i det øjeblik' erstattes med 'netop da', 'i det samme'?

  3. og dernæst så sætte 'i det øjeblik' og den følgende tidsledsætningen op som sætningsspids 

  4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Tidsbiordsleddet 'i det øjeblik' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger: