ABC  Almene navneord A Navneord bøjede med '-erne' eller med omlyd og 'erne' B Navneord bøjede med '-ene' C Navneord bøjede med '-ene' eller med omlyd og 'ene' 5 - 6 typer navneord 1  Type 1 navneord: Navne (nominer) 2 Type 2 navneord: Egennavne (proprier)  3 Type 3 navneord: Stedord (pronominer)  4 Type 4 navneord: Ordens- & mængdetal (ordinater & numeralier)  5 Type 5 navneord: Massebetegnelser (appellativer) 0 Type 0 navneord: Kendeord (determinativer)

LEKSIKON: Navneord (substantiver)

Definition: Navneord: Navneord (substantiver) betegner: ting, organismer og tanker:

• Ting (konkreter) 'noget mennesker kan tage fat i og føle på'

• Organismer (eksistenser) 'nogen mennesker kan tage fat i og røre ved'

• Tanker (abstrakter) 'noget mennesker ikke kan tage fat i og røre ved' herunder:
  handlinger, processer & egenskaber hvor mennesker tager fat og får rørt sig.

Navneord findes i et af to køn: enten fælleskøn (comune eller utrum) eller intetkøn (neutrum).
Foranstillede kendeord og efterbundne bøjningselementer (determinativer & morfemer) angiver navneords køn (genus), bestemthed (determination) & bekendthed (informativ) samt tal (numerus).

Fortegnelse: Navneord

Herunder følger en revideret delvis opdateret version af Sprognævnets liste over meget almindeligt forekommende navneord i perioden omkring 2000-2020. I de oprindelige tællinger regnedes også navne og fællesbetegnelser med under navneord, men da siderne A-B-C drejer sig om navneord bøjede efter de tre grundformer, har den understående liste sorteret såvel navne som mængdebetegnelserne fra og til deres egne sider:

• et år, en dag, en krone, en tid, en gang, en mand, et barn, et land, et sted, et menneske, en side, en del, et liv, et eksempel, en verden, et folk, et problem, en vej, en sag, en kvinde, en million, en bærbar, en uge, et arbejde, en måde, et par, en kat, et forhold, en mulighed, en procent, en proces, en grund, en by, en regering, en ting, en måned, en kommune, en time, et hus, en bil, et øje, et ord, en bog, en hånd, en herre, en dame, et område, en mor, en plads, en familie, et spørgsmål, en pige, en aften, en række, en fader, et billede, et løb, et fald, en historie, en gud, en film, en tale, en ret, et nummer, et parti, en forbindelse, en skole, en hjælp, en kamp, en gruppe, en udvikling, et tv, et fjernsyn, en mobil, et forslag, et stykke, et medlem, en virksomhed, en form, en situation, en dansker, et navn, en slags, en person, en brug, et resultat, en lov, et tilfælde, et minut, en regel, et øjeblik, en formand, et møde, en ide, en opgave, en søn, en ven, et krav, et samarbejde, en læge, et netværk, en morgen, en plan, en nat, en stat, en leder, et lys, en krig, et samfund, et mål, en dreng, et teater, en fremtid, et svar, en masse, en kilometer, et hoved, en lejlighed, en politiker, en kraft, et kilo, en pris, en interesse, en virkelighed, en profil, en krop, et tidspunkt, et bord, en stemme, en rolle, en grad, et råd, et nej, en direktør, en befolkning, en mening, et forsøg, en dør, et antal, en klasse, en forfatter, et valg, en rest, et dyr, et udtryk, en kærlighed, en grænse, en periode, et hensyn, en undersøgelse, en elev, et ben, en oplysning, en centimeter, en han, en tur, et hold, et selskab, et behov, en behandling, et projekt, en aftale, et blad, en debat, en lørdag, en kone, en økonomi, en sommer, en gengæld, et stof, en magt, en tro, en tvivl, en lyst, en meter, en beslutning, et program, en avis, et system, et marked, en chef, et ansigt, en betydning, et job, en skyld, en luft, en sygdom, en natur, en linje, en politik, en baggrund, en gade, en konge, en medarbejder, et flertal, et brev, en uddannelse, en chance, et sprog, en datter, en sol, en sang, en støtte, en hund, en kunst, en art, et tal, en løsning, en stilling, et ansvar, en butik, en fredag, en kunde, en svend, en mester, en fordel, en holdning, en start, en glæde, en oplevelse, en have, et firma, en scene, en radio, en vare, en computer, et spil, en ende.

Navneord i sætningen

Navneord kan stå som:

1. grundled (subjekt) (sætningsnominalet (n))

2. genstandsled (objekt) (sætningsnominalet (N))

3. hensynsled (indirekte objekt) (sætningsnominalet (N))
   

1. omsagnsled til grundled (subjektsprædikat i nogle traditioner kaldet prædikativ) (n)

2. omsagnsled til genstandsled (objektprædikat i nogle traditioner kaldet prædikativ) (N)

3. som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektprædikat i nogle traditioner kaldet prædikativ) (N)

Navneord kan også indgå i biordsled (adverbialer)

Navneords bøjning

ENTAL - de to køn for sig

FÆLLESKØN (utrum) ubestemt, bekendt, bestemt

Generelt betegner fælleskøn ental (utrum singularis) en kendt person eller ting, der kan skelnes og bestemmes både form- og indholdsmæssigt med eksempler som: 'en statsminister', 'en abe', 'en tugthusfange', 'en tv-vært' 'en løgn', 'en flugt', 'en tilfangetagelse'& 'en fordømmelse'.

Fælleskøn ental kan endvidere opfattes som en bekendt størrelse uden behov for hverken formmæssig eller indholdsmæssig yderlig bestemmelse.

Tillægsord (adjektiver) der står som biord (adverbier) har sjældent fælleskønsform udover med endelserne (-lig) og (-ig), hvor  de kan optræde i fælleskønsform som centralbiord (neksusadverbial), altså indholdsfeltets (a) eller kan flyttes til denne plads uden betydningsændring.

Vægtet tendens til at opgå i flerhed som ordenstal (se videre under navneordstype 4 & 5's-genitiv).

INTETKØN (neutrum) ubestemt, bekendt, bestemt

Generelt betegner intetkøn ental (neutrum singularis) noget upersonligt, en masse eller et stof, der ikke kan skelnes og bestemmes i form og indhold: eksempler: 'et rod', 'et bedrag', 'et svig', 'et nederlag', 'et morads' & 'et pløre'. Sprogbrugeren kan endvidere se intetkøn som noget ubekendt om hvilket ingen formmæssig bestemmelse gøres gældende. Eksempel: 'et opgør', 'et møde', 'et uheld', 'et nummer' (for eksempel: 'et svindelnummer'), 'et nummer' (for eksempel 'et lottonummer') & 'et tal'.

Tillægsord (adjektiver) der står som biord (adverbier) har ganske ofte intetkønsform, udover med endelserne (-lig) og (-ig), hvor  de optræder i intetkønsform som slutadverbial (A) eller kan flyttes til denne plads uden betydningsændring.

Vægtet tendens til at op gå i flerhed som mængdetal (se videre under navneordstype 4 & 5 samt om af/ad-ejefald (genitiv))

FLERTAL - begge køn sammen

BEGGE KØN  ubestemt, bestemt, bekendt

• Dansk bruger to bøjninger og tre grundliggende former for ental (singularis) 

• Dansk bruger tre svage bøjningsformer + to stærke grundformer for flertal (pluralis)

• Uanset arten af køn, bestemthed & tal (genus, determination & numerus) bøjes de fleste navneord efter et og kun et entalsskema (singularisfleksiv) og flertalsskema (pluralisfleksiv).

Der findes altså grundliggende tre hovedformer og 2 underformer for danske navneords to køn (genus), når de bøjes i flertal (pluralis). På dansk markeres de 3 + 2 typer ord altså ikke i entalsformen, først når de bøjes i flertal, skelnes der mellem de i alt fem former.

Disse typer af  ord for ting, organismer og tanker udgør hovedparten af alle navneord (substantiver) på dansk fordelt således, at lang de fleste navneord følger den første grundform, Grundform 1, en god del følger den anden grundform, Grundform 2, og en del følger den tredje grundform Grundform 3. - Disse tre grundliggende former kaldes også for "svagt bøjede navneord" i moderne (2000ff) grammatik, fordi de ikke i flertal har omlyd i den førstkommende selvlyd (vokal).

Endvidere følger kun en lille del den første underform, Grundform 1A, mens den sidste underform, Grundform 3A, har en endnu mindre del ord. Disse to underformer kaldes også for "stærkt bøjede navneord" i moderne (2000-2020) grammatik, da de i flertal (pluralis) har omlyd i den førstkommende selvlyd (vokal). 

Disse ord, "stærke" navneord, kan alle kendes som gamle ord fra en tid, hvor man i stedet for at sætte kendeord foran eller endelser bag på ordene, valgte at forandre ordets lyd, når man bøjede det, på samme vis som med de såkaldt "stærke udsagnsord" (se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Udsagnsord (verber)).

Både af de "stærkt bøjede" navneord og udsagnsord findes der nu kun nogle få hundrede stykker tilbage, og nye navneord, der optages i sproget, fordeles forholdsvis jævnt i de tre "svage" grundformer, således at forstå at hovedparten bøjes efter Grundform 1.

Ud over disse 3+2 grundformer findes der naturligvis en mindre gruppe af diverse varianter, der kan optræde i alle formerne, for eksempel: selvlydsfordobling (konsonantfordobling), ord på -el, -en, -er, -um og lignende som gennemgås på siderne A B C.

Udfyldningsformerne ental

Udfyldningsformerne flertal

GRUNDFORM 1 '-er' '-er' & '-erne':

Svage flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt bøjet efter Grundform 1:

• ord med efterstavelser (suffikser) som:  '-hed', '-ing', '-ri' & '-skab': 'en menighed', 'en brænding', 'et ægteskab'

• ord endt på trykstærk vokal for eksempel: 'en sky', 'en ske', 'et træ' & ord der ender på  'ø' 'å' for eksempel: 'en ø', 'en slå'

• usammensatte flerstavelsesord især låneord med tryk på sidste stavelse for eksempel: 'en avis' 'en foged' 'en biskop', 'en butik'

• mange ord der ender på lang vokal + '-d-', '-f'' 'k'. '-t' for eksempel: 'en brøk', 'en stat', 'en chef', 'en flod',

• mange ord der ender på kort konsonant + '-f','- p', '-t' for eksempel: 'et stof', 'en klat' 'en kop', 'en pat' 'en sjat'

• ord der ender på tryksvagt '-e': for eksempel: 'en lampe', 'et tæppe', 'en time', 'en gade'

GRUNDFORM 1A - omlyd + '-er' & '-erne':

Stærke flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt form bøjet efter Grundform 1A:

Mest ældre og helt gamle basisord der stadig bruges, og også overlever i mange moderne orddannelser. Bemærk i øvrigt at det meget gamle danske ord 'en and' oprindeligt kun betyder en hunand, mens ordet for en hanand: 'en andrik' bøjes efter den første Grundform uden omlyd i flertalsformen).

Der findes formentlig slet ikke nogle intetkønsord (neutrum) der bøjes efter grundform 1A, men følgende fælleskønsord  bruges meget i moderne (2000-2020) dansk:

• 'en bog', 'en hånd', 'en nat', 'en kraft', 'en datter', 'en ko', 'en and'

GRUNDFORM 2 '-e' '-e' & '-ene':

Svage flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt bøjede efter Grundform 2:

• Ord der ender på: '-dom': for eksempel: 'en visdom', 'en sygdom', 'en rigdom', 'en fattigdom', 'en martyrdom', 'en mødom'

• Ord der ender på tryksvagt '-er': 'en lærer', 'en hammer', 'en henter', 'en løber'

• De fleste enstavelsesfælleskønsord der ender på en konsonant: 'en hund', 'en seng', 'et bord', 'en lort', 'en pik', 'en hat', 'en kat', 

GRUNDFORM 3 - Ingen endelser (Ø-morfem) & '-ene':

Svage flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt form bøjet efter Grundform 3:

• De fleste enstavelsesintetkønsord: for eksempel: 'et flag', 'et dyr', 'et får', 'et lys' eller med konsonantfordobling for eksempel: 'et bær'

• Mange enstavelsesord i fælleskøn: 'en mus', 'en sko', 'en fjer' 'en ting', 'en is'

Bemærk dog at navneordet 'en is' stadig har og oprindeligt kun havde en mængdebetegnelse: 'noget is', indtil altså moderne tid producerede 'en is' for eksempel: 'en københavnerstang'.

GRUNDFORM 3A - omlyd + ingen endelser (Ø-morfem) & '-ene':

Stærke flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt form bøjede efter Grundform 3A:

Igen gælder det, at navneord bøjede efter Grundform 3A, alle har eksisteret længe i sprogets historie og har overlevet i deres specielle form, fordi de som basisord, der indgår i mange sammensatte ord, bruges overordentlig ofte og betegner noget bekendt. Derfor findes der nok heller ingen intetkønsord bøjet efter grundform 3A.

• 'en mand', 'et barn', 'en formand', en gås,