Bindeord & bindeordsled: Spørgebindeord |
|
|||
| KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: interrogativkonjunktion | ||||
| Eksempler side iii | ||||
|
til Side ii |
til: Side 1 |
Type iii |
||
Bindeord & bindeordsled: Spørgebindeord |
|
|||
| KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: interrogativkonjunktion | ||||
| Eksempler side iii | ||||
|
til Side ii |
til: Side 1 |
Type iii |
||
Definition: Spørgebindeord (interrogative konjunktioner) & spørgebindeordsled (interrogative konjunktionaler)
Type iii Bindeord: Spørgebindeord
Type iii Bindeord: Spørgebindeord (interrogative konjunktioner) & spørgebindeordsled (interrogative konjunktionaler):
type iii Spørgende ledsætninger (interrogative
ledsætninger)
Spørgende bindeord (interrogative konjunktioner)
'hvis' (med underforstået spørgsmåls betingelse)
'hvorvidt' (skriftsprog, gammeldags)
'om' (med underforstået spørgsmål)
Spørgende navneordsbindinger (interrogative nominalkonjunktioner)
'hvad', 'hvad
for'
(en/et)
'hvem' (om personer)
'hvilken', 'hvilket',
'hvilke', 'hvis'
(om personers & tings ejendom)
Spørgende biordsbindinger (interrogative adverbialkonjunktioner)
'hvor':
'hvoraf', 'hvordan', 'hvorefter', 'hvorfor', 'hvorfra', 'hvorhen'/'hvorhenne', 'hvori', 'hvoriblandt', 'hvorigennem', 'hvorimellem', 'hvorimod', 'hvorind', 'hvorledes', 'hvorlunde' (gammeldags), 'hvormed', 'hvornår', 'hvorom', 'hvorover', 'hvorpå', 'hvortil', 'hvorunder', 'hvorved'
'hvor …' (antal: mange/få)
NETVÆRK:
FUNKTION:'hvis' betyder som spørgende bindeord, at 'man forudsætter en betingelse opfyldt af et underforstået spørgsmåls svar'. Med spørgebindeordet 'hvis' afhænger svaret af en beskreven betingelse i spørgsmålet: "under forudsætning af" og lignende.
Ordet 'hvis' eksisterer også som stedord (pronomen) for navneords ejendom (substantivers genetiv) og som spørgende henvisende stedord (interrogativ relativ pronomen). Bindeordet (konjunktionen) 'hvis' fungerer også som betingelsesbindeord (konditionel konjunktion).
Som spørgebindeord til ledsætninger (interrogativ subneksuskonjunktion) kan 'hvis' genfindes ved at finde ud af,
Spørgebindeordet 'hvis' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorvidt' betyder at 'den efterfølgende ledsætning indeholder et ubesvaret spørgsmål': "om", "om måske", "om ... mon" og lignende.
Det rene spørgebindeord (interrogativkonjunktion) 'hvorvidt' bruges mest i skriftsprog (kancelli) og regnes for gammeldags i moderne (2000-2020) tid.
Som spørgebindeord til ledsætninger (interrogativ subneksuskonjunktion) kan 'hvorvidt' genkendes ved at finde ud af,
'direktøren spekulerede over, hvorvidt det kunne betale sig at opkøbe konkurrentens fallitbo', 'hunden vidste i sin glæde næppe, hvorvidt den skulle hoppe op eller løbe rundt'
Spørgebindeordet 'hvorvidt' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'om' betyder som spørgebindeord: at 'den påfølgende sætning indeholder et åbent spørgsmål uden betingelser, der ofte kan besvares med et 'ja', 'nej', 'ved ikke' eller 'måske' '.
Ordet 'om' fungerer også som dynamisk stedsbiord (lokativ adverbium) og som forholdsord (præposition) og indgår også som forstavelse i en stor mængde sammensatte navneord (substantiver), udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) samt biord (adverbier), og indgår endvidere i en hel del leddannelser blandt andre det spørgende 'om mon', 'om mon ikke', 'om ikke', 'om nu' og lignende.
Som spørgebindeord til ledsætninger (interrogativ subneksuskonjunktion) kan 'om' genfindes ved at finde ud af,
Spørgebindeordet 'om' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
Om disse forbindere gælder det, at de alle har andre funktioner
i sætningerne
'hvad' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om noget i de følgende ord'.
Ordet 'hvad' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner ting og begivenheder, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvad' anvendes også som henvisnende stedord (relativt pronomen) og i den forbindelse som henvisende navneordsbindeord (relativ nominalkonjunktion). Ordet 'hvad' indgår også i en lang række leddannelser, hvor blandt andet 'hvad for' og 'hvad mon' også fungerer som spørgende navneordsbindere (interrogative nominalkonjunktioner).
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvad' genfindes ved at finde ud af,
'hunden vil gerne vide, hvad du har der i lommen''
Spørgende navneordsbinding med 'hvad' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
hvad du har der i lommen, vil hunden gerne vide'
'hvad for' (en/et) betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om noget nærmere angivet i de følgende ord': "hvilken", "hvilket" eller "hvilke".
Spørgebindeordsleddet 'hvad for' sammensættes af et stedordet (pronomen) "hvad" + bindeordsformen af ordet "for" = 'hvad for'. Dette led 'hvad for' (en/et) (noget/nogle) kan anvendes henvisende og spørgende inde i sætningen som alle andre forholdsordsled:
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvad for' genfindes ved at finde ud af,
'vi spørger os selv, hvad for en fremtid står foran os', 'vi forsøger nu at hitte rede på, hvad for et spørgsmål vi så skal stille professoren'
Spørgende navneordsbinding med 'hvad for' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvad for en fremtid står foran os, spørger vi os selv', 'hvad for et spørgsmål vi så skal stille professoren, forsøger vi nu at hitte rede på'
'hvem' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om nogen i de følgende ord'.
Ordet 'hvem' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner personer og dyr samt grupper, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvem' anvendes også som henvisnende stedord (relativt pronomen) og i den forbindelse som henvisende navneordsbindeord (relativ nominalkonjunktion). Ordet 'hvem' indgår også i en lang række leddannelser, hvor blandt andet 'hvem der' og 'hvem mon' også fungerer som spørgende navneordsbindere (interrogative nominalkonjunktioner).
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvem' genfindes ved at finde ud af,
'ingen ved på forhånd, hvem der vinder søndagens galop', 'hun vil gerne vide, hvem der kan levere den slags te', 'han har ikke en anelse om, hvem folk vil stemme på ved valget'
Spørgende navneordsbinding med 'hvem' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvem der vinder søndagens galop, ved ingen på forhånd', 'hvem der kan levere den slags te, vil hun gerne vide' ,'hvem folk vil stemme på ved valget, har han ikke en anelse om',
'hvilken' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om en genstand eller en person kendetegnes ved et navneord (substantiv) af fælleskøn (utrum)' i de følgende ord altså 'en' eller 'nogen'.
Ordet 'hvilken' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver) der betegner en person, et dyr samt en gruppe, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvilken' anvendes også som henvisnende stedord (relativt pronomen) og i den forbindelse som henvisende navneordsbindeord (relativ nominalkonjunktion). Ordet 'hvilken' indgår også i leddannelser, hvor blandt andet 'hvilken en', 'hvilken en der' og 'hvilken mon' også fungerer som spørgende navneordsbindere (interrogative nominalkonjunktioner).
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilken' genfindes ved at finde ud af,
'vi spørger os selv, hvilken menu skal vi nu vælge', 'vi ved ikke endnu helt afgjort, hvilken kandidat vi stemmer på ved valget', 'flokken af tamgæs ved altid helt præcis, hvilken vej de skal slå ind på hjemover'
Spørgende navneordsbinding med 'hvilken' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvilken menu skal vi nu vælge, spørger vi os selv', 'hvilken kandidat vi stemmer på ved valget, ved vi ikke endnu helt afgjort', hvilken vej de skal slå ind på hjemover, ved flokken af tamgæs altid helt præcist'
'hvilket' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om en genstand eller en person kendetegnes ved et navneord (substantiv) af intetkøn (neutrum)' i de følgende ord altså 'et' eller 'noget'
Ordet 'hvilket' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner et individ, et dyr samt et firma eller lignende, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvilket' anvendes også som henvisnende stedord (relativt pronomen) og i den forbindelse som henvisende navneordsbindeord (relativ nominalkonjunktion). Ordet 'hvilket' indgår også i leddannelser, hvor blandt andet 'hvilket et', 'hvilken et der' og 'hvilket mon' også fungerer som spørgende navneordsbindere (interrogative nominalkonjunktioner).
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilket' genfindes ved at finde ud af,
'danskerne spurgte længe sig selv forsigtigt, hvilket motiv der mon drev de skønne ugabuggalændere'
Spørgende navneordsbinding med 'hvilket' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvilket motiv der mon drev de skønne ugabuggalændere, spurgte danskerne længe sig selv forsigtigt '
'hvilke' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om nogle genstande eller nogle personer kendetegnes ved et navneord (substantiv) i flertal (pluralis)' i de følgende ord altså 'nogle'.
Ordet 'hvilke' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner flere personer, dyr samt grupper og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvilke' anvendes også som henvisnende stedord (relativt pronomen) og i den forbindelse som henvisende navneordsbindeord (relativ nominalkonjunktion). Ordet 'hvilke' indgår også i leddannelser, hvor blandt andet 'hvilke nogle', 'hvilke nogle der' og 'hvilke mon' også fungerer som spørgende navneordsbindere (interrogative nominalkonjunktioner).
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilke' genfindes ved at finde ud af,
'hun spurgte mig interesseret, hvilke sommersko jeg fandt smukkest', 'de vidste ikke, hvilke farer der mon lurede forude'
Spørgende navneordsbinding med 'hvilke' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvilke sommersko jeg fandt smukkest, spurgte hun mig interesseret', 'hvilke farer der mon lurede forude, vidste de ikke'
'hvis' betyder som spørgende navneordsbinder, at 'der søges oplysning om en genstands egenskab eller en persons ejendom kendetegnet af et navneord (substantiv)' i de følgende ord altså: 'hvem tilhører denne eller dette eller disse'.
Ordet 'hvis' fungerer som stedord (pronomen) i ejefald (genitiv) for navneord (substantiver) og fungerer også som henvisende stedord (relativ pronomen). Ordet 'hvis' fungerer også som betingelsesbindeord (konditionel konjunktion) under flere former.
Som spørgende navneordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvis' genfindes ved at finde ud af,
Spørgende navneordsbinding med 'hvis' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor': betyder at 'der spørges om eller henvises til et sted både i rummet og i abstrakte sammenhænge' -: "det sted som", "på den plads" og lignende.
Biordet (adverbiet) 'hvor' indgår både som forstavelse i en lang række andre biord (adverbier), - de såkaldte "hv-ord" (se nedenfor) - samt danner en lang række faste og løse led, hvoraf flere også bruges til spørgende biordsbinding af ledsætninger for eksempel: 'der hvor', 'her hvor'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor' genfindes ved at finde ud af,
'jeg husker da vistnok godt, hvor vi mødtes første gang', 'der ligger et yderst velplaceret hus, hvor vejen slår en bugt'
Spørgende biordsbinding med 'hvor' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvoraf': betyder at 'der spørges eller henvises til mængder & delmængder, helhed & dele angående sammensætning, måde eller årsag.'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvoraf' genfindes ved at finde ud af,
'jeg kunne godt tænke mig at vide, hvoraf den idé kommer', 'vi må finde ud af, hvoraf dette herlige flerkornsbrød består'
Spørgende biordsbinding med 'hvoraf' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvordan' betyder, at 'der spørges eller henvises til måde angående årsager, virkninger og tilstande.'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvordan' genfindes ved at finde ud af,
'jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du har fået den idé', 'nok kun Hun ved vist alt om, hvordan man skaber ekstatisk lykke'
Spørgende biordsbinding med 'hvordan' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorefter' betyder 'at der spørges eller henvises for på forhånd at imødegå spørgsmål til forud fastsatte betingelser og fælles overenskomst': "ifølge" og lignende. Ordet 'hvorefter' i denne betydning regnes i moderne tid (2000ff) for formelt og indgår i høj stil og skriftsprog (kancelli)
Ordet 'hvorefter' bruges også som tidsbiord i betydningen "derpå", "næst påfølgende", og har som sådan også en funktion som tidsbiordsbinder til tidsledsætninger og også i denne forbindelse kan det anvendes spørgende eller henvisnende til formodede ubesvarede spørgsmål.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorefter' genfindes ved at finde ud af,
'han kendte alt for vel paragrafferne, hvorefter de alle ville blive dømt',
'i stadig udvikling befinder sig videnskaben, hvorefter
vi alle har indrettet vort verdensbillede'
'solen stod op, hvorefter hanen galede'
'du kom altså gående ad vejen, hvorefter du drejede af ved stien til den gamle eg'
Spørgende biordsbinding med 'hvorefter' som sætningsspids der enten tager genstandsled (objekt) som styring eller udskiftes med 'før at' for at kunne fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorfor' betyder at 'der spørges eller henvises til en årsag.'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorfor' genfindes ved at finde ud af,
'han spurgte mig alvorligt, hvorfor jeg studerer grammatik'
Spørgende biordsbinding med 'hvorfor' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorfra' betyder at 'der spørges eller henvises til et sted der betragtes som udgangspunkt, oprindelse eller kilde for nogen eller noget'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorfra' genfindes ved at finde ud af,
'vi ved først nu i moderne tid, hvorfra ugabuggalændernes forfædre kom'
'de ville gerne vide, hvorfra hun havde alle de oplysninger'
Spørgende biordsbinding med 'hvorfra' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorfra ugabuggalændernes forfædre kom, ved vi først nu i moderne tid'
'hvorfra hun havde alle de oplysninger, ville de gerne vide'
'hvorhen' betyder, at 'der spørges eller henvises til en retning for nogen eller noget' -: "hvortil", "hvorhen ad" og lignende. Den sammensatte form 'hvorhen' regnes for mere formel end den delte 'hvor ... hen'.
Dette bevægelig stedsbiord (dynamisk lokativ adverbium) bruges også med deling inde i spørgende helsætninger så som:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorhen' genfindes ved at finde ud af,
'vi børn spurgte hende om, hvorhen vi skulle gå med hunden'
'vi børn spurgte hende om, hvor vi skulle gå hen med hunden'
Spørgende biordsbinding med 'hvorhen' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorhen vi skulle gå med hunden, spurgte vi børn hende om'
'hvor vi skulle gå hen med hunden, spurgte vi børn hende om'
'hvorhenne' betyder at 'der spørges eller henvises til en position for nogen eller noget' -: "hvor", "hvorhenne ad" og lignende. Den sammensatte form 'hvorhenne' regnes for mere formel end den delte 'hvor ... henne'.
Dette ubevægelig stedsbiord (statisk lokativ adverbium) bruges også med deling inde i spørgende helsætninger så som:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorhenne' genfindes ved at finde ud af,
'vi børn spurgte hende om, hvorhenne vi skulle lege med hunden'
'vi børn spurgte hende om, hvor vi skulle lege henne med hunden'
Spørgende biordsbinding med 'hvorhenne' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorhenne vi skulle lege med hunden, spurgte vi børn hende om'
'hvor vi skulle lege henne med hunden, spurgte vi børn hende om'
'hvori' betyder af 'der spørges eller henvises til hvor nogen eller noget, der befinder sig inde i noget andet, kan findes eller skyldes'.
Spørgebiordet 'hvori' bruges mest inde i sætningerne angående måde og beskaffenhed for eksempel: 'en bog hvori der står mange gode ting', 'hun holdt en tale hvori hun priste Hende'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvori' genfindes ved at finde ud af,
'han havde svært ved at se, hvori raffinementet bestod'
Spørgende biordsbinding med 'hvori' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvori raffinementet bestod, havde han svært ved at se'
'hvoriblandt' betyder, at 'der spørges eller henvises til nogen eller noget som en del af eller medlem af noget større': "hvorimellem", "som del af', "blandt disse også hine".
Dette biord anvendes ofte til at samordne eller underordne inde i sætningen som for eksempel:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvoriblandt' genfindes ved at finde ud af,
'jeg kunne ikke se, hvoriblandt de mange børn hun gik'
Spørgende biordsbinding med 'hvoriblandt' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvoriblandt de mange børn hun gik, kunne jeg ikke se'
'hvorigennem' betyder, at 'der spørges eller henvises til nogen eller noget der bevæger sig ind i og om på den anden side af noget'.
Biordet 'hvorigennem' regnes for et formelt udtryk ganske ofte i moderne tid (2000ff) erstattet med "igennem", men det bruges ofte inde i sætningen som uddybelse af genstandsled (objekt) sat op som sætningsspids for eksempel:
Her nøjes dansk med 'igennem' 'gennem' eller 'i', hvis grundleddet sættes tilbage som sætningsspids:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorigennem' genfindes ved at finde ud af,
'vi ser her det landskab, hvorigennem Gudenåen løber'
Spørgende biordsbinding med genstandsled (objekt) som sætningsspids og 'hvorigennem' som sætningsspids for den indskudte sætning og derefter omvending (inversion) i helsætningen:
'det landskab, hvorigennem Gudenåen løber, ser vi her'
'hvorimellem' betyder at 'der spørges eller henvises til nogen eller noget som en del af et hele eller noget særligt i en blandet mængde af noget andet' -: "hvoriblandt", "som del af', "blandt disse også hine".
Dette biord anvendes ofte til at samordne eller underordne inde i sætningen som for eksempel:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorimellem' genfindes ved at finde ud af,
Spørgende biordsbinding med 'hvorimellem' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
('hvorimellem vi snart bemærkede halemejsen, så vi så så mange mejser i flok')
'så mange mejser i flok, hvorimellem vi snart bemærkede halemejsen, så vi så'
'hvorimod' betyder. at 'noget eller nogen befinder sig i modsætning til noget andet eller nogen anden' -: "mens", "mens en anden en", "i modsætning til"
Biordet 'hvorimod' kan som biordsbinding binde ligestillede helsætninger sammen omkring sin modsætningsakse:
'danskerne følte sig rådvilde og usikre hvorimod ugabuggalænderne hvilede i nuet'
'ugabuggalænderne hvilede i nuet hvorimod danskerne følte sig rådvilde og usikre'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorimod' genfindes ved at finde ud af,
Spørgende biordsbinding med 'hvorimod' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorimod vi andre hurtig får nok, vil hunden altid æde'
'hvorind' betyder, at 'der spørges eller henvises til en retning ind i for nogen eller noget':
Biordet 'hvorind' regnes for gammeldags efter år 2000 og bruges nu mest formelt:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorind' genfindes ved at finde ud af,
'mødet foregik i tempelsalen, hvorind de deltagende blev vist efterhånden som de ankom'
Spørgende biordsbinding med 'hvorind' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'i tempelsalen, hvorind de deltagende blev vist efterhånden som de ankom, foregik mødet'
'hvorledes' betyder, at 'der spørges eller henvises angående måde & hensigt efter årsag og forklaring' -: "hvorlunde" (gammeldags) "hvordan", "på hvilken måde", "efter hvilken logik"´
Ordet 'hvorledes' kan også sagtens bruges som spørgebiord inde i helsætninger: 'hvorledes gik det ham siden i livet?'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorledes' genfindes ved at finde ud af,
'jeg ville mægtig gerne vide, hvorledes du har tænkt dig at ordne den sag'
Spørgende biordsbinding med 'hvorledes' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorledes du har tænkt dig at ordne den sag, ville jeg mægtig gerne vide'
'hvorlunde' betyder. at 'der spørges eller henvises angående måde & hensigt efter årsag og forklaring' -: "hvorledes", "hvordan", "på hvilken måde", "efter hvilken logik". Ordet 'hvorlunde' regnes for gammeldags i år 2000 og erstattes gerne med 'hvorledes' eller 'hvordan'
Ordet 'hvorlunde' kunne også sagtens bruges som spørgebiord inde i helsætninger: 'hvorlunde gik det ham sidenhen i livet?'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorlunde'' genfindes ved at finde ud af,
'man kunne vel ej dengang vide, hvorlunde hans skæbne ville forme sig'
Spørgende biordsbinding med 'hvorlunde' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorlunde hans skæbne ville forme sig, kunne man vel ej dengang vide'
'hvormed' betyder, at 'der spørges eller henvises til med hvilke midler og måder nogen eller noget gør noget.'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvormed' genfindes ved at finde ud af,
'ekspedienten i butikken spurgte høfligt, hvormed han kunne hjælpe os'
Spørgende biordsbinding med 'hvormed' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvormed han kunne hjælpe os, spurgte ekspedienten i butikken høfligt'
'hvornår' betyder, at 'der spørges eller henvises til et kommende tidspunkt i nutid eller fremtid' -: "til hvilken tid", "på hvilket tidspunkt" og lignende.
Spørgebiordet 'hvornår' bruges meget som startbiord for spørgsmål angående tid i helsætninger som for eksempel: 'hvornår kommen han mon', 'hvornår skal du møde til det møde' og lignende.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvornår' genfindes ved at finde ud af,
'vi ved aldrig helt, hvornår han finder på at besøge os', 'vi må nu spørge os selv igen, hvornår kommer der bedre tider for pessimisterne'
Spørgende biordsbinding med 'hvornår' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvornår han finder på at besøge os, ved vi aldrig helt', 'hvornår kommer der bedre tider for pessimisterne, må vi nu spørge os selv igen'
'hvorom' betyder, at 'der spørges eller henvises til nogen eller noget i forbindelse med en problemstilling, en sag eller lignende': "om hvilken" eller "om hvilket". I moderne (2010-2020) tid betragtes 'hvorom' som formelt og erstattes formelt med 'om hvilken' og almindeligvis med 'om hvem' eller 'om hvad'.
Biordet 'hvorom' bruges i en enkelt fast forbindelse 'hvorom alt er' i betydning "nuvel" og optræder både som spørgebiord i sætningsspidsen og inde i sætningen for eksempel:
'hvorom handler den nye bog fra Forlaget Gyldendal?'
'sagen, hvorom jeg her fortæller, er nu afsluttet'
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorom' genfindes ved at finde ud af,
om der spørges eller henvises til nogen eller noget i forbindelse med en problemstilling, en sag eller lignende
og dernæst sætte 'hvorom' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen
'du kan såmænd nok spørge, hvorom alle disse beretninger handler'
Spørgende biordsbinding med 'hvorom' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvorom alle disse beretninger handler, kan du såmænd nok spørge'
'hvorover' betyder enten: at 'der spørges eller henvises til nogen eller noget, der enten på et sted befinder sig over noget andet' eller: at 'der spørges eller henvises til en begrundelse for noget' -: 'over hvilken' og 'over hvad'. Begge anvendelser af ordene regnes i moderne tid (2000ff) for formel.
Biordet 'hvorover' anvendes også som spørgebiord i helsætningsspidsen:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorover' genfindes ved at finde ud af,
'der ligger en lille bakke der, hvorover du kan se musvågen muse', 'man ser i det fjerne en bygning, hvorover Dannebrog vajer', 'jeg står på en mark, hvorover en lærke stiger i salig sangflugt'
'danskerne spekulerede længe, hvorover ugabuggalændernes sindsro beroede'
Spørgende biordsbinding med grundled eller genstandsled som sætningsspids og 'hvorover' som sætningsspids i indskudt ledsætning, der giver omvending (inversion) i helsætningen:
'der, hvorover du kan se musvågen muse, ligger der en lille bakke', 'en bygning, hvorover Dannebrog vajer, ser man i det fjerne', 'en mark, hvorover en sanglærke stiger i salig himmelflugt, står jeg på'
'hvorover ugabuggalændernes sindsro beroede, spekulerede danskerne længe'
I flere tilfælde vil kun en enkelt mulighed kunne lade sig gøre:
'svalerne, hvorover kun mursejlerne stiger, flyver højt i dag'
'hun talte alles sag, hvorover disse blev så berørte, at de valgte hende til borgmester'
'hvorpå' betyder enten: at der spørges om eller henvises til et sted hvor noget eller noget befinder sig: "på hvilket sted"; eller: at der spørges eller henvises til at noget følger efter noget andet for eksempel i tid: "hvorefter". I begge betydninger anvendes ordet en smule formelt og høj stil nu om dage (2000-2020).
Biordet 'hvorpå' optræder spørgende som sætningsspids og knytter sig gerne til genstandled (objekt) som sætningsspids:
'han kom, hvorpå han så, hvorpå han sejrede'
Når 'hvorpå' handler om et tidsforløb, kan dansk ikke umiddelbart ombytte helsætningerne på grund af betydningen, men må udskifte 'hvor på' med et modsatbetydende tidsbiordsbindeled for eksempel 'efter at'
'vi blev færdig med krigen, hvorpå vi gik i gang med fredsarbejdet'
'vi blev hurtigt færdige med krigen, hvorpå vi straks gik i gang med fredsarbejdet'
Henvisende biordsbinding med 'hvorpå' der bliver til 'efter (at)' ved ombytning af ligestillede sætninger:
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorpå' genfindes ved at finde ud af,
'på skrivebordet ligger det pergament, hvorpå digtet blev skrevet'
Spørgende biordsbinding med genstandsled (objekt) som sætningsspids og 'hvorpå' som sætningsspids i ledsætningen der fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:
'det pergament, hvorpå digtet blev skrevet, ligger på skrivebordet'
'hvortil' har mindst 4 betydninger: 1: 'som spørgende om eller henvisende til noget eller nogen som forholder sig til nogen anden eller noget andet'. 2: 'som henvisning til noget der lægges til noget andet'. 3: 'som spørgende eller henvisende til et givent formål eller en given anledning'. 4: 'som spørgende eller henvisende til en retning nogen eller noget bevæger sig frem mod et givent mål'. - Alle anvendelser bruges overvejende i formelt sprog og høj stil samt officielt skriftsprog (kancelli).
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvortil' genfindes ved at finde ud af,
Når 'hvortil' anvendes til at angive holdning eller opregning optræder det gerne i formel stil som sætningsspids for en indskudt forklarende ledsætning for eksempel:
'forslaget, hvortil jeg stiller mig positivt, bør absolut vedtages omgående'
'formuen, hvortil også ejendommen bør regnes, vokser og vokser'
Her bruges 'hvortil' som høj stil for de mere enkle konstruktioner 'til ... som' og 'til ... der':
'jeg stiller mig positivt til forslaget, som absolut bør vedtages omgående'
'også ejendommen bør regnes til formuen, der vokser og vokser
Når 'hvortil' anvendes for at angive formål eller retning kan der foretages mere regelret fremrykning af den henvisende ledsætning ved at sætte 'hvortil' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:
'bankrådgiveren ville gerne vide, hvortil alle de mange penge skulle bruges'
'vi spurgte vandringsmanden, hvortil hans rejse ville føre ham i dag'
Spørgende biordsbinding med 'hvortil' om formål eller retning som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvortil alle de mange penge skulle bruges, ville bankrådgiveren gerne vide'
'hvortil hans rejse ville føre ham i dag, spurgte vi vandringsmanden'
'hvorunder' betyder, enten: at 'der spørges eller henvises til et sted, under hvilket nogen eller noget befinder sig' (sted) eller at 'der henvises til en en begivenhed i løbet af hvilken noget sker' (tid), begge anvendelser af ordet 'hvorunder' hører under det formelle sprog og høj stil og erstattes ofte med henholdsvis former af 'neden under' og 'samtidig med'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorunder' genfindes ved at finde ud af,
'du ser nu til højre broen, hvorunder gondolerne sejler'
'vi nød til fulde forestillingen, hvorunder blandt andet ballerinaen dansede smukt'
Spørgende biordsbinding med genstandsled (objekt) som sætningsspids og 'hvorunder' som sætningsspids for den indskudte ledsætning med omvending (inversion) i helsætningen:
'broen, hvorunder gondolerne sejler, ser du nu til højre'
'forestillingen, hvorunder blandt andet ballerinaen dansede smukt, nød vi til fulde'
'hvorved' betyder, enten at 'der spørges eller henvises til en hændelse, hvor noget foregik' eller: 'der spørges eller henvises til en begrundelse angående måde eller virkning.' Begge anvendelser har - som med de fleste af disse sammensatte biordsforbindelser - en formel klang, når de anvendes til at forbinde sætninger med.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvorved' genfindes ved at finde ud af,
Henvisende biordsbinding af ledsætninger angående hændelse hvor noget foregik med 'hvorved':
'de stod stille et øjeblik i lysningen ved den gamle eg, hvorved de kom til at se ugleungerne hoppe rundt som små fjerbolde'
Spørgende biordsbinding med 'hvorved' der henviser til hændelse, hvor der foregik noget og tager udsagnsleddet (verbalet) som sætningsspids og selv anfører en formel indskudt ledsætning og dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:
'de stod stille et øjeblik, hvorved de kom til at se ugleungerne hoppe rundt som små fjerbolde, i lysningen ved den gamle eg'
Henvisende underforstået spørgende biordsbinding af ledsætninger angående måde og virkning med 'hvorved':
'danskerne forstod nu endelig den mekanisme, hvorved de så ofte havde spændt ben for sig selv'
Spørgende biordsbinding med 'hvorved' der henviser til begrundelse angående måde og virkning
'den mekanisme, hvorved de så ofte havde spændt ben for sig selv, forstod danskerne nu endelig'
'hvor …' (mange / få) betyder, at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted, hvor der findes et antal elementer, der beskrives gradvis fra ganske mange til ganske få'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor …' (mange / få) genfindes ved at finde ud af,
'jeg spørger mig selv, hvor mange snespurve der findes'
'jeg ved ikke præcis, hvor få penge du kan slippe med at skulle betale'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (mange/få) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor mange snespurve der findes, spørger jeg mig selv'
'hvor få penge du kan slippe med at skulle betale, ved jeg ikke præcis'
'hvor …' (meget / lidt) betyder, at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted, hvor der findes en mængde, der beskrives gradvis fra ganske meget til ganske lidt'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor …' (meget / lidt) genfindes ved at finde ud af,
'hun tænker taknemmeligt på, hvor meget jeg har gjort for danskerne'
'du ved jo selv, hvor lidt der skal til for at skabe lidt glæde'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (meget / lidt) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor meget jeg har gjort for danskerne, tænker hun taknemmeligt på
'hvor lidt der skal til for at skabe lidt glæde, ved du jo selv'
'hvor ...' (x / y) betyder, at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted, hvor nogen eller noget oprinder eller findes'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor ...' (x / y) genfindes ved at finde ud af,
'jeg ved helt præcist, hvor nælderne gror'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (x/y) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor Hun har det fra, ved jeg ikke'
'hvor nælderne gror, ved jeg helt præcist'
'hvor ... ' (langt / kort) betyder, at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted, som nogen eller noget bevæger sig frem mod og som vurderes gradvis fra en lang til en kort afstand'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor ... ' (langt / kort) genfindes ved at finde ud af,
'hun spurgte derefter ganske ofte, hvor langt vi skulle gå endnu', 'hun spurgte derefter ganske ofte, hvor meget længere vi skulle gå endnu'
'jeg ved ikke endnu, hvor kort genvejen bliver', ''jeg ved ikke endnu, hvor meget kortere genvejen bliver'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (langt / kort) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor langt vi skulle gå endnu, spurgte hun derefter ganske ofte', 'hvor meget længere vi skulle gå endnu, spurgte hun derefter ganske ofte'
'hvor kort genvejen bliver, ved jeg ikke endnu', hvor meget kortere genvejen bliver, ved jeg ikke endnu'
'hvor ...' (stor / lille) betyder, at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted, hvor nogen eller noget vurderes gradvis i omfang fra stor til lille eller fra stort til småt'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor ...' (stor / lille) genfindes ved at finde ud af,
'han ville først ikke fortælle os, hvor lille hans lejlighed er', 'han ville først ikke fortælle os, hvor meget mindre hans lejlighed er'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (stor/lille) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor stor den formue var, ville hun gerne først vide', 'hvor meget større den anden formue var, ville hun så gerne dernæst vide'
'hvor lille hans lejlighed er, ville han først ikke fortælle os', 'hvor meget mindre hans lejlighed er, ville han først ikke fortælle os'
'hvor ...' (tit /ofte / sjældent) betyder. at 'der spørges eller henvises til et underforstået ubesvaret spørgsmål angående et sted hvor noget regelmæssigt sker og vurderer gradvis i tid fra tit over ofte til sjældent'.
Som spørgende biordsbinding til ledsætninger (interrogativ subneksal adverbialkonjunktion) kan 'hvor ...' (tit / ofte / sjældent) genfindes ved at finde ud af,
'man kan spørge sig selv, hvor tit mon den fugl flyver med mad til reden'
'jeg ved ikke, hvor ofte jeg skal stifte fred, men jeg gør det igen og igen'
'alle fuglekendere ved jo nok, hvor sjældent man ser kongeørne over Danmark i disse år'
Spørgende biordsledsbinding med 'hvor' (tit / ofte / sjældent) som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:
'hvor tit mon de fugle flyver med mad til reden, kan man spørge sig selv'
'hvor ofte jeg skal stifte fred, ved jeg ikke, men jeg gør det igen og igen'
'hvor sjældent man ser kongeørne over Danmark i disse år, ved alle danske fuglekendere jo nok'
