A Forhold i Følge ii Årsag iii Spørgen 1 Tiden 2 Parallellen 3 Betingelsen

LEKSIKON: Parallelbindeord & parallelbindeordsled
(parallelle komparative konjunktioner & konjunktionaler)

Definition: Parallelbindeord (parallelle/komparative konjunktioner) og parallelbindeordsled (parallelle/komparative konjunktionaler)

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord

Fortegnelse: Parallelbindeord & parallelbindeordsled
(parallelle komparative konjunktioner & konjunktionaler)

Type 2  Bindeord: Parallelbindeord

Type 2 Sammenlignende & parallel binding (komparativ & parallel konjunktion)

Sammenlignende statiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (statiske komparative parallelkonjunktioner) :

• 'end', 'ligesom' + varianter, 'mens', 'som' , ('som om')

Sammenlignende dynamiske sideordnende & underordnende parallelbindeord (samordnende & delvis underordnende) (dynamiske komparative parallelkonjunktioner)

• 'des' ('jo ... des) & ('des ... des'), 'desto' ('jo ... desto) & ('desto ... desto') &  'jo ... jo'

Parallelbindeord & parallelbindeordsled i sætningen
(parallelle konjunktioner & konjunktionaler)

Type 2  Bindeord: Parallelbinding & sammenligningsbinding (parallel & komparativ konjunktion)

Sammenlignende bindeord
overordnende & underordnende
(komparative statiske konjunktioner)

END

'end' betyder, at 'noget sættes i forhold til noget andet i en sammenligning'. Som bindeord bruges 'end' både indenfor sætningen og til at underbinde parallelledsætninger.

Ordet 'end' fungerer også som biord (adverbium) og i flere faste biordsforbindelser så som: 'end ikke' & 'end mindre' & 'hellere end gerne'

Parallelbindeordet bruges som sammenlignende bindeord (komparativ konjunktion) med 2. grad - sammenligningsgraden (komparativ) - af tillægsord (adjektiver) ofte ord som: 'bedre', 'værre', 'hellere' og lignende. Ordet 'end' indgår også i det faste udtryk 'ikke andre/andet end'.

Parallel sammenlignende ligebinding indenfor sætningens navneordsled (nominaler): 

• 'kinesere drikker hellere te end kaffe', 'vores hest er en bedre spurtløber end de andre travheste',

• 'de drikker ikke andet end te', 'jeg elsker ingen andre end Hende'

parallel sammenlignende ligebinding indenfor sætningens udsagnsordsled (verbaler):

• 'lad os hellere gå end løbe i dag', 'direktøren vil hellere drøfte end diktere i denne sag'

parallel sammenlignende ligebinding indenfor sætningens tillægsord (adjektiver) (bruger mest 'mere/mindre ... end og lignende):

• 'himlen er mere blå end grå idag', 'hun har mindre kindrødt end hudfarvet pudder på'

parallel sammenlignende ligebinding indenfor sætningens biordsled (adverbialer):

• 'hunden har det bedre i dag end i går', 'da den var syg, var den mere død end levende'

• 'den var mere død end levende, da den var syg', 'det vil jeg hellere end gerne'

Som bindeord til parallelledsætninger (parallel konjunktion) bruges 'end' ikke særlig meget alene: 'hun er smukkere, end jeg troede' lyder godt nok dansk, men når der foretages omvending (inversion) ved at fremsætte ledsætningen lyder det lidt udansk: 'end jeg troede, er hun smukkere' og det gamle led 'endsom' kendes ej meget mere: 'endsom jeg troede, er hun dog meget smukkere'.

Eksempler på parallelledsætninger der ikke kan flyttes op som sætningsspids og skabe omvending i helsætningen:

• Hun er så meget smukkere, end jeg havde forestillet mig i min vildeste fantasi',

• 'vi forsøger nu at klare os lidt bedre, end vi klarede os sidste år',

• ' - den er dejlig meget større, end jeg havde håbet på - sagde hun kælent''

Forsøg på at danne sætningsspids med omskrivning uden at meningen tabes:

• hvad end jeg havde forestillet mig i min vildeste fantasi, så er Hun så meget smukkere'

• 'end som vi klarede os sidste år, forsøger vi nu at klare os lidt bedre'

• - hun sagde kælent: - end hvad jeg havde håbet på, er formuen dejlig meget større'

Dette skyldes jo nok ordets betydning: ligesom med forklaringsbindeordene 'for' & 'så' giver det ikke altid mening at foranstille ledsætningen, men med 'for' og 'så' kan dansk så ombytte ordene og beholde meningen, det går ikke med 'end', men 'end' kan genfindes som bindeord til parallelledsætninger (parallel konjunktion) i en lang række leddannelser med andre ord både tillægsord i sammenligningsgrad (adjektiv komparativ) så som 'tidligere' 'bedre' og lignende og stedord så som 'hvad'.

Så som ledsætningsbindeord kan 'end' genfindes ved at finde ud af,

1. om der sammenlignes mellem to og 

2. om der findes et tillægsord i sammenligningsgrad (adjektivisk komparativ), der lægger sig foran 'end' eller et stedord der lægger sig bag 'end'

3. og ved dernæst at sætte 'end' og det ord der knytter sig til 'end' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'vi når nok frem i dag, tidligere end jeg havde forventet',

• 'du skal se, hvad end der så sker, så klarer vi den nok'

Parallelbindeordsleddene 'tidligere end' og 'hvad end' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'tidligere end jeg havde forventet, når vi nok frem i dag',

• 'hvad end der så sker, skal du se, så klarer vi den nok', 'vi klarer den nok, hvad end der så sker, skal du se'

LIGESOM

'ligesom' og den gamle form 'lig' som ikke eksisterer meget mere som andet end en mulig udtale for lighedstegnet '=' (dog oftere i formen 'lig med') betyder i begge former, at 'noget svarer til noget andet -: "det samme som", "på samme måde" eller at 'flere sammenlignelige størrelser sammenlægges' -: "dertil også", "samt medregnet heri" og lignende.

Ordet 'ligesom' fungerer også som biord (adverbium) og sammensættes af tillægsordet (adjektivet) "lige" +  'som' som bindeord (konjunktion) = 'ligesom'. Ordet 'ligesom' fungerer også som tidsbindeord (temporal konjunktion). Som parallelbindeord bruges 'ligesom' både til sidebinding inde i helsætninger og ledsætninger og som underbinding til parallelledsætninger:

 Sideordnet binding (konjunktion) indenfor sætningen med parallelbindeordet 'ligesom':

• 'han er sød ligesom sin mor',  'der sang mange fugle i forårets kor lærker, skovsangere og engpibere ligesom solsort, svale og vipstjerter'

Parallelbindeordet 'ligesom' indgår også i fast forbindelse med den spørgende bindeordsform (interrogativ konjunktion) af ordet 'om': 'ligesom om' der betyder, at 'noget tilsyneladende findes som noget andet' eller at 'noget tilstræbes at skulle svare til noget andet'.

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan 'ligesom' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til to eller flere størrelser, der svarer til hinanden

2. kan 'ligesom' erstattes med 'dertil også' eller 'i samme stil som'

3. og dernæst sætte 'ligesom' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'danskerne ville nu have demokrati, ligesom de har det i Ugabuggaland'

• 'hun svarer ham igen, ligesom om de  allerede var gift'

Parallelbindeordet 'ligesom' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'ligesom de har det i Ugabuggaland, ville danskerne nu også have demokrati'

• 'ligesom om de  allerede var gift, svarer hun ham igen'

MENS

'mens' eller i ældre langform 'medens' betyder som parallelbindeord: at noget sker eller nogen gør noget, samtidig med noget andet sker, eller en anden gør noget nær det modsatte: "hvorimod", "overfor det at" og lignende.

Dette rene bindeord 'mens' eksisterer også som tidsbindeord. Måske har en ældre tid virkeligt skelnet både mellem kort- og langformerne 'mens' & 'medens', 'imens' & 'imedens', de kan alle fire anvendes i den ret snævre anvendelse af 'mens' som sammenlignende parallelbindeord (komparativ parallelkonjunktion):

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan 'mens' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises til en sammenlignet modsætning

2. kan 'mens' erstattes med 'derimod' eller 'hvorimod'

3. og dernæst så sætte 'mens' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

4. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

• 'de rige frådser, mens de fattige sulter', 'danskerne tabte faktisk hurtig pusten, mens ugabuggalænderne derimod kunne blive ved i det uendelige'

Parallelbindeordet 'mens' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'mens de fattige sulter, frådser de rige', 'mens ugabuggalænderne faktisk kunne blive ved i det uendelige, tabte danskerne derimod hurtig pusten'

SOM

'som' betyder som parallelbindeord (parallel konjunktion) 'på samme måde eller i samme form som noget andet' -: "sådan som", "ligesom', 'lig med' og lignende.

Dette rene bindeord (konjunktion) 'som' har en lang række betydninger og funktioner: som henvisning, angivelse af måder på flere måder endvidere også som: eksempler, udråb, overraskelse og vrede samt også om tid. Ordet har sin hovedfunktion som forholdsbindeord (relativ konjunktion), men 'som' fungerer også som sammenlignende parallelbindeord (komparativ parallel konjunktion), hvor det også danner udtryk så som 'som om' der underbinder til en parallelledsætning, hvor de to tilsvarende størrelser ikke svarer til hinanden, men kun ligner hinanden i måde "ligesom men ikke det samme som". 

Som parallelbindeord bruges 'som' også til parallel sideordning indenfor sætningen:

• 'han er sød som sin mor', 'han kom i mål både som vinder og verdensmester'

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan 'som' & 'som om' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises bagud med en tilsvarende parallel beskrivelse af primært måde

2. og dernæst sætte 'som' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen: 

• 'Akif jubler, som havde han vundet i lotto', 

• 'Akif jubler, som om han havde vundet i lotto',

Parallelbindeordet som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'som havde han vundet i lotto, jubler Akif''

• 'som om han havde vundet i lotto, jubler Akif''

Parallelle bindeord
(parallelle dynamiske konjunktioner)

DES

'des' betyder, at 'noget følger med forøget styrke på noget forud anført' -: "jo mere" "så meget bedre" og lignende for eksempel 'desto'. der skelnes ikke i moderne tid (2000ff) i betydningsforskelle mellem 'desto' og 'des' der begge har en lidt gammeldags klang, måske på grund af deres lidt kantede ombytningsmønster. I almen tale bruges 'jo' & 'jo ... jo' meget mere end 'desto' og 'des'

Ordet 'des' fungerer også som biord (adverbium) og danner flere faste forhold 'des mere des bedre' og åbne forbindelser så som: 'jo mere x des bedre y'. 

Som parallelbindeord kan 'des' anvendes både indenfor sætningen, til sidebinding af helsætninger og til underbinding af parallelledsætninger.

Parallelbindeordet 'des' og parallelbindeordsleddet 'jo ... des' brugt til parallel sideordning indenfor sætningen og mellem helsætninger:

• 'hunden sover kun lidt og våger des mere', 'jo mere vi er sammen des bedre'
  

• 'hvem altid taler, des mindre siger nu', 'des mindre siger nu, hvem altid taler'

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan kan 'des' & 'des ... des' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises fremad med en tilsvarende parallel beskrivelse af noget der tiltager

2. og dernæst sætte 'des' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen.

Det viser sig så, at 'des' og 'jo ... des' har nogle forståelsesproblemer, hvis de anføres som sætningsspids, hvor det voksende indtager det forud beskrevne faldenes plads og i de ombyttede sætninger ses det, at 'des' lægger sig til genstandsledet (objekt), der jo beskrives som det voksende led.

• 'vi bliver bedre venner, des mere vi er sammen',

• 'jo mere du snakker, des mindre lytter folk',

Parallelbindeordet 'des' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'des mere vi er sammen, des bedre venner bliver vi'

• 'des mindre lytter folk, jo mere snakker du' ,

DESTO

'desto' betyder, at 'noget følger med forøget styrke på noget forud anført' -: "jo mere" 'så meget bedre" og lignende for eksempel 'des'. Der skelnes ikke i moderne tid (2000-2020) i betydningsforskelle mellem 'des' og 'desto,' der begge har en lidt gammeldags klang, måske på grund af deres lidt kantede ombytningsmønster. I almen tale bruges 'jo' & 'jo ... jo' meget mere end 'des' og 'desto'

Ordet 'desto' fungerer også som biord (adverbium) og danner flere faste forhold 'jo mere desto bedre' og åbne forbindelser så som: 'jo mere x desto bedre y' samt danner det forklarende parallelbindeordsled: 'ikke desto mindre' i betydningen "selv om" der stadig bruges i moderne (2000-2020) tid.

Som parallelbindeord kan 'desto' og 'jo ... desto' anvendes både indenfor sætningen, til sidebinding af helsætninger og til underbinding af parallelledsætninger.

Parallelbindeordet 'desto' og parallelbindeordsleddet 'jo ... desto' brugt til parallel sideordning indenfor sætningen og mellem helsætninger:

• 'hunden sover kun lidt og våger desto mere', 'jo mere vi er sammen desto bedre'
  

• 'hvem altid taler, desto mindre siger nu', 'desto mindre siger nu, hvem altid taler'

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan 'desto' & 'desto ... desto' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises fremad med en tilsvarende parallel beskrivelse af noget, der tiltager

2. og dernæst sætte 'desto' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen.

Det viser sig så, at også 'desto' og 'jo ... desto' har nogle forståelsesproblemer, hvis de anføres som sætningsspids, hvor det voksende indtager det forud beskrevnes plads og i de ombyttede sætninger ses det, at 'desto' lægger sig til genstandsledet (objekt), der jo beskrives som det voksende led.

• 'vi bliver bedre venner, desto mere vi er sammen',

• 'jo mere du snakker, desto mindre lytter folk',

• 'han ejer kun godt ½ million, ikke desto mindre føler han sig rig',

Parallelbindeordet 'desto' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'des mere vi er sammen, desto bedre venner bliver vi'

• 'desto mindre lytter folk, jo mere snakker du'

•  'han føler sig ikke desto mindre rig, selv om han kun ejer godt ½ million'

JO ... JO

'jo ... jo' betyder, at 'noget følger med forøget styrke på noget forud anført' -: "og mere dertil", "så meget bedre" og lignende for eksempel 'des' & 'desto' I almen tale i årene (2000-2020) ) bruges 'des' og 'desto' sjældent, mens 'jo' & 'jo ... jo' ofte høres. 

Ordet 'jo' fungerer også som afkræftende udråbsord sammen med 'ja' & 'nej' og ordet 'jo' har dertil flere anvendelser som biord (adverbium) og danner faste forhold så som: 'jo mere jo bedre' og åbne forbindelser så som: 'jo mere x jo bedre y'.

Som parallelbindeord kan 'jo' og 'jo ... jo' anvendes både indenfor sætningen, til sidebinding af helsætninger og til underbinding af parallelledsætninger.

Parallelbindeordet 'jo' og parallelbindeordsleddet 'jo ... jo' brugt til parallel sideordning indenfor sætningen og mellem helsætninger (lyder lidt kantet (pragmatisk test)):

• 'hunden sover kun lidt og våger jo meget mere', 'jo mere vi er sammen jo bedre'
  

• 'hvem altid taler, siger jo mindre nu', 'jo mindre du siger nu, jo bedre går det sidenhen'

• 'siger jo mindre nu, hvem altid taler', 'jo bedre går det sidenhen, jo mindre du siger nu'

Som parallelbindeord til ledsætninger (parallel subneksuskonjunktion) kan 'jo' & 'jo ... jo' genfindes ved at finde ud af,

1. om der henvises fremad med en tilsvarende parallel beskrivelse af noget der tiltager

2. og dernæst sætte 'jo' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids

3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen. 

Det viser sig så, at også 'jo' og 'jo ... jo' har nogle forståelsesproblemer, hvis de anføres som sætningsspids, hvor det voksende indtager det forud beskrevnes plads og i de ombyttede sætninger ses det, at 'jo' lægger sig til genstandsledet (objekt), der jo beskrives som det voksende led - her følger nogle specielle skoleeksempler, hvor det så nogenlunde kan lad sig gøre:

• 'vi bliver bedre venner, jo mere vi er sammen',

• 'jo mere du snakker, jo mindre lytter folk',

Parallelbindeordet 'jo' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:

• 'jo mere vi er sammen, jo bedre venner bliver vi'

• 'jo mindre folk lytter, jo mere snakker du'