Eksempler med grundform 1 og 1A

Definition: Navneord: Navneord (substantiver) betegner Ting Organismer Tanker:

Navneord findes i et af to køn: enten fælleskøn eller intetkøn. Foranstillede kendeord og efterbundne bøjningselementer (determinativer & fleksivmorfemer) angiver navneords køn (genus), bestemthed (determination) & bekendthed (information) samt tal (numerus). Der findes 3 grundformer og 2 underformer for navneords bøjning.

Grundform 1: Den mest udbredte bøjningsform for navneord kan kendes ved, at den i ental bruger 'en' eller 'et', 'den' eller 'det' samt endelsen '-en' eller '-et' og i flertal tilføjer endelserne '-er', '-er' & '-erne':

Som det tydeligt fremgår nedenfor rummer Grundform 1 langt de fleste af de almindeligt anvendte nyere navneord, og igen står langt de fleste af disse navneord i fælleskøn (utrum), mens kun en mindre gruppe navneord bøjet efter grundform 1 står i intetkøn (neutrum):

Grundform 1A: Kan betragtes som en underform af den store dominerende Grundform 1. Denne form bruger de samme endelser som Grundform 1, men Grundform 1A har også, når ordet bøjes i flertal, omlyd af den første medlyd (vokal) i ordet:

Fortegnelse: Navneord

Fra den reviderede oversigt over almindelige navneord i moderne tid (2000ff) udarbejdet udfra Sprognævnets liste bøjes følgende navneord efter Grundform 1 & Grundform 1A:

grundform1: 'en/et' 'den/det' '-en/-et' & '-er' '-er' & '-erne':

grundform 1A: 'en/et' 'den/det' '-en/-et' & omlyd + '-er' '-er' & '-erne':

Navneord i sætningen

Navneord kan i alle bøjningerne efter Grundform 1 og Grundform 1A stå som:

Endvidere kan navneord (substantiver) sagtens indgå i biordsled (adverbialer) og gør det ganske ofte.

Navneords bøjning

GRUNDFORM 1A - omlyd + '-er' '-er' & '-erne':

Stærke flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt form bøjet efter Grundform 1A:

Der findes formentlig slet ikke nogle intetkønsord (neutrum) der bøjes efter grundform 1A, men følgende fælleskønsord bruges meget i moderne (2000-2020) dansk:

Udfyldningsformerne ental

Der findes som anmærket formentlig ingen intetkønsord bøjede efter Grundform 1A.

Udfyldningsformerne flertal

Eksempler på bøjning af navneord efter Grundform 1

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'ansigt' sammensat af forholdsforstavelsen 'an' + 'et sigt' et navneord udfra udsagnsordet 'at se' indgår i mange orddannelser og led - sammenlign 'en udsigt', 'en indsigt' samt 'at anse', 'at tilse' og 'et tilsyn'
ubestemt	et ansigt	jeg så et yndigt, velkendt ansigt som jeg elsker igen i dag
bestemt	det ansigt	igen i dag så jeg det yndige, velkendte ansigt som jeg elsker
bekendt	ansigtet	da jeg så ansigtet, som jeg elsker, blev jeg selv rødmende rød i hele ansigtet
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle ansigter	aben lavede fjollede men også sigende ansigter til barnet ved abegrotten
bestemt	de ansigter	de fjollede men også sigende ansigter lavede aben til det lille barn ved abegrotten
bekendt	begge ansigterne	når jeg ser ansigterne i mængden tænker jeg ofte: - de kunne blive mine venner
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et ansigts	et elsket ansigts furer og rynker melder om de skønne år, det har gennemlevet
bestemt	det ansigts	det elskede ansigts furer og rynker melder om de skønne år, det har gennemlevet
bekendt	ansigtets	ansigtets furer og rynker melder om de skønne år, de elskende har gennemlevet
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle ansigters	nogle helt bestemte typer ansigters udtryk glemmer man ikke, når man har set dem
bestemt	de ansigters	husk de helt bestemte typer ansigters udtryk, som du ikke glemte, siden du så dem
bekendt	begge ansigternes	ansigternes smilende og leende munde overbeviste kritikeren om komikerens evner
NAVNEORD: en ansigtsfarve, en ansigtscreme, en ansigtsfarve, en ansigtsform, en ansigtsløftning, en ansigtsmaske, et ansigtstræk, et ansigtsudtryk, et barneansigt, et blegansigt, et pokeransigt, et stenansigt LEDDANNELSER: et kendt ansigt UDSAGNSLED: at nogen arbejder i sit ansigts sved, at nogen bliver lang i ansigtet, at nogen er stram i ansigtet, at nogen får noget på sit glatte ansigt, at nogen får noget lige op i ansigtet eller i sit åbne ansigt, at nogen laver ansigter, at nogen opfatter noget som et slag i ansigtet, at nogen skærer ansigt, at nogen står ansigt til ansigt med nogen eller noget, at nogen taber ansigt overfor nogen TILLÆGSORD: ansigtsløs

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'aften' et gammelt ord egentlig en måleenhed og også lidt et navn, der indgår i mange tidsbestemmelser og i mange sammensatte ord og led, sammenlign '(en) morgen', '(en) formiddag', '(en) middag', '(en) eftermiddag' og '(en) nat'
ubestemt	en aften	de elskende tilbragte en pragtfuld og festlig aften i Tivoli
bestemt	den aften	denne pragtfulde og festlige aften tilbragte de elskende i Tivoli
bekendt	aftenen	de brugte hele aftenen på at more sig, og aftenen gik derfor åh så fornøjeligt
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle aftener	der gik nu nogle få regnfulde aftener, og så kom natuglerne igen i gang med jagten
bestemt	de aftener	efter de sidste få regnfulde aftener kommer natuglerne endelig i jagthumør igen
bekendt	begge aftenerne	alle aftenerne med stormregn holdt natuglerne sig i ro og levede af hengemte mus
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en aftens	efter en herlig aftens underholdning lukkede showet med et storslået slutnummer
bestemt	den aftens	efter den herlige aftens underholdning lukkede showet med det store slutnummer
bekendt	aftenens	aftenens festligheder afsluttes klokken 24 med det store festfyrværkeri
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle afteners	efter nogle skønne oplevelsesfulde afteners behagelige samvær blev de kærester
bestemt	de afteners	efter de skønne oplevelsesfulde sommerafteners behagelige samvær blev de gift
bekendt	begge aftenernes	alle ferieaftnernes gang forløb fredeligt men samtidigt også sjovt og lærerigt
NAVNEORD: en aftenavis, en aftenbøn, en aftenhimmel, noget aftenkaffe, en aftenkjole, en aftenluft, en aftenrøde, en aftensang, en aftenskole, noget aftensmad, en aftenstjerne, Aftenstjernen, en aftenstund, en aftensværmer, en aftentur, en aftenvagt, en afskedsaften, en efterårsaften, en forårsaften, en friaften, en helligtrekongersaften, en hyggeaften, en juleaften, en mortensaften, en nytårsaften, en sankthansaften, en sommeraften, en vinteraften NAVNEORDSLED: en glad aften, underlige aftenlufte TIDSUDTRYK: i aften, til aften, i aftes, i går aftes, (i forgårs aftes), i morgen aften, i overmorgen aften, tidligt på aftenen, sen aften, sent på aftenen MÅDESUDTRYK: at aftenen falder på, UDSAGNSLED: at nogen får en aften ud af det, at nogen lever sit livs aften, at nogen spiser til aften

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'bil' moderne ord dannet udfra fremmedordet 'en automobil'
ubestemt	en bil	vi køber en skøn ny elektrisk bil om ganske kort tid
bestemt	den bil	den skønne nye elektrisk bil købte vi for ganske kort tid siden
bekendt	bilen	de kørte på arbejde til storbyen i bilen, indtil den nye højbane blev ført forbi deres by
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle biler	vi vil ikke have nogle nye dyrere benzinbiler - vi vil have nogle nye billige elbiler
bestemt	de biler	vi vil slet ikke have de nye dyre benzinbiler vi vil have de nye billigere elbiler
bekendt	begge bilerne	alle benzinbilerne blev efterhånden skrottet og elbilerne blev førerløse
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en bils	med en elektrisk genopladelig bils egenskaber skulle vi slippe for den giftige bilos
bestemt	den bils	med den elektriske genopladelige bils egenskaber skulle vi slippe for de larmende biler
bekendt	bilens	bilens to energisystemer gør hybridbilen til en spændende overgangsbil
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle bilers	nogle flere elbilers tilsynekomst gav tiden en forventning om økonomisk optur
bestemt	de bilers	de moderne hybridbilers indkørselsperiode blev forudset med store forventninger
bekendt	begge bilernes	alle bilernes nummerplader skal kunne læses af politiet, der har dem registreret
NAVNEORD: en automobil, en bilejer, en bilfabrik, en bilforhandler, en bilforsikring, en bilfærge, en bilhandler, et bilhjul, et bilhorn, en bilist, en eller noget bilisme, noget bilindustri, en biljagt, en bilkørsel, et bilsæde, noget biltrafik, en bilulykke, en brandbil, en brugtbilsforhandler, en elbil, en kranbil, en lastbil, en legetøjsbil, en modelbil, en personbil, en politibil, en racerbil, en tankbil, en veteranbil UDSAGNSLED: at køre bil, at køre i bil, at ringe efter en bil

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'by' et halvgammel ord indgår i mange navne og en hel del orddannelser og led
ubestemt	en by	der ligger en dejlig, gammel havneby med et lille fiskerleje i nærheden
bestemt	den by	den dejlige, gamle havneby med det lille fiskerleje ligger lige i nærheden
bekendt	byen	de boede i havnebyen og spadserede ofte langs stranden til det gamle fiskerleje
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle byer	der ligger nogle smukke gamle byer langs den gamle landevej til storbyen
bestemt	de byer	langs den gamle landevej til storbyen ligger de smukkeste gamle byer
bekendt	begge byerne	byerne langs den gamle landevej blev bygget dengang man endnu brugte hestevogn
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en bys	en flot, velplanlagt og moderne bys arkitektur bør løfte sindet og skabe frirum
bestemt	den bys	denne flotte, velplanlagte og moderne bys arkitektur løfter sindet og skabe frirum
bekendt	byens	byens flotte, velplanlagte og moderne arkitektur løftede sindet og skabte frirum
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle byers	mange gamle byers byggere ville gerne have startet helt forfra som med New York
bestemt	de byers	de fleste større byers kloaksystemer har rigeligt med rotter og mus boende
bekendt	begge byernes	alle byernes lettede befolkninger glædedes ved frihedsbudskabet den 4. maj 1945
NAVNEORD: en bybane, en bybefolkning, en bybo, en byboer, et bybud, en bybus, et bycenter, en bycykel, en bydel, en bydreng, en eller noget byfornyelse, en bygrænse, en bymidte, et bymiljø, en byplanlægning, et bystyre, et byvåben, en byzone, en fødeby, en hjemby, en kulturby, en landsby, en provinsby, en soveby, en stationsby, en storby LEDDANNELSER: hele byen UDSAGNSLED: at nogen går i byen, at nogen går i byen efter noget, at nogen går i byen med nogen, at sende nogen i byen, at nogen maler byen rød, at nogen går galt i byen, at nogen går galt i byen angående noget TILLÆGSORD: bymæssig, bymiljømæssig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'dame' fransk låneord parord med det tyske låneord 'en herre'
ubestemt	en dame	der kom en nydelig og velklædt dame gående på gaden
bestemt	den dame	den nydelige og velklædte dame kom gående på gaden
bekendt	damen	damen kom ligeså nydelig og velklædt gående på gaden
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle damer	mine ærede damer og herrer: Der bor nogle enormt kloge damer i Ugabuggaland
bestemt	de damer	de enormt kloge damer, der bor i Ugabuggaland, danser på Ungabungasletten
bekendt	begge damerne	damerne og herrerne lo da så hjerteligt over komikerens vittige jokes
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en dames	en virkelig dames bedste ven er hverken diamant eller hund men hendes herre
bestemt	den dames	den virkelige dames bedste ven er hverken diamanter eller hunde men hendes herre
bekendt	damens	damens virkelig bedste ven er såvel diamant som hund samt herre
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle damers	nogle skønne damers kærlighed har jeg før haft held til at opnå i Hendes Navn
bestemt	de damers	de skønnest damers kærlighed har jeg nu igen haft held til at vinde mig i Hendes navn
bekendt	begge damernes	alle damernes lystcentre skal og må kun pirres på den tilladte måde og til den rette tid
NAVNE: Hjerter Dame, Klør Dame, Ruder Dame Spar Dame NAVNEORD: en anstandsdame, en borddame, en damebedårer, et damebekendtskab, et dameblad, en damecykel, en damefrisør, en damefrisørsalon, en damehat, en dametaske, en dameskrædder, et dameskrædderi, et dametoilet, en dameven, en førstedame, en hofdame, en kassedame LEDDANNELSER: en dammernes ven, en fin dame UDSAGNSLED: at nogen går ud eller skal ud at se på damer, at nogen har en dame, at nogen er nogens dame TILLÆGSORD: dameagtig, damet, dameglad

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'eksempel' et såkaldt '-el'-ord sammenlign med for eksempel 'en cykel', 'et fængsel', 'en gaffel', 'en kartoffel' og lignende - bekendt ental staves både: 'eksemplet' og 'eksempelet'
ubestemt	et eksempel	kom med et rigtig godt eksempel på hvordan vi mennesker altid klarer os
bestemt	det eksempel	det rigtig gode eksempel på hvordan vi mennesker altid klarer os kom med det
bekendt	eksemplet	igen kom jeg så da med eksemplet på, hvordan vi mennesker altid klarer os
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL bemærk '-el' bliver til '-l'
ubestemt	nogle eksempler	giv os nogle gode eksempler på navneords samspil med for eksempel tillægsord
bestemt	de eksempler	du får disse de gode eksempler på navneords samspil med eksempelvis tillægsord
bekendt	begge eksemplerne	eksemplerne blev udformet med særligt henblik på at forøge din sproglige indsigt
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et eksempels	et klokkeklart skoleeksempels magt over sindet skabte mere godt sprog
bestemt	det eksempels	det klokkeklare læreeksempels magt over sindet skaber stadig godt sprog
bekendt	eksempelets	eksemplets magt betyder en hel del for den eksemplariske opførsel
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL bemærk '-el' bliver til '-l'
ubestemt	nogle eksemplers	forfatteren arbejder med nogle eksemplariske eksemplers endelige formulering til os
bestemt	de eksemplers	de mange gode eksemplers magt vil tage over og berige os alle
bekendt	begge eksemplernes	alle grundeksemplernes beskrivelser beskriver eksempeldannelsens valgte æstetik
NAVNEORD: et grundeksempel, et mønstereksempel, et skoleeksempel, et priseksempel LEDDANNELSER: eksemplets magt, for eksempel, som eksempel, til eksempel UDSAGNSLED: at nogen statuerer et eksempel (overfor nogen), at nogen giver nogen et godt eksempel TILLÆGSORD: eksempelløs, eksempelvis

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL 'e' bortfalder i bekendt form
Bemærkninger til ordet: 'familie' et halvgammelt international ord der kommer af latin for tjener og husslave
ubestemt	en familie	de to nygifte blev snart til en både stor og velfungerende familie på fem
bestemt	den familie	den både store og velfungerende familie på fem var engang blot to unge nygifte
bekendt	familien	familien, ætten, ens herkomst og slægt regnedes for vigtige i det gamle Norden
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle familier	nogle få hovedrige familier undertrykte et stakkels, forarmet folk på det groveste
bestemt	de familier	det stakkels forarmede folk blev undertrykt groft af de få hovedrige familier
bekendt	begge familierne	familierne landet over samledes om fjernsynsskærmene, indtil computeren kom
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL 'e' bortfalder i bekendt form
ubestemt	en families	i en hyggelig rar kærnefamilies skød levede børnene lykkeligt barndomslivet
bestemt	den families	i den hyggelige rare kærnefamilies skød lever børnene lykkeligt barndomslivet
bekendt	familiens	familiens hyggelige rare skød gav børnene et lykkeligt barndomsliv
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle familiers	nogle få bedrestillede familiers børn havde stadig råd til at følge med moden i den tid
bestemt	de familiers	selv de få bedrestillede familiers børn fik dårlig råd til at følge med moden i den tid
bekendt	begge familiernes	alle børnefamiliernes udgifter til legetøj blev sat kraftigt i vejret af elektronikindustrien
NAVNEORD: en børnefamilie, et enfamiliehus, et enfamilieshus, et familieanligende, et familiearkiv, et familiebrug, en familieformue, en familiefar, en familieforsørger, en eller noget familiekundskab, et familiegravsted, en familiehemmelighed, noget familiehygge, et familieliv, et familiemedlem, et familiemønster, et familienavn, en eller noget familieplanlægning, en eller noget familiepleje, en familieret, en familiesammenføring, en familiesammenkomst, en familiestrid, et familieskab, en familievejleder, en familievogn, en familieydelse, en kernefamilie, en plejefamilie, en storfamilie, en svigerfamilie, et tofamiliehus, et tofamilieshus LEDDANNELSER: i familiens skød, den pukkelryggede familie UDSAGNSLED: at nogen stifter familie (med nogen) at nogen er i familie med nogen TILLÆGSORD: familieegnet, familieminded, familiemæssig, familiær

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'firma' henviser mest til en moderne forretningsvirksomhed, men ordets rødder har også andre former så som *et firmament' og 'en konfirmand'
ubestemt	et firma	direktøren grundlagde et senere berømt børsnoteret firma i sin garage
bestemt	det firma	det senere berømte børsnoterede firma grundlagde direktøren i sin garage
bekendt	firmaet	så direktøren grundlagde altså firmaet, der senere blev børsnoteret, i sin garage
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle firmaer	der opstod hurtigt nogle helt nye softwarebaserede kæmpefirmaer
bestemt	de firmaer	de helt nye softwarebaserede kæmpefirmaer opstod hurtigt
bekendt	begge firmaerne	firmaerne solgte deres digitale produkter billigt til de mange millioner platforme
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et firmas	et velkonsolideret og velindtjenende firmas grundvold rystes ikke så let
bestemt	det firmas	det velkonsoliderede og velindtjenende firmas grundvold rystes ikke så let
bekendt	firmaets	firmaets velkonsoliderede og velindtjenende grundvold rystedes ikke
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle firmaers	nogle nye elektronikfirmaers indtjening oversteg langt de traditionelle firmaer
bestemt	de firmaers	de nye spændende elektronikfirmaers indtjening oversteg alle forventninger
bekendt	begge firmaernes	firmaernes nye ledelsesstruktur gav medarbejderne langt bedre muligheder
NAVNEORD: et bilfirma, et edb-firma, en eller noget firmabeskatning, en firmabil, en firmadannelse, en firmafest, noget firmafrugt, et firmafundament, noget firmaidræt, et firmament, en firmamobil, et firmanavn, et firmaregister, en firmarejse, en firma-T-shirt, en konfirmand, en konfirmationsfest, en eller noget konfirmationsforberedelse, en konfirmationsgave, noget konfirmationstøj, et pr-firma, et verdensfirma LEDDANNELSER: borgerlig konfirmation, kirkelig konfirmation UDSAGNSLED: at nogen leder et firma, at nogen opretter et firma, at nogen starter eget firma, at nogen stifter et firma, at nogen tegner firmaet TILLÆGSORD: firmamæssig, firmaorienteret

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'form' mange betydninger (multiordinalt) ikke at forveksle med det samme ord som redskabsordet 'en form' bøjet efter grundform 2 se eventuelt dette her
ubestemt	en form	kunstneren giver nu sit kunstværk en første foreløbig skitseform
bestemt	den form	nu giver kunstneren sit kunstværk den første foreløbigt skitserede form
bekendt	formen	formen både den ydre ramme og det fysiske velbefindende betyder meget
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle former	den tøs har nogle dejlige, håndvenlige former, det kan enhver da se
bestemt	de former	den tøs med de dejlige, håndvenlige former kan vi alle sammen godt lide at se på
bekendt	begge formerne	formerne på den tøs er bare så dejlige, runde, håndvenlige og indbydende at se på
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en forms	han arbejdede meget med at få en elegant forms udtryk fæstnet på papiret
bestemt	den forms	den faste, elegante forms kurver vil nok altid fange mandens øje og ildhu
bekendt	formens	formens bløde konturer blev smukt hyldet i den skønne silke med den dybrøde farve
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle formers	hun viser bare nogle flotte og dejligt sexede formers pirrende syn bag sit slør
bestemt	de formers	de flotte og dejligt sexede formers pirrende syn viser hun gerne bag sit dydige slør
bekendt	begge formernes	formernes dejlige og flot sexede syn viser hun gerne til sin elskede i elskovsnatten
NAVNEORD: en admiralsuniform, en ansigtsform, et avisformat, et billedformat, en boreplatform, en bydeform (imperativ), en bøjningsform, en deformation, en deformering, en deformitet. en desinformation, en grundform, et folioformat, en formalisering, en formalisme, en formalist, en formalitet, et format, en formation, en formationsflyvning, en formel, en formgiver, en formgivning, en formlære (morfologi), en formning, en formningslærer, en formeringsevne, en formeringsmetode, en formsag, en eller noget formskrift, en formssag, en formular, en fremtrædelsesform, en gallauniform, en generalsuniform, en handleform (aktiv), en hesteskoform, en hotelplatform, en høflighedsformel, en information, en informationsafdeling, noget informationsformidling, en informationskilde, en informationspligt, et informationssamfund, en informationssøgning, en eller noget informationsteknologi, en informationsvidenskab, en informering, en eller noget konformitet, en eller noget konformisme, en konformismetendens, en konformismetrang, en kortform, en lideform (passiv), et lommeformat, en marchformation, en misinformation, en navneform (infinitiv), en eller noget nonkonformitet, en olieplatform, en omformer, et papirformat, en pasform, en pensionsreform, en performance, en performans, en platform, en politiuniform, en pulverform, en reform, en reformation, en reformator, en skoleuniform, en spejderuniform, en stuepigeuniform, en reformbevægelse, en reformering, en reformisme, en reformist, en reformiver, en reformvirksomhed, en skattereform, en skyformation, et skærmformat, en sonateform, et standardformat, en styreform, et tabloidformat, en tillægsform (participium), en tilstandsform, en topform, en transformation, noget transformationsgrammatik, en transformator, et transformatoranlæg, en transformatorbeholder, en transformatorkapacitet, en transformatorstation, en transformation, en transformer, en transformering, en troskonformisme, en trylleformular, en udformning, en uniform, en uniformering, nogle uniformsbukser, en uniformsfrakke, en uniformskasket, noget velformethed, en væskeform LEDDANNELSER: A5-format, A4-format, A3-format, A2-format, A1-format, datids tillægsform (præteritum participium), formale fag, formale videnskaber, juridiske formler, kemiske formler, kort tillægsform (præteritum participium), kønnet formering, lang tillægsform (præsens participium), matematiske formler, nutids tillægsform (præsens participium), Reformationen, Reformismen,, til nogens information, ukønnet formering UDSAGNSORD: at deformere, at formalisere, at formatere, at formere, at formgive, at formskære, at informere, at omforme, at reformere, at transformere, at udforme, at uniformere, UDSAGNSLED: at nogen former noget, at nogen formerer sig, at nogen har format, at nogen har former, at nogen holder på formerne, at nogen holder formen, at nogen informere nogen om noget, at noget former sig på en given måde, at noget transformere noget eller nogen, TILLÆGSORD: deform, dråbeformet, ensformig, fodformet, formal, formaliseret, formalistisk, formel, formelig, formfuldendt, formløs, formløshed, formidabel, informationsvidenskabeligt, informativ, konform, kugleformet, lovformelig, proforma, reformivrig, reformatorisk, reformeret, stavformet, uformel, uformelig, uniform, velformet

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'gud' har flere betydninger (multiordinalt): 'en gud' og det monoteistiske navn 'Gud'
ubestemt	en gud	Thor kan nok kaldes en meget populær nordisk gud både nu og i gamle dage
bestemt	den gud	både nu og i gamle dage kan Thor nok kaldes den mest populær nordisk gud
bekendt	guden	guden, som man både nu og før fortæller og altid fortalte mange historier om, er Thor
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle guder	nogle af fortidens skønneste guder lever vi stadig med i vort sprog og kultur
bestemt	de guder	mennesker har de guder de selv skaber og de eneste sande guder giver vi liv
bekendt	begge guderne	alle guderne fra gamle dage husker vi ikke, men alle guderne, som vi husker, ærer vi
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en guds	en virkelig god og menneskevenlig guds myter er også altid sjove, som Thors er
bestemt	den guds	den virkelig gode og menneskevenlige guds myter er også altid sjove, som Thors er
bekendt	gudens	gudens virkelig gode og menneskevenlige myter er også ofte sjove som med Thors
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle guders	nogle barmhjertige og hjælpsomme guders indsats må have frelst hunden fra kattepinen
bestemt	de guders	de barmhjertige guders yndlingshund blev frels fra kattepinen med hestekuren
bekendt	begge gudernes	alle gudernes pris kan kun synges abstrakt - men blandt gudernes tal husk du da nu Nuit
NAVNEORD: en afgud, Afguden, noget afguderi, et afgudsbillede, en eller noget afgudsdyrkelse, en afgudskirke, en afgudsminaret, en afgudssynagoge, et afgudstempel, en afgudstjeneste, noget enguderi, noget flerguderi, en eller noget forgudelse, en friluftsgudstjeneste, en gud, Gud, et gudbarn, en guddatter, en guddom, en eller noget guddommelighed, en eller noget guddomskraft, et gudebillede, en gudedrik, en gudekreds, et gudesagn, en gudetro, en gudfader, en gudfar, en gudmoder, en gudmor, en guds velsignelse, en gudsbespottelse, en gudsbevidsthed, en gudsdyrkelse, en gudsfornægter, en gudsfrygt, en gudstjeneste, en gudsvelsignelse, en gudsøn, en halvgud, Herre Gud, høstgudstjeneste, en julegudstjeneste, en krigsgud, en kærlighedsgud, en midnatsgudstjeneste, en solgud, en vejrgud LEDDANNELSER: for guds skyld, Gud, Gud!, Gud bevare Danmark!, gud bevares, gudbevares, gud bevare og velsigne dig, guderne bevare og velsigne dig, gud døde mig, guderne døde mig, gudfader, gudfader bevares, gudfader i skideskuret, gud hjælpe mig, gudhjælpemig, guderne hjælpe mig, gudernehjælpemig, gud og hvermand, gud ske lov, gudskelov, gud ske tak og lov, Gudenåen, Gudhjem, en gudinde, Gudinden, en guds velsignelse af noget, herre gud, I guder, i Guds navn, Jesus Kristus Guds Søn, de nordiske guder, de olympiske guder, den treenige gud, ved gud, ved guderne UDSAGNSORD: at forgude UDSAGNSLED: at Gud monne velsige og bevare nogen TILLÆGSORD: gudelig, gudbenådet, guddommelig, gudfrygtig, gudhengiven, gudløs, gudsforgående, gudsforgået, gudsforladt, gudsjammerlig, ugudelig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'herre' danner modsat parord med både 'en frue' og 'en dame' ordets rødder går også igen i ord som 'at herse' og 'at herske'
ubestemt	en herre	Olsen hedder en lille smuk herre som du kan se derovre
bestemt	den herre	den lille smukke herre, som du kan se derover, hedder Olsen
bekendt	herren	Herren som skabte alt på jord, skabet vel også dette bord! (sex og hor?)
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle herrer	mine damer og herrer: Der bor også nogle ret så kloge herrer i Ugabuggaland
bestemt	de herrer	mine damer og herrer: Der bor også nogle kloge herrer i Ugabuggaland
bekendt	begge herrerne	damerne og herrerne lo da så hjerteligt over komikerens vittige udspil
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en herres	en myndig, jovial og dog kyndig herres herredømme prises af hans dame, hans frue
bestemt	den herres	den myndige, joviale og dog kyndige herres herredømme kan ikke prises nok
bekendt	herrens	herrens myndige, joviale og dog kyndige herredømme kunne ikke prises nok
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle herrers	nogle dybt seriøse herres lange forarbejde resulterede i Junigrundloven
bestemt	de herrers	da de opmødte herrers blikke først blev fæstet på Frk. Violas yndigheder, da blev de alle tavse
bekendt	begge herrernes	bordherrernes lystne lem stod herrestive, mens Frk. Viola vimsede rundt i viste sig frem
NAVNEORD: en bordherre, en borgherre, en bygherre, en enehersker, et eneherredømme, en feltherre, en feudalherre, en friherre, en friherreinde, en herreafdeling, et herreblad, et herredømme, en herreekvipering, en herrefed, et herrefolk, en herrefrisør, en herregård, en herregårdsskytte, en herrekjole, en herreklasse, en herremand, noget herreparfume, nogle herresko, et herresæde, et herretoilet, en eller noget herretække, en herretøjsforretning, et herreværelse, en hersen, noget herseri, et herskab, en hersker, en herskerinde, en herskernatur, en herskesyge, et herskabshus, en kammerherre, en kammerherreinde, en krigsherre, et overherredømme, en rådsherre, en sejrherre, en selvhersker, en stamherre, en verdenshersker, et voldsherredømme LEDDANNELSER: Gud Herren, herregud!, Herren, Herrens Mark, herrens vejr, ingen herregård, hr., Vor Herre, vorherre bevares, husets herre, i det Herrens år, mine damer og herrer, UDSAGNSORD: at herse, at herske UDSAGNSLED: at nogen er herre over noget, at noget er på herrens mark, at nogen hersker over nogen eller noget TILLÆGSORD: herrefedt, herregodt, herreløs, herrens, herskabelig, herskesyg

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'krone' et gammelt importord der har flere betydninger (multiordinalt)
ubestemt	en krone	nu lancerede da så Nationalbanken en gylden enkrone, der holdt i mange år
bestemt	den krone	nu lancerede da så Nationalbanken den gyldne enkrone, der holdt i mange år
bekendt	kronen	på et tidspunkt i landets historie indførtes så kronen som møntenhed
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle kroner	jeg mangler nogle flere opsparingskroner på kontoen, før jeg kan købe ind
bestemt	de kroner	jeg regner med at have de sidste nødvendige kroner til efteråret
bekendt	begge kronerne	begge kronerne ses tydeligt, både Nilens øvre og den nedre krone
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en krones	en prægtigt guldprydet, kunstfærdigt smykket kongekrones værdi er stor
bestemt	den krones	den prægtige guldprydede, kunstfærdige, smykkede kongekrones værdi er større
bekendt	kronens	kongekrones kunstfærdigt smykkede prægtige guldprydede værdi er størst
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle kroners	sådan nogle gamle slidte kroners værdi for møntsamleren skal ikke undervurderes
bestemt	de kroners	de forskellige porcelænskroners placering i munden kan ses på røntgenfotografiet
bekendt	begge kronernes	kronernes pålydende værdi var kun ca. 20 kr. men deres samlerværdi løb op i millioner
NAVNE: Kronborg, Kronegekko, Kronekilde, Kronjylland, Landskrona og mange andre lignende navne i Norden NAVNEORD: en blomsterkrone, en borekrone, en digekrone, en enkrone, en femhundredekroneseddel, en femhundredkroneseddel, en femkrone, en hundredkroneseddel, en jacketkrone, en kejserkrone, en kongekrone, et kronblad, et krondyr, en krondyrfilet, en krondyrkølle, en krondyrmørbrad, en kroneautomat, en kronebehandling, et kronelys, en kronemuffe, en kronepære, en kronfoged, et eller noget krongods, en kronhjort, en kronjuvel, et kronjuvelbryllup, en kronkoloni, en kronprins, en kronprinsesse, en kronragning, nogle kronregalier, et kronrør, et kronrørsleje, et kronvidne, noget kronvildt, en kronvildtjagt, en krystallysekrone, en lysekrone, en pavekrone, en porcelænskrone, en prismekrone, en prismelysekrone, en tandkrone, en tikrone, en tokrone, en tornekrone, en tornekroning, en trækrone, en tyvekrone LEDDANNELSER: Danske kroner (DKK.), effektiv kronekurs, islandske kroner (ISK), kr., Kronekursen, Kronen, norske kroner (NOK), plat eller krone, plat og krone, svenske kroner (SEK) UDSAGNSORD: at krone, at kronrage, at tornekrone UDSAGNSLED: at nogen ikke giver en krone for noget, at nogen kroner nogen (til noget), at nogen sætter kronen på værket, at nogen tornekroner nogen (til noget), at noget krones med held TILLÆGSORD: hæderkronet, kronraget, ukronet

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'kvinde' et gammelt ord udviklet fra en flertals ejefaldsform af ordet 'en kone' danner modsvarende parord med navneordet 'en mand' se eventuelt her
ubestemt	en kvinde	en god og kærlig kvinde hjalp forfatteren med livets ophold
bestemt	den kvinde	med livets ophold hjalp den gode og kærlige kvinde forfatteren
bekendt	kvinden	kvinden, der var så god og kærlig, hjalp forfatteren med livets ophold
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle kvinder	der står nogle kloge gamle kvinder og snakker nede ved landsbyens gadekær
bestemt	de kvinder	de kloge gamle kvinder står tit og snakker nede ved landsbyens gadekær
bekendt	begge kvinderne	kvinderne samles ved gadekæret og snakker deres kloge kvindesnak
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en kvindes	en fri, selvstændig dog bundet og underdanig kvindes kærlighed er det et ideal?
bestemt	den kvindes	den frie, selvstændige dog bundne, underdanige kvindes kærlighed er det ideelt?
bekendt	kvindens	kvindes frie, selvstændige dog bundne og underdanige kærlighed er et paradoks!
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle kvinders	nogle vise men også praktisk handlekraftige kvinders indgriben standsede teenagefedme
bestemt	de kvinders	de vise men også praktisk handlekraftige kvinders indsats standsede teenagefedmen
bekendt	begge kvindernes	kvindernes resultater med at standse teenagefedme blev mønstereksempler for andre
NAVNEORD: en dannekvinde, en forkvinde, en kvindebedårer, en kvindebevægelse, et kvindeblad, en kvindebog, noget kvindeboksning, et kvindecenter, en kvindecenterbeboer, en kvindecenterleder, et kvindecykelløb, noget kvindeemancipation, et kvindeideal, en kvindeidentitet, en kvindeidræt, noget kvindeishockey, en kvindehader, en kvindehandel, et kvindehus, et kvindehåndboldhold, et kvindehåndboldlandshold, en kvindejagt, en kvindejæger, et kvindejob, en kvindekamp, en kvindekender, en kvindeklinik, et kvindekor, noget kvindekøn, en eller noget kvindelighed, en kvindelist, et kvindeliv, et kvindeløb, et kvindemagasin, en eller noget kvindemagt, en kvindemesse, et kvindenavn, et kvindenetværk, et kvindemuseum, en kvindeomskæring, et kvindeoprør, en kvindeorganisation, en kvindepolitik, en kvindepolitiker, en kvindeportal, et kvindeprogram, en eller noget kvindepsykologi, en kvindesag, en kvindesagsforkæmper, en kvindesagskvinde, et kvindesind, en kvindesmedje, noget kvindesnak, en kvindesygdom, et kvindesymbol, noget kvindesvømning, et kvindetegn, en kvindetype, noget kvindetøj, en eller et kvindetække, en eller noget kvindeundertrykkelse, et kvindeunivers, en kvindevalgret, en kvindevalgretsforening, noget kvindevold, en eller noget kvindevisdom, en kvindeøl, et eller nogle kvindfolk, en sportskvinde, en tillidskvinde, en troldkvinde, en eller noget ukvindelighed LEDDANNELSER: Kvindebevægelsen, Kvindekønnet, Kvindesagen, Kvinderegensen, Kvinderådet TILLÆGSORD: kvindagtig, kvindekær, kvindelig, kvindemæssig, ukvindelig

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'menneske' et gammelt ord - der danner mange sammensatte ord og led herunder også tillægsord, hvorfra ordet selv stammer
ubestemt	et menneske	et velstegt menneske smager udmærket synes lækkersultne kannibaler
bestemt	det menneske	kannibalerne synes at det velstegte menneske smagte udmærket
bekendt	mennesket	mennesket, velstegt, kogt, røget, saltet, tørret eller gerne råt smager kannibalen godt
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle mennesker	mennesker, stegte, kogte, røgede, saltede eller tørrede smager kannibaler godt
bestemt	de mennesker	de stakkels mennesker, kannibalerne tilberedte, smagte faktisk ret godt
bekendt	begge menneskerne	hvis alle menneskerne i hele verden fik lov til at lege, ville vi få en bedre verden
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et menneskes	et jævnt og enkelt menneskes behov har ikke så store krav til tilværelsen
bestemt	det menneskes	det jævne og enkle menneskes behov har ikke de store krav til tilværelsen
bekendt	menneskets	menneskets krav til tilværelsen virker vel menneskeligt, medmenneskeligt?
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle menneskers	med nogle få dygtige og arbejdsomme menneskers anstrengelse blev problemet løst
bestemt	de menneskers	de forsamlede menneskers samlede indstilling til præsidenten lød klart: Befri Peltier!
bekendt	begge menneskernes	vi forsøger at realiserer alle menneskernes konstruktive forestillinger om verdensfred
NAVNEORD: et A-menneske, et B-menneske, et cromagnonmenneske, et fortidsmenneske, et friluftsmenneske, et følelsesmenneske, et hjemmemenneske, et hjertemenneske, et hulemenneske, et medmenneske, noget medmenneskelighed, en menneskeabe, en menneskealder, en menneskeart, et menneskebarn, noget menneskeblod, en menneskecelle, en menneskedukke, et menneskedyr, en menneskefigur, en menneskefisker, en menneskefod, noget menneskeføde, en menneskehader, en eller noget menneskehandel, en menneskehed, en menneskehjerne, et menneskehjerte, en menneskehånd, en menneskejagt, en menneskejæger, en menneskekender, nogle menneskeknogler, en menneskekrop, en eller noget menneskekundskab, noget menneskekærlighed, noget menneskekød, et menneskelegeme, et menneskeliv, et menneskeoffer, en menneskeofring, en menneskeopfattelse, en menneskepligt, en menneskeret, en menneskerettighed, en menneskerettighedsdomstol, en menneskerettighedserklæring, en menneskerettighedsforkæmper, en menneskerettighedskommission, en menneskerettighedsorganisation, et menneskeskelet, noget menneskesmugling, et menneskesyn, en menneskeven, noget menneskevenlighed, et menneskeværd, en menneskeæder, et menneskeår, et neandertalmenneske, et nutidsmenneske, et ordensmenneske, et overmenneske, et overmenneskeideal, en overmennesketeori, et slangemenneske, et undermenneske, et umenneske, et urmenneske LEDDANNELSER: nyt og bedre menneske, Menneskehedens Vugge, Menneskerettighederne, Menneskerettighedserklæring, Menneskesønnen UDSAGNSLED: at nogen aldrig bliver menneske igen, at nogen føler sig som et nyt og bedre menneske TILLÆGSORD: almenmenneskelig, medmenneskelig, menneskefjendsk, menneskekærlig, menneskelig, menneskeskabt, menneskevenlig, menneskeædende, umenneskelig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'million' egentlig et talord der også indgår i nogle få orddannelser forkortet 'mio.' eller 'mill.' eller erstattet med forstavelsen 'mega-' der også bruges i orddannelser hvor tallet 10⁶ eller en million anvendes
ubestemt	en million	enhver garvet lottospiller drømmer om at vinde en lottomillion eller to
bestemt	den million	den garvede lottospiller drømmer om at vinde den lottomillion
bekendt	millionen	allerede i 1971 rundede besøgstallet på Christiania millionen
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle millioner	drømmen om at få fat i nogle millioner kroner ridder de fattige som en mare
bestemt	de millioner	de mange millioner, jeg endelig fik fat i, brugte jeg til at få et bedre liv og til at investere
bekendt	begge millionerne	blandt millionerne af beboere i verden må der da findes én, som kan hjælpe mig nu
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en millions	en vundet millions betydning for resten af ens liv, skal ikke underdrives
bestemt	den millions	den vundne millions betydning for resten af livet, skal stadig ikke underdrives
bekendt	millionens	millionens afgørende betydning for mit liv bør ikke undervurderes
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle millioners	nogle flere millioners udbetaling til min konto sætter jeg stadig pris på
bestemt	de millioners	de sidste af de mange millioners investeringer går til mikrolån og godgørenhed
bekendt	begge millionernes	alle millionernes samlede renteafkast blev geninvesteret på millionærkontoen
NAVNEORD: en aktiemillionær, en lottomillionær, en oliemillionær, en mangemillionær, en megamillionær, en million, en millionby, noget millionbøf, en milliondel, en milliontedel, den millionte, en millionformue, en millionindtægt, en millioninvestering, en millionær, en millionærkonto, nogle millionærvaner, en millionøse, en multimillionær, en nettomillionær LEDDANNELSER: millioner af noget, mega UDSAGNSLED: at nogen bliver millionær på noget, at nogen er millionær i noget TILLÆGSORD: millionvis

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL konsonantfordobling i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'minut' egentlig en måleenhed forkortet 'min' og kun anvendt om præcis eller anslået tid
ubestemt	et minut	lige et lille, kort minut til så kommer jeg med nogle flere eksempler
bestemt	det minut	efter det lille, korte minut kom jeg så lige med nogle flere eksempler til
bekendt	minuttet	metroen kom præcis på minuttet eller 'på minutten', som nogle sagde
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL '-t' konsonantfordobling
ubestemt	nogle minutter	efter nogle indledende minutter kom taleren til, hvad han ville sige om tidens gang
bestemt	de minutter	efter de første fem minutter blev der helt stille i salen, for nu kom berømtheden ind
bekendt	begge minutterne	minutterne gik så langsomt, som var de dage, og dog gik der kun et øjeblik
GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-t' i bekendt
ubestemt	et minuts	for et lille kort men intenst minuts salige fryd havde han arbejdet i mange år
bestemt	det minuts	for det lille korte men intense minuts salige fryd havde kunstneren arbejdet i mange år
bekendt	minuttets	efter minuttets dybe stilhed gik alle tilbage til den daglige dont
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL '-t' konsonantfordobling
ubestemt	nogle minutters	efter nogle få minutters ventetid kom vi endelig ind til Jens Olsens Verdensur
bestemt	de minutters	efter de indledende minutters følen hinanden på tænderne blev de gode venner
bekendt	begge minutternes	alle minutternes gang bliver tydeligt afmærket på den tværgående tidslinje
NAVNEORD: et længdeminut, et minutbrød, en minutpris, en minuttæller, en minutviser LEDDANNELSER: i minuttet, i samme minut, lige på minutten, lige på minuttet, min., om et minut, om nogle minutter, på et minut, på nogle minutter TILLÆGSORD: minutiøs, minutlang, minutvis

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'mulighed' navneord skabt med den navneordsdannende efterstavelse '-hed' til tillægsordet 'mulig' ordet indgår i mange orddannelser og led som anført her:
ubestemt	en mulighed	vi har altså nu kun en eneste realistisk mulighed tilbage, som vi må anvende
bestemt	den mulighed	den eneste realistiske mulighed, vi altså nu kun har tilbage, vil vi anvende
bekendt	muligheden	endelig indså de så muligheden for at anvende en mere realistisk løsning
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle muligheder	bare giv de unge nogle gode muligheder for at udfolde sig, så skaber de fremtiden
bestemt	de muligheder	de bedste muligheder for at udfolde sig får man, når man får fred og ro og legerum
bekendt	begge mulighederne	alle mulighederne for at fremme det nye samfunds udvikling blev udnyttet maksimalt
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en muligheds	vi giver de fattige en god, holdbar og solid muligheds chancer for at blive rige
bestemt	den muligheds	vi gav de fattige den gode, holdbare og solide muligheds chancer for rigdom
bekendt	mulighedens	om mulighedens betingelser bedres så o.k. - men ellers ser jeg ingen mulighed
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle muligheders	nogle uventede muligheders grænser skulle overskrides før det umulige lykkedes
bestemt	de muligheders	de sidste fortvivlede muligheders anstrengelser førte til sejren over fjendens folk
bekendt	begge mulighedernes	alle mulighedernes bagdele blev afvejet mod mulighedernes fordele
NAVNEORD: en altmuligmand, en mulighedsafsøgning, en mulighedsafvejning, en mulighedsbetingelse, et mulighedsspektrum LEDDANNELSER: al mulig, mulighedernes grænse, ubegrænsede muligheder, det er/var vel ikke muligt? UDSAGNSORD: at muliggøre, at umuliggøre, UDSAGNSLED: at nogen eller noget muliggør noget, at nogen eller noget umuliggør noget TILLÆGSORD: kropumulig, mulig, muligvis, pløkumulig, umulig

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'møde' findes også som udsagnsord 'at møde'
ubestemt	et møde	bare jeg kunne få et ordentlig møde i stand med den mand, ville det være skønt
bestemt	det møde	det var skønt, da jeg endelig fik det ordentlige møde i stand med den mand
bekendt	mødet	formødet blev således afholdt inden selve mødet med den mand, jeg mødte
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle møder	der blev først holdt nogle indledende og praktisk forberedende møder
bestemt	de møder	de første indledende og praktisk forberedende møder blev holdt dengang
bekendt	begge møderne	møderne drejede sig mest om det indledende og de praktiske forberedelser
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	et mødes	efter et enkelt rosenrødt farvet mødes stormfulde forelskelse blev de kærester
bestemt	det mødes	efter det enkelte rosenrødt farvede mødes dybtfølte forelskelse blev de kærester
bekendt	mødets	mødets stormfulde rosenrødt farvede forelskelse førte til forlovelse
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle møders	nogle enkelte medlemsmøders referat viser, at parterne endelig viste imødekommenhed
bestemt	de møders	de hastemøders snak og de følgende formøders aftaler førte til topmødernes beslutning
bekendt	begge mødernes	mødernes egentlige forløb kan altid ses i de mødepligtige mødereferater
NAVNEORD: et aktionærmøde, et bønnemøde, et direktionsmøde, et fremmøde, et frokostmøde, et gruppemøde, et medlemsmøde, en mødedato, en mødedeltager, en mødeindkaldelse, en mødeleder, en mødekalender, en mødepligt, et mødereferat, et delegeretmøde, et formøde, et forældremøde, et hastemøde, en imødekommelse, en eller noget imødekommenhed, et ministermøde, et opmøde, et plenarmøde, et plenummøde, et pressemøde, et rabaldermøde, et retsmøde, et stormøde, et stævnemøde, et telefonmøde, et topmøde, et videokonferencemøde, et vælgermøde, et årsmøde LEDDANNELSER: i møde, mødet er hævet! UDSAGNSORD: at imødekomme, at imødese, at møde, at mødes - heraf: at nogen imødegår nogen eller noget, at nogen imødeser noget, at nogen kommer nogen i møde, at nogen møder et sted en tid, at nogen møder nogen eller noget, at nogen møder frem, at nogen møder op, at nogen mødes på halvvejen UDSAGNSLED: at nogen holder møde, at nogen kommer nogen i møde, at nogen ser noget i møde, at nogen sidder i møde, at noget slår nogen i møde TILLÆGSORD: imødekommende, mødepligtig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'måde' har mange betydninger (multiordinalt) indgår i mange faste og løse orddannelser og led også indenfor grammatikken, hvis 'mådesformer' angives med deres internationale betegnelser i parentes
ubestemt	en måde	lad os da bare finde en fredelig og rolig måde at løse problemet på
bestemt	den måde	lad os da bare finde den fredelige og rolige måde at løse problemet på
bekendt	måden	vi fandt da måden, hvorpå vi fredeligt og roligt kunne løse problemet
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle måder	der må da findes nogle rimelige og ordentlige måder, vi kan få lært dig grammatik på
bestemt	de måder	de mest rimelige og ordentlige måder at få dig lært grammatik på findes her
bekendt	begge måderne	alle læremåderne blev brugt med måde, og vi viste også mådehold med det umådelige
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en mådes	en behagelig væremådes kendetegn omfatter en rolig stemmeføring
bestemt	den mådes	den behagelige væremådes kendetegn indbefatter ens rolige stemmeføring
bekendt	mådens	talemådens egentlige betydning kender vel især Jensen, du ved, Sovsen Jensen
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle måders	nogle forskellige fremgangsmåders tekniske implikationer blev diskuteret
bestemt	de måders	endelig besluttede man sig for de løsningsorienterede fremgangsmåders implikation
bekendt	begge mådernes	alle fremgangsmådernes præcise handlemåde beskrives i manualen så: RTFM!
NAVNEORD: en arbejdsmåde, en bydemåde (imperativ), en fortællemåde (indikativ), en fremgangsmåde, en handlemåde, en levemåde, en læsemåde, en malemåde, en mådesform (modus), et mådehold, en eller noget mådeholdenhed, en mådeholdpolitik, en elle noget mådelighed, et mådesudsagnsord (modalverbum), en navnemåde (infinitiv), en stavemåde, en synsmåde, en talemåde, en tænkemåde, en udtryksmåde, en eller noget umådeholdenhed, en væremåde, en ønskemåde (optativ) LEDDANNELSER: fremsættende måde (indikativ), ikke i (den) mindste måde, med måde, over al måde, på alle måder, på enhver måde, på mange måder, på nogen måde, tak i lige måde UDSAGNSLED: at nogen holder måde med noget TILLÆGSORD: mådeholden, mådeholdende, mådelig, overmåde, umådeholden, umådeholdende, umådelig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'måned' egentlig en måleenhed for tid forkortet 'md.' eller 'mnd.' samme ord som 'en måne' som med andre tidsudtryk og ord for måling knytter ordet gerne navneord til sig uden genitiv, sammenlign for eksempel 'et minut' og 'en million'
ubestemt	en måned	vi har altså en hel, herlig fuld måned tilbage af ferien endnu?
bestemt	den måned	vi har altså denne hele, herlige fulde måned tilbage af ferien endnu?
bekendt	måneden	vi ferierede altså herligt hele resten af måneden
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle måneder	efter nogle lange hårde træningsmåneder lykkedes det mig at lære asana ordentligt
bestemt	de måneder	jeg fortryder aldrig de hårde, beslutsomme træningsmåneder, før jeg mestrede asana
bekendt	begge månederne	for som månederne gik, blev jeg både smidigere, roligere og fik store selvhealingsevner
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en måneds	efter en enkel måneds tid med udvikling begyndte vi at producere varen til salg
bestemt	den måneds	efter denne enkle måneds tid med udvikling begynder vi at producere varen
bekendt	månedens	omkring månedens første dage steg salget i butikken gerne betydeligt
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle måneders	efter nogle lange måneders hårde træning lykkedes det mig at lære asana
bestemt	de måneders	jeg fortryder aldrig de hårde, beslutsomme måneders træning, før jeg mestrede asana
bekendt	begge månedernes	i forårsmånedernes lange lyse nætter og dage synger nattergalen sin skønsang
NAVNEORD: en efterårsmåned, en forårsmåned, et månedsblad, et månedsbær, et månedskort, en månedslov, en månedsløn, et månedsskifte, en julemåned, Julemåneden, en sommermåned, en vintermåned LEDDANNELSER: i måneden, i månedsvis, om måneden, om en måned, om en måneds tid, om nogle måneder, pr måned, på en måned, på nogle måneder TILLÆGSORD: månedgammel, månedlang, månedlig, mdl., månedsvis

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'område' sammensat af biordet 'om' og udsagnsordet 'at råde' og med mange betydninger (multiordinalt)
ubestemt	et område	de anlagde denne vikingeborg i et dejligt, naturskønt område med havudsigt
bestemt	det område	i det dejlige, naturskønne område med havudsigt anlagde de denne vikingeborg
bekendt	området	i området med den dejlige, naturskønne havn bygger Thorulf borg
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle områder	indenfor visse klart indlærte områder af grammatikken blev læser ret kvik
bestemt	de områder	læser blev ret skrap indenfor de klart indlærte områder af grammatikken
bekendt	begge områderne	områderne indenfor grammatikken som læser blev ret så god til omfattede navneord
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	et områdes	bag et nøje afgrænset grønt områdes indhegning indrettedes en hundeløbegård
bestemt	det områdes	bag det afgrænsede grønne områdes indhegning indrettes en hundeløbegård
bekendt	områdets	alle områdets beboere har i denne sag samlet stemt ja til områdefornyelsen
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle områders	nogle nye satsningsområders investeringer gav ganske hurtigt et betragteligt afkast
bestemt	de områders	de berørte områders beboerrepræsentanter holdt en hyggelig frokost i områdecafeen
bekendt	begge områdernes	alle fagområdernes arbejdsgange blev fuldstændigt forvandlet af computersystemerne
NAVNEORD: et byområde, et grænseområde, et landområde, et naturområde, en områdeansvarlig, en områdeavis, et områdecenter, et områdediagram, en områdedirektør, et områdefag, en områdefornyelse, et områdehospital, en områdeinstitution, en områdeklassificering, en områdekode, et områdekontor, et områdeløft, et områdenummer, et områdemøde, en områdeoverenskomst, en områdeplan, en områdepris, et områderåd, et områdesekretariat, en områdesikring, et områdestudie, et områdestævne, et områdetillæg, en områdevagt, et regnområde, et satsområde, et satsningsområde, et skovområde, et slumområde, et sommerhusområde, et vådområde LEDDANNELSER: grønt område, privat område UDSAGNSLED: at nogen er førende på området TILLÆGSORD: områdemæssig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'pige' til en hvis grad mangetydigt (multiordinalt) omkring kvindekønnet indgår som sådan i mange orddannelser og led
ubestemt	en pige	der kom en lille dreng og en stor pige gående op ad havegangen
bestemt	den pige	den søde og indtagende unge pige, du ser derovre, er min datter
bekendt	pigen	pigen, som du ser derover, er min søde og indtagende datter
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle piger	pigeskolen har nogle virkeligt dygtige og veltrænede piger i afgangsklassen
bestemt	de piger	de virkeligt dygtige og veltrænede piger i afgangsklassen gør pigeskolen ære
bekendt	begge pigerne	pigerne fra pigeskolen og pigerne fra pigekoret holdt en rigtig pigekomsammens
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL -e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en piges	ingen kan vist virkelig fuldt kende en ung, smuk og livslysten piges indre sind
bestemt	den piges	den unge, smukke og livslystne piges indre sind kan ingen vel virkelig kende fuldt ud
bekendt	pigens	pigens indre sind kan vel ingen uden hun selv og Han virkelig kende?!
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle pigers	nogle stærke og stålsatte tidligere bandepigers indsats stoppede pigevolden i området
bestemt	de pigers	de smukkeste pigers deltagelse i den skønhedskonkurrence sikrede stor æstetisk nydelse
bekendt	begge pigernes	gadepigernes forhold bedredes, da de endelig fik polititilladelse og sundhedskontrol
NAVNEORD: en allemandspige, en barnepige, en brudepige, en gadepige, en kokkepige, en lillepige, en massagepige, en pigeaften, en pigeaktivitet, en pigebande, et pigebarn, en pigebedårer, et pigebillede, et pigeblad, en pigebog, nogle pigebukser, en pigecykel, en pigedrøm, en pigefest, en pigefilm, noget pigefnidder, noget pigefodbold, en pigefrokost, en pigefødselsdag, en pigegarde, en pigegave, en pigegruppe, et pigehjem, et pigehjerte, noget pigehygge, noget pigehåndbold, en pigejakke, en pigejæger, et pigekammer, en pigekjole, en pigeklub, et pigekor, en pigeleg, noget pigelegetøj, en pigelil, et pigeliv, noget pigemad, en pigemiddag, en pigemode, en pigemodel, et pigenavn, et pigepanel, en pigepolterabend, et pigeproblem, et pigeprojekt, nogle pigesandaler, et pigesind, en pigesko, en pigeskole, en pigespejder, en pigeting, en pigetur, noget pigetøj, noget pigeundertøj, et pigeunivers, et pigeur, en pigevest, noget pigevold, et pigeværelse, nogle småpiger, en stuepige, en sypige, noget sypigetips, en tjenestepige LEDDANNELSER: en au pair-pige, en ung pige i huset, piger!, LØSE LEDDANNELSER: pige + kropsdel .(f.eks: noget pigehår, et pigehjerte, pigelæber) UDSAGNSLED: at nogen (en kvinde) er til piger TILLÆGSORD: pigeglad, piget

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'plads' har mange betydninger (multiordinalt); af lydmæssige grunde omskrives ejefald gerne i daglig tale, kan anvendes med alle ordenstalord (ordinater) om placeringer fra 'en førsteplads' til 'en sidsteplads'
ubestemt	en plads	jeg fandt da så endelig en nogenlunde fredelig permanent plads i solen
bestemt	den plads	jeg fandt da så endelig min nogenlunde fredelige permanente plads i solen
bekendt	pladsen	demonstranterne samledes på pladsen foran palæet for at vælte tyrannen
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle pladser	der er sikkert nogle ledige pladser, som vi kan nå at købe billetter til
bestemt	de pladser	vi nåede lige at købe billetter til de sidste ledige pladser i biografen
bekendt	begge pladserne	alle pladserne var derefter optaget, og forestillingen var derfor udsolgt
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en plads'	en god sikker foderplads' betydning for fuglelivet skal du ikke undervurdere
bestemt	den plads'	du skal ikke undervurdere den gode sikre foderplads' betydning for fuglelivet
bekendt	pladsens	den territoriebevogtende hanfugl vogter redepladsens sikkerhed med pli
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle pladsers	nogle arbejdspladsers funktioner blev overført til automatisk styring andre blev bibeholdt
bestemt	de pladsers	de bedste redepladsers beliggenhed havde gøgehunnen hurtigt check på
bekendt	begge pladsernes	alle standpladsernes handlende roste arrangørens gennemtænkte pladsbesparende plan
NAVNEORD: en ankerplads, en arbejdsplads, en boplads, en byggelegeplads, en byggeplads, en byplads, en bådplads, en campingplads, en dæksplads, en gårdsplads, en flyveplads, en friplads, en fripladsbevilling, en holdeplads, en hædersplads, en idrætsplads, en institutionsplads, en krigsskueplads, en ladeplads, en legeplads, en liggeplads, en losseplads, en læreplads, en markedsplads, en orkesterplads, en parkeringsplads, en placering, en eller noget pladsangst, en pladsanvisning, et pladsbehov, en pladsbelysning, en pladsbestilling, en pladsbillet, en pladsfordeling, en pladsfordelingsplan, en pladsformidling, en pladsgaranti, et pladsgebyr, et pladshensyn, en pladshund, et pladskrav, et pladskøb, en pladsmand, en eller noget pladsmangel, en pladsoversigt, et pladsproblem, en pladsreservation, en pladszone, en praktikplads, en rasteplads, en siddeplads, en skueplads, en slotsplads, en sportsplads, en stadeplads, en stejleplads, en ståplads, en tilskuerplads, en tjenesteplads, en tumleplads, en uddannelsesplads, en valplads, en vinduesplads, en yngleplads LEDDANNELSER: fast ankerplads, en plads i solen, at sætte noget på plads UDSAGNSLED: at nogen beholder valpladsen, at nogen er på sin plads, at nogen giver plads til eller for nogen eller noget, at nogen kender sin plads, at nogen overlader nogen valpladsen, at nogen sætter nogen på plads, at nogen sætter noget på plads, at nogen viger pladsen for nogen TILLÆGSORD: placeringsmæssig, pladsbesparende, pladsmæssig, pladsstøbt

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'problem' ordet fik mange betydninger i moderne tid (efter 2000 e.v.) og kunne snart indgå sammensatte ord og leddannelser med mange, mange ord, hvoraf nedenstående blot nogle få
ubestemt	et problem	det er da bare et lille ubetydeligt problem for en kvik hjerne som din, du!
bestemt	det problem	det lille ubetydelige problem ordnede du da bare med din kvikke hjerne,
bekendt	problemet	din kvikke hjerne, Læser, ordner da bare problemet som småt og ubetydeligt
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle problemer	de løste efterhånden nogle irriterende små problemer, der havde plaget dem
bestemt	de problemer	efterhånden løste de de små irriterende problemer, som havde plaget dem
bekendt	begge problemerne	problemerne, som havde plaget dem, løste de, efterhånden som de tog dem op
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et problems	et uløseligt problems løsbarhed giver hjernegymnasten en solid udfordring
bestemt	det problems	det uløselige problems løsbarhed giver hjernegymnasten den solide udfordring
bekendt	problemets	problemets tilsyneladende uløselige løsbarhed udfordrer hjernegymnasten
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle problemers	nogle indviklede problemers løsning lyder bare så ligetil, når først man fatter det
bestemt	de problemers	de værste problemers karakter blev identificeret ved problemindkredsningen
bekendt	begge problemernes	alle regneproblemernes løsningssæt står i facitlisten dog ikke fattigdomsproblemernes
NAVNEORD: et flaskehalsproblem, et grundproblem, et paradoksproblem, en problemadfærd, en problemafgrænsning, en problematik, en problematisering, en problemanalyse, et problembarn, en problembehandling, en problemdefinering, en problemdefinition, en problemdiagnose, en problemdiskussion, et problemfelt, en problemformulering, en problemidentifikation, en problemidentitet, en problemindkredsning, en problemknuser, et problemkompleks, en problemløser, en problemløsning, et problemområde, noget problemregning, en problemstilling, et problemtræ, et problemtræk, et pseudoproblem, et skadedyrsproblem, et tillægsproblem LØSE LEDDANNELSER: forstavelse + problem (et grundproblem, et pseudoproblem, et underproblem), problem + levende væsen (problembarn, problemhest, problemhund, problemkat) LEDDANNELSER: problembaseret læring, problemorienteret projektarbejde UDSAGNSORD: at problematisere UDSAGNSLED: at nogen problematiserer noget (overfor nogen) TILLÆGSORD: problematisk, problembaseret, problemorienteret

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'procent' en måleenhed der udtrykker hundrededele forkortes 'pct.' eller med procenttegnet '%'. På dansk bruges det, at hvis det ord, der sættes foran 'procent' i et sammensat ord, står i flertal eller angiver en mængde, så sættes ordet 'procent' i ental for eksempel '93 procent af befolkningen'
ubestemt	en procent	vi beregnede hurtigt en passende profitprocent og fordelingsnøgle
bestemt	den procent	den passende profitprocent og fordelingsnøgle beregnede vi hurtigt
bekendt	procenten	procenten, der passer til profit- og fordelingsnøglen, beregnede vi lynhurtigt
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle procenter	de fleste forfattere fik dengang ikke mere end nogle lusede procenter af salget
bestemt	de procenter	de ofte lusede procenter forfatterne fik, hang sammen med deres ringe salg
bekendt	begge procenterne	alle procenterne af salget blev først beregnet, når omkostningerne var fratrukne
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en procents	med bare en eneste luset procents forhøjelse af indlånsrenten vil vi tjene godt
bestemt	den procents	med bare den ene lusede procents forhøjelse af indlånsrenten scorede vi kassen
bekendt	procentens	overlevelsesprocentens stigning skyldes primært, at de fattige fik en bedre støtte
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle procenters	(direktøren resultatsberegner nogle forskellige procenters processer og vælger så)
bestemt	de procenters	(de faste tiendeprocenters betaling sikrede bonden fred for kirkens munkebøller)
bekendt	begge procenternes	(begge indtjeningsprocenternes profitrate ligger for lavt i forhold til netpublicerings)
NAVNEORD: en alkoholprocent, en belægningsprocent, en blodprocent, en bruttotrækprocent, en fedtprocent, en mælkefedtprocent, en procentdel, et procentpoint, en procentberegning, en procentenhed, et procentindhold, noget procentregning, en procentsats, et procenttal, et procenttegn, en skatteprocent, en trækprocent LEDDANNELSER: 100 procent! UDSAGNSLED: at nogen får procenter (af noget), at nogen får procenter af et salg TILLÆGSORD: procentvis

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL konsonantfordobling i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'proces' et fremmedord der også bruges med andre former af de samme rødder for eksempel 'en procession', 'en processor' og lignende - ordet indgår i en del orddannelser og led
ubestemt	en proces	christianitterne kom nu ind i en god og konstruktiv afklaringsproces
bestemt	den proces	denne gode og konstruktive afklaringsproces kom danskerne nu ind i
bekendt	processen	en kendt bog om det med burekraternes drømme hedder: Processen
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL + konsonantfordobling
ubestemt	nogle processer	de startede nogle forskellige ufarlige kemiske processer som gærede øllet
bestemt	de processer	så begyndte de mange ryste- og tørre- og presseprocesser i hashproduktionen
bekendt	begge processerne	processerne bag rusmiddelproduktionen kender folk til alle tider alt til
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en proces'	(efter en velgennemført proces' forløb fandt de en permanent løsning)
bestemt	den proces'	(under den velgennemførte proces' forløb fandt de den permanente løsning)
bekendt	processens	processens velgennemførte forløb førte til en permanent løsning
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL + konsonantfordobling
ubestemt	nogle processers	nogle beslutningsprocessers anbefalinger førte til produktionsprocessernes opstart
bestemt	de processers	de arbejdsprocessers udførelse kan kun toptrænede processtyringsfolk forestå
bekendt	begge processernes	alle beslutningsprocessernes afvikling blev automatiseret af procesberegningen
NAVNEORD: en arbejdsproces, en beslutningsproces, en civilproces, en erkendelsesproces, en foodprocessor, en læringsproces, en mikroprocessor, en procesanalyse, en procesfejl, en procesform, en eller noget procesindustri, nogle procesomkostninger, en processor (CPU), en procession, en procesret, en processtyring, en produktionsproces, en retsproces, en skueproces, en tilvirkningsproces, en udviklingsproces LEDDANNELSER: fri proces, i procession, Nürnberg-processerne UDSAGNSORD: at processere UDSAGNSLED: at nogen gør kort proces med noget (eller nogen), at nogen fører proces mod nogen, at nogen ligger i proces med nogen (om noget) TILLÆGSORD: procesorienteret, processuel

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'projekt' ordet og dets rødder findes i flere forskellige ord og har fået en ny betydning i moderne tid: før betød 'en projektmager' en urealistisk drømmer, nu ansættes 'projektledere' til at forestå forandringer.
ubestemt	et projekt	igen har Olsen foreslået et såvel realistisk og gavnligt projekt, vi begynder på nu
bestemt	det projekt	det såvel realistiske som gavnlige projekt, vi begynder på, er altså foreslået af Olsen
bekendt	projektet	projektet, som vi nu begynder på, er realistisk og gavnligt, som Olsen påpeger
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle projekter	de gennemførte flere både gode og gavnlige projekter indenfor bymiljøudvikling
bestemt	de projekter	ja, man udførte de både bedste og mest gavnlige projekter indenfor bymiljøplanen
bekendt	begge projekterne	alle bymiljøprojekterne blev nøje gransket inden man udvalgte vinderprojekterne
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et projekts	et fuldbragt projekts ende indebærer ofte et nyt projekts begyndelse
bestemt	det projekts	det fuldbragte projekts ende indebar omgående det næste nye projekts begyndelse
bekendt	projektets	projektets fuldbragte afslutning førte straks til det næste projekts begyndelse
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle projekters	efter nogle mislykkede projekters erfaringer gik holdet i gang med vinderprojektet
bestemt	de projekters	med de netop gennemførte projekters indsats er der endelig sat stop for fattigdommen
bekendt	begge projekternes	alle projekternes projektplan blev nøje gennemgået af projektledelsens budgetudvalg
NAVNEORD: et artilleriprojektil, et forskningsprojekt, en landbrugsprojekt, et pilotprojekt, en projektansat, en projektansættelse, en projektering, en projektil, en projektilbane, en projektilregn, en projektion, et projektionsapparat, en projektkonsulent, en projektleder, en projektledelse, en projektmager, en projektopgave, en eller noget projektrådgivning, en projektsekretær, en projektskabelon, en eller noget projektskrivning, en eller noget projektstyring, et projektstyringsredskab, en projektsygeplejersker, en projektør, et skitseprojekt, et ulandsprojekt LEDDANNELSER: Projekt Hus, Projekt Ren By UDSAGNSORD: at projektere TILLÆGSORD: projektbar, projektklar

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'række' dannet udfra udsagnsordet 'at række' sammenlign eventuelt med udsagnsordet 'at trække'
ubestemt	en række	han nævnte nu en ganske udførlig række mindstekrav til et godt arbejdsmiljø
bestemt	den række	den ganske udførlige række mindstekrav til et godt arbejdsmiljø nævnte han nu
bekendt	rækken	mindstekravsrækken til godt arbejdsmiljø blev gennemgået, opdateres og besluttet
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle rækker	nogle lange rækker opmarcherede soldater blev inspiceret af en lang række turister
bestemt	de rækker	de lange rækker opmarcherede soldater bliver inspiceret af den lange række turister
bekendt	begge rækkerne	alle rækkerne bagerst i biografen blev beklædt med råsilke
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en rækkes	en hel husrækkes fortov skulle renses for hundelort rækkehus efter rækkehus
bestemt	den rækkes	hele den husrækkes fortov blev renset for hundelort, der lå rækkevis ved rendestenen
bekendt	rækkens	tandrækkens perfekt perlelysende skin besnærede ikke den bidske hund tvært om
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle rækkers	vi ser nogle husrækkers smukt malede facader, mens vi går tur i den gamle bydel
bestemt	de rækkers	de smukkeste perlerækkers mat-hvide dybe spil besynges også i denne eksempelrække
bekendt	begge rækkernes	alle sofarækkernes plysbelægning i den store teatersal har nu fået en gang sofarens
NAVNEORD: en begivenhedsrække, en bænkerække, en differensrække, en foredragsrække, en knagerække, en kongerække, en kvotientrække, en mesterrække, en overrækkelse, en overrækning, en perlerække, en rækkefølge, et rækkehus, en rækkevidde, et rækværk, en stolerække, en tallerkenrække, en talrække, en tankerække, en årrække LEDDANNELSER: i første række, nogets rækkevidde, på rad og række UDSAGNSORD: at overrække, at række UDSAGNSLED: at nogen (en mand) får pelsværk på knagerækken, at nogen overrækker nogen noget, at nogen rækker nogen hånden, at nogen række ud efter noget eller nogen, at nogen rækker noget frem, at nogen rækker over nogen, at noget rækker til for nogen, at nogen eller noget rækker ud over noget, at nogen rækker sig TILLÆGSORD: rækkevis

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'sag' en gammelt ord med mange betydninger (multiordinalt)
ubestemt	en sag	kampen for den amerikanske indianers rettigheder er en god retfærdig sag at støtte
bestemt	den sag	den gode retfærdige sag, vi støtter er kampen for amerikanske indianers rettigheder
bekendt	sagen	sagen, som vi støtter, sagen om det amerikanske urfolks rettigheder, er retfærdig
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle sager	nogle helt oplagte sager blev endelig ført af menneskerettighedsdomstolens sagførere
bestemt	de sager	de helt oplagte sager blev altså vundet af sagførerne ved menneskerettighedsdomstolen
bekendt	begge sagerne	sådan som sagerne står lige nu, forbliver Per Olsen min bedste hjerteven og lærer
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en sags	han viede sine sidste lykkelige leveår til en god sags tjeneste
bestemt	den sags	til den gode sags tjeneste viede han sine sidste lykkelige leveår
bekendt	sagens	til sagens altafgørende tjeneste viede han sine sidste lykkelige leveår
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle sagers	nogle sagsbehandleres sagers behandlingstid blev nedsat af en sagsbehandlingsreform
bestemt	de sagers	disse sagsbehandleres sagers behandlingstid mindskedes af sagsbehandlingsreformen
bekendt	begge sagernes	alle sagernes inderste sagskerne har at gøre med retfærdighed og rimelighed for alle
NAVNEORD: en bøssesag, en civilsag, en drabssag, en dødsårsag, en formssag, en fornemmelsessag, en forsagelse, en forsinkelsesårsag, en forårsagelse, en frihedssag, en frisag, en følelsessag, en grøntsag, en grøntsagshave, et grøntsagsmarked, en grøntsagspuré, en grøntsagssoufflé, en grøntsagssuppe, en hastesag, en hjertesag, en hovedsag, en højesteretssagfører (hrs.), en injuriesag, en kriminalsag, en kvindesag, en kvindesagsforkæmper, en kvindesagskvinde, en kræftsag, en landsretssagfører (lrs.), en motorsagkyndig, en mærkesag, en nævningesag, en nådessag, en oldsag, en oldsagssamling, en overretssagfører, en politisag, en privatsag, en ransagelse, en ransagning, et ransagedekret, en ransagningskendelse, en retssag, en eller noget sagesløshed, en sagfører, en sagførergestaltning, en eller noget sagkundskab, en sagkyndig, en eller noget saglighed, en sagsakt, et sagsanlæg, en sagsbehandler, en sagsbehandling, en sagsfremstilling, en sagsmappe, nogle sagsomkostninger, en sagsøger, en sagsøgt, en sagvolder, en selvransagelse, en skønssag, en smagssag, en straffesag, en tillidssag, en tilståelsessag, en trossag, en tryksag, noget tryksagsporto, en ulykkesårsag, en eller noget uransagelighed, en vanesag, en æressag, en årsag, en årsagsforklaring, en årsagssammenhæng LEDDANNELSER: bøssesagen, for den sags skyld, frihedssagen, i sagens natur, ingen smal sag, ingen årsag, kvindesagen, sin sag, ældresagen UDSAGNSORD: at forsage, at forårsage, at nødsage, at ransage, at sagsøge UDSAGNSLED: at nogen er sikker i sin sag, at nogen forsager nogen (djævelen) og al hans værk, at nogen fører en retssag (mod nogen om noget), at nogen får sin sag for (med noget eller nogen), at nogen får syn for sagen, at nogen gør fælles sagn (med nogen) mod nogen eller noget, at nogen går lige til sagen (med noget), at nogen klarer frisag, at nogen lægger sag an mod nogen, at nogen nødsager nogen til noget, at nogen ransager noget, at nogen taler for sin sag (overfor nogen), at nogen taler sin sag (overfor nogen), at noget er en anden sag, at noget er en sag for sig, at noget er sagen, at noget er sin sag TILLÆGSORD: sagesløs, sagkyndig, saglig, uransagelig BIORD: desårsag, hovedsaglig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'side' har mange betydninger (multiordinalt) og bruges i mange vidt forskellige sammensatte ord og led af alle slags
ubestemt	en side	der er en meget spændende side af den sag, som vi endnu ikke har berørt
bestemt	den side	der er også den meget spændende side af sagen, som vi endnu ikke har berørt
bekendt	siden	Thorolf huggede gerne et længdesnit i siden på modstanderen, så tarmene faldt ud
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle sider	hun viste nogle dybe og ekstremt fascinerede sider af sin mangesidige personlighed
bestemt	de sider	vi elsker disse dybe og ekstremt fascinerede sider af hendes mangesidige personlighed
bekendt	begge siderne	siderne i bogen er som siderne i sagen altså både mange og i rækkefølge
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en sides	en sidste og afgjort afgørende sides penge rummer et udmærket stikordsregister
bestemt	den sides	den sidste og afgjort afgørende sides opremsning rummer et udmærket sagsregister
bekendt	sidens	informationssidens velstrukturerede oplysninger gør denne webside værd at besøge
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle siders	skriv nogle siders afhandling hvor du får brugt dit sprog!
bestemt	de siders	de sidste siders klimaks gør bogen utrolig spændende
bekendt	begge sidernes	sidernes numre blev sat med skrifttypen Roman og trykt forneden til venstre og højre
NAVNEORD: en bagside, bogside, en flæskeside, en forside, en højreside, en inderside, en langside, en midterside, en nordside, en overside, en ringside, et sideantal, et sideben, en sidebemærkning, et sideblik, en sidebygning, et sidefag, en sideflade, en sidefod, en sidegade, et sidehoved, en sidekammerat, en sidelinje, et sidelæn, en sidemand, en sideordning, en sideordningsforbindelse (paratagme), en sideret, et sidespejl, et sidespor, et sidespring, et sidesting, et sidestik, et sidestykke, et sidetal, en sidetallerken, en sidevogn, en smalside, en solside, en sydside, en underside, en venstreside, en vestside, en vindside, en yderside, en østside LEDDANNELSER: for noget tid siden, helt ved siden af, i den sidste tid, på det sidste, side om side, siden, siden sidst, ved siden af, sideordnende bindeord (paratagme konjunktion) sidst men ikke mindst, sidst i noget, sidst på noget, tak for sidst, til en side, ved siden af UDSAGNSORD: at sideordne UDSAGNSLED: at nogen (ikke) ligger på den lade side, at nogen ligger på det sidste, at nogen lægger noget til side, at nogen lægger sidste hånd på noget, at nogen rammer ved siden af noget, at nogen ser noget fra en given side, at nogen synger på sidste vers, at nogen sætter alt til side for nogen eller noget, at nogen tager noget fra en given side, at nogen vælger side mellem nogle om noget TILLÆGSORD: sidehængt, sideløbende, sideværts, sidste BIORD: sidelæns, siden, siden hen, sideordnede, sidst, til sidst, sidstnævnte

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'SMS' betyder Short Message Service (service for korte beskeder sendt via elektroniske apparater såsom mobiltelefoner (*mobiler') ikke at forveksle med den grammatiske forkortelse for 'sammensætning' (sms)
ubestemt	en SMS	hun sendte så endelig en sød og imødekommende SMS, som han håbede på
bestemt	den SMS	den søde og imødekommende SMS, som han ventede på, sendte hun så endelig
bekendt	SMSen	endelig sendte hun så sødt imødekommende SMSen, som han drømte om
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle SMSer	først efter nogle meget undskyldende og spagfærdige SMSer blev han igen taget til nåde
bestemt	de SMSer	for de meget overmodige og højrøvede SMSer havde gjort hende ret så sur på ham
bekendt	begge SMSerne	SMSerne fløj frem og tilbage i storbyens travle trådløse transmissionsfelt
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en SMS'	(hun sender en længeventet og glædelig SMS' glade budskab til sin tilbeder)
bestemt	den SMS'	(hun sender den længeventede og glædelige SMS' glade budskab til sin tilbeder)
bekendt	SMSens	SMSens søde indhold gjorde den seje piges tilbeder helt vild i varmen
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle SMSers	efter nogle heftige og indladende SMSers snak om tingene blev de enige om at mødes
bestemt	de SMSers	de mange SMSers budskaber betød, at man nu skrev som aldrig før i Danmark
bekendt	begge SMSernes	begge SMSernes afsendere ville ønske de kunne se, hvornår den anden åbnede sin SMS
NAVNEORD: en SMS-afsender, en SMS-afstemning, en SMS-alarm, en SMS-andagt, en SMS-app, en SMS-artikel, en SMS-backup, en SMS-besked, en SMS-betaling, en SMS-chat, en eller noget SMS-chikane, et SMS-citat, en SMS-date, noget SMS-dating, en SMS-debat, et SMS-digt, en SMS-flirt, en SMS-forkortelse, et SMS-frimærke, en SMS-gateway, en SMS-hilsen, en SMS-joke, en SMS-klient, et SMS-klippekort, en SMS-kode, en eller noget SMS-kommunikation, en SMS-konkurrence, en SMS-kultur, en SMS-mail, noget SMS-marketing, en eller noget SMS-mobning, en SMS-novelle, et SMS-nummer, nogle SMS-nyheder, en SMS-ordbog, noget SMS-porto, en SMS-pris, nogle SMS-regler, en SMS-ringetone, en SMS-roman, en SMS-sender, et SMS-sprog, et SMS-system, en SMS-tone, en SMS-udbyder, en SMS-vittighed LEDDANNELSER: SMS-Mediet, SMS-Sproget, SMS-Kulturen, SMS uden afsender, SMS under kørsel UDSAGNSORD: at SMSe UDSAGNSLED: at nogen får en SMS fra nogen, at nogen læser en SMS fra nogen, at nogen sender en SMS til nogen, at nogen skriver en SMS til nogen, at nogen SMSer (noget) til nogen TILLÆGSORD: SMSagtig, SMSet, SMSmæssig

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'sted' et gammelt ord udviklet fra ordet 'en stad' har mange betydninger (multiordinalt) og bruges også som forstavelse i mange orddannelser
ubestemt	et sted	de fandt til slut et hyggeligt sted hvor de gerne ville bo: et godt sted med fred og ro
bestemt	det sted	det hyggelige sted hvor de gerne ville bo, det gode sted med fred og ro fandt de
bekendt	stedet	stedet, hvor de gerne ville bo hyggeligt, stedet med fred og ro fandt de til slut
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle steder	der findes faktisk rolige fredfyldte steder hvor miraklerne stadig blot sker for sjov
bestemt	de steder	disse de rolige fredfyldte steder har mennesker søgt til gennem alle tider
bekendt	begge stederne	vi ses på stederne med ro og fred, helligstederne og tilholdsstederne for os alle
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et steds	man mærker gerne straks et nyt ukendt steds atmosfære med et første indtryk
bestemt	det steds	man mærker gerne straks det nye ukendte steds atmosfære ved det første indtryk
bekendt	stedets	stedets unikke iboende atmosfære mærker man gerne straks af første indtryk
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle steders	nogle steders iboende fred, mystik og inspiration vækker den sensitive person til leg
bestemt	de steders	de skønneste steders minderige scenerier blev hurtigt digitaliseret med de nye kameraer
bekendt	begge stedernes	stedernes placering blev tydeliggjort med de nye kort ,der blev fremstillet efter krigen
NAVNEORD: en eller noget allestedsnærværelse, et arnested, et badested, et bestemmelsessted, et bosted, et brandsted, et busstoppested, et bæltested, et destinationssted, et familiegravsted, et fristed, et fundsted, et fødested, et gemmested, et gerningssted, et gravsted, et hjemsted, en hjemstedskommune, et husmandssted, et hvilested, et ildsted, et kultsted, et kurbadested, et kursted, et lampested, et landsted, et medieværksted, et opholdsted, et rettersted, en ringsteder, et skjulested, et skriftsted, et stedbarn, en stedbror, en steddatter, en stedfader, en stedfar, en stedfortrædende, en stedfortræder, en stedmoder, en stedmoderblomst, en stedmoderlighed, en stedmor, en stedmorblomst, et stednavn (proprium), et stedord (pronomen), en stedsangivelse, en stedsans, nogle stedsøskende, en stedsøster, et stedtillæg, et stoppested, et ståsted, et teested, et tilflugtssted, et tilholdssted, en tilstedeværelse, et tingsted, et tjenestested, et traktørsted, et ulykkessted, et vadested, et voldsted, et værested, et værksted, et åsted, en åstedsforretning LEDDANNELSER: af sted!, beskyttet værksted, ejestedord (possessivt pronomen), for stedse, gensidigt stedord (reciprokt pronomen), henførende stedord (relativt pronomen), Hundested, ingen smalle steder, lige på stedet, Nysted, personligt stedord (personligt pronomen), påpegende stedord (demonstrativt pronomen), Ringsted, det sidste hvilested, spørgende stedord (interrogativt pronomen), Thisted, til stede, under bæltestedet, åbent ildsted UDSAGNSORD: at afstedkomme, at stede, at stedfæste, at tilstede, at udstede UDSAGNSLED: at nogen befinder sig i nogens sted, at noget finder sted, at nogen kommer af sted med noget, at nogen skifter hest eller heste (midt) i vadestedet, at nogen slipper af sted med noget, at nogen steder nogen til hvile, at nogen tilsteder nogen noget, at noget sker i stedet for noget TILLÆGSORD: allestedsnærværende, nødstedt, stedkendt, stedlig, stedmoderlig, stedsegrøn, stedsevarende, stedt, stedvis, tilstedeværende, utilstedelig BIORD: allesteds, allestedsfra, andetsteds, etsteds, ingensteds, intetsteds, nogetsteds, stedse, thistedsk

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL konsonantfordobling i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'stof' dette ord har mange betydninger (multiordinalt)
ubestemt	et stof	det er et smukt stof, som blev vævet i Indien med ægte indisk hamp
bestemt	det stof	det smukke stof, der blev vævet i Indien af ægte indisk hamp, har jeg på
bekendt	stoffet	stoffet, der er så smukt, blev vævet udfra ægte hamp i Indien
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL '-f' konsonantfordobling
ubestemt	nogle stoffer	de begyndte at tage narkotiske stoffer, men holdt snart op igen
bestemt	de stoffer	så længe du tager alle de narkotiske stoffer, gider jeg ikke kender dig
bekendt	begge stofferne	stofferne gør folk fattige, dumme og indadvendte ligesom med alkoholen
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL dobbelt '-f' i bekendt
ubestemt	et stofs	et godt stofs retteligen disponering skaber en klart vedkommende journalistik
bestemt	det stofs	det gode stofs retteligen disponering skaber den klare vedkommende forfatterkunst
bekendt	stoffets	stoffets retteligen disponering betyder alt for klar vedkommende forskning
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL '-f' konsonantfordobling
ubestemt	nogle stoffers	nogle sprængstoffers egenskaber gør dem temmelig farlige
bestemt	de stoffers	de bedste stoffers beruselse bringer én tilbage til virkeligheden med friske kræfter
bekendt	begge stoffernes	stoffernes ulovlighed gjorde mange usympatiske forbryderetyper meget rige
NAVNEORD: en antistof, et eller noget avisstof, et bejdsefarvestof, noget bomuldsstof, et brændstof, en brændstofbeholder, et brændstofforbrug, en brændstofmåler, en brændstofpumpe, en brændstoftank, et eller noget eksamensstof, et farvestof, et fedtstof, en fedtstofprocent, et foderstof, en foderstofsblanding, en foderstofsforhandler, et forbindsstof, et eller noget forsidestof, et giftstof, et grundstof, noget hampestof, noget jerseystof, noget kulstof, et kunststof, noget kvælstof, et kypefarvestof, et lysstofrør, et lærestof, et læsestof, et mineralstof, et nitrofarvestof, et næringsstof, et pigmentfarvestof, et råstof, en råstofmangel, en råstofudvinding, et smagstilsætningsstof, et smitstof, et sporstof, et sporstofelement, et sprængstof, noget silkestof, en eller noget stofbehandling, en stofforretning, en stofhandske, noget stoflighed, et stofmisbrug, en stofmisbruger, en stofmængde, en stofrulle, et stofskifte, en stofskiftesygdom, et stoftryk, en stoftrykker, en stoftryksfarve, et syrefarvestof, et sødestof, et tilsætningsstof, et tjærefarvestof, noget uldstof, et æggehvidestof LEDDANNELSER: antistof, euforiserende stoffer, hårde stoffer, kulstof 14-datering, narkotiske stoffer, organiske stoffer, plastisk sprængstof, på stoffer, radioaktive stoffer UDSAGNSLED: at nogen eller noget giver nogen stof til noget TILLÆGSORD: fedtstofholdig, stofafhængig, stofdød, stoflig, stoffri, stofnød

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'system' ordet har mange betydninger (multiordinalt) og kan indgå løst og fast i sammensatte ord, der opsumerer samlede strukturer af enhver art
ubestemt	et system	lad nu bare Olsen udregne et passende og anvendeligt system udfra kabbalaen
bestemt	det system	lad nu bare Olsen udregne det passende og anvendelige system udfra strukturalismen
bekendt	systemet	Olsen udregnede udfra videnskaben systemet, der passede og blev anvendt
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle systemer	nogle informationssystemer virker bare bedre organiseret end andre datasystemer
bestemt	de systemer	de hemmelige kodesystemer bag systemkoden blev systematisk afkodet
bekendt	begge systemerne	datasystemerne gik fra systematiske opslagsbøger til systemerne bag databaserne
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et systems	et solidt systems stabilitet beror på mange systemfaktorer, der skal spille sammen
bestemt	det systems	det solide systems stabilitet beror på systemkomponenter, som skal samspille
bekendt	systemets	systemets solide stabilitet beror på, at mange delsystemer funger godt sammen
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle systemers	nye billigere styresystemers fremkomst gjorde det let for ulandene at modernisere
bestemt	de systemers	de bedste systemers viderudvikling blev ikke forsinket men fremmet af krisen
bekendt	begge systemernes	alle systemernes samlede delkomponenter skulle kunne spille sammen
NAVNEORD: et bremsesystem, et bøjningssystem (fleksiv paradigme) et etkammersystem, et centralnervesystem, et databasehåndteringssystem, et databasesystem, et decimalsystem, et ekspertsystem, et ekspertsystemsprogram, en fagsystematik, et immunsystem, et kloaksystem, et koordinatsystemet metersystem, et målesystem, et nervesystem, et nodesystem, et operativsystem (OS), et partisystem, et serversystem, et styresystem, et solsystem, et sonarsystem, en systemanalyse, en systemanalytiker, en systematik, en systematiker, en systematisering, en systembeskrivelse, et systembibliotek, et systemdesign, et systemdigt, en systemdigter, noget systemdigtning, en systemkritiker, en systemplatform, et systemsammenbrud, noget systemtips, en systemudvikler, en systemudvikling, en systemudviklingsmetode, en systemupdate, en systemverden, en eller noget systemydelse, en eller noget systemøkologi, et titalssystem, et tokammersystem, et totalssystem, et økosystem LEDDANNELSER: DPA-system, SI-systemet, Solsystemet, system- og livsverden UDSAGNSORD: at systematisere TILLÆGSORD: systemisk, systematisk, systematiseret, systematisk, systemtilpasset, usystematisk,

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'tid' et meget gammel ord med mange betydninger (multiordinalt) ordet indgår i mange sammensatte ord og leddannelser blandt andre 'et tidspunkt' (se eventuelt her) har ofte både sammensatte ord med fuge-'s' og uden som i de to ord med samme betydning: 'en tidmangel' og 'en tidsmangel' endvidere også i nær familie med ordet 'en time' (se eventuelt her) understående analyse giver blot nogle få centrale dannelser og led:
ubestemt	en tid	de elskende tilbragte nu en skøn, kærlig og helsebringende tid i deres hjemland
bestemt	den tid	denne skønne, kærlige og helsebringende tid tilbragte de elskende nu i deres hjemby
bekendt	tiden	tiden tilbragte de skønne elskende nu kærligt i deres helsebringende hjem
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle tider	sekretæren gav sælgeren nogle forskellige tider, hvor han kunne møde direktøren
bestemt	de tider	jeg mindes gerne de bedste, skønneste og sjoveste tider og glemmer helst de triste tider
bekendt	begge tiderne	afgangstiderne i køreplanen er nu forandret så ankomsttiderne passer heller ikke mere
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en tids	efter en god lang betænkningstids grubleri besluttede Thorbjørn at bygge en ny gård
bestemt	den tids	efter den gode lange tids forberedelser byggede Thorbjørn da den nye gård
bekendt	tidens	med tidens salige fylde blev den gård siden hen Thorulfs fædrende gård
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle tiders	der kom nu nogle hårde tiders hårde arbejde og modgang, men så gik det igen bedre
bestemt	de tiders	de hårde tiders modgang og de gode tiders medgang vejes op med tid på livets landevej
bekendt	begge tidernes	igennem alle tidernes gang gik vi tid efter anden fra fortid med nutid mod fremtid
NAVNEORD: en afgangstid, et aftensmåltid, en agurketid, et amtstidende, en ankomsttid, en arbejdstid, noget arbejdstidsbetaling, en barndomstid, en besøgelsestid, en besøgstid, en eller noget betænkningstid, en blomstringstid, en brydningstid, en datid (præteritum), en datidsform, noget deltid, et deltidsarbejde, en deltidsansat, en deltidsansættelse, en deltidslandmand, en dyrtid, en dyrtidsportion, en dyrtidsregulering, et dyrtidstillæg, en efterkrigstid, en eftertid, et festmåltid, en eller noget flekstid, en flekstidsordning, en forfaldstid, en fortid (præteritum), en fortidslevning, en fredstid, en fremtid, (futurum), en fremtidsform, en fremtidsforsker, en eller noget fremtidsforskning, noget fremtidsmusik, en fremtidsroman, en fremtidsudsigt, en eller noget fritid, en fritidsaktivitet, et fritidshjem, et fritidshus, en fritidsklub, en fritidsinteresse, en fritidspædagog, noget fritidstøj, en eller noget fritidsundervisning, et frokostmåltid, en fuldtid, en fuldtidsansat, en fuldtidsansættelse, en fuldtidsbeskæftigelse, en fuldtidspolitiker, en fuldtidsstilling, en førdatid (plusquamperfektum), en førdatidsform, en førfremtid (futurum exactum), en førfremtidsform, en førnutid (perfektum), en førnutidsform, en førtidspension, en førtidspensionist, en gennemsnitslevetid, en glacialtid, en halveringstid, en halvtid, en halvtidsansat, et halvtidsarbejde, en halvtidsbeskæftigelse, en halvtidsstilling, en heltid, en heltidsansat, en heltidsansættelse, en heltidsbeskæftigelse, et hovedmåltid, en højtid, en eller noget højtidelighed, en højtideligholdelse, en højtidsdag, en højtidsfest, en inkubationstid, en istid, en istidsdannelse, en juletid, en karenstid, en kirketid, en klunketid, en kontortid, en kridttid, en kridttidsaflejring, en kridttidsdannelse, et kridttidsklima, en kultid, en kvartærtid, en langtidsplan, en eller noget langtidsplanlægning, en latenstid, en levetid, en levetidsforventning, en livstid, en livstidsfange, en livstidsstraf, en lukketid, en løbetid, en mellemistid, en mellemkrigstid, en mellemtid, en midnatstid, en mindehøjtidelighed, et morgenmåltid, en myldretid, en mødetid, et mødetidspunkt, et måltid, en nedgangstid, en normaltid, en nutid (præsens), en nutidsform, en eller noget nutidshistorie, en nutidskunst, et nutidsmenneske, en oldtid, en oldtidsby, en eller noget oldtidskundskab, en oldtidslevning, et oldtidsminde, en opgangstid, en oplysningstid, en overtid, noget overtidsarbejde, en overtidsbetaling, en regntid, en rekordtid, en samtid, noget samtidighed, en eller noget samtidshistorie, en eller noget samtidsorientering, en eller noget selvhøjtidelighed, en sengetid, en skoletid, et sluttidspunkt, en soldatertid, en sommertid, en spilletid, en spisetid, et starttidspunkt, et stiftstidende, en storhedstid, en tertiærtid, en tertiærtidsaflejring, en tidebøn, et tidehverv, en tidende, et tidevand, en tidsløn, en tidmangel, en tidnød, et tidsafsnit, en tidsalder, en tidsbefragtning, en tidsbegrænsning, en tidsbestemmelse, et tidsbillede, en tidsfaktor, en eller et tidsfordriv, en tidsfrist, en tidshorisont, en tidsmangel, en tidsnød, et tidspunkt, et tidsspilde, en tidsramme, en tidsregning, et tidsrum, et tidsskrift, en tidsskriftsredaktør, en tidsskriftsudgiver, et tidsspild, et tidsspilde, en tidszone, en tidtager, en tjenestetid, en træffetid, en træffetidsmeddelelse, en eller noget uhøjtidelighed, en ulvetid, en ungdomstid, en urtid, et urtidsdyr, en urtidsøgle, en utid, en eller noget utidighed, en vintertid, en zonetid, en zonetidsberegning, en åbningshøjtidelighed, en årstid LØSE LEDDANNELSER: ved + klokkeslæt (mellem 1 og 24) + tiden (f.eks. ved 5-tiden, ved syvtiden, ved 23tiden) tidsmål+ s + tid (en times tid, en uges tid, et års tid) 'i', 'om' eller 'på' + tidsmål + s + tid (i en times tid, om en uges tid, på et års tid) på + nogens + tid: (på Shakespeares tid, på Konans tid, på Buddhaens tid); interesseområde + tidsskrift (et dametidsskrift, et landbotidsskrift, et programmeringstidsskrift) LEDDANNELSER: Akademiet for Fremtidsforskning, alle tiders, datiden, den tid den sorg, efter den tid, Efterkrigstiden, efter vor tidsregning, en rum tid, evig og altid, Folketingstidende, for altid, for eftertiden, for fremtiden, for tiden, forskudt arbejdstid, fra tid til anden, før i tiden, før tiden, Førkrigstiden, før vor tidsregning, hele tiden, i fredstid, i mellemtiden, i morgen tidlig, i nutiden, i rette tid, i sin tid, i tide, i tide og utide, i utide, Juratiden, Kridttiden, Klunketiden, Kultiden, Kvartærtiden, med tiden, Mellemkrigstiden, Oldtiden, Oplysningstiden, på deltid, på fuldtid, på høje tid, på livstid, på tide, Selskabet for Fremtidsforskning, som altid, somme tider, sommetider, Tertiærtiden, tidens tand, til andre tider, til den tid, til sin tid, til tiden, til tider, Urtiden, ved sommertid, ved sommertide, ved vintertid, ved vintertide, vor tid, årstidernes skiften UDSAGNSORD: at førtidspensionere, at højtideligholde, et tidsberegne, at tidsbestemme, at tidsfæste LØSE UDSAGNSLED: at nogen altid kan + udsagnsord + noget (man kan altid smile tilbage, man kan altid give godt igen, man kan altid tage hjem igen og lignende) UDSAGNSLED: at nogen altid kan gøre noget hvis noget andet ikke gøres, at der er en fremtid i noget (for nogen), at nogen glemmer tiden, at nogen giver eller tager sig god tid (til nogen eller noget), at nogen har fremtiden for sig, at nogen har tid til nogen eller noget, at nogen har tiden for sig, at nogen højtideligholder noget, at nogen ingen tid har at spilde, at nogen kender sin besøgelsestid, at nogen ser tiden an (angående noget), at nogen spilder tiden (med nogen eller noget), at nogen tager nogen eller noget højtideligt, at nogen eller noget tager sin tid (med nogen eller noget), at tiden er inde til noget TILLÆGSORD: datidig, fortidig, heltidsbeskæftiget, hidtidig, højtidelig, imidlertid, midlertidig, nutidig, nutidshistorisk, rettidig, selvhøjtidelig, tidsmæssig, tidlig, tidligere (tidl.), tidløs, tidkrævende, tidrøvende, tidsbestemt, tidsindstillet, tidskrævende, tidsrøvende, tidssvarende, tidstypisk, uhøjtidelig, utidig BIORD: altid, betids, deltids, fremtidig, fuldtids, førtidig, halvtids, heltids, samtidig, somme tider, sommetider, tidligst, tids, tids nok, tidsnok, undertiden

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'tidspunkt' egentlig en art præcis måleenhed sammensat af navneordene 'en/noget tid' (se eventuelt her) og 'et punkt' begge orddelene indgår i mange andre orddannelser og led
ubestemt	et tidspunkt	lad os hellere finde et andet mere passende tidspunkt at mødes på
bestemt	det tidspunkt	vi fandt derfor dette andet mere passende tidspunkt at mødes på
bekendt	tidspunktet	starttidspunktet blev ikke ændret så mødetidspunktet ligger fast
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle tidspunkter	på nogle tidlige primitive tidspunkter i menneskets forhistorie opfandtes sproget
bestemt	de tidspunkter	de fleste af de tidspunkter du nævner, befandt jeg mig henført i Hendes arme
bekendt	begge tidspunkterne	tidspunkterne for krigens ende var længe top secret, men nu siger vi 4. maj 1945
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et tidspunkts	et aftalt tidspunkts tidsramme går vel omkring plus minus fem minutter
bestemt	det tidspunkts	det aftalte tidspunkts tidsramme lå gerne omkring plus-minus fem minutter
bekendt	tidspunktets	tidspunktets endelige fastsættelse blev udsat endnu en tid lang
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle tidspunkters	nogle tidspunkters ankomst afventes med spændt længsel af os alle
	de tidspunkters	de foreslåede tidspunkters beregning hviler på mayaindianernes Tzolskin
bekendt	begge tidspunkternes	efter både ankomst- og afgangstidspunkternes ændring blev tidsplanen opdateret
NAVNEORD: et afgangstidspunkt, et ankomsttidspunkt, et fødselstidspunkt, et mødetidspunkt, et starttidspunkt LEDDANNELSER: det rette tidspunkt for noget UDSAGNSLED: at nogen fastsætter et tidspunkt for noget TILLÆGSORD: tidspunktsmæssig

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'time' egentlig en måleenhed for tid, men også med samme rod som udsagnsordet 'at time' og 'at times' og i familie med ordet 'en tid' (se eventuelt her)
ubestemt	en time	de tilbragte en spøgefuld og herlig time sammen, inden de atter drog hver til sit
bestemt	den time	denne spøgefulde og herlige time tilbragte de sammen, inden de atter drog hver til sit
bekendt	timen	nu er timen inde, sådan som timen altid er inde, og også nu er timen derfor inde
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle timer	efter nogle spændende og sjove timer forlod de igen den gamle forlystelseshave
bestemt	de timer	efter de spændende og sjove timer i den gamle forlystelseshave tog de hjem igen
bekendt	begge timerne	timerne under tordenskyen varslede os kun ondt, mens vi troede på fred
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL -e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en times	efter en times hårde forhandlinger slap timelæreren af med timebetaling og blev fast ansat
bestemt	den times	efter den times hårde forhandlinger slap timelæreren af med timelønnen og blev fast ansat
bekendt	timens	i timens sidste minut lige før timeslaget lød - altså i 11. time - viste spøgelset sig igen
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle timers	efter nogle timers ihærdig forberedelse følte jeg mig klar til at redegøre for sagens kerne
bestemt	de timers	efter de første timers ihærdig forberedelse følte jeg mig klar over sagens problemkerne
bekendt	begge timernes	(alle timernes tidsindstilling viste at alle zonetimernes forløb udløb på samme tidspunkt)
NAVNEORD: en aftentime, en afskedstime, arbejdstime, en eller noget betimelighed, en dagtime, en dobbelttime, en dødstime, en eftermiddagstime, en forberedelsestime, en fritime, en gigawatt-time (GWh.), en hyrdetime, en katedertime, en kilowatt-time (KWh.), en klokketime, en konfrontationstime, en lumentime (lmh.), en mandtime, en mandetime, en megawatt-time (MWh.), en middagstime, en morgentime, en nattetime, en overtime, en overtimebetaling, en primetime, en ragtime, et ragtimeband, en skoletime, en skumringstime, en skæbnetime, en spørgetime, en timeafgang, en timebetaling, en timebillet, et timecharter, et timeglas, en timeløn, en timelærer, nogle timenyheder, en timemanager, en timeout, en timeplan, en timeseddel, en timeshare, en timeshareandel, en timesharebasis, en timesharebolig, en timeshareejer, en timesharekontrakt, en timesharelejlighed, en timesharevirksomhed, et timeslag, en timetabel, et timetal, en timetæller, en timeviser, en ulvetime, en undervisningstime, en watt-time (Wh.) LØSE LEDDANNELSER; en + (læringsområde) + time (en badmintontime, en dansktime, en fransktime), om (antal) + time (om en time, om ti timer), på (antal) + time (på en time, på ti timer) LEDDANNELSER: en stiv (klokke)time, en times tid, den blå time, klassens time, i ellevte time, i timen, i timevis, timeup, ud på de små timer, UDSAGNSORD: at time, at times, UDSAGNSLED: at nogen har sovet i timen, at nogen timer noget, at nogen tager eller holder timeout (under noget), at noget times nogen TILLÆGSORD: betimelig, timevis, timelang, timelig, timevis

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'træ' et meget gammelt ord, der også eksisterer som entals mængdeord for det døde materiale: 'noget træ'
ubestemt	et træ	der står et smukt gammel egetræ der ved vejen
bestemt	det træ	det smukke gamle egetræ står der ved vejen
bekendt	træet	egetræet der står der ved vejen er smukt og gammelt
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle træer	der står nogle smukke bøgetræer og spejler deres toppe i bølgen blån ved Strandvejen
bestemt	de træer	der står de smukke gamle bøgetræer og spejler deres toppe i den blå bølge
bekendt	begge træerne	bøgetræerne vokser sjældent nede ved havet, så det er bare noget poetisk vrøvl
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et træs	synet af et gammelt træs frønnede ved og bark glæder den hakkeglade flagspættehan
bestemt	det træs	synet af det gamle træs frønnede ved og bark glædede den hakkeglade spættehan
bekendt	træets	træets gamle frønnede ved og bark blev energisk hugget ud af flagspætten
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle træers	nogle få træers rodsystemer - f.eks. piletræer - kan oplagre enorme mængder vand
bestemt	de træers	de gamle halvrådne løvtræers store mængder af insekter elsker enhver sulten spætte
bekendt	begge træernes	Træernes afgørene betydning for klodens liv kan og skal ikke undervurderes
NAVNE: blandt mange andre: et abrikostræ, et asketræ, et balsatræ, et birketræ, et bøgetræ, et egetræ, et elletræ, et fyrretræ, et grantræ, et gummitræ, et kastanietræ, et kirsebærtræ, et lærketræ. et oliventræ, et palmetræ, et piletræ, et pæretræ, et teaktræ, en træbuk, en træløber, et tulipantræ, et valnøddetræ, et valnødtræ, et æbletræ (og lignende) NAVNEORD: et asketræsbord, noget noget birketræsfiner, et birketræsmøbel, noget birketræssaft, et boldtræ, noget bøgetræsbrænde, et bøgetræsmøbel, et egetræsmøbel, et frugttræ, en fyrretræskogle, et fyrretræsmøbel, et juletræ, en juletræsfest, en juletræsfod, noget juletræspynt, et juletræssalg, et klaptræ, en lærketræskogle, et løvtræ, noget naturtræ, noget nøddetræ, et nøddetræsbord, et nøddetræsmøbel, et nøddetræsskab, et nåletræ, et stamtræ, et teaktræsbord, et teaktræsmøbel, en træabe, en træaltan, en træand, noget træarbejde, en træart, noget træaske, et træbadekar, en træbeklædning, et træben, noget træbeskyttelse, noget træbeton, en træblæser, et træblæserinstrument, et træbogstav, et træbor, en træbriket, en træbænk, en træcarport, noget træcement, en træcontainer, en trædrejer, en trædrejning, et trædrivhus, en trædør, et træelement, en træelsker, noget træemballage, en træfigur, noget fræflis, en træflise, en træfældning, en trægarage, en trægrænse, et trægulv, en trægynge, en trægård, et træhegn, et træhus, en træhveps, en træhytte, en eller noget træimport, en eller noget træimprægnering, en træindustri, noget træisolering, en træjolle, en trækasse, en trækugle, noget trækul, en trælast, et trælår, en trælasthandel, noget trælegetøj, en træliste, en trækrone, noget træmaling, en træmand, noget træmel, en træmorder, nogle træmøbler, et trænavn, en trænorm, en trænøgle, en træolie, en træorm, et træpalæ, en træperle, en træpersienne, en træplade, en træpille, en træpæl, en træpæon, en træramme, nogle træregler, en træreol, en træring, en trærod, et træsalg, en træsamling, en træsandal, en træsektion, en træseng, en træservice, en træsilhuet, et træskaft, et træskelet, et træskib, et træskilt, et træskjold, nogle træsko, nogle træskostøvler, et træskrin, et træskrivebord, en træskrue, en træskuffe, en træskulptur, en træskulptør, et træskur, en træskærer, et træskærebræt, noget træskærerarbejde, noget træskærerværktøj, en træskål, en træslange, en træsliber, noget træsløjd, noget træsmuld, en træsnegl, et træsnit, noget træsnitning, en træsnitter, noget træsnitterarbejde, en træsort, en træspand, en træspartel, noget træspartelmasse, en træspecialist, en træspidsmus, et træspil, en træsplint, en træspole, noget træsprit, et træspyd, et træspær, et eller flere træspærfag, en træspån, en træstamme, en træstav, en træstige, en træstol, en træstolpe, en træstub, et træstød, et trætag, en trætallerken, en træterrasse, en trætilbygning, nogle træting, en trætomat, en trætop, en eller noget trætransport, en trætrappe, et trætrappetrin, noget trætjære, en trætype, en trætønde, et trætårn, et træudsalg, en træudskæring, en træugle, noget træuld, en træuro, en trævare, en trævarefabrik, et trævareudsalg, en træveranda, et trævedhæng, trævindue, en trævilla, en trævippe, en trævippeport, en trævugge, noget træværk, et trææg, en trææske, en træørering, en træåre, et vejtræ LEDDANNELSER: Ask Yggdrasil, Kundskabens Træ, Livets Træ, Træbranchen, Trægrænsen, trælevende dyr og fugle, Trænormen, Træskovalsen, træødelæggende insekter UDSAGNSLED: at nogen griner som en flækket træsko (over noget), at nogen går i folk med træsko på, at nogen ikke kan se skoven for bare træer, at nogen eller noget ikke vokser på træerne, at træerne ikke vokser ind i himlen for nogen angående noget, at nogen stiller træskoene TILLÆGSORD: træagtig, træet,

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'uge' en uge består af syv dage (se eventuelt om 'en dag' her)
ubestemt	en uge	de elskende tilbragte nu en vidunderlig uge i deres barndoms fælles paradis
bestemt	den uge	de elskende tilbragte denne vidunderlige uge i deres fælles barndomsparadis
bekendt	ugen	i løbet af ugen der kom, elskede de elskende som vanligt lidt mere og bedre end førhen
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)r' '-(e)r' & '-(e)rne' FLERTAL
ubestemt	nogle uger	der gik nu nogle usikre uger, hvor hun ikke sikkert vidste, om hun var blevet gravid
bestemt	de uger	efter de første 8 uger af graviditeten begyndte hun at spise mange ekstra proteiner
bekendt	begge ugerne	hun talte nu ugerne frem til den forventede fødsel og ugerne gik indtil den store dag
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL -e' bortfalder i bekendt
ubestemt	en uges	efter en travl men givtig uges arbejde holdt de en rigtig dejlig weekend i sommerhuset
bestemt	den uges	efter den travle men givtige uges arbejde holdt de den dejligste weekend i sommerhuset
bekendt	ugens	alle ugens syv dage har navn efter guderne: Sunna, Mani, Tir, Odin, Tor, Freya og Loke
GRUNDFORM 1 for navneord '-(e)rs' '-(e)rs' & '-(e)rnes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle ugers	nogle hårde men givtige ugers træning gjorde den flommede klart til moderne overlevelse
bestemt	de ugers	de sidste ugers smukke vekslen mellem regn, sol og blæst lover godt for året æblehøst
bekendt	begge ugernes	på alle ugernes søndage tilbragte den lille familie noget tid i det nærliggende naturområde
NAVNEORD: en emneuge, en featureuge, en femdagesuge, en kalenderuge, en påskeuge, en ugeavis, et ugeblad, en ugebladskoncern, en ugebladsnovelle, et ugebrev, en ugedag, et ugekort, en ugedag, et ugefokus, et ugefradrag, et ugehoroskop, et ugekort, en ugeløn, en ugemadplan, et ugemagasin, et ugenummer, en ugeopgave, en ugeoversigt, nogle ugepenge, en ugeplan, en ugepost, en ugerevy, en ugeseddel, et ugeskema, et ugeskrift, et ugetal, en ugetavle, en ugevisning LEDDANNELSER: en uges tid, den stille uge, om ugen, om (antal) uger, i ugen, på (antal) uger, når der er to torsdage i en uge, Skabelsesugen, ugen med to torsdage, ugens tilbud, Ugeskrift for Læger, Ugeskrift for Retsvæsen, Ugespejlet, årets 52 uger, uge (nummer 1-52) TILLÆGSORD: ugegammel, ugelang, ugentlig (ugtl.), ugevis

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'verden' dette meget gamle ord har mange betydninger (multiordinalt) og indgår i mange orddannelser i både faste og løse led - på grund af betydningen bruges ordets kendeord ikke altid i den fulde ubestemte entalsform tydeligt i ordet: '(et) verdensalt' men også i led som: 'menneskenes verden' i sammensat form: '(en) menneskeverden'
ubestemt	en verden	hippierne drømte om en ny og bedre verden uden krig, had og nød
bestemt	den verden	den ny og bedre verden uden krig, had og nød drømte hippierne om
bekendt	verdenen	over hele verdenen støttede besindige og ansvarlige mennesker indianernes sag
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle verdener	nogle sjove spilleverdener kaldes eventyrverdener og fantasiverdener
bestemt	de verdener	de eventyrverdener og de fantasiverdener kaldes ofte de sjoveste spilleverdener
bekendt	begge verdenerne	i den bedste af alle verdenerne vil Pangloss finde fysisk sundhed og mental fred
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en verdens	'En verdensomsejling under havet' er en af verdens første science fiction bøger
bestemt	den verdens	Pangloss ser denne verdens fortrædeligheder som den bedst mulige verden
bekendt	verdenens	rollespillerverdenens mange udøvere blev stadigt flere over årene
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle verdeners	først beskrev forfatteren nogle sjove eventyrverdeners beboere og deres samfund
bestemt	de verdeners	siden hen skrev forfatteren så de sjove eventyrverdeners historie og historier
bekendt	begge verdenernes	alle eventyrverdenernes væsener og deres kulturer stod derfor lyslevende for os
NAVNEORD: (en) alverden, en begrebsverden, en drømmeverden, (en) dyreverdenen, (en) efterverdenen, en lilleverden, (en) omverdenen, (en) planteverdenen, en tankeverden, en underverden, (et) verdensaltet, et verdensbillede, en verdensbegivenhed, en verdensborger, en verdensdame, en verdensdel, (en) verdensfred et verdenshav, en eller noget verdenshandel, (en) verdenshistorie, et verdenshjørne, en verdenskrig, et verdenskort, en verdensmand, en verdensmester, et verdensmesterskab, et verdensnavn, (en) verdensorden, (et) verdensplan, en verdensrekord, (et) verdensrum, (et) verdenssamfund, (en) åndeverden LEDDANNELSER: den anden verden, (den) anden verdenskrig, de fire verdenshjørner, (den) første verdenskrig, den gamle verden, den nye verden, de syv verdensdele, den tredje verden, den vestlige verden, for alt i verden, på verdensplan, verdens skabelse, nogens eller nogets verden, UDSAGNSLED: at nogen er tabt for denne verden, at nogen får noget ud af verden, at nogen kommer frem i verden, at nogen kommer til verden, at nogen sætter nogen eller noget i verden TILLÆGSORD: verdensklasse, verdensberømt, verdensfjern, verdensomspændende,

Ord værd at analysere: 'en seddel'

GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: ''
ubestemt	en
bestemt	den
bekendt	-en
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle -er
bestemt	de -er
bekendt	begge -erne
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en -s
bestemt	den -s
bekendt	-ens
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle -ers
bestemt	de -ers
bekendt	begge -ernes
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD:

GRUNDFORM 1 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: ''
ubestemt	et
bestemt	det
bekendt	-et
GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle -er
bestemt	de -er
bekendt	begge -erne
GRUNDFORM 1 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	et -s
bestemt	det -s
bekendt	-ets
GRUNDFORM 1 for navneord '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle -ers
bestemt	de -ers
bekendt	begge -ernes
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD:

Eksempler på bøjning af navneord efter Grundform 1A

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'and' betyder oprindeligt kun en hunand modsat 'en andrik'
ubestemt	en and	der svømmer en lille, brun and med hvide bugfjer på søen og der kommer andrikken
bestemt	den and	den lille, brune and med hvide bugfjer svømmer på søen og der kommer andrikken
bekendt	anden	anden med de hvide bugfjer gør sig lækker for den lille sort andrik med krølle i nakken
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle ænder	svømmeænder spiser i vandoverfladen, dykænder søger føde under vandet
bestemt	de ænder	de store brede ænder dér er svømmeænder, de små smalle ænder dér er dykænder
bekendt	begge ænderne	alle ænderne i søen spiser sig mætte og kun få af ænderne spiser vi mennesker
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en ands	en lækker velstegt ands skind skal gerne føles sprødt og letsaltet på tungen
bestemt	den ands	den lækre velstegte ands skind føles både sprødt og letsaltet på tungen
bekendt	andens	andens lækre velstegte skind føltes sprødt og letsaltet på gourmetens tunge
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle ænders	nogle natænders snadrende søben i søens andemad akkompagnerede frøkvækkeriet
bestemt	de ænders	de dykænders flittige afgnavning af søens vandremuslinger har gjort dem fede
bekendt	begge ændernes	alle i ændernes gruppe sætter stor pris på at jagttrykket mindskes også juleanden
ARTSNAVNE: and (anser) en atlingand, en bjergand, en brilleand, en fløjlsand, en gravand, en gråand, en hvidøjet and, en hvinand, en knarand, en krikand, en pibeand, en rustand, en rødhovedet and, en skeand, en sortand, en spidsand, en stellarsand, en taffeland, en troldand, FIKTIVE NAVNE: Andeby, Anders And, Andersine And, Joakim von And, Rip And, Rap And, Rup And NAVNEORD: et eller noget andebryst, en eller noget andemad, en andedam, et andedun, en andefjer, en andefugl, en andejagt, et andelår, et andespil, et anderap, en anderumpe, en eller noget andesteg, et andeæg, en avisand, en avlsand, en dagand, en dykand, en ferskvandsdykand, en franskbrødsand, en havdykand, en juleand, en natand, en rapand, en svømmeand, en tamand, en vildand LEDDANNELSER: røre i andedammen: TILLÆGSORD: andeagtigt

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'bog' har flere betydninger ikke at forveksle med 'noget bog' fra bøgetræer, der også indgår i navne som Bogense, Bogfinke og Boghvede
ubestemt	en bog	der ligger en gammel, laset bog med et rødt omslag på bordet ved siden af mig
bestemt	den bog	den gamle, lasede bog med det røde omslag ligger der på bordet ved siden af mig
bekendt	bogen	bogen med det det røde omslag hedder 'Liber Al vel Legis'
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle bøger	der findes ældgamle magiske grammatikbøger med viden hinsides vor
bestemt	de bøger	de ældgamle magiske grammatikbøger med viden hinsides vor genskabes stadig
bekendt	begge bøgerne	bøgerne dengang var håndskrevne, så blev bøgerne trykt og siden digitaliseret
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en bogs	en fin, dyr bogs smudsomslag skal beskytte den mod støv og snavs altså smuds
bestemt	den bogs	den fine, dyre bogs smudsomslag vil beskytte den mod støv og snavs og smuds
bekendt	bogens	bogens fine, dyre smudsomslag beskytter den mod smuds altså støv og snavs
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle bøgers	jeg skal lige have læst nogle flere fagbøgers forklaringer, før jeg udtaler mig definitivt
bestemt	de bøgers	de gamle tryllebøgers formularer viste sig at virke helt fint også her i moderne tid
bekendt	begge bøgernes	bøgernes værste problem blev efterhånden deres massefylde inklusiv deres vægt
NAVNEORD: en alterbog, en andagtsbog, en antikvarboghandel, en antikvarboghandler, en baglænsordbog, en bankbog, en begrebsordbog, et begyndelsesbogstav, en begynderbog, en betydningsordbog, en billedbog, en billigbog, et bindebogstav, et blokbogstav, et bogbind, en bogbinder, et bogbinderi, en eller noget bogbinding, en bogbus, en bogfører, noget bogføring, en bogføringspligt, et bogføringsår, en boghandel, en boghandler, en bogholder, noget bogholderi, en bogklub, en boglade, en bogladepris, en bogorm, en bogreol, en bogsamler, en bogsamling, et bogstav, en bogstavering, et bogstavrim, en bogstavrække, en bogstavskrift, en bogstøtte, noget bogstøv, et bogtryk, en bogtrykker, noget bogtrykkerkunst, et bogtrykkeri, en bogvirus, en børnebog, en børneboghandel, en børneboghandler, en børnebogsforfatter, en børnesangbog, en dagbog, et dagbogsblad, en dagbogsforfatter, en dagbogsform, en dagbogsoptegnelse, en drejebog, en drejebogsforfatter, en fagbog, en fagbogsforfatter, en fagtelefonbog, en forlagsboghandel, en forlagsboghandler, en fremmedordbog, et fugebogstav, en fuglehåndbog, en grundbog, en gæstebog, en historiebog, en hovedministerialbog, en hvidbog, en højskolesangbog, en håndbog, en kassebog, en kassebogsafstemning, en kirkebog, en kogebog, en kontraministerialbog, en krigsdagbog, en kunstbog, en logbog, et logbogsuddrag, en lokaltelefonbog, en lommebog, en lærebog, en læsebog, en malebog, en maskinbogføring, en ministerialbog, en navnetelefonbog, en notesbog, en ordbog, en ordbogsredaktør, en poesibog, en pornobog, en regnskabsbog, en rejsehåndbog, en retrogradordbog, en retsbog, en retsbogsudskrift, en retskrivningsordbog, en rimordbog, en salmebog, en sangbog, en scrapbog, en skibsdagbog, en slægtsbog, en soldaterbog, en stambog, en stambogsfører, en specialordbog, en spændingsbog, en studiehåndbog, en tegnebog, en telefonbog, en tingbog, en tingbogsattest, en tingbogsoplysning, en tosprogsordbog, en voksenbog, en voksenbogsforfatter, en årbog LEDDANNELSER: Bogen om det som er, bogstavelig talt, bogstaveligt talt, efter bogstaven, Glemmebogen, Højskolesangbogen, kreativ bogføring, krøllede bogstaver (fraktur), Kære Dagbog, lige efter bogen, lille bogstav (minuskel), Livets Bog, lovens bogstav, lukket bog, stort bogstav (majuskel), stumt bogstav, åben bog UDSAGNSORD: at boge, at bogføre, at bogstavere UDSAGNSLED: at nogen bogfører noget, at nogen lader noget gå i glemmebogen, at nogen fører bog over noget, at nogen fører noget til bogs, at nogen kommer i den sorte bog, at nogen taler med store bogstaver (om noget til nogen), at noget ikke står i ens eller nogens ordbog TILLÆGSORD: boglig, bogstavelig, bogstaveret

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'hånd' et meget gammelt ord der indgår indgår i mange orddannelser og faste og løse led
ubestemt	en hånd	en venlig fremrakt hånd betyder fred i de fleste menneskelige kulturer
bestemt	den hånd	den venlige fremrakte hånd betyder fred i de fleste menneskelige kulturer
bekendt	hånden	hånden, der venligt strækkes frem, signalerer fred i de fleste kulturer
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle hænder	skuespillerinden hørte den tordnede lyd af publikums vildt klappende hænder
bestemt	de hænder	de mange vildt begejstrede klappende hænder blev ved og ved
bekendt	begge hænderne	Thorulf bar da Thorhalla så at sige på hænderne gennem livet
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en hånds	en gammel rynket hånds åretegning ses tydeligere, end en ung hånds gør
bestemt	den hånds	den gamle rynkede hånds åretegning ses tydeligere, end den unge hånds gør
bekendt	håndens	håndens rynkede åretegning ses tydeligre på den gamle end den unge hånd
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle hænders	men med nogle flere nye energiske hænders indsats lykkedes det at levere varen
bestemt	de hænders	ja med disse de nye energiske ekstra hænders indsats blev varen leveret til tiden
bekendt	begge hændernes	alle hændernes vinkende skov i luften vidnede om at forslaget havde fuld opbakning
NAVNEORD: en affaldshåndtering, en baghånd, en bygningshåndværker, en broderhånd, et damehåndboldhold, et databasehåndteringssystem, en fjendehånd, en forhånd, et forhåndsindtryk, en forhåndsomtale, en felthåndbog, en fuglehåndbog, et førstehåndsbekendtskab, en førstehåndsberetning, en førstehåndserfaring, et førstehåndsindtryk, et førstehåndskendskab, en førstehåndskilde, en førstehåndsoplevelse, en førstehåndsviden, et herrehåndboldhold, en højrehånd, et håndaftryk, noget håndarbejde, en håndarbejdslærerinde, en håndbajer, en håndbog, en håndbold, en håndboldskamp, en håndboldsspiller, en håndbruser, et håndelag, en håndevending en håndflade, en håndfuld, en håndfæstning, et håndgemæng, en eller noget håndgerning, en håndgranat, en håndgribelighed, en håndhævelse, en håndhæver, nogle håndjern, et håndkantslag, et håndkantsslag, et håndklæde, et håndkøb, noget håndkøbsmedicin, et håndkøbsudsalg, en håndlanger, et håndled, en eller nogen håndlotion, en håndmad, en håndpant, nogle håndpenge, en håndryg, en håndsbred, en håndskrift, en håndskriftsprøve, en håndskriftsamling, et håndskydevåben, et håndslag, en håndsoprækning, en håndspålæggelse, en håndsrækning, en håndstand, et håndsving, et håndtag, en håndtaske, en håndtering, en håndterlighed, et håndtryk, en håndvask, noget håndværk, en håndværker, et håndværksfag, en håndværksmester, et håndvåben, nogle håndører, en jernhånd, noget kunsthåndværk, en kunsthåndværker, en kyshånd, en lovhåndskrift, en mellemhånd, en ordenshåndhæver, en rejsehåndbog, en eller noget rundhåndethed, en studiehåndbog, noget tømrerhåndværk, en underhåndsaftale, et underhåndssalg, en venstrehånd, noget venstrehåndsarbejde LEDDANNELSER: af hånde, alle hånde, Allehånde, de islandske håndskrifter, efterhånden som, en jernhånd i en fløjlshandske, fra første hånd, en god hånd, et gyldent håndtryk, en hjælpende hånd, en højre hånd, hals- og håndsret, hånd i hanke, hånd i hånd, i en håndevending, i hænde, i hånden, i gode hænder, lige for hånden, lige ved hånden, med kyshånd, med let hånd, med rund hånd, på egen hånd, på forhånd, på hånden, på rede hånd, på tomandshånd, salg under hånden, under hånden UDSAGNSORD: at håndhæve, at ihændehave, at håndplukke, at håndtere UDSAGNSLED: at nogen anholder om nogens hånd, at nogen bindes på hænder og fødder (af noget eller nogen), at nogen dør for egen hånd, at nogen dør for fjendehånd, at nogen er eller sidder i baghånden, at nogen falder for fjendehånd, at nogen falder i fjendehånd, at nogen får noget i hænde, at nogen får noget fra hånden, at nogen giver en hjælpende hånd, at nogen giver (nogen) en broderhånd, at nogen giver nogen hånden, at nogen giver (nogen) en hånd med noget, at nogen giver nogen en håndsrækning, at nogen gnider sig i hænderne, at nogen gør noget på egen hånd, at nogen gør noget i en håndevending, at nogen går hånd i hånd, at nogen går til håndbold, at nogen har en heldig hånd, at nogen har hånd i hanke med nogen eller noget, at nogen har hænderne fulde, at nogen har noget i baghånden, at nogen har nogen eller noget i sin hule hånd, at nogen har noget lige ved hånden, at nogen har noget på hånden, at nogen har noget på rede hånd, at nogen holder hånden over nogen, at nogen håndplukker nogen eller noget, at nogen håndhæver noget, at nogen ikke kan se en hånd for sig, at nogen kaster håndklædet i ringen, at nogen kommer på mellemhånd, at nogen kommer på tomandshånd med nogen, at nogen lever fra hånden i munden, at nogen lægger hånd på nogen, at nogen lægger sidste hånd på noget, at nogen lægger sin klamme hånd på noget, at nogen ryster på hånden, at nogen rækker (nogen) en broderhånd, at nogen rækker (nogen) en hjælpende hånd, at nogen sidder med hænderne i skødet, at nogen slår hånden af nogen, at nogen spiller håndbold, at nogen spiser af hånden, at nogen stikker hånden i en hvepserede, at nogen tager hånd om nogen eller noget, at nogen tager imod noget med kyshånd, at nogen tager skeen i den anden hånd, at nogen vasker sine hænder (angående nogen eller noget), at nogle giver hinanden håndslag på noget, at noget får overhånd (over nogen eller noget), at noget kommer fra nogens hånd, at noget ligger nogen lige for hånden, at noget erklæres under nogen hånd, at noget passer som hånd i handske, at noget tager overhånd (over nogen eller noget) TILLÆGSORD: andenhånds, forhåndenværende, højrehåndet, håndfast, håndgangen, håndgribelig, håndlavet, håndplukket, håndskreven, håndsky, håndterlig, (kejthåndet), lethåndterlig, overhåndtagende, rundhåndet, sværthåndterlig, venstrehåndet, uhåndgribelig, uhåndterlig BIORD: efterhånden, underhånden

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'ko' et gammelt ord for en gammel menneskepartner
ubestemt	en ko	der står en stor, sortbroget ko derovre med et stort flot yver
bestemt	den ko	den store sortbrogede ko, der står derovre, har nogle gode patter
bekendt	koen	koen, der står derovre, har et godt, stort mælkeydende yver
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle køer	nogle sultne køer går og gumler græs derhenne på engen
bestemt	de køer	alle de sultne køer, som står der og gumler græs, skal malkes her til aften
bekendt	begge køerne	alle malkekøerne på marken gik sindigt hen til porten og hjem i stalden
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en kos	en ordentlig malkekos yver har fire gode patter, der kan strinte mælk
bestemt	den kos	den ordentlige malkekos yver har fire gode patter, der alle giver mælk
bekendt	koens	koens fire gode patter giver alle sammen godt med mælk under malkningen
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle køers	nogle danske malkekøers gener er blandet sammen af mange forskellige kvægfamilier
bestemt	de køers	de berømte røde og sortbrogede malkekøers mælk regner vi for verdens bedste mælk
bekendt	begge køernes	alle køernes kropsvarme medvirkede til at opvarme jernalderens langhuse om vinteren
NAVNEORD: en elgko, en kamelko, et koben, en kobjælde, en kodriver, noget kogalskab, et kohorn, en kokasse, noget komælk, en kostald, et koøje, en kælveko, en malkeko LEDDANNELSER: en hellig ko, ingen ko på isen UDSAGNSLED: at nogen er som to røde køer sammen TILLÆGSORD: koagtig

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL
Bemærkninger til ordet: 'kraft' et meget gammelt ord med mange betydninger (multiordinalt) som indgår i mange orddannelser og faste led ikke at forveksle med sygdommen 'en eller noget kræft'
ubestemt	en kraft	Thor anvender ofte en nærmest overmenneskelig kraft til at beskytte os mennesker
bestemt	den kraft	sin nærmest overmenneskelige kraft anvender Thor tit til at beskytte os mennesker
bekendt	kraften	kraften, som Thor anvender for at værne slægterne, er faktisk overmenneskelig
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL
ubestemt	nogle kræfter	at tappe naturens vedvarende kræfter for energi blev menneskehedens formål
bestemt	de kræfter	energien fra de naturlige vedvarende kræfter drev snart hele den moderne verden
bekendt	begge kræfterne	nu lægger vi alle alle kræfterne i det næste træk!
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL
ubestemt	en krafts	en ukendt måske farlig krafts indvirkning på menneskekroppen bør undersøges nøje
bestemt	den krafts	denne ukendte måske farlige krafts indvirkning på kroppen skal nøje undersøges
bekendt	kraftens	kraftens måske farlige og ukendte virkning på kroppen blev undersøgt og imødegået
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL
ubestemt	nogle kræfters	hun følte tydeligt nogle modstridende kræfters kamp udfolde sig i sit indre
bestemt	de kræfters	de samvirkende kræfters træklinjer gjorde det let at flytte den tonstunge sten
bekendt	begge kræfternes	han studerede kræfternes parallelogram i mange år
NAVNEORD: en arbejdskraft, noget atomkraft, en centrifugalkraft, Centrifugalkraften, en centripetalkraft, Centripetalkraften, en datakraft, en drivkraft, noget elkraft, en førstekraft, en eller noget gennemslagskraft, en gnidningskraft, en eller noget grokraft, en handlekraft, en hovedkraft, en kraftanstrengelse, et kraftben, en krafted, et kraftfelt, noget kraftfoder, en kraftkilde, en kraftoverføring, et kraftoverskud, en kraftpræstation, en kraftprøve, et kraftspring, et kraftværk, en købekraft, nogle landstridskræfter, en livskraft, nogle lærerkræfter, nogle luftstridskræfter, en maskinkraft, en modstandskraft, en muskelkraft, nogle produktivkræfter, en skaberkraft, en slagkraft, en stemmekraft, noget suppekraft, nogle søstridskræfter, en tyngdekraft, Tyngdekraften, noget vandkraft, noget vindkraft LEDDANNELSER: for fuld kraft, kræfternes frie spil, højrekræfter, venstrekræfter UDSAGNSLED: at nogen kommer til kræfter, at noget sker i kraft af noget, at en bestemmelse er i kraft eller er ude af kraft, med tilbagevirkende kraft, kraft knuse mig, krafteder og manen TILLÆGSORD: kraftig, kraftesløs, kraftfuld BIORD: kraftigt, kraftesløst, kraftfuldt

GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL konsonantfordobling i bekendt
Bemærkninger til ordet: 'nat'
ubestemt	en nat	under en skøn, lang og vild nat med elskov besluttede de sig for et parforhold
bestemt	den nat	efter den skønne, lange og vilde nat med elskov blev de forlovede
bekendt	natten	efter elskovsnatten, der var skøn, lang og vild, blev de senere gift
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-er' '-er' & '-erne' FLERTAL '-t' konsonantfordobling
ubestemt	nogle nætter	efter mange mørke vinternætter fik de endelig igen mange skønne lyse sommernætter
bestemt	de nætter	efter de første nætter følte de sig hjemme, nu startede de rolige nætter i det nye hus
bekendt	begge nætterne	sommernætterne svandt hen, snart kom mørket og vinternætterne tilbage
GRUNDFORM 1A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL dobbelt '-t' i bekendt
ubestemt	en nats	under en skøn, lang og vild nats elskov besluttede de sig for et parforhold
bestemt	den nats	efter den skønne, lange og vilde nats elskov blev de snart forlovede
bekendt	nattens	efter elskovsnattens sødme skiltes de elskende aldrig igen
GRUNDFORM 1A for navneord omlyd + '-ers' '-ers' & '-ernes' ejefald FLERTAL dobbelt '-t'
ubestemt	nogle nætters	efter nogle flere nætters heftige sabotage lykkedes det at sætte stop for den våbenfabrik
bestemt	de nætters	de to nætters bombeaktioner stoppede giftfabrikken, og gjorde det svært at forsikre den
bekendt	begge nætternes	alle forårsnætternes søde minder vældede ind over Danjal Nybergs "Returruter"
NAVNEORD: en brudenat, en bryllupsnat, en julenat, en midnat, en midnatssol, en midnatstid, noget natarbejde, et natbord, et natblus, en natbus, en natbusbillet, nogle natbriller, en natcafé, en natcreme, en natdragt, et natdyr, noget natfiskeri, en natfilmfestival, noget natfotografering, et nathold, et nathospital, en nathimmel, en nathue, en natjager, en natkikkert, en natkirke, en natkjole, en natklokke, en natklub, et natklubdiskotek, en natklubdørvogter, en natklubejer, en natklubgæst, et natkvarter, en natlampe, et natlogi, en natlys, et natlys, en natlæge, et natløb, noget natmad, en natmus, nogle natpenge, en natportier, en natpotte, et natpåfugleøje, en natravn, en natskjorte, en natskygge, nogle natsokker, en natsommerfugl, en natsværmer, en natsænkning, en natsænkningsautomatik, et natsænkningsapparat, en nattakst, et nattegn, en eller noget nattefrost, en nattehimmel, et natteliv, et eller noget nattely, en natteravn, en nattergal, en nattergalerede, noget nattergalesang, en nattergaletur, noget nattero, noget natteroderi, et nattesæde, en eller noget nattesøvn, en nattetid, en nattetide, en nattetime, en nattevagt, en nattevandrer, et nattillæg, et nattog, noget nattøj, en natugle, en natvarmestue, en natviol, en natvægter, en natvægterstav, en nytårsnat, en overnatning, en påskenat, en sommernat, en tropenat, en vågenat LØSE LEDDANNELSER: dagsnavn + nat (søndag nat, fredag nat) LEDDANNELSER: de lyse nætter, dyrlægens natmad, først på natten, godnat!, i nat, i går nat, midnat, natten er vor egen, natten igennem, natten lang, natten over, natskyggefamilien, (midt) om natten, sidst på natten, sidste nat, som nat og dag, ved nat, ved midnatstid, ved nattetide UDSAGNSORD: at overnatte UDSAGNSLED: at det er nat med nogen, at nogen er en nathue, at nogen gør nat til dag, at nogen tager natten til hjælp TILLÆGSORD: natlig, natteblind

Der findes - som bemærket ovenfor - vistnok ikke nogle intetkønsord bøjede efter grundform 1A, hvorfor skemaet ikke anføres.

<	Navneord bøjede med '-erne' og med omlyd & '-erne'
	Substantiver: Grundform 1 & 1A
	Regler	Side A-B-C	Side A	Side B	Side C

Grundform 1 for navneord i ental (singularis)
FORM:	ubestemt	bestemt	bekendt
Fælleskøn	en ...	den ...	...en
Intetkøn	et ...	det ...	...et

Grundform 1A for navneord i ental (singularis)
FORM:	ubestemt	bestemt	bekendt
Fælleskøn	en ...	den ...	...en

Grundform 1A ental fælleskøn (utrum)
Ental:	ubestemt	bestemt	bekendt
Fælleskøn	en ...	den ...	...en
gud	en and	den and	anden
Grundform 1A ental intetkøn (neutrum)
Intetkøn	et ...	det ...	...et
-	findes nok ikke

Grundform 1 for navneord i flertal (pluralis)
Den 1. grundform				ubestemt	bestemt	bekendt
Grundform 1	-er	-er	-erne	nogle ...er	de ...er	begge ...erne

Grundform 1A for navneord i flertal (pluralis)
Den 1. grundforms underform					ubestemt	bestemt	bekendt
Grundform 1A	omlyd +	-er	-er	-erne	nogle ...er	de ...er	begge ...erne

Grundform 1 ental fælleskøn (utrum)
Ental:	ubestemt	bestemt	bekendt
Fælleskøn	en ...	den ...	...en
gud	en gud	den gud	guden
Grundform 1 ental intetkøn (neutrum)
Intetkøn	et ...	det ...	...et
træ	et træ	det træ	træet

Grundform 1 for navneord af fælleskøn (utrum)
ENTAL	ubestemt	bestemt	bekendt
en/ ...en	en ...	den ...	...en
gud	en gud	den gud	guden
Grundform 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne'
FLERTAL	ubestemt	bestemt	bekendt
-er/-erne	nogle ...er	de ...er	begge ...erne
gud	nogle guder	de guder	begge guderne

GRUNDFORM 1 for navneord '-er' '-er' & '-erne'
Flertalsformerne for begge køn:
FORM:	ubestemt	bestemt	bekendt
-er/-erne	nogle ...(e)r	de ...(e)r	begge ...(e)rne
gud	nogle guder	de guder	begge guderne
kvinde	nogle kvinder	de kvinder	begge kvinderne
træ	nogle træer	de træer	begge træerne
avis	nogle aviser	de aviser	begge aviserne

GRUNDFORM 1A for navneord
Stærke flertalsformer 1A omlyd + '-er' '-er' & '-erne'
FORM:	ubestemt	bekendt	bestemt
omlyd	...er	de ...er	begge ...(e)rne
hånd	nogle hænder	de hænder	begge hænderne
ko	flere køer	de køer	alle køerne
and	flere ænder	de ænder	begge ænderne

Navneord bøjede med '-erne' og med omlyd & '-erne'

Substantiver: Grundform 1 & 1A

grundform1: 'en/et' 'den/det' '-en/-et' & '-er' '-er' & '-erne':

grundform 1A: 'en/et' 'den/det' '-en/-et' & omlyd + '-er' '-er' & '-erne':