Navneord: Egennavne
	Substantiver: Proprier
	Eksempler side 2 af 6
	Regler	til: Side 1	til: Side 3

ABC Almene navneord 5 - 6 typer navneord 1 Navne 2 Egennavne 3 Stedord 4 Talord 5 Fællesnavne 0 Kendeord

LEKSIKON: Navneord herunder Egennavne

Definition: Navneord: De navneord der kaldes egennavne (proprier) betegner steder & stæder samt tilhørsforhold til sådanne.

Fortegnelse: Egennavne

Type 2 Navneord: Egennavne (proprier). Stednavne, bynavne og deres beboere.

NETVÆRK: Egennavneprøven: kan der sættes 'et sted som hedder:'' foran? (pragmatisk test).

FUNKTION: De navneord, der både kaldes egennavne eller stednavne (proprier), kan alene eller i nominaled bruges i grundled (subjekt) som genstandsled (objekt) eller som hensynsled (indirekte objekt) og kan danne omsagnsled til disse tre nominaler, altså  som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat) som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat)

Prædikaterne bruger dansk ikke så tit i de grammatiske fremstillinger, men i det daglige sprog optræder de under mange former også i forbindelse med egennavne

• grundled: Paris giver mig livsmod

• genstandsled: jeg tager til Paris

• hensynsled: jeg giver Paris min pris

• omsagnsled til grundled: Byernes by det smukke Paris giver mig livsmod

• omsagnsled til genstandsled:  jeg tager til byernes by Paris

• omsagnsled til hensynsled: jeg giver byernes by Paris min pris

Navne kan endvidere optræde i både løs og faste biordsled (adverbialer)

Egennavnes bøjning

Type 2 navneord: Egennavne (proprier) Bøjes nu kun i s-ejefald (genitiv) og i sammensatte ordforbindelser.

Egennavne (proprier). stednavne og lignende bøjes nu (2000ff) kun i s-ejefald (genitiv) og i ordsammensætninger med andre navneord for eksempel: 'aktiv brøndbysupporter' om en tilhænger af et fodboldhold fra Brøndby Boldklub.

Egennavne bøjet til tillægsord
(adjektiver):

Nogle egennavne (ofte lands- eller egnsdelsnavne) forvandles gennem -sk-endelsen til tillægsord, for eksempel egennavnet for landet 'Frankrig' og tillægsordet 'fransk' og egnen 'Fyn' og tillægsordet 'fynsk' i sætningen: 'en fransk vin og en fynsk pige hvad mere kan man ønske sig?'

Egennavne som led i personbetegnelser:
(almene tilhørsforhold):

Egennavne med personendelser bøjes i tal og bestemthed.

Nogle by- og egnsnavne bøjes med personendelsen -bo 

bybo & landbo:

• en bybo - den bybo - byboen - flere byboere - de byboere - begge byboerne

• en landbo - den landbo - landboen - flere landboere - de landboere - begge landboerne

-bo-efterstavelsen til egennavne anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn, for eksempel byen 'Slagelse' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en slagbo' eller landsdele som 'Skagen', 'Mols', 'Vendsyssel' og 'Fyn' og betegnelserne: 'en skagbo', 'en molbo', 'en vendelbo' og 'en fynbo'.

• en molbo - den molbo - molboen - flere molboere - de molboere - begge molboerne

Nogle by- og egnsnavne bøjes med personendelsen -er 

-er-efterstavelsen til egennavne anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn: for eksempel byen 'København' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en københavner', landet 'Tyrkiet' og 'en tyrker'

• en københavner - den københavner - københavneren - nogle københavnere - de københavnere - begge københavnerne

Nogle bynavne med slut -s bøjes med personendelsen -ianer

-ianer-efterstavelsen til egennavne anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn: for eksempel byen 'Århus' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en århusianer'

• en århusianer - den århusianer - århusianeren - flere århusianere - de århusianere - begge århusianerne

Nogle by- og egnsnavne med slut -e eller -a bøjes med personendelsen -aner

-aner-efterstavelsen til egennavne anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn: for eksempel byen 'Odense' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en odenseaner' eller kontinentet 'Afrika' og betegnelsen 'en afrikaner' 

• en odenseaner - den odenseaner - odenseaneren - flere odenseanere - de odenseanere - begge odenseanerne

Nogle by- og egnsnavne med slut -g bøjes med personendelsen -enser

-enser-efterstavelsen til egennavne anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn der ender på '-g': for eksempel byen 'Ålborg' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en ålborgenser', 'Skanderborg'  'en 'skanderborgenser',  'Frederiksberg' og 'frederiksbergenser'.

• en ålborgenser - den ålborgenser - ålborgenseren - flere ålborgensere - de ålborgensere - begge ålborgenserne

I moderne (2000ff) tid høres dog ofte -enser-endelsen erstattet med -er-endelsen, for eksempel: 'Roberts Storm Petersen en kendt frederiksberger'

Nogle landsnavne og landsdelsnavne med slut -land
bøjes med personendelsen -lænder

-lænder efterstavelsen til landsnavne og landskabsnavne, som ender på -land, anvendes i gruppebetegnelser for en eller flere personer fra et givent område betegnet med et egennavn: for eksempel landet 'Holland' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en hollænder' og landsdelen 'Sjælland' og tilhørsforholdsbetegnelsen 'en sjællænder' 

• en englænder - den englænder - englænderen - flere englændere - de englændere - begge englænderne

Note: hørt omkring år 2010 endvidere også: jysker, jyllandsk & jyllænder (traditionelt: Jylland, jysk, jyde): 'Jyskerne bor i Jyskland, de har hovedstad i Århus; jyllænderne bor i Jylland, de har hovedstad i Ålborg' - fremsat som satirisk ironi men med mulighed for at blive en del af normalsproget efter året 2020 :-)