Ganske grundig grammatik

ORDDANNELSE - ORDFØJNING

For- & efterstavelse + sammensætning 

MORFOLOGI: Morfemisk derivation

Navneord Udsagnsord Tillægsord Biord Forholdsord

Orddannelse: Regler

Definition: Orddannelse (morfologi)

Forstavelse (suffiks)

Efterstavelse (præfiks)

Sammensatte ord (komposita)

Nøglebegreber: (lille spekulativ ordbog)

Definition: Orddannelse (morfologi)

Definition: Morfologi:  formlære. Og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødder & afledning (radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer til ordrødder (leksemderivering) og bøjningsformer (fleksion) og sammensætninger (komposita).

Efter: Morfologi: (morf + o + log + i)  af græsk "morphé": 'form' + af græsk "-logia": 'lære', 'samling' afledt af græsk "lógos": 'ord', 'tanke', 'fornuft', i familie med "légein": 'tale', 'samle'.

Morfologi altså:

Ordet "morfologi":

Hen ved 3 ud af 4 danske ord dannes ved sammensætning med andre ord eller ved ordafledning med for- og efterstavelser (suffiks & præfiks).

Forstavelse (suffiks)  (fleksivmorfem)

En ofte i sig selv betydningsløs forstavelse med mindst syv grundanvendelser:

  1. Forstavelser kan forstærke ordets stamme

  2. Forstavelser kan præcisere ordets stamme

  3. Forstavelser kan give ordstammen en retning

  4. Forstavelser kan give ordstammen en placering

  5. Forstavelser kan give ordstammen en uddybet mening

  6. Forstavelser kan give stammen en helt anden betydning

  7. Forstavelser kan giver en forstavelse og en efterstavelse en samlet betydning

Efterstavelse (præfiks) 

Efterstavelser (suffiks) fleksivmorfem: aflednings - efterstavelse (suffiks derivationsmorfem)

  1. Efterstavelser kan forstærke ordklassen og tilføjes ordets stamme

  2. Efterstavelser kan præcisere ordets stamme

  3. Efterstavelser kan give ordstammen en retning

  4. Efterstavelser kan give ordstammen en placering

  5. Efterstavelser kan give ordstammen en uddybet mening

  6. Efterstavelser kan give stammen en helt anden betydning

  7. Efterstavelser kan giver en forstavelse og en rod med efterstavelse en samlet betydning

Sammensatte ord (komposita)

Sammensatte ord af to navneord:

Sammensatte ord af et udsagnsord og et navneord

Sammensatte ord af et tillægsord og et navneord

Sammensatte ord af et biord og et navneord

Sammensatte ord af et forholdsord og et navneord

Sammensatte ord (komposita) kan dannes frit på dansk. Mange tusinder ord kan sættes sammen med mange andre tusinder af ord, der kan danne helt nye ord, som umiddelbart forstås af andre sprogbrugere.

Mest almindeligt sætter man to navneord sammen til et nyt navneord (substantiv), men også udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) samt forholdsord (præpositioner) bruges til dannelse af nye ord (komposita) ved hjælp af gamle ord:

Dette system gør dansk til noget ganske særligt, både altså fordi sprogbrugeren umiddelbart kan opfinde og blive forstået med nye ord, men også fordi sproget på grund heraf over årene har oparbejdet en stor skat af sådanne ordsammensætninger, orddannelser: plus+plus ord (komposita).

Dansk bruger tre måder, når man sammensætter, komponerer, nye ord på dansk:

Enten binder dansk dem sammen med et 's' eller med et 'e' eller man sætter dem bare sammen uden noget bindebogstav (Ø-morfem) med en såkaldt 'fuge'. For eksempel: 

Det første ord kan kaldes roden (radix) og kaldes også 'adled'. Adledet betegner en mindre mængde, som specificerer, udgrænser eller fokuserer kerneleddets større mængde.

Det sidste ord danner altså det såkaldte 'kerneled'; det sidste ord bærer nemlig betydningen af det sammensatte ord (kompositum) og det nye sammensatte ord tager køn eller anden grammatisk form efter det sidste ord.

For eksempel: blandt alle den type 'beviser' der kendes på dansk, drejer det sig nu kun om de, der beviser noget med 'en eksamen', altså: 'eksamensbeviser'. Eller: af alle 'kjoler' drejer det sig nu kun om dem, som 'brude' bruger til bryllup altså: 'brudekjoler'. Eller blandt 'sving' drejer det sig nu om de sving, der kommer langs 'veje' altså: 'vejsving'.

Sammensatte ord af to navneord:

Sammensatte ord (komposita) to navneord med fuge-s:
ad-led + kerneled = komposit
en eksamen et bevis et eksamensbevis
et lokum en spand en lokumsspand
et slag et mål et slagsmål
et skib en skrue en skibsskrue
en overgang en alder en overgangsalder
en undergang en stemning en undergangsstemning
et påhæng en motor en påhængsmotor
en henvisning en procedure en henvisningsprocedure
et udsagn et ord et udsagnsord
en omdrejning et punkt et omdrejningspunkt
et syn et punkt et synspunkt
et tillæg et ord et tillægsord

 

Sammensatte ord (komposita) to navneord med fuge-e:
ad-led + kerneled = komposit
en brud en kjole en brudekjole
en hest en fold en hestefold
en kat en tunge en kattetunge
et dyr en ryg en dyreryg
en hund en hale en hundehale
en mand en hørm en mandehørm
en lort et land et lorteland
et navn et ord et navneord

 

Sammensatte ord (komposita) to navneord uden fuge:
ad-led + kerneled = komposit
en vej et sving et vejsving
et bord en plade en bordplade
et hus et tag et hustag
en vej en spæring en vejspærring
et ord et spil et ordspil
en nar en røv en narrøv
en vej en park en parkvej
en kæmpe en fejl en kæmpefejl
en fest en original en festoriginal
en have en fest en havefest
et hus en mus en husmus
et hus en mand en husmand
en metro en station en metrostation
en mobil en billet en mobilbillet
noget hash en pibe en hashpibe
noget mel en blanding en melblanding
nogle penge en pung en pengepung
nogle ben en skinne en benskinne
et/noget politi en betjent en politibetjent

 

Sammensatte ord af et udsagnsord og et navneord

Man kan både vælge at se udsagnsordet (verbet) som anvendt i sin rod-form (radix) med et tilføjet fuge-e ('at huske': radix: husk + e + seddel = huskeseddel), men man kan også vælge at se udsagnsordet (verbet) som anvendt i sin at-form (infinitiv); det sidste synspunkt anlægges her:

Sammensatte ord (komposita) et udsagnsord og et navneord uden fuge:
ad-led kerneled komposit
at huske en seddel en huskeseddel
at nasse en prins en nasseprins
at tisse en mand en tissemand
at vente en sal en ventesal
at rejse en plan en rejseplan
at kæle en prins en kæleprins
at kæle et dyr et kæledyr
at sidde en plads en siddeplads
at skide en spand en skidespand
at puste et rum et pusterum
at narre en fisse en narrefisse
at blæse en bælg en blæsebælg
at bokse en handske en boksehandske
at løbe en bane en løbebane
at hænge en røv en hængerøv

 

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et tillægsord og et navneord

Når man anvender et tillægsord som ad-led i et nyt sammensat ord, så bruges det gerne til at forstærke betydningen af kerneleddet. Også her bruger man sjældent fuge:

Sammensatte ord (komposita) et tillægsord + et navneord uden fuge:
ad-led kerneled komposit
grøn et korn et grønkorn
lang et hus et langhus
små nogle børn nogle småbørn
lille en mor Lillemor, en lillemor eller: en morlille
rød en hud en rødhud
bleg et ansigt et blegansigt
rund en dysse en runddysse
rund en kørsel en rundkørsel 
rund en visning en rundvisning
rund en tur en rundtur
rund et stykke et rundstykke
blå en mand en blåmand
blå en musling en blåmusling

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et biord og et navneord

Sammensatte ord (komposita) et biord og et navneord uden fuge:
ad-led kerneled komposit
vel en lyd en vellyd
nu en tid en nutid
op en tur en optur
op en gang en opgang
ned en tur en nedtur
ned en gang en nedgang

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et forholdsord og et navneord

Forholdsordene bruges jo primært til at angive retning og placering, hvilket de gør, når de går ind og forstærker kerneleddet:

Sammensatte ord (komposita) et forholdsord + et navneord uden fuge:
ad-led kerneled komposit
til et tag et tiltag
til en sætning en tilsætning
til et skud et tilskud
fra et sagn et frasagn
til et sagn et tilsagn
et skud et påskud

 

Nøglebegreber

Bundet morfem:

Bøjning

Deklination:

Deklinationsparadigme

Derivativ

Fleksion

Fleksivkategori

Fonem

Frit morfem

Hypotagme

Katatagme

Katatagme konjunktioner

Komposita

Leksem

Lemma
Morfem
Paratagme
Paratagme konjunktioner

Bundet morfem:  suffiks: efterstavelse, præfiks: forstavelse, bøjningsmorfem - nul-morfem [Ø] -: De bundne morfemer tilhører den lukkede ordklassestruktur 1. med et endeligt lille antal medlemmer. 2. hvor medlemmer udelukker hinanden i samme kontekst. 3. og hvis et medlem flyttes, får det konsekvens for klassens øvrige medlemmer. Se Morfem og modsat Frit Morfem

Bøjning: ny form af samme leksem, ikke ordklasseskift, men måske: suppletivisme (at ordet skifter form under bøjning), defektisme (ordet findes ikke i alle bøjningsformerne (deklinationsparadigmet) synkretisme (nogle ord i forskellige fleksivkategorier har sammenfaldende form).

Deklination: Bøjning, bøjningsform

Deklinationsparadigme: måde at bøje på

Derivativ afledning: efterstavelse (suffiks), forstavelse (præfiks), stavelse (infiks) der danner afledning 

Fleksion: Bøjning set som dannelse af ordformer ved tilføjelser.

Fleksivkategori: Fleksivkategori versus derivat 1. Afledning ikke obligatorisk som med bøjninger. 2. Ved derivering opstår et nyt leksem.

Fonem: mindstelyd med betydning. Bruges indenfor talepædagogikken, prosodien, modsvarer i nogen grad mundtligt det skriftssprogsrettede begreb leksem.

Frit morfem: kan indføjes i sætningen uden vedføjet koblingselement (konjugativ). På dansk har det frie morfem samme form som roden, radix og ofte også leksemet. Se også Morfem og modsat Bundet Morfem

Hypotagme: Underordningsforbindelse. En helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled', samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer). (a+ab+A+ba+a = ++A++)

Katatagme: Samordningsforbindelse. En forbindelse der hverken kan kaldes en sideordningsforbindelse (paratagme) eller en underordningsforbindelse (hypotagme), og ofte kan forbindelsen ses som enten et biordsled (adverbiale) eller som en underforstået sætning (neksus). Funktionen i de to eller flere ord eller sætninger kendetegnes ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed (A+A'=A)

Katatagme konjunktioner: (samordningsbindeord) forbinder helsætninger, sekvenserede (vna)(VNA)-størrelser: 'thi' (anfører teologisk og juridisk konsens) 'for' (anfører logisk konsekvens) 'så' (anfører ontologisk sekvens).

Komposita: sammensatte ord med for eksempel: 'fuge s', 'fuge e' og uden fuge (Ø-morfem). Sidste ord danner kerneled og radix første adled. Adleddet betegner en mindre mængde, som specificerer kerneleddets større mængde. S-fugen ser ud til at betegne en 'følge' (følge-ad) mens  Ø-fugen synes at betegne 'delmængde' (skilt-ad) og E-fugen ??? - paratagme, katatagme, syntagme &.c

Leksem: 'det der står tilbage når alle fleksiver fjernes': rod - rodmorfem stamme - radix - en rod kendes på, at den ikke optræder som endelse., men via endelser og forstavelse kan blive til mange ord alle afledt af det samme leksem. Rødder (leksemer) tilhører den åbne ordklassestruktur (de kan indgå i nye sammensætninger og mindre anvendte ord kan glemmes i deres originalform).

Lemma Opslagsordet (lemma) vil gerne også angive ordets rod (radix), dog på dansk kan der ikke sættes lighedstegn mellem opslagordet (lemma) og roden (radix) eller leksemet. 

Morfem: sprogets mindste enhed med grammatisk distribution, så som frie morfemer (radix eller leksem) samt bundne morfemer (præ-, su- og infiks) : 1. regler for om morfemet kan optræde alene eller have et andet morfem 2. regler for morfemets plads i orddannelsen. Se også Frit morfem og Bundet morfem

Paratagme: Sideordningsforbindelse. En helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed -: (A+A=A)
Paratagmetesten Kan man sætte 'og' 'eller' imellem?

Paratagme konjunktioner: (ligestillingsbindeord) ligestiller helsætninger ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser: 'og', 'men' & 'eller'.

Tænkeposter: