Bindeord & bindeordsled: Forholdsbindeord

KONJUNKTIONER & KONJUNKTIONALER: relationskonjunktion
Eksempler side A

Regler

til: Side i

Type A

A Forhold
 i Følgen
 ii Årsagen
 iii Spørgen
 1 Tiden
 2 Parallellen
 3 Betingelsen 
LEKSIKON: Forholdsbindeord (relationskonjunktioner)
Fortegnelse: forholdsbindeord
Forholdsbindeord i sætningen

LEKSIKON: Forholdsbindeord
(relationskonjunktioner)

Type A Bindeord: Forholdsbindeord (relationskonjunktioner) & forholdsbindeordsled (relations konjunktionaler)

Disse bindeord kan anvendes både til sidebinding inde i sætningen og til underbinding af såvel indskudte som efterbundne ledsætninger.

Både forholdsledsætninger og henvisningsledsætning kan altså bruges som indskud i helsætninger, de behøver således ikke enten komme efter helsætningen eller at stå som sætningsspids før helsætningen, men kan anbringes som 'indskudte ledsætninger' inde i helsætningen (parenteret subneksus), samtidig med at de - som de seks øvrige typer ledsætninger (Type 1-2-3 & Type i-ii-ii) - også kan findes eftersat, og i nogle omend ikke alle tilfælde også kan anvendes som sætningsspids.

Definition: Forholdsbindeord (relationskonjunktioner) & forholdsbindeordsled (relations konjunktionaler) kan også kaldes: 

Fortegnelse: forholdsbindeord & forholdsbindeordsled
(relations konjunktioner & konjunktionaler)

Type A Bindeord:  

Henførende - ikke-parentetisk eller parentetisk navneordsbinding (relativ nominalkonjunktion)

Henførende bindeord (relative nominalkonjunktioner) som binding inde i sætningen og som bindeord til indskudt (parentetisk) og eftersat ledsætning (subneksus):

Henførende stedord (relative pronominaler) der kan optræde som underbindende stedord for grundled, genstandsled eller hensynsled (subjektskonjunktion, objektskonjunktion, indirekte objektskonjunktion):

Forholdsbindeord i sætningen
(relations konjunktioner & konjunktionaler)

Type A Bindeord: forholdsbinding (relationskonjunktion)
Forholdsbinding til formelt grundled med 'der'
Forholdsbinding til formelt grundled med 'som'
Type A Bindeord: henføringsbinding til navneord (nominal relationskonjunktion)
Henføringsbinding til navneord med 'hvad'
Henføringsbinding til navneord med 'hvem'
Henføringsbinding til navneord med 'hvilken'
Henføringsbinding til navneord med 'hvilket'
Henføringsbinding til navneord med 'hvilke'
Henføringsbinding til navneord med 'hvis'

Forholdsbinding:
(relationskonjunktion)

DER

'der' anvendes til binding både inde i sætningen som et stedord, der træder i stedet for grundledet som sætningsspids og ofte henviser til den situation grundled og udsagnsled samlet optegner (funktionelt neksusaspekt):

I sin form som biord danner 'der' endvidere som forstavelse andre biord: 'deraf', derfor', 'derefter', 'derind/derinde', 'dermed', 'derned/dernede', 'dernæst', 'derom/deromme', deromkring', 'derop/ deroppe', 'derover'/'derovre', 'derpå', 'dersom', 'dertil', 'derud/derude', 'derudaf', 'derudover', 'derunder' & 'derved' og lignende; samt indgår i faste og løse leddannelser så som 'her og der'. Som rent biord anvendes 'der' påpegende væk fra den talende og i modsætning til 'her':

Ordet 'der' anvendes endvidere som binding til ledsætninger, ved at blive et stedord for grundled, genstandsled eller hensynsled (formelt subjekt, formelt objekt, formelt indirekte objekt) der viser bagud til helsætningens grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Oprindeligt har dansk måske haft regler, hvor 'der' kun kunne bruges som henvisning til grundled, mens 'som' henviste til genstandsled og hensynsled (som 'som' stadig gør se nedenfor) , men i moderne (2000-2020) sprogbrug høres og ses 'der' anvendt i alle tre tilfælde med samme betydning som 'som' til underbinding af henvisende indskudte forholdsordsledsætninger (relativ pronominal subneksuskonjunktion):

Henvisningsbinding til grundled (subjekt) med 'der'

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der' der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

Henvisningsbinding til genstandsled (objekt) med 'der'

Genstandsled (objekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der', der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

Henvisningsbinding til hensynsled (indirekte objekt) med 'der'

Hensynsled (indirekte objekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning anført af 'der', der dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

SOM

'som' betyder som henvisende bindeord (relativ konjunktion), at der henvises baglæns tilbage til et led i sætningen, eller at der underbindes til en helsætning eller en anden ledsætning.

Dette rene bindeord (konjunktion) 'som' har en lang række betydninger og funktioner ud over som henvisning. Det ord bruges også til at angive: måder på flere måder, eksempler, overraskelse (udråb & vrede) samt også om tid

Ordet 'som' fungerer endvidere også som sammenlignende parallelbindeord (komparativ parallel konjunktion), både angående noget der eksisterer og angående noget der fantaseres om: "ligesom" & "som om"; og ordet 'som' fungerer også i sammensætninger såsom 'såsom' og også som betingelsesbinder (konditionel konjunktion); men: 'som' har sin hovedfunktion som forholdsbindeord (relativ konjunktion), hvor det også danner nogle få faste og flere løse udtryk så som 'såvel som'.

Ordet 'som' som henvisende bindeord (relativ konjunktion) bruges 'som' til sideordning indenfor sætningen:

Ordet 'som' som henvisende bindeord (relativ konjunktion) angående måde, eksemplifikation & udråb indenfor sætningen:

Som henvisende bindeord til underbinding af ledsætninger (relativ subneksuskonjunktion) kan 'som' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises bagud til et led i en helsætning 

  2. og dernæst sætte dette led op som sætningsspids

  3. og så sætte 'som' og den følgende ledsætningen ind som indskudt ledsætning og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Forholdshenvisning til grundled (subjekt) med 'som' kan ikke så godt lade sig gøre på dansk, sætningen får en gammeldags og løs usammenhængende karakter:

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning, nu lyder sætningerne straks som moderne (2000ff) dansk:

Dansk bruger for at komme rundt om dette problem meget ofte "et foreløbigt grundled", et stedord der flytter grundled (subjekt) og danner en ny henvisende ledsætning (her med brug af 'der'), således at sætningerne lettere kan ombyttes:

Grundled (subjekt) som sætningsspids efterfulgt af den indskudte henvisende ledsætning:

Forholdshenvisning til genstandsled (objekt) med 'som':

Forholdsbinding med 'som' der sætter genstandsled som sætningsspids før den indskudte henvisningsledsætning og dermed fremkalder omvending (inversion) i helsætningen:

I modsætning til 'der' kan 'som' altså også bruges til forholdshenvisning om måde til hele helsætningen og kan derfor efterstilles, og den efterstillede ledsætning kan også sættes op som sætningsspids, uden at skulle anføres af det led der henvises til:

Forholdsbinding om måde til hele betydningen (subneksus relation) med  'som' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

Henføringsbinding til navneord
(nominal relationskonjunktion)

HVAD

'hvad': stedordet 'hvad' betyder, som henførende stedord anvendt til underbinding af ledsætninger, at der henvises til noget i den foregående sætning.

Dette stedordet (pronomen) 'hvad' bruges også til at spørge angående noget og til at spørge igen om noget ikke forstået og i faste biordsforbindelser så som: 'hvad som helst', 'va' så?'. 'hvad ved jeg', 'som jeg ved ikke hvad', 'ved du hvad', 'og så?', 'og hvad så?' & 'åh hvad':

Stedordet 'hvad' danner også en lang række løse og faste forbindelser, hvoraf flere bruges til underbinding af ledsætninger (subneksuskonjunktion) for eksempel: 'hvad (noget) angår', 'hvad (nogen eller noget) end gør eller mener', 'hvad enten ... eller', 

Som henvisende navneordsbinder til underbinding af ledsætninger (relativ nominal subneksuskonjunktion) kan 'hvad' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises bagud til et led i en helsætning 

  2. og sætte 'hvad' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids 

  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Henvisende navneordsbinding med  'hvad' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

HVEM

'hvem' betyder som henvisende navneordsbinder, at der vises tilbage til nogen som nævnes i den foregående sætning, henvisningen kan både gå til nogen der kendes og til nogen der ikke kendes.

Ordet 'hvem' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Ordet 'hvem' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner personer samt grupper, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse. Ordet 'hvem' indgår også i en lang række leddannelser, hvor blandt andet 'hvem der' og 'hvem som' også fungerer som henvisende navneordsbindere til ledsætninger (relative nominale subneksuskonjunktioner).

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvem' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til en kendt eller ukendt person og om 'hvem' henviser til et led i den foregående sætning: enten som sætningsspids i en indskudt ledsætning eller som sætningsspids for en eftersat ledsætning
  2. og i sidste tilfælde så dernæst sætte 'hvem' og den følgende ledsætningen op som sætningsspids
  3. og dermed fremkalde omvending (inversion) i helsætningen:

Ordet 'hvem' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

Forholdshenvisning til grundled (subjekt) med 'hvem'  som sætningsspids for den indskudte forholdsledsætning:

Forholdshenvisning til genstandsled (objekt) med 'hvem'  som sætningsspids for den indskudte forholdsledsætning:

Forholdshenvisning til hensynsled (indirekte objekt) med 'hvem' som sætningsspids for den indskudte og også for den eftersatte navneordshenvisningsforholdsledsætning:

Ordet 'hvem' som navneordsbinder til eftersatte henvisende ledsætninger:

Henvisende navneordsbinding med  'hvem' som sætningsspids og omvending (inversion) i helsætningen:

HVILKEN

'hvilken' betyder som henvisende navneordsbinder, at der henvises til nogen eller noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilken' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til en genstand eller en person kendetegnet ved et navneord (substantiv) af fælleskøn (utrum) i de følgende ord altså 'en' eller 'nogen'. Stedbindeordet 'hvilken' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver), der betegner en person, et dyr samt en gruppe, og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilken' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilken' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilken', 'af hvilken' 'ved hvilken', 'til hvilken' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilken' genfindes ved at finde ud af,

  1. om der henvises til nogen eller noget kendetegnes ved et navneord (substantiv) i fælleskøn (comune
  2. med 'hvilken' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
  3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilken' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

genstandsled:

hensynsled:

HVILKET

'hvilket' betyder som henvisende navneordsbinder at der henvises noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilket' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til en genstand eller en person kendetegnet ved et navneord (substantiv) af intetkøn (neutrum) i de følgende ord altså 'et' eller 'noget'. Stedbindeordet 'hvilket' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver) der betegner en person, et dyr samt en gruppe og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilket' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilket' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilket', 'af hvilket' 'ved hvilket', 'til hvilket' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilket' genfindes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises til noget kendetegnes ved et navneord (substantiv) i intetkøn (neutrum
  2. med 'hvilket' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
  3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilket' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

genstandsled:

hensynsled:

HVILKE

'hvilke' betyder som henvisende navneordsbinder, at der henvises til noget forud nævnt: "som", "hvem" og lignende.

Ordet 'hvilke' betyder som henvisende forholdsnavneordsbinder, at der henvises til nogle genstande eller personer kendetegnet ved et navneord (substantiv) i flertal (pluralis)  i de følgende ord altså 'nogle' eller 'flere'. Stedbindeordet 'hvilke' fungerer som stedord (pronomen) for navneord (substantiver) der betegner personer, dyr samt grupper og kan derfor optræde som både grundled (subjekt), genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) samt som omsagnsled (prædikat) for disse.

Ordet 'hvilke' anvendes også som spørgende stedord (interrogativt pronomen) og i den forbindelse som spørgende navneordsbindeord til eftersatte ledsætninger (interrogativ nominal subneksuskonjunktion).

Som henvisende navneordsbinder danner 'hvilke' en række løse forbindelser med foransatte forholdsord og biord så som: 'om hvilke', 'af hvilke' 'ved hvilke', 'til hvilke' og lignende.

Som henvisende navneordsbinding til ledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvilke' genfindes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises til noget kendetegnet ved et navneord (substantiv) i flertal (pluralis
  2. med 'hvilke' som sætningsspids for en indskudt ledsætning, 
  3. der lægger sig til enten grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt).

Ordet 'hvilke' som navneordsbinder til indskudte henvisende ledsætninger:

grundled:

genstandsled:

hensynsled:

HVIS

'hvis' hentyder som henførende bindestedord til navneord og deres forhold som før omtalt og videre anført, det henførende stedord 'hvis' viser altså samtidig både tilbage og frem i sætningen.

Som henvisningsstedord kan 'hvis' ofte findes inde i sætningen som spids for en indskudt ledsætning:

Ordet 'hvis' fungerer også som spørgestedord om personer og deres ejendom (interrogativ pronomen) og bruges i den forbindelse også til at danne eftersatte ledsætninger (subneksus).

Som henvisende navneordsbinding til forholdsledsætninger (relativ subneksal nominalkonjunktion) kan 'hvis' genfindes ved at finde ud af, 

  1. om der henvises både tilbage og frem i sætningen
  2. til nogen eller noget som sætningsspids 
  3. for en indskudt henvisende ledsætning:

Henvisende indskudt ledsætning med 'hvis' der henviser til grundled (subjekt), genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt):

grundled:

genstandsled:

hensynsled: