Ganske grundig grammatik

Navneord - De 5/6 typer navneord

SUBSTANTIVER & nominaler

Eksempler

Regler

Øvelser

Definition: Navneord

 

Fortegnelse: Navneord
Navneord i sætningen
Navneords bøjning
 

Definition: Navneord

Definition: Navneord: Navneord (substantiver) betegner: Ting Organismer Tanker.

Engang havde dansk sprog tre køn, men de to seksuelle køn: (hankøn og hunkøn (maskulinum & femininum)) smeltede sammen til fælleskøn (comune også nu og dage kaldet utrum). 

Moderne (år 2000ff) dansk skelner kun mellem de to køn via fornavne, endvidere gammeldags ved enkelte titler og erhverv, samt funktionelt ved personlige stedord  (pronominer). Se under navneord type 3 stedord.

I poetisk brug genkendes endnu i moderne tid (2000-2020) 'natten' som hun, 'dagen' som han, 'sproget' som hun, heraf 'modersmål', 'landet' som han heraf 'fædreland'.

I sjældnere grad også med henvisning til dyr: 'ræven han' samt i nogle tilfælde med tamdyr hvor man i dyrets artsnavn skelner mellem han & hun og deres afkom for eksempel 'en hane' & 'en høne' ('en kylling'); 'en andrik' & 'en and' ('en ælling'); 'en gase' & 'en gås' ('en gæsling') og også 'en duerik' & 'en due' ('en dueunge'); 'en orne' & 'en so' ('en pattegris'); 'en hingst' & 'en hoppe' ('et føl'); 'en tyr' & 'en ko' ('en kalv') 'en buk' & 'en ged' ('et kid') og lignende, mens dyr, der ikke lige umiddelbart fra gammel tid indgår i avlssamarbejde med mennesker, blot betegnes som han og hun, for eksempel 'en hankat' og 'en hunkat' ('en killing').

Der findes altså to såkaldte "køn" to grundformer for navneord på dansk, nemlig: fælleskøn (comune også i moderne tid kaldet utrum) & intetkøn (neutrum), kønnet kendes med kendeord som "en" & "den" for fælleskøn (utrum) og "et" & "det" for intetkøn (neutrum).

Fælleskøn (utrum):

de fleste navneord for mennesker, dyr og planter:
'en pige', 'en dreng', 'en hund', 'en kat', 'en tulipan', 'en hest' 'en abe', 'en plante' (men for eksempel ikke: 'et fruentimmer', 'et æsel', 'et muldyr', eller 'et buskads')

de fleste ord for formede genstande:
'en kniv', 'en skovl', 'en pen', 'en computer', 'en mobiltelefon', 'en film', 'en anordning' (men ikke: 'et greb', 'et gevær', 'et bæger', 'et apparat')

de fleste ord med afledningsendelserne: '-dom', '-else', '-hed', '-ing', '-sion', '-tion':
'en guddom', 'en manddom', 'en sygdom', 'en vækkelse', 'en svækkelse', 'en forkølelse', 'en lidelse', 'en venlighed', 'en kærlighed', 'en regering', 'en regning', 'en sending', 'en pension', 'en mission', 'en præstation', 'en præsentation'

Intetkøn (neutrum):

de fleste ord for stof og materiale: heraf mange utællige, hvorfor kønnet fremgår af bestemt form: 'sukkeret', 'kødet', 'brødet', 'guldet', 'sandet', 'vandet', 'øllet', 'melet' ( men ikke: 'kaffen', 'hashen', 'ulden')

alle ord med afledningsendelserne: -ri og -skab:
'et vaskeri', 'et bageri', 'et røveri', 'et rufferi', 'et venskab', 'et ægteskab', 'et partnerskab'

Fortegnelse: Navneord

Navneord i sætningen

NETVÆRK: Navneordsprøven: kan man sætte 'en' eller 'et' eller 'noget' eller 'nogle' foran ordet? (pragmatisk test)

For eksempel 'hund' 'hus' 'mel' 'bukser':

FUNKTION Navneord kan alene eller i navneordsforbindelser (nominaler) stå som:

grundled (subjekt): Vejen slår om
som genstandsled (direkte objekt): Vejen går til Paradis
som hensynsled (indirekte objekt): Fuglen giver fluen til ungen

omsagnsled til grundled (subjektsprædikat): Vejen, den lange, slår om 
omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat): Vejen går til ferielandet Paradis
omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat): Rørsangeren giver spyfluen til gøgeungen den lille redeparasit.

Endvidere kan navneord indgå i både løse og faste biordsled (adverbialer) f.eks. (se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Biord (adverbier))
Navneordene: 'en plads', 'en sommer', 'en lethed' og 'en grad' indgår som dele af biordsled (adverbialer).

stedsbiordsled start: På pladsen ligger pladshunden og sover
stedsbiordsled central: Pladshunden ligger på pladsen og sover
stedsbiordsled slut: Pladshunden ligger og sover på pladsen

tidsbiordsled start: Om sommeren slikker vi sol
tidsbiordsled central: Vi slikker om sommeren sol
tidsbiordsled slut: Vi slikker sol om sommeren

mådesbiordsled start: Med lethed forstår du grammatik
mådesbiordsled central: Du forstår med lethed grammatik
mådesbiordsled slut: Du forstår grammatik med lethed

gradsbiordsled start: I høj grad fik du det lært
gradsbiordsled central: Du fik det i høj grad lært
gradsbiordsled slut: Du fik det lært i høj grad

Navneords bøjning