![]() |
Navneord bøjede med '-ene' og med omlyd og '-ene' |
|
||||
Substantiver: Grundform 3 & 3A |
||||||
Regler | Side A-B-C | Side B | Side C |
![]() |
|
![]() |
Fortegnelse: Navneord |
Navneord i sætningen |
Navneords bøjning |
Eksempler på bøjning af navneord efter Grundform 3 |
Eksempler på bøjning af navneord efter Grundform 3A |
Definition: Navneord: Navneord (substantiver) betegner Ting, Organismer og Tanker:
Ting (konkreter) 'noget mennesker kan tage fat i og føle på'
Organismer (eksistenser) 'nogen mennesker kan tage fat i og røre ved'
Tanker (abstrakter) 'noget mennesker ikke kan tage fat i og røre ved'
herunder:
handlinger, processer & egenskaber.
Navneord findes i et af to køn: enten fælleskøn eller intetkøn. Foranstillede kendeord og efterbundne bøjningselementer (determinativer & morfemer) angiver navneords køn, bestemthed & bekendthed samt tal. Der findes 3 grundformer og 2 underformer for navneords bøjning.
Grundform 3: Den mindst udbredte bøjningsform for navneord, kan kendes ved at den i ental bruger: 'en/et' og 'den/det' samt endelserne '-en' eller '-et' og i flertal ubestemt og bestemt ikke tilføjer nogen endelse overhovedet det såkaldt '[Ø]' (0-morfem, "nulmorfem" også kaldet "ingen endelse") samt i flertal bekendt tilføjer '-ene'.
fælleskøn: 'en ting - den ting - tingen - flere ting - de ting - alle tingene'
intetkøn: 'et svar - det svar - svaret - flere svar - de svar - alle svarene'
Som det tydeligt fremgår nedenfor findes der ikke særlig mange almindelig anvendte navneord i fælleskøn (utrum) bøjede efter Grundform 3 men nok en hel del navneord i intetkøn (neutrum) bøjede efter denne grundform.
Grundform 3A: Kan betragtes som en underform af Grundform 3. Denne form bruger de samme kendeord og endelser som Grundform 3, men Grundform 3A har også, når ordet bøjes i flertal, omlyd af den første medlyd (vokal) i ordet:
intetkøn: 'et barn - det barn - barnet - flere børn - de børn - alle børnene'
Fra den reviderede oversigt over almindelige navneord i moderne tid (2000ff) udarbejdet udfra Sprognævnets liste bøjes følgende navneord plus et par tilføjede skoleeksempler efter Grundform 3 & Grundform 3A:
fælleskøn:
en ting, en film, en slags, en is, en mus, en fjer, en sko
intetkøn:
et år, et liv, et folk, et par, et forhold, et ord, et spørgsmål, et løb, et fald, et fjernsyn, et forslag, et øjeblik, et folketing, et krav, et netværk, et lys, et tilfælde, et mål, et svar, et råd, et forsøg, et antal, et valg, et dyr, et udtryk, et hensyn, et ben, et hold, et behov, et flertal, et sprog, et tal, et ansvar, et spil, et flag, et lys, et bær, et får
fælleskøn:
en mand, en formand, en gås (en moder, en fader regnes af flere også til denne bøjning som en variant)
intetkøn:
et barn
Navneord bøjede efter Grundform 3 og 3A kan i alle ordenes former stå som eller indgå i led der danner:
grundled (subjekt) (sætningsnominalet (n))
genstandsled (objekt) (sætningsnominalet (N))
hensynsled (indirekte objekt) (sætningsnominalet (N))
omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) (n)
omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat) (N)
som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat) (N)
Endelig kan navneord (substantiver) jo så optræde i biordsled (adverbialer) og kan via bøjningsformer gøres til andre ordklasser (se evntuelt mere herom i Kapitlerne om Biord (adverbier) og Orddannlse (morfologi).
GRUNDFORM 3 - Ingen endelser & '-ene' |
GRUNDFORM 3A - omlyd + ingen endelser & '-ene' |
Udfyldningsformerne ental |
Udfyldningsformerne flertal |
Svage flertalsformer i ubestemt, bestemt & ubekendt bøjede efter Grundform 3:
Langt de fleste ord bøjede efter Grundform 3 står i intetkøn (neutrum) ofte ord dannede af udsagnsord med forstavelser af forholdsord eller biord: for eksempel 'et tilhold', 'et hensyn', 'et forslag', 'et forsøg', 'et sammenhold', 'et tilfælde', 'et samfund', 'et udtryk'
De fleste enstavelsesintetkønsord: for eksempel: 'et flag', 'et dyr', 'et får', 'et lys' eller med konsonantfordobling for eksempel: 'et bær', 'et tal', 'et par'
Mange enstavelsesord i fælleskøn (utrum): 'en mus', 'en sko', 'en fjer' 'en ting', 'en is'
Grundform 3 for navneord: Entalsformerne |
|||
FORM: |
ubestemt | bestemt | bekendt |
Fælleskøn | en ... | den ... | ...en |
Intetkøn | et ... | det ... | ...et |
Grundform 3 for navneord: Flertalsformerne |
|||||
De 5 grundformer |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
||
3 | ø | -ene | nogle ...[Ø] | de ...[Ø] | begge ...ene |
3A | omlyd + Ø | -ene | .nogle.. [Ø] | de ...[Ø] | begge ...ene |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' |
|||
Flertalsformerne for begge køn: |
|||
FORM: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
Ø-/-ene | nogle ... | de ... | begge ...(e)ne |
is | nogle is | de is | begge isene |
lys | nogle lys | de lys | begge lysene |
mus | nogle mus | de mus | begge musene |
bær | nogle bær | de bær | begge bærrene |
Grundform 3 fælleskøn (utrum) |
|||
Entalsformerne grundform 3 |
|||
Ental: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
Fælleskøn | en ... | den ... | ...en |
mus | en mus | den mus | musen |
fjer | en fjer | den fjer | fjeren |
Grundform 3 intetkøn (neutrum) |
|||
Entalsformerne grundform 3 |
|||
Ental: |
ubestemt | bestemt | bekendt |
Intetkøn | et ... | det ... | ...et |
flag | et flag | det flag | flaget |
lys | et lys | det lys | lyset |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) |
|||
ENTAL: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
et/ ...et | en ... | den ... | ...en |
lys | en fjer | den fjer | fjeren |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' |
|||
FLERTAL |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
-er/-erne |
nogle [Ø] | de [Ø] | begge ...ene |
fjer | nogle fjer | de fjer | begge fjerene |
Grundform 3 for navneord af intetkøn (neutrum) |
|||
ENTAL: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
et/ ...et | et ... | det ... | ...et |
lys | et lys | det lys | lyset |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' |
|||
FORM: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
-er/-erne | nogle [Ø] | de [Ø] | begge ...ene |
lys | nogle lys | de lys | begge lysene |
Stærke flertalsformer i ubestemt, bestemt og bekendt bøjede efter Grundform 3A:
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) |
|||
ENTAL |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
en/ ...en | en ... | den ... | ...en |
mand | en mand | den mand | manden |
GRUNDFORM 3A for navneord 'omlyd', '[Ø]', '[Ø] & '-ene' |
|||
FLERTAL |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
omlyd/ene |
nogle + [Ø] | de + [Ø] | begge ...ene |
mænd | nogle mænd | de mænd | begge mændene |
GRUNDFORM 3A for navneord af intetkøn (neutrum) |
|||
ENTAL: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
et/ ...et | et ... | det ... | ...et |
barn | et barn | det barn | barnet |
GRUNDFORM 3A for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' |
|||
FORM: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
omlyd/ene | nogle [Ø] | de [Ø] | begge ...ene |
børn | nogle børn | de børn | alle børnene |
Grundform 3A |
|||
Stærke flertalsformer: omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' |
|||
FORM: |
ubestemt |
bestemt |
bekendt |
omlyd | nogle ... | de ... | begge ...ene |
mand | nogle mænd | de mænd | begge mændene |
barn | flere børn | de børn | alle børnene |
gås | nogle gæs | de gæs | begge gæssene |
et ansvar, et antal, et behov, et ben, et bær, et dyr, et fald, en film, en fjer, et fjernsyn, et flag, et flertal, et folk, et folketing, et forhold, et forslag, et forsøg, et får, et hensyn, et hold, en is, et krav, et liv, et lys, et løb, en mus, et mål, et netværk, et ord, et par, et råd, et samfund, en sko, en slags, et spil, et sprog, et spørgsmål, et svar, et tal, et tilfælde, en ting/et ting et udtryk, et valg. et øjeblik, et år
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'ansvar' dette ord sammensat af forstavelsen 'an' plus navneordet 'et svar' bruges ikke meget i flertal og de foreslåede former bygger på bøjningen af 'et svar' | ||
ubestemt |
et ansvar | direktøren påtog sig gerne et tungt ansvar med at skaffe lønforhøjelser |
bestemt | det ansvar | direktøren tog gerne det tunge ansvar med at skaffe lønforhøjelser på sig |
bekendt | ansvaret | ansvaret for igen at have skaffet lønforhøjelser påtog direktøren sig gerne |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ansvar | (nogle typer ansvar kan altså bare ikke tørres af på andres ansvarsløshed) |
bestemt | de ansvar | (de nævnte typer edsansvar kan ikke bare afvises med ansvarsforflygtigelse) |
bekendt | begge ansvarene | (begge typer ansvar gælder medborgeransvaret så vel som strafansvaret) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et ansvars | et velplaceret ansvars egentlige formål ligger i en velhåndteret håndhævelse |
bestemt | det ansvars | det velplacerede ansvars egentlige formål lå i dets velhåndterede håndhævelse |
bekendt | ansvarets | ansvarets evindeligt aftørrede forflygtigelse kendetegnede dansk politik i de år |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ansvars | (nogle klart bedre former for sådanne ansvars fordelinger beror på konsensus) |
bestemt | de ansvars | (de klart bedste former for diverse ansvars fordeling kom af kompetencekonsensus) |
bekendt | begge ansvarenes | (alle ansvarenes beskrivelser blev skrevet af de ansvarlige) |
NAVNEORD: en eller den ansvarshavende, en ansvarsforsikring, et forældreansvar, et produktansvar, et strafansvar, et vidneansvar LEDDANNELSER: frihed under ansvar, på eget ansvar, uden ansvar UDSAGNSLED: at nogen har frihed under ansvar, at et tungt ansvar hviler på nogen, at nogen har eller tager ansvar for noget, at nogen fralægge sig ansvaret for noget, at nogen står til ansvar for noget (overfor nogen), at nogen deler ansvaret for noget med nogen, at nogen pålægger nogen ansvaret for noget TILLÆGSORD: ansvarsbevidst, ansvarsfri, ansvarsfuld, ansvarshavende, ansvarsløst, forældreansvarlig, produktansvarlig, uansvarlig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-l' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'antal' sammensat af forstavelsen 'an' og navneordet 'et tal' af betydningsmæssige grunde ses flertalsformerne ikke så ofte men kan underforstås i entalsformen (se eventuelt endvidere ordet 'et tal' her) | ||
ubestemt |
et antal | vi talte et større antal opmødte gæster end ved sidste års begivenhed |
bestemt | det antal | vi talte ved årets begivenhed det største antal opmødte gæster nogensinde |
bekendt | antallet | antallet af opmødte gæster toppede ved årets begivenhed i forhold til tidligere |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle antal | (nogle forskellige antal af trækfugle kom ind over det sydlige Sjælland på vej nordpå) |
bestemt | de antal | (de store antal trækfugle der krydser over Østersøen observeres ofte af fuglekiggere) |
bekendt | begge antallene | (alle antallene blev opgjort som et samlet antal) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
et antals | (et givent antals samlede mængde kan beregnes med en passende formel) |
bestemt | det antals | (det givne antals samlede mængde blev beregnet med den passende formel) |
bekendt | antallets | (timeantallets støtte stigning tydede på at huslæreren fik lært eleven noget) |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle antals | (nogle nye antals opgørelser viste at både sangfuglenes antal og kragefugles steg) |
bestemt | de antals | (de nye antalsopgørelser viste at både sangfugleantallet og kragefugletallet steg) |
bekendt | begge antallenes | (alle antallenes størrelse varierer med plus minus 5%'s usikkerhedsmargin ) |
NAVNEORD: et deltagerantal, et timeantal TILLÆGSORD: antalsmæssig, antalsvis |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'behov' sammenlign med 'et krav' eksisterer også som udsagnsordet 'at behøve' | ||
ubestemt |
et behov | mennesker har et stort behov for at elske og at blive elsket, som Hun opfylder |
bestemt | det behov | det store behov for at elske og at blive elsket, mennesker har, opfylder Hun |
bekendt | behovet | alle mennesker kan opfylde behovet for at elske og at blive elsket i Hende |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle behov | mennesker har da helt klart nogle helt legitime basale behov for fred og ro |
bestemt | de behov | de helt legitime basale behov for fred og ro har de mennesker i Danmark da fået opfyldt |
bekendt | begge behovene | alle behovene, som jeg opfylder, springer af kravene, som Hun stiller, og derfor elsker vi |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et behovs | hun havde et ganske veldefineret stort behovs mod på at få den slags i orden |
bestemt | det behovs | hun havde dette ganske veldefinerede store behovs lyst til at få det i orden |
bekendt | behovets | læringsbehovets umiddelbare opfyldelse betød, at du nu endelig kunne slappe af |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle behovs | Dylans musik tilfredsstiler nogle basale behovs krav om melodi rytme og mening |
bestemt | de behovs | de umiddelbare behovs tilfredsstillelse afslører snart de dybereliggende behovs krav |
bekendt | begge behovenes | alle behovenes påfølgende tilfredsstillelse betød meget for kunstnerkongens hjertefred |
NAVNEORD: en behovsafdækning, en behovsanalyse, en behovspyramide, en behovsteori, en behovstilfredsstillelse, en behovsundersøgelse, et husbehov, et kontaktbehov, et pasningsbehov, et plejebehov LEDDANNELSER: efter behov, til husbehov UDSAGNSORD: at behøve UDSAGNSLED: at nogen eller noget har behov for noget, at nogen har noget behov, at nogen har noget til husbehov TILLÆGSORD: behovsmæssig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'ben' et meget gammelt ord med flere betydninger (multiordinalt) der indgår i rigtig mange orddannelser og i sammensatte led og findes som udsagnsord og tillægsord | ||
ubestemt |
et ben | giv dog hunden et stort blodigt kødben at gnave i! |
bestemt | det ben | vi gav så hunden det store blodige kødben at gnave i |
bekendt | benet | benet, som vi gav hunden at gnave i, er stort og blodigt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ben | der ligger vist endnu nogle velbevarede menneskeben her bag højens bautasten |
bestemt | de ben | nu hviler deres ben bag højens bautasten, indtil arkæologen udgraver de gamle ben |
bekendt | begge benene | arkæologerne havde svært ved at holde begge benene på jorden, da de fandt benene |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et bens | antikvitetshandleren beundrer et fornemt antikt bordbens finpolering |
bestemt | det bens | det fornemme antikke bordbens finpolering beundrede antikvitetshandleren |
bekendt | benets | bordbenets fornemme finpolering blev professionelt beundret af kræmmeren |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle bens | han så bare nogle flotte, kvindelige bens fremadskridende bevægelser og gik i koma |
bestemt | de bens | så snart han så de flotte, kvindebens yndige bevægelse fik han lyst til en løbetur |
bekendt | begge benenes | benenes faste lår og lægmuskler vakte beundring blandt modellens kunder |
NAVNEORD: et albueben, et bagben, nogle barnsben, noget benarbejde, et benbrud, en benende, noget bengnaveri, et benhus, nogle benklæder, noget benmel, en benpibe, en benrad, et benspænd, et bentøj, en benvarmer, et bordben, et brystben, et bukseben, et bækkenben, noget elfenben, Elfenbenskysten, et elfenbenstårn, et fiskeben, et firben, et flueben, et forben, et gnaveben, et gummiben, nogle gåben, et haneben, et haleben, et kindben, et koben, et kraveben, et kæbeben, et kødben, et kønsben, et lamseben, et lårben, et næseben, et nøgleben, et pandeben, et passerben, nogle revelsben, et ribben, en ribbenssteg, et skamben, et skinneben, et skinnebensbrud, et skinnebenssår, et spoleben, et stankelben, et stoleben, er støtteben, et tusindben, noget tyndbenethed, et vingeben, et vinkelben, LEDDANNELSER: fra barnsben (af), et åbent benbrud, nogle benfrie sild, på gåben, til bens UDSAGNSORD: at bene, at forbene, at udbene UDSAGNSLED: at nogen bener af sted, at noget går gennem marv og ben, at nogen er som skind og ben, at nogen har begge ben på jorden, at nogen har ben i næsen, at nogen har et ben i hver lejr, at nogen finder sine egne ben at stå på, at noget får ben at gå på, at nogen får nogen eller noget på benene (igen), at nogen får det forkerte ben ud af sengen, at nogen gør haneben til nogen, at nogen gør sig til bens, at nogen gør sig ud til bens, at nogen ikke får et ben til jorden, at nogen ikke vil sætte sine ben et sted, at nogen ikke ved hvilket ben vedkommende skal stå på, at nogen lander på (begge) benene, at nogen lever i et elfenbenstårn, at nogen skærer noget ind til benet, at nogen slæber på benene, at nogen springer ud i noget med samlede ben, at nogen spænder ben for nogen eller noget, at noget slår benene væk under nogen, at nogen stabler eller stiller eller får nogen op eller noget på benene, at nogen strækker benene, at nogen står på egne ben, at nogen står med ét ben i hver lejr, at nogen står med det ene ben i graven, at nogen sætter det lange ben foran, at nogen tager benene på nakken, at nogen tager nogen ved vingebenet, at nogen er på benene, at nogen ingen ben ser i noget, at nogen er godt til bens TILLÆGSORD: barbenet, benet, benfri, benhård, elfenbenshvid, enbenet, etbenet, forbenet, firbenet, hjulbenet, kortbenet, langbenet, letbenet, ligebenet, ottebenet, seksbenet, tobenet, trebenet, tyndbenet, udbenet |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-r' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'bær' et gammelt ord ikke at forveksle med nutid af udsagnsordet 'at bære' | ||
ubestemt |
et bær | undskyld, hr. må jeg byde Dem et stort, saftigt modent kirsebær? |
bestemt | det bær | undskyld, hr. må jeg byde Dem dette store, saftige modne kirsebær? |
bekendt | bærret | når den rigtigt foræder sig i bær, har den fugle frugtsaft over hele bærret |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle bær | lad os putte nogle flere frosne skovbær, jordbær og hindbær i den sunde saft-smoothie |
bestemt | de bær | de mange flere frosne blåbær, jordbær og hindbær gør den smoothie enormt sund |
bekendt | begge bærrene | alle bærerne i den skandinaviske fauna kan blive spist af den ene eller anden slags fugl |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
et bærs | et sødt velsmagende jordbærs konsistens nydes bedst med tungesmæk mod ganen |
bestemt | det bærs | det søde velsmagende blåbærs konsistens nydes bedst mellem tænder og tungespids |
bekendt | bærrets | med nye sorter blev både blåbærrets holdbarhed og bærrets sæson forlænget |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle bærs | nogle lækre små røde og halvbløde tørrede gojibærs tillokkende syn satte tænderne i vand |
bestemt | de bærs | de lækre små røde og halvbløde tørrede gojibærs tygning afgav en himmelsk smag |
bekendt | begge bærrenes | i denne her smoothie giver bærernes høje indhold af antioxidanter et godt kosttilskud |
NAVNE: Typer af bær f.eks.: aroniabær, bjørnebær, boysenbær, brombær, blåbær, enebær, galdebær, galnebær, gojibær, havtornbær, hindbær, hyldebær, jordbær, kirsebær, kragebær, laurbær, melbær, morbær, multebær, rønnebær, snebær, solbær, stikkelsbær, tranebær, tyttebær NAVNEORD: en aroniabærbusk, noget aroniabærsaft, noget aroniabærsirup, noget aroniabærmarmelade, noget aroniabørsyltetøj, en bærfrugt, en blåbærbusk, noget blåbærsaft, noget blåbærsuppe, noget blåbærsyltetøj, en boysenbærbusk, noget boysenbærmarmelade, noget boysenbærsyltetøj, et brombærkrat, noget brombærmarmelade, noget brombærsaft, noget brombærsyltetøj, en enebærbusk, en hindbærbusk, noget hindbæris, noget hindbærmarmelade, noget hindbærsyltetøj, noget hindbærtærte, noget hyldebærsaft, noget hyldebærsuppe, noget hyldebærvin, noget jordbærgrød, noget jordbærkage, noget jordbærmarmelade, en jordbærplante, noget jordbærsyltetøj, noget kirsebærmarmelade, noget kirsebærsaft, et kirsebærtræ, noget kirsebærvin, et laurbærblad, en laurbærkrans, en laurbærkransning, noget laurbærolie, et laurbærtræ, et morbærtræ, en multebærplante, noget rønnebærgelé, et rønnebærtræ, nogle skovhindbær, en skovhindbærplante, nogle skovjordbær, en skovjordbærplante, en snebærbusk, en solbærbusk, noget solbærrom, noget solbærsaft, en stikkelsbærbusk, noget stikkelsbærgelé, noget stikkelsbærgrød, nogle stikkelsbærben, nogle surkirsebær, nogle syltekirsebær, nogle sødkirsebær, en tranebærbusk, noget tranebærgelé, noget tranebærsyltetøj, noget tyttebærgelé, en tyttebærplante, noget tyttebærsaft, noget tyttebærsyltetøj LEDDANNELSER: jordbær med fløde, de er sure - sagde ræven om rønnebærerne, at rønnebærerne er sure, tørrede bær, tørrede te-bær, UDSAGNSORD: at laurbærkranse UDSAGNSLED: at nogen bliver rød i bærret, at nogen hviler på sine laurbær, at nogen får en på bærret, at nogen høster laurbær fra nogen for noget, at nogen laurbærkranser nogen (for noget), at nogen spiser kirsebær med de store, at nogen vinder laurbær for noget hos nogen TILLÆGSORD: enebærrøget, kirsebærrød, stikkelsbærbenet |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'dyr' ikke at forveksle med tillægsord som 'dyr' og 'dyrebar' | ||
ubestemt |
et dyr | fuglen efterligner et såret dyr og afleder således et sultent rovdyr fra redens dununger |
bestemt | det dyr | fuglen efterligner det sårede dyr og afleder sådan det sultne rovdyr fra redens dununger |
bekendt | dyret | dyret, ikke mindst menneskedyret, måtte immer ånde, drikke, æde, sove og forplante sig |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle dyr | der lever nogle rådyr i Dyrehaven og der findes endnu flere dyr i Zoologisk Have |
bestemt | de dyr | de vilde rådyr, der lever i Dyrehaven, og de fangne dyr i Zoo kan daglig ses af de besøgende |
bekendt | begge dyrene | dyrene i Dyrehaven og i Zoologisk Have tilses regelmæssigt af forstfolk og dyrepassere |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et dyrs | der lå nogle rester af et stort, sultent rovdyrs måltid i vejkanten |
bestemt | det dyrs | nogle rester af det store, sultne rovdyrs måltid lå i vejkanten |
bekendt | dyrets | menneskedyrets nummer, 666, blev aldrig glemt blandt Dyrets hemmelige tilbedere |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle dyrs | vi sporer nogle tidlige dyrs overlevelse frem til de nuværende dyrs vidtforgrenede familier |
bestemt | de dyrs | de anskudte dådyrs blodspor blev sørgmodigt snusende opledt af den gamle sporhund |
bekendt | begge dyrenes | alle dyrenes mange familier har tilpasset sig et liv på denne vidunderlige grøn-blå planet |
NAVNE: Bæltedyr, Desmerdyr, Dovendyr, Dådyr, Elsdyr, Muldyr, Murmeldyr, Næbdyr, Rensdyr, Rådyr, Stinkdyr, Tøffeldyr, Vilddyret, Det store Dyr, Dyrehaven, Dyrekredsen, Dyreriget, Dyreverdenen NAVNEORD: et avlsdyr, et bløddyr, en distriktsdyrlæge, et dovendyr, en dyreart, en dyreassistent, en eller noget dyrebeskyttelse, en dyrebeskyttelsesorganisation, en dyrefabel, et dyreforsøg, en dyrehave, et dyrehold, en dyrekølle, et dyreliv, en dyrepasser, en dyreryg, en eller noget dyreryg, en dyretæmmer, en dyreunge, en dyreven, en dyreverden, en eller noget dyriskhed, en dyrlæge, en dyrplager, et eller noget dyrplageri, et dyrskue, en dyrskueplads, en dyrskuepræmie, et fabeldyr, et flokdyr, et handyr, et hovdyr, et hundyr, et husdyr, et husdyrbrug, en husdyrbrugsforskning, en husdyrbrugskonsulent, et hvirveldyr, et hvirvelløst dyr, et infusionsdyr, et kloakdyr, et krebsdyr, et krondyr, et krybdyr, et kæledyr, et leddyr, et mappedyr, en muldyrhingst, en muldyrhoppe, et møgdyr, et nyttedyr, et pattedyr, et pelsdyr, noget pelsdyravl, en pelsdyravler, en pelsdyrfarm, et polypdyr, et pungdyr, en rensdyrslæde, et rovdyr, et skadedyr, et skaldyr, et snyltedyr, en stadsdyrlæge, et tamdyr, et tamrensdyr, et totemdyr, et trækdyr, et udyr, et ungdyr, et vilddyr, et værtdyr, et værtsdyr LEDDANNELSER: Dyrlægens Natmad TILLÆGSORD: dyrisk |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'fald' ordet har mange betydninger (multiordinalt) indgår i mange sammensatte ord med forstavelser for eksempel i ord som 'et anfald' og 'et bifald' samt med biord så som 'et udfald' og 'et indfald' og kommer af udsagnsordet 'at falde' der også indgår i mange sammensatte ord og leddannelser, der dog ikke inddrages i analysen her: | ||
ubestemt |
et fald | der noteredes fra morgenstunden straks et forventet fald i aktiekursen |
bestemt | det fald | det forventede fald i aktiekursen noteredes straks fra morgenstunden |
bekendt | faldet | faldet i aktiekurserne blev noteret fra morgenstunden og fulgtes af en stigning over middag |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fald | der skete nogle kraftige fald i temperaturen og efter flere temperaturfald isede søen til |
bestemt | de fald | efter de kraftige fald i temperaturen isnede sundet til og de følgende snefald dækkede det |
bekendt | begge faldene | alle faldene i temperaturen blev først noteret og isbryderne blev så straks tilkaldt |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et falds | et gennemsnitligt vandfalds vandmasser kan vel beregnes i mængde og tid!? |
bestemt | det falds | det gennemsnitlige vandfalds vandmasser findes slet ikke, hvilket vandfald mener du? |
bekendt | faldets | mængden af vandfaldets vandmasser varierer jo med smeltevandstiden og tørken |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle falds | efter nogle halvfarlige falds kun langsomt helende sår og skrammer fik hun en rollator |
bestemt | de falds | de gamle grammatiske falds kategorier blev afløst af funktionelle sprogbeskrivende termer |
bekendt | begge faldenes | begge faldenes historier bør ses symbolsk både Syndefaldet og Faldet fra Paradis |
NAVNEORD: noget affald, en affaldsforbrænding, en affaldsdynge, en affaldskværn, en affaldspose, en elle noget affaldssortering, en affaldsskakt, nogle affaldsstoffer, en affaldssæk, et afhængighedsfald (akkusativ og dativ, direkte og indirekte objekt) en anfald, noget atomaffald, et bifald, en bifaldsytring, et bortfald, et bundfald, et dødsfald, et ejefald (genitiv), en falddør, en faldgrube, en faldhøjde, en faldlem, et faldrør, en faldskærm, en faldskærmsjæger, en faldskærmssoldat, nogle faldskærmstropper, et faldskærmsudspring, en faldstamme, et forfald, en forfaldsdag, en forfaldsdato, en forfaldstid, et frafald, et genstandsfald (akkusativ objekt), et grundledsfald (nominativ subjekt), et henfald, en henfaldsproces, et hensynsfald (dativ indirekte objekt), et hjerteanfald, noget husholdningsaffald, et indfald, en indfaldsport, en indfaldsvej, en indfaldsvinkel, noget industriaffald, et knæfald, et ligfald, et løvfald, en løvfaldstid, et mandefald, et messefald, et møgfald, et nedfald, noget nedfaldsfrugt, et nævnefald (nominativ), et nødsfald, et overfald, en overfaldsmand, et prisfald, et sammenfald, noget slagteriaffald, et snefald, et sygdomsanfald, et syndefald, en syndefaldsberetning, et tilbagefald, et tillægsfald (genitiv), et tiltalefrafald, et tonefald, et tæppefald, et udfald, en udfaldsvej, en udfaldsvinkel, et vandfald LEDDANNELSER: i al fald, i alle fald, i alt fald, i bedste fald, i givet fald, i hvert fald, i hver tilfælde, ifald, knald eller fald, i modsat fald, i så fald, i hvert fald, radioaktivt henfald, radioaktivt nedfald, spredt bifald, stort bifald, øredøvende bifald, Syndefaldet UDSAGNSLED: (at nogen anfalder nogen), at nogen bifalder noget (nogen gør), at nogen får forfald, at nogen gør knæfald for nogen eller noget, at nogen melder forfald, at nogen eller noget står for fald, at noget bortfalder (fra noget) TILLÆGSORD: (falden, forfalden), indfaldende (modfalden), sammenfaldende |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'film' bøjes også 'en film' to films' har flere betydninger (multiordinalt) - endvidere ses ganske ofte anvendt et "fuge-s" i sammensate ord, dr normalt ikke har det: f.eks. 'en filmsstjerne' og 'en filmstjerne' | ||
ubestemt |
en film | vi har med stor fornøjelse set en skæg gammel sort-hvid film, der hedder 'Go West' |
bestemt | den film | vi har med stor fornøjelse genset den skægge gamle sort-hvid film, der hedder 'Go West' |
bekendt | filmen | siden filmen blev opfundet, har filmen fået en særplacering som familieunderholdning |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle film | Disney lavede førhen nogle siden berømte tegnefilm men også mange smukke naturfilm |
bestemt | de film | i dag laver Disney såvel de kendte tegnefilm som de mange sjove familiefilm |
bekendt | begge filmene | alle filmene fra Marx Brothers og fra Disney Studios har moret millioner af mennesker |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en films | en god films plot skal fortælles godt, og en interessant films billeder skal behage øjet |
bestemt | den films | den gode films plot skal fortælles godt , og den interessante films billeder behage øjet |
bekendt | filmens | filmens plot og billeder behager tilskuerne, så filmens placering som klassiker sikres |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle films | visse pornofilms erotiske perspektiv kan højne både kønskompetence og kropskunnen |
bestemt | de films | de bedste films fornøjelse sprang af de veldrejede filmplots øjenkære skuespillerudfoldelser |
bekendt | begge filmenes | overfladefilmenes beskyttende lag holdt dugdråberne på åkandebladet sammen |
NAVNEORD: en 3D-film, en actionfilm, en agentfilm, en B-film, en børnefilm, en dokumentarfilm, en gyserfilm, en farvefilm, en filmanalyse, en filmanmeldelse, en filmanmelder, en filmatisering, en filmbranche, et filmbureau, en filmbus, en filmby, en filmcensur, en filmcentral, et filmcitat, en filmdatabase, en filmdistributør, noget filmdownload, et filmepos, en eller noget filmen, en filmfejl, en filmfestival, en filmforestilling, en filmfotograf, en filmgalla, noget filmgear, en filmgenre, en filmguide, en eller noget filmhistorie, et filmhit, et filminstitut, et filmhus, en filmhøjskole, en filmindustri, en filminstruktør, en eller noget filmiskhed, et filmjob, en filmkalender, et filmkamera, en filmklassiker, et filmklip, en filmklipper, en filmklub, en filmkopi, en filmkonsulent, en filmkundskab, en filmlov, et filmlærred, et filmmagasin, et filmmarked, et filmmanuskript, noget filmmusik, et filmmuseum, et filmnavn, et filmnet, en filmnyhed, en filmoperatør, en filmoptagelse, en filmoversigt, en filmplakat, en filmportal, en filmpremiere, en filmpresse, en filmproduktion, en filmquiz, en filmquote, en eller noget filmredaktion, et filmredaktionsprogram, en filmrettighed, en filmrettighedshaver, en filmrolle, en filmrulle, en filmskole, en filmstjerne, en filmstrimmel, en filmstøtte, en eller noget filmteori, en filmtitel, en filmtrailer, en filmuddannelse, en filmudgivelse, en filmudlejning, et filmudsalg, en filmunderstøttelse, en filmundervisning, en filmverden, en eller noget filmvidenskab, et filmværksted, en filmæstetik, en filmårbog, en forfilm, en helaftensfilm, en kærlighedsfilm, en mikrofilm, en sciencefictionfilm, en smalfilm, et smalfilmskamera, en smalfilmsoptagelse, en pornofilm, en snuff-film, en spillefilm, en splatterfilm, en stumfilm, en stumfilmsstjerne, en talefilm, en tegnefilm, en titelvinderfilm, en tonefilm, en ungdomsfilm, en wildwestfilm LEDDANNELSER og NAVNE: sort-hvid film, Filmbranchen, Filmbyen, filmen knækker, Filmindustrien, Filmloven, Filmårbogen, Statens Filmcentral UDSAGNSORD: at filme, at filmatisere UDSAGNSLED: at nogen filmer med nogen, at nogen filmatiserer noget TILLÆGSORD: filmisk, filmatiserbar, filmglad |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'fjer' et meget gammelt ord ikke at forveksle med 'fjern' og 'en fjert' | ||
ubestemt |
en fjer | der ligger en lang brunstribet fjer, den kommer fra en fasanhøne |
bestemt | den fjer | den lange brunstribede fjer der kommer fra en fasanhøne, som skifter fjer |
bekendt | fjeren | fjeren, som vi fandt på fælleden, kom i hatten sammen med fjeren fra stranden |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fjer | jeg fandt igen i dag nogle smukke rene skadefjer og også nogle flotte sorte duefjer |
bestemt | de fjer | disse gåsedunsfjer og edderfugledunsfjer regnes for de overhovedet bedste dynefjer |
bekendt | begge fjerene | alle yderfjerene skal hver dag pudses og passes, det ved enhver fjeret fugl |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en fjers | det kan være svært at beskrive en kompliceret vingefjers struktur |
bestemt | den fjers | den fjers farvespil fortæller mig, at den fjers ejer var en skovskade, der fældede fjer |
bekendt | fjerens | halefjerens længde hos hannen betyder meget for svalehunnen |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fjers |
alle fjers sidestråler skal glattes i hak engang imellem, fjers daglige pleje betyder meget |
bestemt | de fjers | den fjers farver fortæller mig, at de har tilhørt en skovskade |
bekendt | begge fjerenes | halefjerenes længde hos hannen betyder meget for svalehunnen |
NAVNEORD: en brystfjer, en dækfjer, en fjerbold, et fjerboldspil, en fjerboa, en fjerbregne, en fjerbusk, et fjerdun, noget fjergræs, et fjerkræ, noget fjerkræavl, et eller noget fjerkræopdræt, en fjerkræsaks, et fjerkræslagteri, en fjerpen, en fjerpose, en fjersky, en fjervifte, noget fjervildt, nogle fjervinger, en fjervægt, en fjerørering, en halefjer, en issefjer, en konturfjer, en pennefjer, et trådfjer, en sidefjer, en styrefjer, en svingfjer, en vingefjer, en yderfjer LEDDANNELSER: en fugleart + fjer (en duefjer, en fasanfjer, en gråspurvefjer, en skadefjer, en solsortefjer, en ørnefjer og så videre) UDSAGNSLED: at nogen får en fjer i hatten (på grund af noget), at nogen har en lille fjer på, at nogen kommer ud af fjerene, at nogen smykker sig med lånte fjer, at noget rager nogen en fjer TILLÆGSORD: fjeret, fjerlet, fjertæt, |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'fjernsyn' sammensat af tillægsordet 'fjern' og navneordet 'et syn' moderne ord der indgår i mange orddannelser, det internationale ord 'television' forkortet 'TV, sammensat af de samme to ord | ||
ubestemt |
et fjernsyn | Olsens køber snart et flot, nyt fjernsyn, et kæmpestort fladskærmsfjernsyn |
bestemt | det fjernsyn | det flotte, nye fjernsyn, det kæmpestore fladskærmsfjernsyn har Olsens lige købt |
bekendt | fjernsynet | efter at fjernsynet kom, gik der først støv siden mus og mug i de gamle spil |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fjernsyn | the Who holdt meget af at smadre nogle gamle fjernsyn med økser under showet |
bestemt | de fjernsyn | de smadrede fjernsyn fik de unge tilskuere til at elske poporkestret the Who |
bekendt | begge fjernsynene | fjernsynene som the Who smadrede blev skrevet på koncertarrangørens regning |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et fjernsyns | man så nu blot et blåt flimrende fjernsyns skær i en engang så hyggelig familiestue |
bestemt | det fjernsyns | man så nu blot det blåt flimrende fjernsyns lys i de førhen så hyggelige familiestuer |
bekendt | fjernsynets | fjernsynets betydning skal hverken over eller undervurderes på det gode og dårlige |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fjernsyns | der lå så nogle gamle udrangerede fjernsynskasser på landets lossepladser |
bestemt | de fjernsyns | de første sort-hvid fjernsyns skærme lyste lidt efter lidt op i 1950ernes danske stuer |
bekendt | begge fjernsynenes | begge fjernsynenes fladskærme havde fuld HD opløsning men endnu ikke 3D i 2000 |
NAVNEORD: et farvefjernsyn, et fladskærmsfjernsyn, en fjernsynsantenne, et fjernsynsapparat, et fjernsynsbord, et fjernsynsdirektiv, en fjernsynsfabrik, en fjernsynsforening, en eller noget fjernsynshistorie, en fjernsynskanal, en fjernsynslicens, et fjernsynsmøbel, en fjernsynsnarkoman, en fjernsynspris, et fjernsynsprogram, et fjernsynssignal, en fjernsynsskærm, en fjernsynsstation, et fjernsynsstik, en fjernsynstale, en fjernsynsteknikker, et fjernsynstårn, en fjernsynsudsendelse, et plasmafjernsyn LEDDANNELSER: et sort-hvid fjernsyn, Fjernsynsdirektivet UDSAGNSLED: at nogen ser noget i fjernsynet TILLÆGSORD: fjernsynsagtig, fjernsynsmæssig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'flag' ordet har mange betydninger (multiordinalt) og indgår i en del sammensatte ord og faste og løse leddannelser, der ikke forveksles med 'en flage' og 'at flagre' oprindeligt brugtes ordet 'et mærke' men fremmedordet 'et flag' bruges nu alment | ||
ubestemt |
et flag | når jeg ser et rødt flag smælde med tre gule prikker i, ser jeg noget jeg kan li' |
bestemt | det flag | når jeg ser det røde flag smælde og det flag:Dannebrog tilmed, så flages min tid og sted |
bekendt | flaget | endelig kunne christianitterne da hejse flaget over deres egen oase i storbyen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle flag | vi skal også huske at sætte nogle festlige flag i fødselsdagskagen og foran døren |
bestemt | de flag | både de festlige små flag i fødselsdagskagen og også de store foran døren, har vi husket |
bekendt | begge flagene | flagene foran døren er store, mens flagene i fødselsdagskagen er små |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et flags | et ægte gammelt kaperflags design havde nu altså et hvidt kors på rød baggrund |
bestemt | det flags | det flags konger krævede betaling af Sundtold eller brugte rå drabsvold |
bekendt | flagets | flagets tidlige historie handler om at spærre vej, kræve betaling og udnytte folk |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle flags | nogle gamle nationalflags kendetegn gør dem svære at tegne for eksempel Ravnebanneret |
bestemt | de flags | de første flags historie hænger uløseligt sammen med kristen kongemagts krigsførelse |
bekendt | begge flagenes | nationalflagenes moderne udformning bruges mest omkring sprogkultur og sportskampe |
NAVNEORD: et bekvemmelighedsflag, et dannebrogsflag, en eller noget dobbeltflagning, et dødningeflag, en flaganimation, en flagbajer, en flagbutik, en flagbøje, en flagdag, en flagdug, en flagfabrik, en flagguirlande, en flaghejsning, en flagholder, en flagknap, en flagknob, en flagkrog, en flagkæde, en flagline, en flaglinestol, en flaglov, en flagmatch, en flagning, nogle flagningsregler, en flagpost, en flagquiz, en flagregel, et flagskib, en flagstang, en flagudlejning, en flagzone, noget flagøl, et firmaflag, en eller noget hjemflagning, et korsflag, et nationalflag, et pestflag, et piratflag, et signalflag, et splitflag, et stutflag, et sørøverflag, en eller noget udflagning LEDDANNELSER: det hvide flag, Flagreglerne, rent flag UDSAGNSORD: at flage, at hjemflage, at udflage, at dobbeltflage UDSAGNSLED: at nogen flager for nogen eller noget, at nogen går ned med flaget, at nogen hejser det hvide flag (overfor nogen), at nogen hjemflager noget, at nogen kipper med flaget (for nogen eller noget), at nogen sejler under bekvemmelighedsflag, at nogen sejler under falsk flag, at nogen stryger flaget, at nogen toner flag (om noget overfor nogen), at nogen toner rent flag, at nogen udflager noget, at nogen vifter med det hvide flag (overfor nogen), at nogen viser flaget (overfor nogen) TILLÆGSORD: flagrød |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-l' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'flertal' sammensat af tillægsordet 'flere' og navneordet 'et tal' har mange betydninger (multiordinalt) og de to dele af det sammensatte ord indgår i mange andre orddannelser og led | ||
ubestemt |
et flertal | det lykkedes dog en dygtig politiker at få et solidt flertal for sit forslag |
bestemt | det flertal | det solide flertal lykkedes det dog den dygtige politiker at få bag sit forslag |
bekendt | flertallet | flertallet bag afskaffelsen af statskirken hilser jeg med højstemt kristelig fryd |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle flertal | der opstod efterhånden i landende nogle afgørende flertal for miljøforbedringer |
bestemt | de flertal | de nye afgørende flertal i landene gennemtvang en mere miljøvenlig politik |
bekendt | begge flertallene | flertallene bag miljøforbedringerne i de forskellige lande bestod af alle slags mennesker |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
et flertals | med et snævert flertals margen besluttede de polariserede politikere en dumhed |
bestemt | det flertals | med det snævreste flertals margen beslutter politikere ofte kun dumme ting |
bekendt | flertallets | flertallets ufravigelige almagt hviler på flertalskonsensus, hvor alle har magt og sagt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle flertals | (nogle sammenbidte flertals udvalgte frontkæmpere viste overalt nazisterne vintervejen) |
bestemt | de flertals | (de forskellige nationale flertals fremkomst blev efterhånden til et internationalt flertal) |
bekendt | begge flertallenes | (- flertallenes afgørelser og forståelser holder ikke altid - siger konsensusdemokraten) |
NAVNEORD: en flertalsafgørelse, en flertalsendelse (pluralis morfem), et flertalsdiktatur, en flertalskultur, en flertalsmisforståelse, en flertalsregering, et flertalsvalg LEDDANNELSER: et simpelt flertal, et kvalificeret flertal, det tavse flertal UDSAGNSLED: at nogen har et flertal imod sig, at nogen har et flertal bag sig, at nogen har et flertal med sig TILLÆGSORD: flertallig, flertalsmæssig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'folk' eksisterer som både 'et folk' og flertals mængdebetegnelsen 'nogle folk' | ||
ubestemt |
et folk | et ordentligt, solidt, solidarisk folk stod bag de få men beslutsomme frihedskæmpere |
bestemt | det folk | det ordentlige, solide, solidariske folk stod bag de få men beslutsomme frihedskæmpere |
bekendt | folket | folket stemte jo ikke på nazierne, og folket undgik derved at blive sønderbombet |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle folk | der findes nok endnu nogle få folk og stammer, som ikke deltager i verdenssamfundet |
bestemt | de folk | de sidste ukendte folk i junglen valgte at fortsætte deres liv i uforstyrret folkefred |
bekendt | begge folkene | alle folkene i Folkenes Forsamling gav deres fulde støtte til folkene i folkehæren |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et folks | et lille ubetydeligt folks egenskaber skal nu ikke blot udslettes af globaliseringsstupiditet |
bestemt | det folks | det lille ubetydelige folks egenskaber bør dog ikke blot udslettes i globaliseringsvanvid |
bekendt | folkets | folkets egenskaber, hvor ubetydelige de end er, må ikke blot udslettet af globaliseringen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle folks | mange udannede og forråede folks opførsel skal ikke undskyldes og forstås men standses |
bestemt | de folks | de netop ansatte arbejdsfolks humør gavnede den folkekære direktørs held på Børsen |
bekendt | begge folkenes | alle folkenes vandring gik fra nord til syd og fra øst til vest, og sådan faldt Romerriget |
NAVNE: f.eks. Dansk Folkeparti, Det Konservtive Folkeparti, Socialistisk Folkeparti o.l. NAVNEORD: an affolkning, nogle arbejdsfolk, en befolkning, en befolkningseksplosion, et befolkningsgrundlag, en befolkningsgruppe, et befolkningslag, en befolkningstilvækst, et befolkningsunderlag, et broderfolk, nogle brødrefolk, en civilbefolkning, et elverfolk, nogle fagfolk, en fagfolksvurdering, nogle fattigfolk, noget fodfolk, en folkeafstemning, en folkebevægelse, et folkebibliotek, en eller noget folkedans, en folkedanser, et folkedemokrati, en folkedomstol, et folkedrab, en folkedragt, et folkeeje, en folkeetymologi, et folkeeventyr, en folkefront, et folkefærd, en folkehøjskole, en folkekirke, en folkekomedie, en eller noget folkekultur, en eller noget folkelighed, et folkeliv, et folkelivsbillede, en folkemindeforsker, noget folkemindeforskning, en folkeminde(ind)samler, en folkemindesamling, nogle folkeminder, et folkemord, noget folkemusik, en folkemængde, et folkemål, nogle folkens, en folkepension, en folkepensionist, et folkeparti, et folkeregister, en folkerepublik, en folkeret, en folkeretskrænkelse, en folkesang, en folkesanger, en folkeskole, en folkeskolelov, en folkeskolelærer, et folkeskoleråd, et folkeslag, en folkestue, et folkestyre, en folketingsbetjent, en folketingskandidat, en folketingsmand, et folketingsmedlem, en folketingssamling, et folketingsvalg, en folketro, en folketælling, en folkevandring, folkevandringstiden, en folkevise, en folkevrimmel, en eller noget folklore, en folklorist, noget folkloristik, nogle kvindfolk, noget kvindfolkearbejde, noget kvindfolketække, en landbefolkning, nogle lægfolk, nogle mandfolk, noget mandfolkearbejde, nogle mandfolkeklæder, et mandfolkeselskab, noget mandfolketække, et naturfolk, nogle småfolk, nogle småkårsfolk, nogle søfolk, nogle tjenestefolk, nogle topfolk, en urbefolkning, nogle værtsfolk, nogle ægtefolk LØSE LEDDANNELSER: interessegruppe(+ s) + folket (fodboldfolket, idrætsfolket, hashfolket, jægerfolket, sejlerfolket og så videre, der bruges ofte fuge '-s-', hvis interessegruppen er et sammensat ord) fag + fagfolk (håndværkerfagfolk, kunstfagfolk, renovationsfagfolk, sprogfagfolk, systemprogrammørfagfolk og så videre) LEDDANNELSER: den danske folkekirke, det samarbejdende folkestyre, Elverfolket, folk og fæ, folket, i folkemunde, folkens, Folketinget (se eventuelt her), godtfolk, herskab og tjenestefolk, Mellemfolkeligt Samvirke, skidtfolk UDSAGNSORD: at affolke, at befolke, UDSAGNSLED: at være (kommet) af godtfolk, at komme af godtfolk, at være (kommet) af skidtfolk, at komme af skidtfolk TILLÆGSORD: affolket, befolket, folkedemokratisk, folkekær, folkelig, folkeretslig, folkevalgt, folkloristisk, mandfolkeagtig, mellemfolkelig, overbefolket, tyndtbefolket, ubefolket, underbefolket |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'folketing' sammensat med fuge-e af de oldgamle navneord 'et folk' (se eventuelt her) og 'et ting' samt 'en ting' se eventuelt her) begge led , både 'et folk' og 'et ting' indgår i mange andre sammensatte ord og leddannelser - da ordet 'folketing' også bruges som navn, har det ikke så megen anvendelse i flertalsformerne og 'folketing' i andre lande hedder ofte noget andet | ||
ubestemt |
et folketing | der blev efter valget sammensat et helt nyt folketing med et helt nyt flertal |
bestemt | det folketing | det helt nye folketing med dette helt nye flertal blev sammensat efter valget |
bekendt | folketinget | folketinget afskaffede dernæst landstinget, men hvem afskaffer nu folketinget? |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle folketing | (nogle udenlandske parlamentariske folketing lever fint op til spillereglerne) |
bestemt | de folketing | (de fleste udenlandske folketing lever dog desværre endnu ikke helt op til reglerne) |
bekendt | begge folketingene | (folketingene verden over bør afholde og respektere frie valgs valg) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et folketings | et enigt folketings medlemmer beskar alle udbetalinger udover folketingets løn |
bestemt | det folketings | det enige folketings medlemmer sparede på alle udgifter udover løn til folketinget |
bekendt | folketingets | alle folketingets medlemmer tjener mange penge for, miden, men kun få tjener folket |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle folketings | (nogle udenlandske folketings beslutninger vedrører dansk svineeksport) |
bestemt | de folketings | (de udemokratiske såkaldte folketings beslutninger rørte ikke dansk svineeksport) |
bekendt | begge folketingenes | (alle folketingene i verden, kald dem 'parlamenter' eller 'huse', lærte at samarbejde) |
NAVNEORD: en folketingsbeslutning, en folketingsbetjent, en folketingskandidat, en folketingsmand, et folketingsmedlem, en folketingssamling, et folketingsudvalg, en folketingsudvalgsformand, et folketingsvalg, et folketingsvalgresultat LEDDANNELSER: Folketinget, Folketingets bibliotek, folketingets forretningsorden, folketingets formand, folketingets ombudsmand, folketingets præsidium, Folketingstidende UDSAGNSORD: at tinge UDSAGNSLED: at nogen tinger om noget med nogen, TILLÆGSORD: folketingsmæssig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'forhold' sammensat af forholdsstavelsen 'for' og udsagnsordet 'at holde' dette sammensatte ord har mange betydninger (multiordinalt) ligesom de to dele der består af | ||
ubestemt |
et forhold | ugabuggalænderne opbyggede et gensidigt og gavnligt forhold til danskerne |
bestemt | det forhold | det gensidige og gavnlige forhold til danskerne opbyggede ugabuggalænderne |
bekendt | forholdet | forholdet mellem danskerne og ugabuggalænderne blev stadig bedre over årene |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forhold | politiet opdagede nogle kriminelle forhold, som førte til en hurtig arrestation |
bestemt | de forhold | de kriminelle forhold, som politiet opdagede, førte til en forholdsvis hurtige arrestation |
bekendt | begge forholdene | forholdene, politiet opdagede, var yderst kriminelle, så man skred til øjeblikkelig arrest |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et forholds | et kærlighedsforholds styrke afhænger forholdsvis af leveforholdenes karakter |
bestemt | det forholds | dette kærlighedsforholds styrke bygger på tillid, gensidig sødme og materiel velstand |
bekendt | forholdets | forholdets indre styrke sprang af et godt, rigt og gensidigt givende sexliv |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forholds | efter nogle flygtige forholds stormende forelskelser fandt de to endelig hinanden |
bestemt | de forholds | efter de første flygtige forholds kortlivede forelskelser fandt de så endelig hinanden |
bekendt | begge forholdenes | et kærlighedsforholds styrke afhænger forholdsvis meget af leveforholdenes karakter |
NAVNEORD: et ansættelsesforhold, et arbejdsforhold, et bytteforhold, et forholdsord, en forholdsordre, et forholdsordsled, en forholdsregel, et forholdsregelsæt, et forholdstal, forholdstalsvalg, et kærlighedsforhold, et misforhold, et modsætningsforhold, et parforhold, et tilhørsforhold LEDDANNELSER: i forhold til noget, far-søn-forhold, fast forhold, mor-barn-forhold, økonomiske forhold UDSAGNSORD: at forholde, at forholde sig UDSAGNSLED: at nogen er i (fast) forhold med nogen, at nogen forholder nogen noget, at nogen forholder sig til nogen eller noget, at nogen har et (fast) forhold med nogen TILLÆGSORD: forholdsmæssig, forholdsvis, uforholdsmæssig BIORD: uforholdsmæssigt |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'forslag' sammensat af forholdsforstavelsen 'for' plus navneordet 'et slag' afledt at udsagnsordene 'at slå' og 'at foreslå' ordet 'et forslag' har flere betydninger (multiordinalt) | ||
ubestemt |
et forslag | - kom med et godt brugbart forslag til forbedring - sagde direktøren |
bestemt | det forslag | - vi støtter dette gode brugbare forbedringsforslag - sagde tillidsmanden så |
bekendt | forslaget | forslaget til forbedring blev således enstemmigt vedtaget |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forslag | oprørerne kom med nogle gode, realistisk gennemførlige forslag til forbedringer |
bestemt | de forslag | de gode, realistisk gennemførlige forslag til forbedringer kom oprørerne med |
bekendt | begge forslagene | alle forslagene som oprørerne kom med var prægede af trangen til at forbedre verden |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et forslags | de igangsatte et velgennemarbejdet realistisk forslags gennemførsel med godt humør |
bestemt | det forslags | det velgennemarbejdede realistiske forslags gennemførsel blev straks iværksat |
bekendt | forslagets | forslagets hurtige gennemførsel skyldtes at det var velgennemarbejdet og realistisk |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forslags | nogle gode forslags vedtagelse skal ikke sinkes af flere dårlige forslags tidsspilde |
bestemt | de forslags | de første triste forslags rusk i vejret fik stationsforstanderen til bandende at skifte frakke |
bekendt | begge forslagenes | ministeren ville heller skyde end besvare forslagenes stillers spørgsmål om despotisme |
NAVNEORD: et dagsordensforslag, en eller noget forslagenhed, en forslagsprotokol, en forslagsstiller, et førsteforslag, et lovforslag, et paradeforslag, et tillægsforslag, et ændringsforslag LEDDANNELSER: forslag til noget UDSAGNSLED: at nogen fremfører et dagsordensforslag, at nogen stiller forslag til dagsorden TILLÆGSORD: forslagen |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'forsøg' sammensat af forholdsforstavelsen 'for' plus udsagnsordet 'at søge' sammenlign eventuelt 'en eftersøgning', 'en afsøgning'og 'at udsøge' | ||
ubestemt |
et forsøg | vi må først gøre et velment og hæderligt forsøg på at genetablere freden |
bestemt | det forsøg | det velmente og hæderlige forsøg på at genetablere freden førte til fred |
bekendt | forsøget | forsøget på at genetablere freden var både velment, hæderligt og vellykket |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forsøg | så begyndte de endelig på nogle mere realistiske forsøg på at forbedre miljøet |
bestemt | de forsøg | de mere realistiske forsøg på at forbedre miljøet begyndte de så endelig på |
bekendt | begge forsøgene | forsøgene på at forbedre miljøet blev snart til mere end blot forsøg |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et forsøgs | med et sidste fortvivlet forsøgs anstrengelser rykkede tyskerne frem mod Moskva |
bestemt | det forsøgs | med det sidste heltemodige forsøgs sejrstropper rykkede de allierede frem mod Berlin |
bekendt | forsøgets | forsøgets forskellige spændende faser bliver grundigt beskrevet i forsøgsreferatet |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle forsøgs | udfra nogle grundforskningsmæssige forsøgs eksempler kunne jeg konkludere dette |
bestemt | de forsøgs | de grundforskningsmæssige forsøgs rapporter indeholdt alle disse sprogeksempler |
bekendt | begge forsøgenes | grundforsøgenes resultater pegede på en forøget sproglig indsigt gennem eksempler |
NAVNEORD: et atomsprængningsforsøg, et blindforsøg, et dobbeltblindforsøg, et dyreforsøg, et flugtforsøg, et forsøgscenter, et forsøgsdyr, et forsøgsforløb, en forsøgskanin, en forsøgsopstilling, en forsøgsperson, en forsøgsprotokol, en forsøgsstation, et overtalelsesforsøg, et redningsforsøg, et selvmordsforsøg, et udbrudsforsøg LEDDANNELSER: et forsøg værd UDSAGNSORD: at forsøge UDSAGNSLED: at nogen forsøger sig frem, at nogen forsøger sig med noget, at nogen forsøger sig som noget, at nogen gør et forsøg med nogen eller noget TILLÆGSORD: forsøgsmæssig, forsøgsvis, |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'får' et gammelt ord der betegner et levende dyr ikke at forveksle med nutid af udsagnsordet 'at få' heller ikke at forveksle med ord afledt af 'fare' så som 'en fårekylling' | ||
ubestemt |
et får | nu skal vi klippe et langhåret får eller to, så vi kan få gang i garnspinderiet |
bestemt | det får | de klippede så det langhårede får og de andre, så de kunne få gang i garnspinderiet |
bekendt | fåret | fåret, der lige er blev klippet, får et fåret udtryk i ansigtet og fåret kan også fryse lidt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle får | der går nogle fede, veltilfredse græssende får og får ædte noget græs ovre på den mark |
bestemt | de får | de gamle får lever (ganske godt i den fårefold dér med fårehund og -hyrde og det hele) |
bekendt | begge fårene | oprindelig skiller vi fårene fra bukkene for at finde hanfår, bukke, vi kan spise og skinde |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et fårs | et godt, ungt langpelset fårs uld kan blive til mange varme sokker, huer og vanter |
bestemt | det fårs | det gode, unge tætpelsede bukkefårs skind bliver ofte til en fåreskindspels |
bekendt | fårets | fårets partnerskab ja fællesskab med mennesket går langt tilbage i forhistorien |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle fårs | de får nogle vintermagre fårs forårslange uldtotter at spinde fornemt strikkegarn af |
bestemt | de fårs | når fåreklipperen først får fat bliver de langhårde fårs pjuskede pels hurtig til spindegarn |
bekendt | begge fårenes | fårenes forårsmagerhed ses først rigtig når de får klippet ulden af og løber på græs i solen |
NAVNE: Fårdrup, Fårevejle, Fårekylling, Fårehund, Fåret Dolly, (Fårtoft, Fårup, Fårø) NAVNEORD: en fåreart, noget fåreavl, en fåreavler, en fårefarm, noget fårefoder, en fårefold, en fårehyrde, en fåreklipper, nogle fåreklæder, noget fåremælk, en fåreost, en fårerace, et fåreskind, en eller noget fåresyge, et fårlår, et klitfår, et klokkefår, et mankefår, en nokkefår, et tamfår, et vildfår LEDDANNELSER: det sorte får, en ulv i fåreklæder, familiens sorte får, får i kål UDSAGNSLED: at nogen skiller fårene fra bukkene, at nogen bræger med fårene TILLÆGSORD: fårede, fåret |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'hensyn' sammensat af biordet 'hen' og navneordet 'et syn' som en mikroanalyse af hensyn til læsers overblik, 'et syn' indgår også med andre biord og forholdsforstavelser i sammensatte ord som 'et indsyn', et tilsyn', 'et udsyn' navneordet 'et syn' tilsvarer udsagnsordet 'at se' tilsammen indgår alle disse ord i et både stort og gammelt netværk af sammensatte ord og led af alle former | ||
ubestemt |
et hensyn | vis du nu blot lidt høfligt og imødekommende elskværdigt hensyn så går det nok |
bestemt | det hensyn | vis du nu blot dit høflige og imødekommende elskværdige hensyn så går det nok |
bekendt | hensynet | hensynet til barnets tarv må altid komme først og sidst i en børnefamilie |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle hensyn | hensynsløse personer glemmer at vise nogle grundliggende hensyn til andre |
bestemt | de hensyn | de grundliggende hensyn hensynsløse personer ikke viser, viser vi heller ikke dem |
bekendt | begge hensynene | (i krigens hede fraviger soldaten næsten alle hensynene til fjendens sikkerhed) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et hensyns | et forsvarligt miljøhensyns førsteprioritet går på at bevare og forstærke miljøet |
bestemt | det hensyns | det forsvarlige miljøhensyns krav til landskabsudviklingen omfattede kanaler |
bekendt | hensynets | miljøhensynets store betydning indså tidens videnskabsfolk og formidlede til folket |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle hensyns | flere grundliggende miljøhensyns tilfredsstillende praktiske løsninger blev vel modtaget |
bestemt | de hensyns | anvendelsen af de grundliggende miljøhensyns løsninger sikrede en vedvarende vækst |
bekendt | begge hensynenes | alle profithensynenes mange krav kan samles i en læresætning: du skal elske dig selv |
NAVNEORD: en hensyntagen, hensynsfald (dativ), noget hensynsfuldhed, et hensynsled (indirekte objekt), noget hensynsløshed, et miljøhensyn, et profithensyn LEDDANNELSER: med hensyn til noget (forkortet: mht.) UDSAGNSLED: at nogen tager hensyn til nogen eller noget, at nogen viser hensyn overfor nogen eller noget TILLÆGSORD: hensynsfuld, hensynsløs |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'hold' ordet afledes som nogle specielle betydninger (multiordinalt) af det meget gamle og mangetydige (multiordinale) udsagnsord 'at holde' understående nogle få eksempler knyttet til navneordet 'et hold' | ||
ubestemt |
et hold | de dannede derefter et godt sammensat multikulturelt elitehold, der vandt |
bestemt | det hold | det godt sammensatte multikulturelle elitehold, der vandt, dannede de derefter |
bekendt | holdet | holdet vandt derefter en hel del lokale divisionskampe og havde nogle store år |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle hold | der kom nogle festligt klædte håndboldhold ind på banen til åbningshøjtideligheden |
bestemt | de hold | til åbningshøjtideligheden kom de festligt klædte håndboldhold ind på banen |
bekendt | begge holdene | alle holdene der deltog i konkurrencen kom ind på banen til åbningshøjtideligheden |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et holds | et forskerholds mange anstrengelser førte endelig til et første af mange gennembrud |
bestemt | det holds | det første holds forskningsgennembrud førte derefter til det næste holds gennembrud |
bekendt | holdets | så vinderholdets endelig resultat, som alle nu kender og bruger, kom fra mange hold |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle holds | nogle elitefoldboldboldholds nikkeøvelser gav hele holdet hold i nakken |
bestemt | de holds | de flittige elitedanseholds twist-udfoldelser gav hele holdet hold over lænden |
bekendt | begge holdenes | holdenes præstationer viste, at de har hold på sagen og at der er hold i deres gode ry |
NAVNEORD: et A-hold, (et avishold) et B-hold, et C-hold, et bundhold, (et dyrehold), en holddannelse, en holddeling, en holddrift, et holddriftsanlæg, en holdfører, en holdkamp, en holdkaptajn, et holdkort, en holdleder, en holdledereksamen, en holdlederuddannelse, en holdmaske, en holdmatch, et holdmøde, et holdnavn, en holdplan, et holdpeak, en holdplacering, en holdpræstation, en holdsammensætning, noget holdskydning, en holdspiller, et holdsæt, en hold-t-shirt, en holdånd, (et husdyrhold), et elitehold, et fodboldhold, et hockeyhold, en holdsport, et håndboldhold, et juniorhold, et landshold, et morgenhold, et nathold, en puslingehold, et skiftehold, et skifteholdsarbejde, en skifteholdsarbejder, et taberhold, et tophold, et vinderhold LØSE LEDDANNELSER: gruppesportsgren + hold (et fodboldhold, et håndboldhold, et ishockeyhold og lignende) LEDDANNELSER: det hårde hold UDSAGNSLED: at nogen er med på holdet, at nogen er på nært hold af nogen, at nogen er på klos hold af nogen, at nogen har hold på (nogen eller) noget TILLÆGSORD: holdvis, holdmæssig |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'is' 'en is' betyder en art spiseis, entalsmængdebetegnelsen 'noget is' betyder også naturfænomenet 'is' som sådan - af lydlige udtalegrunde bruges ejefaldsformerne sjældent og erstattes med omskrivninger som det fremgår - de sete former for apostrof-s anføres | ||
ubestemt |
en is | faderen køber en dejlig, frisk og kold sodavandsis til sin datter |
bestemt | den is | den dejlige, friske og kolde sodavandsis køber faderen til sin datter |
bekendt | isen | isen, sodavandsisen, som faderen køber til sin datter, er dejlig, frisk og kold |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle is | der bliver lavet mange gode friske økologiske flødeis på det mejeri |
bestemt | de is | de mange gode friske økologiske flødeis bliver lavet på det mejeri der |
bekendt | begge isene | alle isene fra det mejeri er gode, friske og økologiske |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en is's | (ikke en god chokoladeis' smag men altså snarere: smagen af en god chokoladeis) |
bestemt | den is' | (ikke den gode jordbæris's smag altså men smagen af den gode jordbæris) |
bekendt | isens | isens konsistens og smag er altafgørende for den slikvise nydelse af softicens masse |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle is's |
(nogle jordbæris's smag minder mere om parfume end om jordbær) |
bestemt | de is's | (de to økologiske blåbæris' smag havde en himmelsk aroma, der læskede ganen vildt godt) |
bekendt | begge isenes | alle isenes pinde blev lavet af genbrugsfiber i stedet for af træ |
NAVNE (nogle få udvalgte): noget chokoladeis, noget flødeis, Isefjord, Island, noget jordbæris, noget nougatis, noget pistacieis, noget sodavandsis, noget vaniljeis, Vestisland, Østisland NAVNEORD (med eksempler på begge slags 'is'): en afisning, noget drivis, et isbjerg, en isbjørn, en isbjørneunge, en isbryder, noget isbryderassistance, en isbryderstævn, en isbræ, et isbæger, noget iscreme, en iscremebar, et iscremebæger, et isdække, noget iseddike, en iselsker, et isfjeld, en isflage, et ishav, noget ishavssejlads, noget ishockey, en ishockeybane, en ishockeykamp, et ishockeymål, en ishockeyspiller, en ishockeystav, en iskage, en iskagebod, noget islag, en islænder, en islænding, en islandstur, en isnen, noget ispapir, en ispind, en isske, noget isslag, en isterning, en istid, en isvaffel, noget pakis UDSAGNSORD: at afise, at ise, at tilise LEDDANNELSER: hjemmelavet is, ingen ko på isen, Isdronningen, Ishavet (det nordlige ishav & det sydlige ishav), islandsk hest, (de) islandske sagaer, islandsk sweater, islandsk trøje, istiden, italiensk is UDSAGNSLED: at nogen afiser noget, at nogen bryder isen, at nogen iser inde, at nogen iser nogen eller noget ud, at noget lægger noget eller noget på is, at nogen vover sig ud på tynd is TILLÆGSORD: isdækket, isfri, iskold, islagt, islandsk, islandsktalende, isnende, isnet, overiset, tiliset |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'krav' ikke at forveksle med 'en krave' eller 'at kravle' af lydmæssige grunde bruges ordets ejefald ikke alment | ||
ubestemt |
et krav | oprørerne formulerede et både rimeligt og realistisk krav til det nye samfund |
bestemt | det krav | det både rimelige og realistiske krav til et nye samfund blev formuleret af oprørerne |
bekendt | kravet | kravet som oprørerne formulerede til det nye samfund var både rimeligt og realistisk |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle krav | læreren stiller nogle fornuftige, realistiske og udfordrende krav til sine elever |
bestemt | de krav | den lærer stillede de mest fornuftige, realistiske og udfordrende krav til sine elever |
bekendt | begge kravene | læreren har stillet alle kravene til eleverne på en fornuftig, rimelig og realistisk måde |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et kravs | (et mindstekravs opfyldelse borger ikke nødvendigvis for færre nye kravs fremsættelse) |
bestemt | det kravs | (dette mindstekravs opfyldelse bringer nødvendigvis det næste kravs fremkomst) |
bekendt | kravets | mindstekravets umiddelbare indfrielse førte til en ny velstandsperiode: reaganismen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle kravs | mange ubønhørlige kravs tilfredsstillelse lærte lægen at handle korrekt fra først af |
bestemt | de kravs | de gældende eksamenskravs formulering kendes af alle fagets dimittender |
bekendt | begge kravenes | kravenes fremsættelse samt direktørens øjeblikkelige beslutning skaffede arbejdsfred |
NAVNEORD: et efterkrav, et erstatningskrav, et eksamenskrav, et
konvergenskrav, en kravspecifikation, et mindstekrav, et minimumskrav, et
modkrav, et påkrav
LEDDANNELSER: pr. efterkrav UDSAGNSORD: at kræve
UDSAGNSLED: at nogen gør krav på noget, at nogen har en
krævementalitet, at nogen har krav på noget, at nogen sender noget mod
efterkrav, at nogen stiller krav til
nogen eller om noget, TILLÆGSORD: krævende |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'liv' ordet har flere betydninger (multiordinalt) og findes i mange ord- og leddannelser også som udsagnsordene 'at belive' 'at live op' og 'at leve' tillægsord og biord 'livagtigt' og 'livligt' og som biordsled 'i live' ikke at forveksle med det engelske låneord 'live' der kommer af de samme rødder. | ||
ubestemt |
et liv | det gælder da om, at leve et behageligt liv i fred og ro med sig selv og sine omgivelser |
bestemt | det liv | det gælder da om, at leve det behagelige liv i fred og ro med sig selv og sine omgivelser |
bekendt | livet | her i livet gælder det om at nyde livet og at leve livet i fred og ro og med fryd og gammen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle liv | efter nogle skønne liv som hendes elsker blev han født til mange liv som hans elskerinde |
bestemt | de liv | de mange liv som krigens rædsler bragte til ophør, glemtes af de kommende liv efter krigen |
bekendt | begge livene | Alle Livene hedder en lærerig bog om genfødselen fra liv til liv igennem alle livene |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et livs | et skønt og godt livs levevis indeholder mange forskellige livsvigtige livsbetingelser |
bestemt | det livs | i det skønne og gode livs levetid belives mange livlige og livsvigtige livsforhold |
bekendt | livets | livets egentlige fylde kommer først til den gamle, der levede livets øjeblikke til fulde |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle livs | efter nogle livs prøvelser indså mahatmaen endelig, at de næste livs glæder skulle nydes |
bestemt | de livs | efter de livs prøvelser indså jakattaens helt endelig, at de næste livs glæder skulle nydes |
bekendt | begge livenes | alle samfundslivenes egentlige styrke lå i den lykke, de havde levet med og bragte til gravs |
NAVNEORD: et dagligliv, et dobbeltliv, et driverliv, et dyreliv, et erhvervsliv, et familieliv, et folkeliv, et folkelivsbillede, et forlystelsesliv, et friluftsliv, et fugleliv, et kjoleliv, et kønsliv, en eller noget livagtighed, en livegen, et eller noget livegenskab, en livgarde, en eller noget livlighed, en livlæge, en livmoder, en livmoderhals, en livmor, en livmorhals, en eller noget livmorkræft, en livredder, et livreddertårn, et livregiment, en livrem, en livrente, en livret, en livsaften, en eller noget livsalighed, en livsanskuelse, en livsarving, en livscyklus, en livsfare, en eller noget livsfjernhed, en livsforsikring, en livsforsikringspolice, en livsførelse, en livsgerning, en livsglæde, en eller noget livskraft, en eller noget livskvalitet, en livslede, en livsledsager, en livsledsagerske, en livsløgn, et livsmønster, en livsnerve, en livsnyder, et livsrum, en livsstil, en livsstilling, en livsstilssygdom, et livssyn, en livssynsdebat, et livstegn, et livstestamente, en livstid, en livstidsfange, en livstidsstraf, et livstykke, en livsvej, en eller noget livsvigtighed, et livsværk, et livtag, en livvagt, en livvidde, et menneskeliv, et natteliv, et planteliv, et privatliv, et rakkerliv, et samliv, et selskabsliv, et seksualliv, et selskabsliv, et sexliv, et sjæleliv, et snørliv, et snøreliv, et ulivssår, et underliv, en underlivsbetændelse, en underlivssygdom, et åndsliv LEDDANNELSER: al livsens ondskab, Den Kongelige Livgarde, for livstid, fængsel på livstid, i live, liv og glade dage, livets aftenrøde, med liv og sjæl, råderetten over eget liv og egne lemmer, på livstid, til live UDSAGNSLED: at nogen holder nogen tre skridt fra livet, at nogen giver livstegn fra sig, at nogen går med livrem og seler, at nogen kalder nogen til live igen, at nogen kommer nogen til livs, at nogen eller noget liver nogen op, at nogen mister livet, at nogen risikerer liv og lemmer (for noget eller nogen), at nogen spænder livremmen ind, at nogen sætter livet på spil (for noget eller nogen), at nogen sætter noget til livs, at nogen tager livet af nogen, at nogen tager livet af sig, at nogen tager livtag med nogen eller noget, at nogen tager sit (eget) liv, at nogen truer nogen på livet, at nogen vækker nogen til live TILLÆGSORD: kortlivet, langlivet, livagtig, livfuld, livgivende, livlig, livløs, livsalig, livsbekræftende, livsfarlig, livsfjern, livsglad, livshungrende, livslang, livsnær, livstruende, livsvarig, livsvigtigt, renlivet, sejlivet |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'lys' et gammelt ord med mange betydninger (multiordinalt) der optræder i mange ord- og leddannelser hvoraf mange igen med flere betydninger (multiordinale) så som 'en lysning i skoven' og 'en lysning af et skøde' ordet 'lys' findes også som selvstændigt tillægsord 'lys' begge ord ikke at forveksle med 'lyst' og af lydlige grunde bruges ejeformen sjældent men erstattes af en omskrivning moderne dansk efter årtusindeskiftet bruger både skrivemåden lys's og blot lys' som anført | ||
ubestemt |
et lys | et smukt lys skinner over Hendes åsyn |
bestemt | det lys | det skønne lys vil vel altid skinne over Hendes kontrafej |
bekendt | lyset | lyset skinner så smukt over slummen i nat |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle lys | man så nogle uforklarlige lys over Hessdal |
bestemt | de lys | man kunne ofte observere de uforklarlige lys over Hessdal |
bekendt | begge lysene | lysene blev så siden hen forklaret videnskabeligt |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et lys' | (altså ikke et smukt skinnende lys's skær men: skær fra et smukt skinnende lys) |
bestemt | det lys's | (ikke det smukt skinnende lys' skær men skæret fra det smukt skinnende lys) |
bekendt | lysets | Newton forskede i lysets egenskaber især brydningslysets egenskaber |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle lys's | (har du lyst til at se nogle flotte lys's skin - mener du skinnet fra nogle flotte fyrværkerilys) |
bestemt | de lys' | (ikke de sidste lys' skin slukkedes men skinnet fra de sidste lys slukkedes) |
bekendt | begge lysenes | den 4 maj 1945 om aftenen sås lysenes frihedsflammer i vinduerne |
NAVNEORD: en aflysning, en aflysningsmeddelelse, en bandlysning, en belysning, et belysningsvæsen, et blinklys, et blålys, noget dagslys, et datolys, en eller noget forbrugeroplysning, et fjernlys, en eller noget folkeoplysning, en fredlysning, en fremlysning, et fyrfadslys, en gadebelysning, en gennemlysning, et kalenderlys, en krystallysekrone, et kulbuelys, et lampelys, et lysarmatur, et lysbillede, en lysbom, en lysbombe, en lysbrydning, en lysdiode, en lysdæmper, en lysekrone, en lyseslukker, en lysestage, en lysestøber, en lysfabrik, et lysfad, en lysfest, noget lysforurening, en eller noget lysfølsomhed, en lysgiver, et lysgitter, et lysglimt, en lyshastighed, en lysintensitet, et lyskabel, en lyskaster, en lyskegle, en lyskilde, en lyskurv, en lyskæde, en lyslampe, en lysleder, et lyslederkabel, en eller noget lyslederoptik, en lysledning, en lysliste, en lyslære, en lysmand, en lysmaskine, en lysmast, en lysmester, et lysmikroskop, et lysnet, en lysning, en lysningsfarve, et lysningspulver, et lyspanel, en lysplade, et lyspunkt, en lyspære, en lysregulator, en lysregulering, en lysreguleringsregel, en lysrefleks, en lysreflektion, en lysreflektor, et lysrelæ, et lysrør, en lyssang, en lysseer, en lyssensor, et lyssignal, et lysskilt, en lysskinne, en eller noget lysskyhed, en lysslange, et lysstofrør, et lysstrejf, en lysstråle, en lysstyrke, en lysstyrkemåler, et lyssværd, et lyssyn, en lystavle, en lystabel, en lysteknik, en lysteknikker, en lysterapeut, en lysterapi, en lysterapilampe, et lystjek, en lystunnel, en eller noget lysægthed, et lysår, et lysudbytte, en eller noget lysudlejning, noget lysudslet, noget lysudstyr, et lysur, en lysvæge, et lysvæld, et lysværksted, en lysø, en messinglysestage, et modlys, et eller noget morgenlys, noget månelys, noget neonlys, et nordlys, en nummeroplysning, et nærlys, en oplysning, en oplysningstavle, en oplysningstid, et oplysningskontor, et ovenlys, en ovenlyskarm, et ovenlysvindue, en overbelysning, et parkeringslys, et polarlys, et positionslys, et rampelys, en eller noget seksualoplysning, noget sollys, et spotlys, et stearinlys, et stjernelys, et strejflys, et søgelys, en teateraflysning, en tinglysning, et tinglysningskontor, et trafiklys, et sydlys, et tællelys, en udflugtsaflysning, en underbelysning, et vokslys, et vættelys LEDDANNELSER: elektrisk lys, fes den ind på lystavlen? grønt lys, gult lys, kort lys, langt lys, levende lys, lysets hastighed, Oplysningstiden, rødt lys, syvarmet lysestage, ultraviolet lys UDSAGNSORD: at aflyse, at bandlyse, at belyse, at efterlyse, at fredlyse, at fremlyse, at gennemlyse, at lyse, (at lysne), at oplyse UDSAGNSLED: at nogen bringer noget for dagens lys, at nogen brænder sit lys i begge ender, at der går et lys op for nogen (angående noget), at nogen fordeler lys og skygge ligeligt, at nogen fører nogen bag lyset (angående noget), at nogen giver grønt lys for eller til nogen eller noget, at nogen ikke er noget lys, at nogen kaster lys over noget (nogen gør), at nogen leder med lys og lygte efter nogen eller noget, at nogen oplyser nogen om noget, at nogen ser dagens lys, at nogen ser nogen eller noget i et andet lys, at nogen ser nogen eller noget i lyset af noget andet, at nogen ser lyset, at nogen sætter sit lys under en skæppe, at nogen tager eller indhenter oplysning eller oplysninger om nogen eller noget TILLÆGSORD: belysningsmæssig, højlys, indlysende, lys, lysfyldt, lysfølsom, lyshåret, lyslevende, lysreguleret, lyssky, lysteknisk, lysvågen, lysægte, lysåben, overbelyst, selvindlysende, selvlysende, underbelyst, uoplyst, åbenlys FARVETILLÆGSORD: for eksempel: lysblond, lyseblå, lysegrå, lyslilla, grønlyseblå og mange andre men ikke alle farver se eventuelt kapitlet om tillægsord (adjektiver) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'løb' et gammelt ord med mange betydninger (multiordinalt) der indgår i mange orddannelser og udtryk, samt eksisterer som udsagnsordet 'at løbe' med mange afledninger | ||
ubestemt |
et løb | vinderhesten løb et både elegant og sejrrigt vinderløb |
bestemt | det løb | det både elegante og sejrrige vinderløb løb vinderhesten igen i år |
bekendt | løbet | løbet blev altså igen-igen vundet af vinderhesten, Per Olsen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle løb | fjenden lå tryglende på knæ og stirrede ind i nogle sodsværtede geværløb |
bestemt | de løb | de sodsværtede geværløb spyttede flere kugler ud, og fjenden var derefter død |
bekendt | begge løbene | vi må huske at rense geværløbene, når vi har fejret sejren over fjenden |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et løbs | et godt gennemført orienteringsløbs deltagere har udført noget særligt |
bestemt | det løbs | det gode gennemførte kloakafløbs spildevandsrensning fungerede særlig godt |
bekendt | løbets | maratonløbets succesfulde deltagere fik alle et bevis på løbets gennemførsel |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle løbs | nogle udtjente afløbs rustskader fik husejeren til at tænke i en komplet renovering |
bestemt | de løbs | i de danske åløbs udmundinger finder man gerne det mest fantastiske spændende fugleliv |
bekendt | begge løbenes | begge geværløbenes mundinger på den dobbeltløbede riffel blev renset og poleret |
NAVNEORD: et acontobeløb, en acontobeløbsaftale, et afløb, en afløbskanal, noget afløbsrens, et afløbsrør, en anløbning, en anløbsbro, en anløbshavn, en anløbstid, et badekarafløb, et beløb, en beløbsangivelse, en beløbsramme, en beløbsstørrelse, et bilvæddeløb, et blodomløb, en bordløber, et bøsseløb, et cykelløb, et engangsbeløb, en foreløber, en forløbelse, et forhindringsløb, et forløb, et galopløb, et geværløb, et gulvafløb, en gulvløber, et havneindløb, et havneløb, et hestevæddeløb, en hestevæddeløbsvinderhest, en hurtigløber, et hækkeløb, en hækkeløber, et indløb, et kanonløb, et kapløb, en kapløber, et kredsløb, et kredsløbsorgan, en kredsløbssygdom, et kredsløbssystem, et kunstskøjteløb, et landevejsløb, et levnedsløb, et livsforløb, en løbebane, en løbebille, en løbedag, en løbegang, en løbekonkurrence, en løben, en løber, et eller noget løberi, et løbehjul, en løbeild, en løbemaske, et løbenummer, et løbepas, et løberskifte, en løbeseddel, noget løbesod, en løbetid, en løbetræner, en eller noget løbetræning, en løbskonkurrence, en maratonløber, en medløber, et millionbeløb, et nedløbsrør, et omløb, en omløbshastighed, et opløb, en opløbsstrækning, et opløbssving, et orienteringsløb, noget osteløbe, et overløb, en overløber, et pointløb, et pokalløb, et restbeløb, et rumkapløb, et sagsforløb, et sejlløb, et seksdagesløb, en seksløber, et skiløb, en skiløber, en skiløbsbakke, et skiløbshop, en skovløber, et skovløberhus, et skøjteløb, en skøjteløber, et slutbeløb, et snigløb, en stabelafløbning, et stafetløb, en stafetløber, et stormløb, et styrtløb, en styrtløbskonkurrence, et sækkeløb, et terrænløb, et tilløb, et tilløbsstykke, et trappeløb, et travløb, en træløber, en tilløbskanal, et tidsforløb, et toiletafløb, et totalbeløb, et udløb, en udløber, en udløbsdato, en udløbshane, en udløbshastighed, et udløbshjul, en udløbsmunding, en udløbsrende, en udløbsrist, et udløbsrør, et udredningsforløb, et udviklingsforløb, et vandløb, et væddeløb, en væddeløbsbane, en væddeløbsbil, en væddeløbsdeltager, en væddeløbshest (vinderhesten), en væddeløbskører, et våbenkapløb, et åløb LEDDANNELSER: et elektrisk kredsløb, et elektronisk kredsløb, et integreret kredsløb, den røde løber, et skib anløber i havn UDSAGNSORD: at anløbe, at beløbe, at forløbe, at indløbe, at løbe, at løbetræne, at snigløbe, at udløbe, at undløbe UDSAGNSLED: at nogen er med i opløbet, at nogen forløber sig, at nogen får afløb for noget, at nogen har tid at løbe på, at nogen giver nogen løbepas, at nogen har omløb i hovedet, at nogen lader munden løbe, at nogen løber an på noget, at nogen løber noget igennem, at nogen løber ind i nogen eller noget, at nogen løber fra noget, at nogen eller noget løber løbsk, at nogen løber med nogen eller noget, at nogen løber nogen eller noget op, at nogen løber på nogen, at nogen løber stormløb mod nogen eller noget, at nogen løber sur i noget, at nogen løber til, at nogen løber tør for noget, at nogen snigløber nogen, at nogen tager noget i opløbet, at nogen tager tilløb til noget, at noget beløber sig til noget, at noget breder sig eller går som en løbeild, at noget løber af, at nogen løber an, at noget løber fuld, at noget løber over, at noget løber op, at noget løber på, at noget løber rundt, at noget løber rundt for nogen, at noget løber sammen, at nogen eller noget løber tør for noget, at noget løber ud TILLÆGSORD: anløben, anløbet, blodunderløben, dobbeltløbet, forløben, foreløbig, fortløbende, glatløbet, løbende. løbsk, opløben, riffelløbet, sideløbende, udløbet, |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'mus' et gammelt ord med en snæver betydning, der dog også anvendes i overført betydning, som kælenavn og indenfor computer. Af lydlige grunde omskrives ejefald ofte som antydet | ||
ubestemt |
en mus | der kom en sød lille forsøgsmus og ventede musestille på sprøjten med vaccinen |
bestemt | den mus | den travle lille brune mus kom vimrende langs panelet, mens katten sov |
bekendt | musen | musen, der ofte er kommet vimrende langs panelet, er en travl lille brun en |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle mus | der lever nogle sultne og produktive markmus i det markskel der |
bestemt | de mus | de produktive markmus i det markskel dér leverer meget mad til uglerne i mosen |
bekendt | begge musene | musene i markskellet slap ikke altid væk fra uglen, når den slog ned på dem |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en mus' | (altså ikke en travl mus's musegange men musegange, hvor den travle mus bor) |
bestemt | den mus's | (altså ikke den travle mus' musehul men det musehul, hvor den travle mus holder til) |
bekendt | musens | musens gange i det nederste vegetationslag aflyttes sultent af uglen på jagt |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle mus's | nogle særligt intelligente mus's stedssans bør ikke bortforklares men respekteres |
bestemt | de mus' | de mus' gener viser med al ønskelig tydelighed, at mennesker nedstammer fra mus |
bekendt | begge musenes | alle musenes og altså herunder menneskers fælles stamfader hed nok Musmanden |
NAVNE: en arabisk mus, en birkemus, en brandmus, en dværgmus, en fedthalemus, en flagermus, en hasselmus, en lys husmus, en halsbåndmus, en husmus, en markmus, en mørk husmus, en natalmus, en nordmarkmus, en rødmus, en skovmus, en spidsmus, en springmus, en studsmus, en sydmarkmus, en ægyptisk mus, en zebramus NAVNEORD: en chokolademus, en computermus, en kælemus, et musebur, en musefælde, en musegang, noget musegift, et musehul, en musejagt, en museknap, en eller noget muselort, en musemarkør, en musemåtte, en museplage, en muserede, en musestambog, en musetræner, en museunge, en skummus LEDDANNELSER: en druknet mus, med mand og mus, ægte mus (versus studsmus), UDSAGNSLED: at nogen er stille som (en) mus, at nogen kryber i et musehul TILLÆGSORD: musegnavet, musegrå, musestille BIORD: musestille |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'mål' har mange betydninger (multiordinalt) indgår i ord- og leddannelser af alle ordtyper ikke at forveksle med 'mål' i for eksempel 'et måltid' | ||
ubestemt |
et mål | og Olsen scorede igen-igen et strålende veloplagt og velfortjent mål, der sikrede sejren |
bestemt | det mål | og igen scorede Olsen det strålende veloplagte og velfortjente mål, der sikrede sejren |
bekendt | målet | vindermålet blev dengang ofte scoret af den dengang kendte fodboldhelt Morten Olsen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle mål | du må sætte dig nogle rare, medmenneskelige mål som vi andre kan forholde os til |
bestemt | de mål | jeg har sat mig de rare, medmenneskelige mål, som jeg tror, I andre kan forholde jer til |
bekendt | begge målene | målene, jeg har sat mig, skal ikke måles med målene, andre har sat for mig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et måls | et oprindeligt måls endelig opfyldelse bør efterfølges af et nyt måls målsætning |
bestemt | det måls | det oprindelige måls endelig opfyldelse blev straks efterfulgt af det nye måls målsætning |
bekendt | målets | vindermålets scoring viste, hvor målbevidst målmanden målløst blev udmålt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle måls | nogle af handleplanens måls opfyldelse havde vi ikke forventet, men dog givet plads til |
bestemt | de måls | de sidste velscorede måls sikre anbringelse i fjendes mål bragte sejrsstemningen i kog |
bekendt | begge målenes | alle fremskridtsmålenes højere idé går desværre på at bekrige et fantasifjendebillede |
NAVNEORD: en afmåling, en afstandsmåler, en afstandsmåling, et
bombemål, et båndmål, et centimetermål, et delmål, et dybdemål, en
dybdemåling, et dølgsmål, en elmåler, et elmålerskab, en fartmåler,
et flademål, et fodboldmål, et folkemål, et formål, en
formålsparagraf, en fugtighedsmåler, en gasmåler, en gradsmåling, et giftermål,
et gøremål, et hundeslagsmål, et håndboldmål, et injuriesøgsmål, et
ishockeymål, et kabinetsspørgsmål, et klagemål, et kragemål, et
kæremål, en kæremålssag, et kæremålsudvalg, en landmåler, en
landmålingsteknikker, et landsmål, et lavmål, et lejemål, et
litermål, en lysmåler, et længdemål, en meningsmåling, et
mindstemål, et modersmål, en eller noget målbevidsthed, et målebånd,
en måleenhed, et måleinstrument, en måler, en måleraflæser, en
måleraflæsning, en målestok, et målestoksforhold, et målesystem, et
målfelt, en eller noget målforskning, en målgruppe, et målkast, en
måling, en målingsmetode, en mållinje, en eller noget målløshed, en
målmand, en målmandstrøje, et målnet, et målområde, en eller noget
målrettethed, en målscore, en målskive, et målskud, et målspark, en
målsætning, en målsætningsdebat, en måltagning, en målvogter, en
opmåling, et overmål, et rejsemål, en regnmåler, en reservemålmand,
et rigsmål, et rummål, et selvmål, et skriftemål, et skudsmål, en
skudsmålsbog, et skændsmål, at slagsmål, et spørgsmål, et
spørgsmålstegn, en strafudmåling, et styrkemål, et søgsmål, en
søgsmålsimmunitet, en søgsmålskompetence, et taljemål, et
tillægsspørgsmål, en tilmåling, et topmål, en trykmåler, et
tungemål, et tvivlsspørgsmål, et tværmål, en udmåling, en
varmemåler, et versemål, et versmål, en vindmåler, et væddemål, et
værgemål, et øjemål, et åremål, en åremålsaftale, en
åremålsansættelse, en åremålskontrakt, en åremålsstilling
LEDDANNELSER: bokmål, i dølgsmål, i rigt mål, i stor målestok, et
ganske andet spørgsmål, en kort- og mandmålingsteknikker, et ledende
spørgsmål, lille målestok, et retorisk spørgsmål, stor målestok,
mindstemålet af noget, et spørgsmål om liv og død, topmålet af noget,
uden mål og med, under lavmålet, et åbent spørgsmål, UDSAGNSORD: at afmåle, at måle, at tilmåle, at udmåle UDSAGNSLED: at nogen er et stort spørgsmålstegn over noget (nogen gør), at nogen kan måle sig med nogen, at nogen måler nogen eller noget, at nogen skyder over målet, at nogen skyder til måls (mod noget), at nogen står mål med nogen eller noget, at nogen står på mål (for nogen), at nogen sætter spørgsmålstegn ved noget (nogen gør), at nogen tager mål af nogen eller noget, at noget tager noget på eller efter øjemål TILLÆGSORD: afmålt, formålsbestemt, formålsløs, formålstjenstligt, målbevidst, målelig, målløs, målrettet, tilmålt, topmålt |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'netværk' sammensat af navneordene 'et net' og 'et værk' ordet bøjes også efter 1 grundform - som moderne sammensat ord ses det anvendt i kortform med det første led 'et net' og anvendes også direkte som udsagnsord 'at netværke' sammenlign eventuelt med 'en joke' og 'at joke' | ||
ubestemt |
et netværk | de måtte så begynde at oprette et mere tidssvarende og trådløst netværk |
bestemt | det netværk | det her mere tidssvarende og trådløse netværk havde de så snart fået oprettet |
bekendt | netværket | netværket, som de så begyndte, var både mere tidssvarende og trådløst |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle netværk | kosttilskuddet nærer nogle nye netværk i nervecellerne og giver dermed øget styrke |
bestemt | de netværk | kosttilskuddet nærer de nye netværk i din hjerne og forøger dermed overblikket |
bekendt | begge netværkene | alle netværkene i hele den store netværksmaskine skulle regelmæssigt tilses |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et netværks | et solidt velfungerende nyt netværks fordele er blandt andet mulighed for kontakt |
bestemt | det netværks | det solidt velfungerende nye netværks største bagdel er muligheden for overvågning |
bekendt | netværkets | netværkets fordele indebar blandt andet, at antallet af printere kunne nedsættes |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle netværks | nogle specialiserede neurale netværks samarbejdsevne vil kunne løse problemet |
bestemt | de netværks | disse de højt specialiserede neurale netværks samarbejdsevne løste problemerne |
bekendt | begge netværkenes | netværkenes grundform skabes af væsener, som foretager gensidig sansemåling |
NAVNEORD: et basisnetværk, et computernetværk, et forretningsnetværk, et lokalnetværk, en eller den netværkende, en netværker, en netværksguru, noget netværkshandel, en netværksharddisk, en netværks-id, et netværkskabel, en netværksklient, et netværkskort, en netværksnode, en netværksnøgle, en netværksprinter, en netværksserver, et netværksstik, et netværkssystem, en eller noget netværksteori, en netværkstilslutning, LEDDANNELSER: et 4G eler 5G netværk, et BNI netværk, et Linux netværk, et neuralt netværk, et socialt netværk, et trådløst netværk, et Unix netværk, et netværk for nogen om noget UDSAGNSORD: at netværke UDSAGNSLED: at nogen bruger sit netværk, at nogen plejer sit netværk, at nogen trækker på sit netværk TILLÆGSORD: netværksbaseret, netværkende, netværksintegreret |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'ord' et meget gammelt ord som indgår i utallige sammensatte ord og og led - har flere betydninger (multiordinalt) som tale, som sprogbeskrivelse og som løfte - understående blot resumarisk | ||
ubestemt |
et ord | bare Hun siger et enkelt venligt ord til os, så stråler vi af lykke |
bestemt | det ord | blot Hun sagde det mindste venlige ord til os, så strålede vi af lykke |
bekendt | ordet | i begyndelse var ordet hos aben og ordet UM brugte aben om 'lys', 'sol', 'ild' og 'varme' |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ord | forfatteren skriver oplagt nogle velformulerede og klare ord til sin kloge læser |
bestemt | de ord | disse de velformulerede og klare ord skriver forfatteren oplagt til sin kloge læser |
bekendt | begge ordene | alle ordene i bogen skrev en oplagt og velformuleret forfatter til sin yndlingslæser |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et ords | et alment tillægsords bøjningsformer afhænger jo af det navneord det lægger sig til |
bestemt | det ords | det almene tillægsords bøjningsformer afhænger også af den grad det bøjes i |
bekendt | ordets | udsagnsordets mange mulige betydningsformer modificeres med biord og biordsled |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ords | efter nogle saglige ords drøftelse gav de gensidigt deres ord på at lovens ord skulle holdes |
bestemt | de ords | efter de forsonende ords udveksling gav de deres ord på at lovens ord nu skulle overholdes |
bekendt | begge ordenes | ordenes samlede system beskriver vi gennem grammatik, syntaks & morfologi |
NAVNEORD: et alvorsord, en baglænsordbog, et bandeord, en begrebsordbog, en betydningsordbog, et biord (adverbium), et bindeord (konjunktion), et efterord, et ejestedord (proprie), et enstavelsesord, et fagord, et flerstavelsesord, et forholdsord (præposition), et forholdsordsled (præpositionale), et forord, et fremmedord, en fremmedordbog, et fyndord, et fyord, et hjælpeudsagnsord (auxilær verbum), et initialord, et kendeord (determinant), et kodeord, en krydsord, et ledeord, et lovord, et lydord, et låneord, et mindeord, et modeord, et mådesord (modal), et mådesudsagnsord (modal verbal), et navneord (substantiv), et nøgleord, et opslagsord, et ordbillede, en ordblind, en eller noget ordblindhed, en ordbog, en ordbogsredaktør, et ordbogsforlag, en ordbøjning, en ordføjning, en orddannelse, en orddeling, en orddelingsfejl, en orddelingsstreg, et orddelingsprogram, en orddelingsregel, en ordflom, en ordform, et ordforråd, en eller den ordførende, en ordfører, et eller noget ordgyderi, en ordklasse, en ordliste, en ordkløver, noget ordkløveri, en ordlyd, en ordsammensætning, et ordskifte, noget ordskvalder, et ordspil, et ordsprog, en ordstilling (syntaks), en ordstrid, en ordstrøm, en ordstyrer, et ordvalg, en ordveksling, et pasord (password), en retrogradordbog, en retskrivningsordbog, en rimordbog, et skældsord, et slagord, en specialordbog, et stedord (pronomen), et stikord, et stikordsregister, et talord, et tillægsord (adjektiv), en tosprogsordbog, et tostavelsesord, et trestavelsesord, et udråbsord (interjektion), et udsagnsord (verbum), et ukvemsord, et æresord LEDDANNELSER: gensidigt stedord (reciprok pronomen), godt ord igen, henførende stedord (relativ pronomen), ikke mine ord igen for et godt ord, ord for ord, det forløsende ord, det levende ord, det sidste ord, med andre ord, personligt stedord (personligt pronomen), påpegende stedord (demonstrativt pronomen), spørgende stedord (interrogativt pronomen), teknisk ordbog, UDSAGNSLED: at nogen beder om ordet, at nogen frafalder (ordet), at nogen fører ordet, at nogen har ordet, at nogen går fra sit ord, at nogen har ordet i sin magt, at nogen har ord for at være noget, at noget ikke står i ens egen eller nogens ordbog, at nogen kommer til orde, at nogen lægger et godt ord ind for nogen, at nogen lægger nogen ord i munden, at nogen snubler over ordene, at nogen står ved sine ord, at nogen sætter ord på noget, at nogen tager ordet, at nogen tager nogen på ordet, at nogen tager nogle ord i sin mund, at nogen tager sine ord til sig igen, at nogen tager sine ord tilbage, at nogen trækker sine ord tilbage, at nogen vejer sine ord TILLÆGSORD: ordblind, ordførende, ordholden, ordholdende, ordknap, ordret, ordrig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-r' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'par' også en art både præcist og anslående mængdeord med flere betydninger (multiordinalt) ikke at forveksle med 'en part', 'en partner, 'et parti', 'en parallel' selv om disse ord ligne betydningsmæssigt | ||
ubestemt |
et par | også igen i år vandt et meget yndefuldt og elskeligt par dansestævnet |
bestemt | det par | det mest yndefulde og elskelige par vandt også dansestævnet igen i år |
bekendt | parret | parret, der vandt dansestævnet var igen i år meget yndefuldt og elskeligt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle par | der kom nogle festligt pyntede par fejende ind på dansegulvet |
bestemt | de par | de festligt pyntede par kom fejende ind på dansegulvet |
bekendt | begge parrene | alle parrene i den dansekonkurrence er etablerede elitedansepar |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
et pars | et lykkeligt pars hjem udstråler både en fredelig harmoni samt en livlig energi |
bestemt | det pars | det lykkelige pars hjem udstråler både denne fredelige harmoni og livlige energi |
bekendt | parrets | parrets fredelige harmoniske hjem med den livlige energi udstråler lykke |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-r' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle pars | nogle solide trygge ægtepars lykke kan ikke gøres op i magt, penge, sex eller stoffer |
bestemt | de pars | de kendte cykelpars historie i København starter med Par # 7 ved seksdagesløbene |
bekendt | begge parrenes | alle forældreparrenes pædagogiske anstrengelser blev rost af læreren og eleverne |
NAVNEORD: et brudepar, et broderpar, et brødrepar, et forældrepar, et kongepar, en pardannelse, et parforhold, et parløb, en parring, en parterapi, et ægtepar LEDDANNELSER: et par briller, et par bukser, et par flade, et par fødder, et par handsker, et par hænder, et par sokker, et par strømper, et par stykker, et par øjne, et par ører UDSAGNSORD: at parre, at parre sig UDSAGNSLED: at nogen danner par med nogen, at nogen eller noget pares med nogen eller noget TILLÆGSORD: parvis, parvist, parret, udparret, uparret |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'råd' et meget gammelt mangetydigt (multiordinalt) ord der indgår i mange orddannelser og led findes også som udsagnsord 'at råde' ikke at forveksle med 'et råd' som i råddenskab | ||
ubestemt |
et råd | den vise kvinde gav da Thorolf et gavnligt godt råd, der gav ham sejr i strid |
bestemt | det råd | den vise kvinde gav da Thorolf det gavnligt gode råd, der gav ham sejren i striden |
bekendt | rådet |
vi læser brochuren fra Rådet for større færdselssikkerhed |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle råd | giv mig nogle gode gavnlige råd, Frigg! - hvilke gode gavnlige råd vil du lytte til, Odin? |
bestemt | de råd | de gode gavnlige råd, du råder Frigg, dine kloge og vise råd vil Alfader lytte til |
bekendt | begge rådene | rådene, den vise Frigg råder Odin, tager han rådsnart til sig, ej rådvild ser han Vaftrudnir |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et råds | et godt råds efterfølgelse gør ingen klog mand mindre klog i verdens øjne |
bestemt | det råds | det gode råds efterfølgelse gør ikke den kloge mand mindre klog i verdens øjne |
bekendt | rådets | Cannabisrådets gode råd om frigivelse af cannabis blev desværre igen overhørt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle råds | nogle demokratiske råds sammensætning hviler mere på frivillighed end kampvalg |
bestemt | de råds | de nye områderåds beslutninger blev straks viderebragt til det rådgivende ingeniørfirma |
bekendt | begge rådenes | alle rådenes fornemmeste opgave består i at råde beslutningstagerne med velberåd hu |
NAVNEORD: en ambassaderåd, et amtsråd, et amtsrådsmedlem, et amtsrådsvalg, en bankrådgiver, noget bankrådgivning, et beboerråd, et beskæftigelsesområde, et byområde, et byråd, en byrådsformand, et byrådsmedlem, et byrådsmøde, en eller noget egenrådighed, et elevråd, en elevrådsformand, en eller noget enerådighed, en etatsråd, et fagråd, en fagrådsbeslutning, et fagrådsmøde, en familierådgiver, noget familierådgivning, et folkeskoleråd, et forråd, et forrådskammer, et forældreråd, et fælleslærerråd, en eller noget geråden, et gloseforråd, et husråd, et husgeråd, et kammerråd, et landområde, et landsråd, en legationsråd, et lægemiddelforråd, et lærerråd, et lærerådsmøde, et madforråd, et menighedsråd, et menighedsrådsmedlem, et menighedsrådsmøde, et menighedsrådsvalg, et ministerråd, et nationalråd, et naturområde, et område, et områdecenter, områdenummer, et ordforråd, en presseråd, et regnområde, et rådsmedlem, et rådsmøde, en råderet, et råderum, en rådføring, en rådgiver, en rådgivning, et rådhus, en rådhusbetjent, en rådhushal, en rådhussal, et rådhustårn, et rådhusur, en eller noget rådighed, en rådighedsaftale, et rådighedsbeløb, en rådighedssum, rådløshed, en rådmand, en rådslagning, en rådspørgning, en rådspørgsel, et samråd, et sikkerhedsråd, en eller noget snarrådighed, en socialrådgiver, et sogneråd, en sognerådsformand, et sognerådsmedlem, et sommerhusområde, et statsråd, et studenterråd, en studenterrådsformand, et tilsynsråd, en eller noget tvivlrådighed, et uråd, et vinterforråd, et vådområde LEDDANNELSER: aktivt ordforråd, Cannabisrådet, et grønt område, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Det Kriminalpræventive Råd, Etisk Råd, Kvinderådet, med velberåd hu, Nordisk Råd, nu er gode råd dyre, passivt ordforråd, Pædagogisk Råd, rådgivende ingeniør, rådgivende forsamling, til rådighed UDSAGNSORD: at beråde, at forråde, at fraråde, at geråde, at råde, at rådføre, at rådgive, at rådslå, at rådspørge, at tilråde UDSAGNSLED: at nogen aner uråd angående nogen eller noget, at nogen finder råd for noget (for nogen), at nogen forråder nogen eller noget (til nogen), at nogen fraråder nogen noget, at nogen ikke har råd til noget, at nogen ikke ved eller aner sit livende råd, at nogen lægger råd op (om noget mod nogen), at nogen råder nogen (om noget), at nogen råder over nogen eller noget, at nogen rådfører sig med nogen (om noget), at nogen rådslår sig med nogen om noget, at nogen spørger nogen til råds (om noget), at nogen tager nogen med på råd (om noget), at nogen tilråder nogen noget TILLÆGSORD: egenrådig, enerådig, rådig, rådløs, rådsnar, rådvild, selvrådig, snarrådig, tilrådelig, tvivlrådig, velberåd |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'samfund' et gammel sammensat ord med mange moderne betydninger (multiordinalt) | ||
ubestemt |
et samfund | et velorganiseret og stabilt samfund skal bygges på konsensus om demokrati |
bestemt | det samfund | på direkte demokrati skal det velorganiserede og stabile samfund bygges |
bekendt | samfundet | når samfundet bygger på konsensus om demokrati, bliver det velorganiseret og stabilt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle samfund | nogle primitive samfund havde stadig ikke råd til at betale for hospitaler og skoler |
bestemt | de samfund | de primitive samfund havde længe ikke råd til at betale for hospitaler og skoler |
bekendt | begge samfundene | alle samfundene på kanten til barbari fik efterhånden råd til hospitaler og skoler |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et samfunds | et ordentligt samfunds ældrepleje viser det samfunds rigdom og menneskelighed |
bestemt | det samfunds | det ordentlige samfunds ældrepleje viser samfundets rigdom og medmenneskelighed |
bekendt | samfundets | samfundets rigdom og medmenneskelighed vises i samfundets grad af ældrepleje |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle samfunds | nogle få pionersamfunds idéer om ældrepleje spredte sig med tiden til alverdens lande |
bestemt | de samfunds | de bedste samfunds anstrengelser førte efterhånden til en forenet verden i fred |
bekendt | begge samfundenes | alle samfundenes medlemmer jublede, da dét projekt lykkedes for menneskeheden |
NAVNEORD: et alternativsamfund, et bisamfund, et dyresamfund, et
feudalsamfund, et forbrugersamfund, et klassesamfund, et kvindesamfund, et
lokalsamfund, et mandssamfund, et massesamfund, et myresamfund, et
nulvækstsamfund, et nærsamfund, et plantesamfund, en samfundsborger, et
samfundsfag, en samfundsfagslærer, en samfundsforsker, et samfundslag, en
eller noget samfundslære, en samfundslærer, en samfundsorden, et
samfundssind, en samfundsstige, en samfundstjeneste, en eller noget
samfundsvidenskab, en samfundsøkonom, en samfundsøkonomi, et
statssamfund, et termitsamfund, et trossamfund, et verdenssamfund LEDDANNELSER: Verdenssamfundet: TILLÆGSORD: samfundsbevarende, samfundsfarlig, samfundsforsvarende, samfundskritisk, samfundsmæssig, samfundsvidenskabelig, samfundsøkonomisk |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'sko' et ord der både bruges i ental 'en sko' men også ganske ofte som et flertalsord 'et par sko' eller 'nogle sko' | ||
ubestemt |
en sko | en gammel udtrådt balletsko hang ved ballerinaens spejl |
bestemt | den sko | den gamle udtrådte balletsko hang ved ballerinaens spejl |
bekendt | skoen | ved du, hvor skoen trykke,r kan du vel nok få skoen blokket ud |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle sko | hun står længe og kigger på nogle smarte nye dansesko i en skobutik |
bestemt | de sko | hun står længe og kigger på de smarteste nyeste dansesko i den skobutikken |
bekendt | begge skoene | alle skoene i skobutikken er smadder smarte især danseskoene |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en skos | en håndsyet kvalitetskos overlæder skulle førhen helst skinne nypudset |
bestemt | den skos | den håndsyede kvalitetskos overlæder skal stadig helst skinne nypudset |
bekendt | skoens | skoens slidte såler tydede på, at han ikke have råd til at gå til en skomager |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle skos | nogle nye gummiskos pris kommer op i det pebrede selv med skokasser i laktryk |
bestemt | de skos | de mange nye udstillingsskos kasser, skokasserne, skulle opsnittes og bundtes til genbrug |
bekendt | begge skoenes | begge skoenes skosnuder blev poleret ved skopudserens lille bod på Købmagergade |
NAVNEORD: nogle ballerinasko, nogle barnesko, nogle damesko, nogle dansesko, nogle dupsko, nogle golfsko, nogle gummisko, nogle gårdsangersko, nogle herresko, en hestesko, en hesteskoform, nogle hjemmesko, nogle hyttesko, en hæmsko, nogle joggingsko, nogle kapsko, nogle laksko, nogle listesko, nogle løbesko, nogle maosko, en ortopædiskomager, nogle plateausko, en remsko, nogle rågummisko, en rågummiskosål, nogle sivsko, nogle skiftesko, en skobørste, en skocreme, et skohorn, en skomager, en skomagerbas, en skomageri, et skomagerlaug, en skomagermester, en skomagersvend, en skoning, en skonæse, en skopudser, en skosnude, noget skosværte, en skosål, nogle travesko, noget skotøj, en skotøjsforretning, en skotøjsæske, nogle slangeskindssko, nogle snesko, nogle snøresko, nogle sutsko, nogle tennissko, nogle træsko, en træskostøvle, nogle tåspidssko, nogle ørkensko LEDDANNELSER: højhælede sko, sine barnesko, ortopædisk skomager, at det regner skomagerdrenge UDSAGNSORD: at sko, at pudse sko, at snøre sko, at skifte sko UDSAGNSLED: at nogen griner som en flækket træsko, at nogen går ind i folk med træsko på, at nogen går i for små sko, at nogen går på listesko, at nogen har trådt sine barnesko eller børnesko, at nogen kridter skoene, at nogen skyder nogen noget i skoene, at nogen stiller træskoene, at nogen træder sine barnesko eller børnesko, at nogen ved hvor skoen trykker TILLÆGSORD: hesteskoformet, tørskoet |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'slags' bruges ofte når utællige entals- og flertalsord skal sættes i bekendt form og bruges næsten altid sammen med et andet navneord - af blandt andet lydmæssige grunde bruges ejefaldsformen sjældent men omskrives i stedet - ordet 'slags' regnes for en ejefaldsform af 'et slag' dog ikke at forveksle med fuge-s på 'slag' i ord som 'en slagsbror' | ||
ubestemt |
en slags | der kommer nok snart en helt ny slags musik fra de unge mennesker i USA |
bestemt | den slags | den helt nye slags musik kommer nok snart fra de unge mennesker i USA |
bekendt | slagsen | (jeg har kendt ret mange af slagsen) |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle slags | (vi skal bare have nogle flere slags passende og brugbare eksempler) |
bestemt | de slags | (vi skal nok bare finde de forskellige slags passende og brugbare eksempler) |
bekendt | begge slagsene | (den en slags lakrids er sød og den anden slags er salt begge slagsene er sorte) |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en slags's | (altså ikke en ny afvigende slags's opførsel men opførsel hos en ny afvigende slags) |
bestemt | den slags' | (ikke den nye afvigende slags' opførsel men opførslen hos den nye afvigende slags) |
bekendt | slagsens | (ølslagsens beskaffenhed betyder meget for rusens kvalitet) |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle slags' | (ikke nogle nye spændendes slags's form, men formen af nogle nye spændende slags |
bestemt | de slags' | (ikke de forskellige hashslags' smag men smagen af de forskellige slags hash) |
bekendt | begge slagsenes | (ikke alle hahsslagsenes søde duft, men duften af alle de forskellige slags hash) |
NAVNEORD: slags kan anvendes når der tales om en gruppe, en art eller lignende med nogle fælles træk angående egenskaber eller kendetegn: for eksempel der findes mange slags søde piger og der findes mange slags god hash, men den bedste slags kommer fra Fristaden Christiania. LEDDANNELSER: alle slags, den slags |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-l' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'spil' ordet har mange betydninger (multiordinalt) indgår i mange orddannelser herunder også 'en spiller' samt med biord for eksempel 'et udspil' og i en mængde løse og faste led samt som udsagnsord 'at spille' og som sammensat udsagnsord med forholdsforstavelser eller biord for eksempel 'at afspille' og 'at indspille' | ||
ubestemt |
et spil | der ligger altid en herlig udfordring i et nyt spændende spil |
bestemt | det spil | i det nye spændende spil ligger der igen den herligste udfordring |
bekendt | spillet | lær nu blot først at spille spillet ordentligt - før du spilder tid på at spille smart, spillefugl |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle spil | han udviklede nogle yderst spændende og velsælgende computerspil |
bestemt | de spil | firmaet tjente fint på de yderst spændende og velsælgende computerspil, som han skrev |
bekendt | begge spillene | spillene handlede mest om at finde vej gennem labyrinter af tid og rum |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
et spils | et ordentligt gennemført computerspils interface skal give spilleren optimale muligheder |
bestemt | det spils | det fantastiske nye computerspils interface giver spilleren megaoptimale muligheder |
bekendt | spillets | spillets fantastiske nye interface gav spillerne ekstremt optimalt med muligheder |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle spils | efter nogle få spils skiftende lykke fandt vinderholdet endelig en strategi, der førte til sejr |
bestemt | de spils | med de første spils afvikling har spilarrangørerne vist, at de har godt hold i logistikken |
bekendt | begge spillenes | alle skyggespillenes centrale pointe behandlede det uvirkelige contra virkeligheden |
NAVNEORD: en afspilning, an amatørskuespiller, et andespil, et ankerspil, et bankospil, et boldspil, et brætspil, et computerspil, en dukkespiller, et efterspil, et ekstemporalspil, en falskspiller, et festspil, en filmskuespiller, et flipperspil, et forspil, et gæstespil, et hasardspil, en hasardspiller, et huskespil, et hørespil, en indspilning, en karakterskuespiller, et keglespil, et kombinationsspil, et komediespil, et kortspil, en kortspiller, et kricketspil, et krybbespil, en liveindspilning, et loppespil, et lottospil, et ludospil, et lystspil, en lystspilforfatter, et magtspil, en markspiller, en medspiller, et mellemspil, en midtbanespiller, et minespil, et modspil, en modspiller, et omspil, et ordspil, en ordspilsleg, et positionsspil, et puslespil, en puslespilsbrik, et radiospil, en revyskuespiller, et rollespil, et rænkespil, en rænkespiller, et sangspil, et samspil, et satyrspil, et skakspil, en skakspiller, et skuespil, en skuespilforfatter, en skuespiller, en skuespillerinde, en skuespillerskole, et skuespillertalent, et skyggespil, et slutspil, en spilfordeler, en spillebule, en spiller, en spillernatur, en spilledåse, en spillefilm, en spillefilmslængde, en spillefugl, et spillekasino, et spillekort, en spillelidenskab, en spillelærer, en spillemand, noget spillemandsmusik, et spillemærke, en spilleregel, et spillerum, en spilletid, nogle spillopper, en spilopmager, en stregspiller, et syngespil, en taskenspiller, en taskenspillerkunst, en teaterskuespiller, et terningspil, et terrespil, et trumfudspil, et udspil, et vendespil, et vovespil LØSE LEDDANNELSER musikinstrument + spil (et guitarspil, et klaverspil) musikinstrument + spiller (en guitarspiller, en klaverspiller) sportsgren + spiller (en fodboldspiller, en badmintonspiller) medie + (af)spiller (en båndspiller, en pladespiller, en CD-afspiller, en mp3-afspiller, en DVD-afspiller) LEDDANNELSER: aftalt spil, Dansk Boldspilsunion, defensiv midtbanespiller, en hund i et spil kegler, offensiv midtbanespiller UDSAGNSORD: at afspille, at gennemspille, at gæstespille, at indspille, at overspille, at spille, at underspille UDSAGNSLED: at nogen er på spil (med noget), at nogen går til spil, at nogen eller noget har eller får frit spil, at nogen sætter livet på spil (for nogen eller noget), at nogen eller noget sætter nogen ud af spillet, at spillet er ude for nogen, at noget er eller står på spil for nogen TILLÆGSORD: afspillet samspilsramt, spilkoge, spillevende, spilvågen, udspillet BIORD: spilme |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'sprog' ordet har mange betydninger (multiordinalt) | ||
ubestemt |
et sprog | forfatteren skrev gerne med et både formufuldendt og smukt sprog |
bestemt | det sprog | med dette både formufuldendte og smukke sprog skrev forfatteren gerne god tekst |
bekendt | sproget | sproget, som forfatteren skrev tekst med, var både formfuldendt og smukt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle sprog | nogle fremmede sprog er slet ikke så fremmede endda for den grammatikkyndige |
bestemt | de sprog | selv de mest fremmede sprog kan let læres af den grammatikkloge |
bekendt | begge sprogene | sprogene der tales i Norden kaldes nordiske sprog, og sprogene ligner hinanden |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et sprogs | vi har her et velbeskrevet og analytisk begrebet sprogs bedste grammatik |
bestemt | det sprogs | vi har her det velbeskrevne og analytisk begrebne sprogs bedste grammatik |
bekendt | sprogets | sprogets bedste grammatik har vi her i en velbeskrevet og analytisk form |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle sprogs | nogle oldgamle sprogs vokaludtale kender videnskaben ikke mere for eksempel ægyptisk |
bestemt | de sprogs | de nulevende sprogs struktur kan alle beskrives med universal grammatikken |
bekendt | begge sprogenes | alle sprogenes betydning og udtale kan let læres af et velskrevet kommunikationsprogram |
NAVNEORD: et andetsprog, et babysprog, et barnesprog, et billedsprog, et blomstersprog, et erhvervssprog, et fagsprog, en fremmedsprog, et frisprog, et førstesprog, et grundsprog, et kancellisprog, et klikesprog, et kodesprog, et kodningssprog, et kropssprog, et kunstsprog, et lovsprog, et eller noget maskinsprog, et nationalsprog, et ordsprog, en ordsprogssamling, et originalsprog, et programsprog, et programmeringssprog, et rigssprog, et skriftsprog, en sprogbarriere, en sprogblomst, en sprogbrug, en sprogbruger, en sprogforbistring, en sprogforsker, en sprogforvirring, en sproghund, en sproglærebog, en sproglærer, en sprogrøgter, et sprogøre, et symbolsprog, et eller noget talesprog, et tankesprog, et tegnsprog, en tegnsprogsmanual, et tegnsprogssystem, noget tosprogethed, et valgsprog, et øjensprog LEDDANNELSER: blomsternes sprog, et dødt sprog versus et levende sprog, det talte sprog versus det skrevne sprog, de klassiske sprog versus de moderne sprog, det hjemlige sprog versus de fremmede sprog UDSAGNSLED: at nogen kommer frem med sproget, at nogen rykker ud med sproget TILLÆGSORD: dansksproget, erhvervssproglig, fagsproglig, fremmedsproglig, gammelsproglig, klassisksproglig, nysproglig, sproglig, sprogmæssig, tosproget, tosproglig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'spørgsmål' sammensat med fuge 's' af udsagnsordet 'at spørge' og navneordet for tale 'et mål' | ||
ubestemt |
et spørgsmål | en ung dame stillede et klogt og tankevækkende spørgsmål til læreren |
bestemt | det spørgsmål | dette kloge og tankevækkende spørgsmål stillede den unge dame til læreren |
bekendt | spørgsmålet | spørgsmålet, den unge dame stillede til læreren, var klogt og tankevækkende |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle spørgsmål | jo flere svar videnskaben giver, jo flere spørgsmål vil den af sig selv kunne stille |
bestemt | de spørgsmål | de bedste og klogeste spørgsmål giver stof til eftertanke ikke blot facitter |
bekendt | begge spørgsmålene | alle spørgsmålene har naturligvis et svar, men bliver alle spørgsmålene besvaret? |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et spørgsmåls | et helt enkelt spørgsmåls svar behøver ikke selv at være så enkelt endda |
bestemt | det spørgsmåls | det helt enkelte spørgsmåls svar kan sagtens selv være lige så enkelt |
bekendt | spørgsmålets | vi ventede ikke forgæves på spørgsmålets endelige besvarelse i prisopgaven |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle spørgsmåls | efter nogle uafklarede spørgsmåls endelige besvarelse skred tinget til afstemning |
bestemt | de spørgsmåls | de sidste spørgsmål karakter viste, at forsamlingen nu havde en god forståelse |
bekendt | begge spørgsmålenes | spørgsmålenes afgørende opklaring kom, da spørgsmålsstilleren fik et klart svar |
NAVNEORD: en forespørgsel, en forespørgselsdebat, et kabinetsspørgsmål, en spørgsmålsstiller, et spørgsmålstegn, et tvivlsspørgsmål LEDDANNELSER: et ledende spørgsmål, et retorisk spørgsmål, et åbent spørgsmål, et spørgsmål om liv og død UDSAGNSORD: at spørge, UDSAGNSLED: at nogen er et stort spørgsmålstegn, at nogen retter en forespørgsel (om noget) til nogen, at nogen sætter spørgsmålstegn ved noget, at noget er et ganske andet spørgsmål |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'svar' dette meget gamle ord indgår i mange sammensatte ord, hvoraf 'ansvar' og 'forsvar' medtages her, ikke at forveksle med det gammeldags tillægsord 'svar' | ||
ubestemt |
et svar | politikeren gav et fyldigt omend ikke fyldestgørende svar på tiltale |
bestemt | det svar | politikeren gav sit fyldige omend ikke fyldestgørende svar på forespørgslen |
bekendt | svaret | svaret som politikeren gav på forespørgslen var fyldigt omend ikke fyldestgørende |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle svar | jo flere svar videnskaben giver, jo flere spørgsmål vil den af sig selv kunne stille |
bestemt | de svar | de bedste og klogeste svar giver stof til eftertanke og ikke blot facitter |
bekendt | begge svarene | alle svarene har naturligvis et spørgsmål, men bliver alle svarene søgt? |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et svars | et helt enkelt svars formulering kan ikke altid tage højde for en sags kompleksitet |
bestemt | det svars | det helt enkle svars udformning vil ikke sikkert tage højde for sagens kompleksitet |
bekendt | svarets | svarets endelige udformning må vi vente med at se til efter debattens afslutning |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle svars | efter nogle upræcise svars affejende hovmod tvang vi ministeren til at gå af |
bestemt | de svars | efter de sidste upræcise og storsnudede svars offentliggørelse blev ministeren fældet |
bekendt | begge svarenes | svarenes udformning tydede på at, ministeren ikke ville forstå problemets alvorlige natur |
NAVNEORD: et ansvar, en eller noget ansvarsbevidsthed, en
ansvarsforsikring, en eller noget ansvarsfuldhed, en besvarelse, et
civilforsvar, en eksamensbesvarelse, et forsvar, en forsvarer, Forsvaret,
en forsvarsadvokat, en forsvarsalliance, en forsvarschef, en
forsvarskommando, en forsvarskrig, en forsvarsmekanisme, en
forsvarsminister, et forsvarsministerium, en forsvarsstab, et
immunforsvar, et medansvar, en medansvarlig, et modsvar, en
modsvarighed, et produktansvar, et raketforsvar, et eller noget
selvforsvar, et strafansvar, et svarbrev, en svarkuvert, en telefonsvarer,
et vidneansvar
LEDDANNELSER: ansvarshavende redaktør, i forsvar, svar udbedes s.u.,
skriftligt svar UDSAGNSORD: at besvare, at forsvare, at modsvare, at svare: at nogen forsvarer noget eller nogen, at nogen forsvarer sig mod nogen eller noget, at nogen svarer for nogen eller noget, at nogen svarer for sig, at nogen svarer nogen noget, at nogen svarer nogen på noget, at nogen svarer noget, at nogen svarer igen på noget, at noget svarer til noget, at noget svarer sig UDSAGNSLED: at nogen bliver nogen svar skyldig, at nogen får svar på tiltale fra nogen, at nogen giver nogen svar på tiltale, at nogen har svar på rede hånd, at noget svarer til noget, at nogen tager nogen eller noget i forsvar, at noget modsvarer noget, TILLÆGSORD: ansvarsfri, ansvarlig, ansvarsbevidste, ansvarsfuld, ansvarshavende, ansvarsløs, besvaret, forsvarlig, forsvarsløs, forsvarsmæssig, medansvarlig, modsvarig, tidssvarende, tilsvarende, uansvarlig, uforsvarlig, utidssvarende |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-l' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'tal' indgår med forstavelse og biord i en lang række sammensatte ord så som 'et antal' (se eventuelt her) har samme rødder som 'at tale', 'at betale' hvilket dog ikke medtages nedenfor hvor der primært ses på 'tal' som betegnelse for numre og størrelser der kan tælles og angives med taltegn | ||
ubestemt |
et tal | et foreløbigt foreslået tal for forøget kulturstøtte bør øges kraftigt |
bestemt | det tal | det upsumerede tal for den forøgede kulturaktivitet viste en kraftig indtægtsfremgang |
bekendt | tallet | tallet for den forøgede kulturstøtte bør øges kraftigt fra det foreløbigt foreslåede |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle tal | nogle af de anførte tal tyder på en sund og ansvarlig investeringsstrategi |
bestemt | de tal | de fleste af de anførte tal tyder på en sund og ansvarlig firmaøkonomi |
bekendt | begge tallene | alle tallene i årsregnskabet tyder på en sund og ansvarlig budgetføring |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
et tals | et omhyggeligt beregnet tal for befolkningstilvækst viser, at det går fremad |
bestemt | det tals | det omhyggeligt beregnede tal for befolkningstilvæksten viser, at det går godt |
bekendt | tallets | tallets endelige størrelse afhænger af de sidste korrektioner inden sammentællingen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-l' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle tals | nogle af de mere opmuntrende tals beregning blev nøje efterkontrolleret før publiceringen |
bestemt | de tals | de beregnede imaginære tals virkelighed kunne først bevises med rumkrumningsvægttallet |
bekendt | begge tallenes | alle tallenes uendeligé kontinuum rummer under- og mellemtal, der let kan beregnes |
NAVNEORD: et antal, et arabertal, et cetantal, et decimaltal, et digitaltal, et endetal, en endetalsgevinst, et (tilfælde af) ental (singularis), en fintælling, et (tilfælde af) flertal (pluralis), et flertal, en flertalsafgørelse, en flertalsregering, et fordelingstal, et forholdstal, et forholdstalsvalg, et fåtal, et grundtal, et hobetal, et indekstal, et kardinaltal, et kubiktal, et kvadrattal, et lodseddelendetal, et lykketal, et mandtal, et mindretal, en mindretalsregering, et mængdetal, et nøgletal, et oktantal, et omregningstal, en optælling, et ordenstal, et ordinaltal, et overtal, et pollental, et primtal, et pristal, en pristalsregulering, et reguleringspristal, et romertal, et sidetal, et stemmetal, et subtotaltal, en talbøjning (numerusfleksion), en talkunst, en talknuser, en tallinje, et tallotteri, en tallære, et talord (numerale), en talrække, et talsystem, et taltegn (ciffer), en talværdi, et totalssystem, et timetal, et timeantal, et titalssystem, et undertal, et utal, et årstal, en årstalsangivelse LØSE LEDDANNELSER talord fra et til ni + tal (1-tal, et ettal, 4-tal, et firetal, 9-tal, en nital), århundrede + tallet (1000-tallet, tusindetallet, 1900-tallet, nittenhundredetallet) LEDDANNELSER: det binære talsystem, et helt tal, i hobetal, i hundredtal, et lige tal, et imaginært tal, et kvalificeret flertal, et naturligt tal, en negativt tal, et positivt tal, et simpelt flertal, det tavse flertal, i tusindtal, et ulige tal UDSAGNSORD: (at betale, at efterbetale, at fortælle, at genfortælle, at indbetale, at tale), at fintælle, at pristalsregulere, at tælle UDSAGNSLED: at nogen er i (klart) overtal, at nogen har tal på noget, at nogen holder tal med noget, at nogen holder mandtal over nogle TILLÆGSORD: optalt, talblind, talløs, talmæssigt, talrig, talstærk, talt, (ubetalelig), utalt LØSE TILLÆGSLED: tillægsord + -tallig (flertallig, fuldtallig, fåtallig, hundredtallig, overtallig, tusindtallig, utallig) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-e' bortfalder i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'tilfælde' ordet har en usikker oprindelse og indgår i nogle få sammensatte ord og led | ||
ubestemt |
et tilfælde | Paul Kammerer studerede endnu et tilsyneladende helt tilfældigt serielt tilfælde |
bestemt | det tilfælde | Paul Kammerer studerer ivrigt det tilsyneladende helt tilfældige serielle tilfælde |
bekendt | tilfældet | tilfældet - det tilsyneladende helt tilfældige tilfælde - har Paul Kammerer studeret |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL '-e' bortfalder i bekendt |
||
ubestemt |
nogle tilfælde | de blev konstateret flere uhyggelige tilfælde af den frygtede fugleinfluenza i området |
bestemt | de tilfælde | de yderst uhyggelige tilfælde af covid19-sygen dræbte tusinder af mennesker |
bekendt | begge tilfældene | i alle tilfældene af tilfældighed blev det tilfældige søgt set i en struktureret sammenhæng |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL '-e' bortfalder i bekendt |
||
ubestemt |
et tilfældes | for et enkelt specielt tilfældes skyld kan jeg vil nok gøre en undtagelse |
bestemt | det tilfældes | vær beredt for det tilfældes skyld at toget ikke kommer til tiden og at vi så måske må vente |
bekendt | tilfældets | tilfældets magt over den ellers velplanlagte upåvirkelighed viste sig virksomt igen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL '-e' bortfalder i bekendt |
||
ubestemt |
nogle tilfældes | for nogle usympatiske enkelttilfældes skyld bliver vi nødsaget til at udvide kontrollen |
bestemt | de tilfældes | for de tilfældes skyld at vi stadig får bøvl med dem, må vi forberede os på nærkamp |
bekendt | begge tilfældenes | ved analysen af alle ulykkestilfældenes forløb blev det klar, at cykelhjelme ville hjælpe |
NAVNEORD: et enkelttilfælde, et fortilfælde, et grænsetilfælde, et hjertetilfælde, et nødstilfælde, et slagtilfælde, et særtilfælde, en tilfældighed, et tvivlstilfælde, et ulykkestilfælde LEDDANNELSER: for alle tilfældes skyld, i hvert tilfælde, i så tilfælde UDSAGNSLED: at nogen får et tilfælde (over noget) TILLÆGSORD: tilfældig, tilfældigvis |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'ting' har mange betydninger (multiordinalt) og bruges som et stedfortræderord der kan stå i stedet for genstande - samme rødder som ordet 'et ting' (se eventuelt et folketing her) men ordene har hver sin betydning: | ||
ubestemt |
en ting - et ting | der står en stor, sort underlig ting ude i entreen ved døren (pensionistanhængeren) |
bestemt | den ting - det ting | det valgte alting forvalter Islands politiske liv, og dén vigtige ting gør tinget godt |
bekendt | tingen - tinget | tingen, der står ude i entreen, ved døren er stor, sort og underlig men praktisk |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle ting | der er nogle vigtige ting, jeg ikke har fortalt, om nogle alvorlige ting der skete engang |
bestemt | de ting | de vigtige ting, jeg nu fortæller dig, var de meget alvorlige ting, der skete under krigen |
bekendt | begge tingene | alle tingene fra den tid virker nu gammeldags ligesom med tingene fra stenalderen |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en tings- et tings | en hidtil ukendt tings formål blev nøje forsøgt forklaret af arkæologen |
bestemt | den tings- det tings | den hidtil ukendte tings anvendelse blev endelig forstået af forskeren |
bekendt | tingens- tingets | tingens lange tud brugtes til at blæse sæd ind i avlshunner i istiden og senere |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle tings | de ventede på de sidste tings ankomst og blev glade for pakken, da den så kom |
bestemt | de tings | de hellige tings betydning for de hellige overgår deres historiske værdi betydeligt |
bekendt | begge tingenes | alle tingenes placering i rummet betyder meget for den dybere forståelse af den film |
NAVNEORD: et alting, en altingsbeslutning, et altingsmedlem, et altingsvalg, en betingelse, en biting, en brugsting, en dameting, en drengeting, et folketing, en folketingsbeslutning, en folketingsbetjent, en folketingskandidat, en folketingsmand, et folketingsmedlem, en folketingssamling, et folketingsudvalg, en folketingsudvalgsformand, et folketingsvalg, et folketingsvalgresultat, en kvindeting, et lagsting, en lagtingsmand, et lagtingsvalg, et landsting, et landstingsmedlem, en landstingsmand, et landstingsvalg, en mandeting, en mellemting, et nævningeting, en pigeting, nogle småting, en småtingsafdeling, en tingbog, en tingbogsattest, en tingbogsoplysning, en tingest, et tingseventyr, en tingsforsikring, et tinghus, en tingskade, en tingsskade, en tinglysning, en tinglysningsbog, et tingsted, en eller noget ubetingethed, en uting, et værneting LEDDANNELSER: alting, Altinget, Folketinget, folketingets bibliotek, folketingets forretningsorden, folketingets formand, folketingets ombudsmand, folketingets præsidium, Folketingstidende, i det bare ingenting, ikke for ingenting, ingen ting, ingenting, alting, så let som ingenting, ting og sager, tingenes tilstand UDSAGNSORD: at tinge, at tinglyse UDSAGNSLED: at nogen betinger sig noget, at nogen kan sine ting, at nogen lader som ingenting, at nogen tinger om noget med nogen, at noget er betinget af, at noget er ingenting til, at noget er fra småtingsafdelingen (af) TILLÆGSORD: betingelsesløs, folketingsmæssig, tingslig, tingsfikseret, (ubetinget) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-k' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'udtryk' sammensat af biordet 'ud' plus navneordet 'et tryk' har mange betydninger (multiordinalt) og findes i flere sammensatte navneord, ordet bruges også som udsagnsord 'at udtrykke' og som tillægsord og biord 'udtrykkeligt' sammenlign eventuelt 'et indtryk', 'et aftryk', 'et eftertryk', 'et modtryk' eller blot 'et tryk' ikke at forveksle med 'et træk' | ||
ubestemt |
et udtryk | jeg så et pudsigt udtryk i hans ansigt, da han vandt og ikke kunne udtrykke sin glæde |
bestemt | det udtryk | du skulle have set det pudsige udtryk i hans ansigt, da han vandt på vinderhesten |
bekendt | udtrykket | når man bruger udtrykket 'skidt da' mener man egentlig 'godt nok' |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle udtryk | Storm P's vagabonder brugte nogle pudsige typisk danske udtryk og talemåder |
bestemt | de udtryk | disse meget pudsige tidstypiske danske udtryk brugte Storm P's vagabonder altså |
bekendt | begge udtrykkene | udtrykkene i slangordbogen svarer ikke lige stil udtrykkene hos Emma Gad |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
et udtryks | et smukt kunstnerisk udtryks formfuldendte resultat blev beundret i mange år |
bestemt | det udtryks | det smukke kunstneriske udtryks formfuldendte resultat beundres i mange år |
bekendt | udtrykkets | udtrykkets oprindelse fortaber sig udtrykkeligt i den tidlige sproghistorie |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle udtryks | igen fandt vi i eksemplerne nogle sproglige udtryks fremstilling, som skabte sprog |
bestemt | de udtryks | de faste udtryks formulering afviger ikke så meget fra de løse udtryks formulering |
bekendt | begge udtrykkenes | udtrykkenes formulering opstår som en afvejning af det let sagte og det tungt vejende |
NAVNEORD: et ansigtsudtryk, et fagudtryk, et kraftudtryk, et slangudtryk, en udtryksform, en eller noget udtryksfuldhed, en eller noget udtryksløshed, et udtryksmiddel, en udtryksmåde, en udtryksordbog, (en eller noget uudtrykkelighed) LEDDANNELSER: det uudtrykkelige UDSAGNSORD: at udtrykke (noget), at udtrykke sig UDSAGNSLED: at nogen giver udtryk for noget (overfor nogen), at nogen giver udtryk for sine følelser (angående noget) (overfor nogen) TILLÆGSORD: udtrykkelig, udtryksfuld, udtryksløs, udtrykt, uudtrykkelig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'valg' har mange betydninger (multiordinalt) findes også som udsagnsordet 'at vælge' der igen indgår i mange sammensatte ord og leddannelser | ||
ubestemt |
et valg | endelig kom da et stort helt afgørende valg, hvor valget stod mellem ond og god |
bestemt | det valg | endelig kom da det store helt afgørende valg, hvor valget stod mellem ondt og godt |
bekendt | valget | endelig kom da det store helt afgørende valg, hvor valget stod mellem mere og nok |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle valg | som med de fleste forlovede stod de elskende foran nogle afgørende valg i livet |
bestemt | de valg | som med alle trolovede stod de elskende nu foran de helt afgørende valg i deres liv |
bekendt | begge valgene | valgene som de traf nu, kom til at have indflydelse på valgene, som senere skulle tages |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et valgs | i moderne tid optælles et afsluttet folketingsvalgs slutresultat hurtigere og hurtigere |
bestemt | det valgs | det afsluttede kommunevalgs slutresultat optælles hurtigere og hurtigere i moderne tid |
bekendt | valgets | valgets entydige resultat viste helt klart at USA ønskede at genvælge præsidenten |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle valgs | efter nogle flere valgs klare meldinger stod det klart, at partiet ikke længere kunne stille op |
bestemt | de valgs | de kommende valgs meldinger gjorde det helt klart, at befolkning nu ville have fred |
bekendt | begge valgenes | både midtvejsvalgenes og præsidentvalgenes resultater var forudset af Gallup |
NAVNEORD: et byrådsvalg, et finansudvalg, et folketingsvalg, et forholdstalsvalg, et forretningsudvalg, et fravalg, et fredsvalg, en genvalg, et kampvalg, et kommunalvalg, et listevalg, et midtvejsvalg, et nyvalg, et ordvalg, et primærvalg, et præsidentvalg, et prøvevalg, et samarbejdsudvalg, et selvvalg, et suppleringsvalg, et tilvalg, et tilvalgsfag, et tøjudvalg, et udvalg, en udvalgsbehandling, en udvalgsformand, et udvalgsstyre, et udvalgsværelse, en valgbarhed, en valghandling, en valgkamp, et valgkort, en valgliste, en valgmand, en valgmenighed, en valmenighedspræst, en valgmulighed, en valgperiode, en valgret, en valgretsalder, et valgsprog, et valgsted, noget valgflæsk, et valgforbund, et vareudvalg LEDDANNELSER: ad hoc udvalg, direkte valg, frit valg (på alle hylder), indirekte valg UDSAGNSORD: at fravælge, at indvælge, at tilvælge, at udvælge, at vælge UDSAGNSLED: at nogen afholder valg til noget, at nogen er omhyggelig med sit ordvalg, at nogen er på valg (til noget), at nogen er på genvalg (til noget), at nogen stiller op til genvalg til noget, at nogen stiller op til valg til noget, at nogen udskriver valg til noget TILLÆGSORD: folkevalgt, nyvalgt, selvvalgt, valgbar, valgfri |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL '-k' konsonantfordobling i bekendt |
||
Bemærkninger til ordet: 'øjeblik' sammensat af navneordene 'et øje' (se eventuelt dette ord her) og 'et blik' findes i flere sammensatte navneord og bruges også som tillægsord og biord 'øjeblikkeligt' - de bekendte flertalsformer bruges ikke meget p.g.a. ordets betydning | ||
ubestemt |
et øjeblik | efter et kort intenst øjeblik tog han en endelig beslutning |
bestemt | det øjeblik | efter dette korte intense øjeblik tog han den endelige beslutning |
bekendt | øjeblikket | da øjeblikket kom, tog han altså dengang endelig beslutningen |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle øjeblik | efter nogle få korte øjeblik kom der endelig et svar fra Mesterens side |
bestemt | de øjeblik | efter de få korte øjeblik kom det endelige svar fra Mesterens side |
bekendt | begge øjeblikkene | (alle øjeblikkene i hele det lange liv gled forbi som i ét nu) |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
et øjebliks | efter et kort intenst øjebliks spekulation tog han da en endelig beslutning |
bestemt | det øjebliks | efter dette korte intense øjebliks spekulation tog så han den endelige beslutning |
bekendt | øjeblikkets | i øjeblikkets hede både kyssede og knuste han sejrsstolt sin jublende elskede |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL dobbelt '-k' i bekendt |
||
ubestemt |
nogle øjebliks | nogle øjebliks glæde glemmes ikke: - I dette øjeblik meddeles det fra London ... - |
bestemt | de øjebliks | de sidste øjebliks intense stemning udløses i finalens budskab: - Se nu stiger solen - |
bekendt | begge øjeblikkenes | (alle øjeblikkenes oplevelser forenedes på et øjeblik i Gurrelieders afslutningssang) |
NAVNEORD: en eller noget øjeblikkelighed, noget øjebliksastrologi, et øjebliksbillede, en øjebliksbeslutning, en øjeblikserfaring, et øjeblikshoroskop, en øjebliksindsigt, en øjebliksoplevelse, en øjebliksstemning, en øjeblikstanke LEDDANNELSER: det skæbnesvangre øjeblik, for øjeblikket, i øjeblikket, i dette øjeblik, på et øjeblik, i sidste øjeblik, hvert øjeblik (snart), hvert øjeblik (altid), et stort øjeblik, øjeblikkets favoritter, øjeblikkets mester, øjeblikkets tyranni UDSAGNSLED: at nogen gør noget om et øjeblik, at nogen ikke gør eller har noget i øjeblikket, at nogen ordner noget på et øjeblik TILLÆGSORD: øjeblikkelig, |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'år' egentlig en måleenhed der indgår i mange sammensatte ord og faste led ikke at forveksle med det mangetydige (multiordinale) 'en åre' der også indgår i mange sammensatte ord og leddannelser | ||
ubestemt |
et år | de fik nu et roligt og fredeligt år, til at få det hele lært ordentligt |
bestemt | det år | det rolige og fredelige år til at få det hele lært ordentligt fik de nu |
bekendt | året | året gik roligt sin fredelige gang, mens de fik det hele lært ordentligt og grundigt |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle år | der gik nu nogle gode, lange læreår hvor de fyldte år hvert år og følte sig klogere med tiden |
bestemt | de år | med de gode, lange læreår, hvor de fyldte år hvert år, følte de sig klogere med tiden |
bekendt | begge årene | årene gik og med årene lærte de at acceptere, at årene ikke gik forgæves for mig |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et års | efter et travlt og ofte hektisk års hårde arbejde havde de endelig bygget broen færdig |
bestemt | det års | efter det travle og ofte hektiske års hårde arbejde havde de endelig gravet kanalen færdig |
bekendt | årets | efter årets travle, ofte hektiske og hårde arbejde havde de endelig muret huset færdig |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle års | der gik nu nogle års tid med at komme helt til hægterne, og han var da godt til års |
bestemt | de års | de bedste års minder har jeg med mig helt tilbage fra de skønne leveårs tid på Skildpaddeø |
bekendt | begge årenes | alle årenes store arbejdsopgavers resultater ligger og smiler til mig i cyberspace |
NAVNEORD: nogle barneår, nogle drengeår, et dødsår, et efterår, en
efterårsdag, nogle efterårsfarver, en efterårsferie, et
efterårsjævndøgn, en efterårsmanøvre, et efterårssemester, en
efterårstid, en enåring, en femårsplan, et finansår, en fireåring, et
fjerdingår, et fjorår, et forår, en forårsaften, en forårsblomst,
en forårsdag, en forårsfornemmelse, et forårshumør, et
forårsjævndøgn, en forårsrulle, et forårssemester, en forårssol, en
forårstid, en forårstræthed, et halvår, et helårshus, et hundredår,
et hundredårsjubilæum, et jubelår, et kalenderår, et kirkeår,
et lysår, et læreår, et mandår, et mandeår, et nytår, en
nytårsaften, et nytårsbal, en nytårsdag, en nytårsfest, et
nytårsforsæt, noget nytårsfyrværkeri, en nytårskur, en nytårsmiddag,
en nytårsnat, en nytårsraket, en nytårstale, et nytårstaffel, en
nytårstorsk, en nytårstid, et optjeningsår, nogle pigeår, et
regnskabsår, et sabbatår, et skelsår, et skoleår, et solår, et
skudår, et tiår, et tiårsjubilæum, en toåring, en treåring, et
trykkeår, nogle ungdomsår, en årbog, et åremål, en
åremålsaftale, en åremålsansættelse, en åremålskontrakt, en
åremålsstilling, en årgang (årg.), et årgangsvis, et århundrede
(årh.), en århundredeskifte, en åring, nogle årpenge, en åring, en
årrække, et årsabonnement, en årsbasis, en årsberetning, en årsdag,
en årsfest, et årsgennemsnit, en årsindkomst, en årskarakter, et
årskort, et årskursus, et årsmøde, en en årsopgørelse, en årsprøve,
et årsskifte, et årsskrift, et årstal, en årstalsangivelse, en
årstid, en årsunge, en årsvikar, et årsværk, et årti, et årtusinde,
et årtusindeskifte LØSE LED: antal + årig (etårig, 1-årig,
tusindårig, 1000-årig) antal + års (etårs, 1-års, tusindårs,
1000-års), antal + årsdag (etårsdag, 1-årsdag, tiårsdag, 10-årsdag),
antal + årsfødselsdag (syvårsfødselsdag, 7-årsfødselsdag,
halvfjerdsårsfødselsdag, 70-årsfødselsdag), antal +
årsfødselsdagsfest (syvårsfødselsdagsfest, 7-årsfødselsdagsfest,
halvfjerdsårsfødselsdagsfest, 70-årsfødselsdagsfest), antal +
årsjubilæum (tyveårsjubilæum, 20-årsjubilæum,
halvfjerdsårsjubilæum, 70-årsjubilæum), antal + årsjubilæumsfest
(tyveårsjubilæumsfest, 20-årsjubilæumsfest,
halvfjerdsårsjubilæumsfest, 70-årsjubilæumsfest), det antal +
århundrede (det fjerde århundrede, det 4. århundrede, det toogtyvende
århundrede, det 20. århundrede)
LEDDANNELSER: 1. nytårsdag, ad åre, det gamle år, det nye år, et
givent århundrede, først på året, gennem årene, i efteråret, i
foråret, i år, i årenes løb, i årevis, livets efterår, med årene,
mellem år og dag, om efteråret, om foråret, om året, om nogle år,
oppe i årene, på nogle år, sidst på året, så langt som et ondt år,
til efteråret, til foråret, til års, år for år, år og dag, år ud og
år ind, året der svandt, antal + året for noget (tiåret for noget,
titusindåret for noget), Tredveårskrigen, året igennem, året rundt,
året ud, årets høst
UDSAGNSLED: at nogen fejrer nytår, at nogen fylder år, at nogen har
mange år på bagen, at nogen holder nytårs-(-tale, -fest), at nogen kommer til skelsår
og alder, at nogen skyder nytåret ind, at nogen står sine læreår
ud
TILLÆGSORD: efterårsagtig, forårsagtig, forårskåd, forårstræt,
halvårligt, årelang, årlig (årl.), årgammel, årgangsvis,
århundredgammel, århundredegammel, årsgammel BIORD: i årevis, årevis |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: '' | ||
ubestemt |
en | |
bestemt | den | |
bekendt | en | |
Grundform 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle | |
bestemt | de | |
bekendt | begge ene | |
Grundform 3 for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en s | |
bestemt | den s | |
bekendt | ens | |
Grundform 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle s | |
bestemt | de s | |
bekendt | begge enes | |
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD: |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: '' | ||
ubestemt |
et | |
bestemt | det | |
bekendt | et | |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle | |
bestemt | de | |
bekendt | begge ene | |
GRUNDFORM 3 for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et s | |
bestemt | det s | |
bekendt | ets | |
GRUNDFORM 3 for navneord '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle s | |
bestemt | de s | |
bekendt | begge enes | |
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD: |
et barn, en formand, en gås, en mand
GRUNDFORM 3A for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'barn' et meget gammelt ord med i et utal af sammensatte ord og leddannelser | ||
ubestemt |
et barn | hun fødte et velskabt og sundt pigebarn, der fra starten blev alles kæledægge |
bestemt | det barn | det velskabte og sunde pigebarn hun fødte, blev fra starten alles kæledægge |
bekendt | barnet | barnet, som hun fødte, blev fra starten sin kærlige storesøsters kæledægge |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle børn | der løber nogle glade og fjollede småbørn og leger i en børnehave på Amager |
bestemt | de børn | de glade og fjollede småbørn løber og leger i den børnehave på Amager |
bekendt | begge børnene | i børnehaven på Amager løber småbørnene fjollede og glade rundt og leger |
GRUNDFORM 3A for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et barns | et lille uskyldigt barns skingre skrig er specielt designet til at påkalde opmærksomhed |
bestemt | det barns | det lille uskyldige barns skingre skrig var velegnet til at fange mors opmærksomhed |
bekendt | barnets | barnets skingre skrig blev straks hørt af de omsorgsfulde forældre, der så skiftede det |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle børns | i det fjerne hørtes nogle glade og opstemte børns barnlige stemmer kalde til barneleg |
bestemt | de børns | de glade og opstemte børns barnlige stemmer hørtes kalde til barneleg i det fjerne |
bekendt | begge børnenes | alle børnenes barndomslege gav dem motion, motorik og mental træning til voksenlivet |
NAVNEORD: en barndom, en barndomsby, et barndomsliv, et barndomsminde, en barndomsven, et barnebarn, en barnebillet, en barnedåb, en barnefar, en barnefødt, en eller noget barneleg, noget barnemad, en barnepige, et barnerov, en barnerøv, en barneske, en barnesko, en barnetro, en barnevogn, en barnebillet, nogle barnsben, et blåt barn, et brystbarn, et legebarn, et spædbarn LEDDANNELSER: at ethvert barn ved noget, at nogen kaster eller smider barnet ud med badevandet, at kært barn har mange navne, at nogen er et barn af nogen eller noget, at nogen sætter børn i verden, at nogen venter barn, at nogen er med barn, at nogen er barnefødt et sted TILLÆGSORD: barnagtig, barnlig, barnløs |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'formand' dannet af forholdsforstavelsen 'for' og navneordet 'en mand' (se eventuelt her) | ||
ubestemt |
en formand | vi fik så endelig en ny kvindelig formand, der fik ordnet paragrafferne |
bestemt | den formand | den nye kvindelige formand, vi så endelig fik, fik klaret paragrafferne |
bekendt | formanden | - mødet er hævet - formanden tævet! - sådan lyder en gammel vittighed |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle formænd | der har gennem tiderne været nogle ret så markante formænd for den forening |
bestemt | de formænd | de ret så markante formænd for den forening har gennem tiderne gjort sig bemærket |
bekendt | begge formændene | formændene for begge klubber brugte formandskabet til at fremme den fælles sag |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en formands | foreningen havde brug for en ny, energisk og målrettet kvindelig formands indsats |
bestemt | den formands | den nye, energiske og målrettede kvindelige formands indsats gavner foreningen |
bekendt | formandens | formandens energiske og målrettede indsats gavnede forening umådeligt meget |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle formænds | nogle mere pragmatiske foreningsformænds mødeoplæg lagde op til samarbejde |
bestemt | de formænds | disse de mere pragmatiske formænds mødeoplæg kunne man arbejde sammen om |
bekendt | begge formændenes | alle formændenes bemærkninger til aftalen findes aftrykt i formandskabets referater |
NAVNEORD: en fagforeningsformand, en formandsberetning, en formandsbeslutning, et formandsblad, et formandsopgør, et formandskab, et formandskabsmøde, et gruppeformandskab, et formandsskifte, en formandspost, et formandshverv, en arbejdsformand, en bestyrelsesformand, en foreningsformand, en gruppeformand, en næstformand, en næstformandspost, en partiformand, partiformandspost, en retsformand, en sjakformand, en viceformand, en viceformandspost, en viceformandspost LØSE LEDDANNELSER: formanden for + forening eller organisation (formanden for boligforeningen, formanden for landsorganisationen, formanden for kvindehåndboldsklubben) forening eller organisation+ formand (DSB-formand, DBU-formand) TILLÆGSORD: formandsagtig, formandsmæssig |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'gås' oprindeligt en hungås men en hangås hedder 'en gase' et meget gammelt ord - de ubestemte og betemte ejefaldsformer (genitiv) omskrives gerne af lydmæssige grunde | ||
ubestemt |
en gås | dér går en stor, tung kødfuld gås og ligner vores næste gåsesteg |
bestemt | den gås | den store, tunge kødfulde gås der går dér ligner vores næste gåsesteg |
bekendt | gåsen | grågasen flyver først efter gåsen og så efter rivalgasen på den vilde gåsejagt |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle gæs | der yngler nogle temmelig støjende grågæs nær ved kanalen ned til søen |
bestemt | de gæs | de temmelig støjende grågæs yngler nær ved kanalen ned til søen og skider overalt |
bekendt | begge gæssene | alle gæssene, der yngler nær ved kanalen, er temmelig støjende og vagtsomme |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en gås' | (en dejlig fed gås' lever leverer kød til en meget lækker gåseleverposteg) |
bestemt | den gås' | (den dejlige fede gås' lever leverede kød til den meget lækre gåseleverposteg) |
bekendt | gåsens | gåsens store lever kan levere kød til mangen meget lækker gåseleverposteg |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle gæs' | (nogle få tilbageværende gæs' sidste lyde hørtes inden også de flyede jagtdagen) |
bestemt | de gæs' | (de sidste flygtende grågæs' lyde hørtes, mens de første jægeres bøsser lød) |
bekendt | begge gæssenes | gæssenes tilbagekomst og adfærd som dansk fugle hører nøje sammen med jagtloven |
NAVNE: Gås (anser): en blisgås, en bramgås, en canadagås, en dværggås, en grågås, en knortegås, en kortnæbet gås, en nilgås, en sædgås, en rødhalset gås NAVNEORD: et gåsebryst, en gåsefjer, en gåsegang, noget gåsehud, en gåsemor, Gåsemor, en gåsesteg, nogle gåseøjne. LEDDANNELSER: at nogen er dum som en gås, at nogen er en værre gås, at noget er som at slå vand på en gås |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: 'mand' et meget gammelt ord der indgår i et utal af orddannelser og led par- eller pol-ord med ordet 'en kvinde' se eventuelt her og også 'en dame' & 'en herre' 'en pige' & 'en dreng', 'en han' & 'en hun' ikke at forveksle med stedordet 'man' der omfatter både mænd og kvinder - dog kan langt de fleste almene sammensatte ord med 'mand' også bruges om kvinder for eksempel 'en fagmand' eller en 'formand' (se eventuelt her) | ||
ubestemt |
en mand | en helt almindelig og godhjertet mand vil nu give endnu et godt eksempel, mand! |
bestemt | den mand | den helt almindelige og godhjertede mand vil nu give det gode eksempel videre |
bekendt | manden | manden, der nu gav det gode eksempel videre, er en almindelig og godhjertet mand |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle mænd | der kommer nogle alvorsfulde og kampberedte mænd gående bag kampvognen |
bestemt | de mænd | de alvorsfulde og kampberedte mænd kommer gående bag den kampvogn der |
bekendt | begge mændene | mændene bag kampvognen bliver majet ned af mændene fra vores hær |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en mands | en dygtig effektiv mands indsats vil altid gøre en afgjort forskel, når det gælder |
bestemt | den mands | den dygtige effektive mands indsats vil altid være den afgjorte forskel, når det gælder |
bekendt | mandens | mandens dygtige og effektive indsats gjorde så afgjort en forskel, da det gjaldt |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle mænds | nogle mænds opfattelse af mænds rolle i samfundet trænger til revision |
bestemt | de mænds | de flotteste mænds lem vil vel for nu og altid blive elskeligt indlemmet i kvindekønnet |
bekendt | begge mændenes | alle mændenes jublende stemmer hørtes, da mændenes formand erklærede fyraften |
NAVNEORD: en adelsmand, en afholdsmand, en allemandseje, en allemandspige,
en allemandsret, en alvorsmand, en amtmand, en ankermand, en arbejdsmand,
en arbejdsformand, en avindsmand, en avismand, en bagmand, noget
bagmandspoliti, nogle bagmandspolitifolk, en bagmandspolitisag, noget
bagmandsvirksomhed, en banemand, en bedemand, en bedstemand, en
befalingsmand, en begmand, en bemanding, et bemandingsproblem, et
bemandingsreglement, en bestyrelsesformand, en bladmand, en bondemand, en
brandmand, et brandmandskursus, en brandmandsuniform, en buskmand, en
bussemand, en bøhmand, en bådsmand, en bådsmandsfløjte, en
bådsmandspibe, en dannemand, en domsmand, en donkeymand, en drabsmand, en
dæksmand, en dødemandsknap, en dørmand, en eftermand, en ejermand, en
embedsmand, en enestyrmand, en enkemand, en fagmand, en
fagforeningsformand, en fjerdemand, en flovmand, en fløjmand, en
folketingsmand, en forbrugerombudsmand, en
forbrugerombudsmandsinstitution, en foregangsmand, en forligsmand, en
formand (fmd.), et formandshverv, et formandskab, et formandskabsmøde, en
formandspost, et formandsskifte, en forretningsmand, en fragtmand, en
franskmand, en fremskridtsmand, en frømand, en frømandsdragt, et
frømandsudstyr, en fællestillidsmand, en fæstemand, en førstemand, en
førstestyrmand, en galmandssnak, et galmandsværk, en gerningsmand, en
gruppeformand, et gruppeformandskab, en græsenkemand, en guttermand, en
gårdmand, en havemand, en havmand, en herremand, en hjemmelsmand, en
hovedmand, en husmand, et husmandsbrug, en husmandsforening, et
husmandshjem, et husmandssted, en hædersmand, en høvedsmand, en
idémand, et ingenmandsland, en julemand, en julemandsdragt, en jungmand,
en kagemand, en klabautermand, en knokkelmand, en knudemand, en købmand,
en købmandsbutik, en købmandsdisk, et købmandskab, en købmandsskole,
en landmand, et landmandsbarn, en landmandsfamilie, en
landmandsuddannelse, en landsmand, en landsstyremand, en langemand, en
levemand, en ligemand, en lirekassemand, en lægmand, en manddom, en
manddomsgerning, en manddomskraft, en manddomsprøve, et manddomsværk,
nogle manddomsår, et manddrab, en mandebevægelse, et mandefald, et
mandehul, et mandehulsdæksel, en mandehulsdør, en manderolle, en
mandetime, et mandeår, et mandfolk, et mandfolkearbejde, nogle
mandfolkeklæder, et mandfolkeselskab, noget mandfolketække, en eller
noget mandhaftighed, en mandlighed, en eller noget mandschauvinisme, et
mandshjerte, et mandskab, en mandskabsvogn, et mandslem, en mandsling, en
eller noget mandsmod, en eller noget mandstugt, et mandtal, en
medicinmand, en mellemmand, en menigmand, en morgenmand, en
murerarbejdsmand, en muselmand, en mælemand, en mørkemand, en målmand,
en målmandstrøje, en nordmand, en nullermand, en næstformand, en
næstformandspost, en oldermand, en ombudsmand, en ombudsmandsinstitution,
en ophavsmand, en opmand, en opmandsfunktion, en opmandsgruppe, en
opmandskendelse, en opmandslov, en opsynsmand, en eller noget
overbemanding, en overfaldsmand, en overmand, en overstyrmand, en
overvismand, en partiformand, en plovmand, en politimand, en privatmand,
en redningsmand, et redningsmandskab, en reservemålmand, en retsformand,
en riddersmand, en rigmand, et rigmandshus, et rigmandsliv, et
rigmandsvælde, en rigsombudsmand, en rorsmand, en røgmand, en rådmand,
en shippingmand, en sidemand, en sjakformand, en skraldemand, en
skønsmand, en snemand, en spillemand, noget spillemandsmusik, en
sportsmand, en sprællemand, en spåmand, en statsmand, en stiftamtmand,
en stråmand, en stuntmand, en styrmand, en styrmandsaspirant, en
styrmandseksamen, en stævningsmand, en supermand, en synsmand, en
sømand, et sømandshjem, et sømandskab, en sømandskone, et sømandsliv,
en sømandspræst, en sømandstrøje, en sømandsvise, en talsmand, en
talsmandsordning, en taxavognmand, en tilkaldebrandmand, en tillidsmand,
et tillidsmandsmøde, en tissemand, en tjenestemand, en
tjenestemandsansættelse, en tjenestemandspension, en tjenestemandssag, en
tjenestemandsstilling, en troldmand, en troldmandslærling, en træmand,
en tækkemand, en eller noget underbemanding, en undermand, en ungmand, en
valgmand, en vandbærer, en vandmand, en vandringsmand, en verdensmand, en
viceformand, en videnskabsmand, en vildmand, en vismand, en
vismandsrapport, en vognmand, en vognmandsforretning, en voldgiftsmand, en
vurderingsmand, en ægtemand LEDDANNELSER: alle mand, brormand!, Dansk Husmandsforening, ene mand, forsætligt manddrab, gud og hvermand, hver mand, i mands minde, mand og mand imellem, manden på gaden, Mandø, med mand og mus, mod og mandshjerte, (på) tomandshånd, to mand frem for en enke, uagtsomt manddrab UDSAGNSORD: at bemande, at mande, at overmande UDSAGNSLED: at nogen gør sig til talsmand for nogen eller noget, at nogen holder mandtal over nogle, at nogen mander sig op til noget, at nogen slår nogen til lirekassemand TILLÆGSORD: mandhaftig, mandig, mandlig, mandstærk, umandig |
Uudfyldte skemaer til Grundform 3A
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: '' | ||
ubestemt |
en | |
bestemt | den | |
bekendt | en | |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle | |
bestemt | de | |
bekendt | begge ene | |
GRUNDFORM 3A for navneord af fælleskøn (utrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
en s | |
bestemt | den s | |
bekendt | ens | |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle s | |
bestemt | de s | |
bekendt | begge enes | |
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD: |
GRUNDFORM 3A for navneord af intetkøn (neutrum) ENTAL |
||
Bemærkninger til ordet: '' | ||
ubestemt |
et | |
bestemt | det | |
bekendt | et | |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]', '[Ø]' & '-ene' FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle | |
bestemt | de | |
bekendt | begge ene | |
GRUNDFORM 3A for navneord af intetkøn (neutrum) ejefald ENTAL |
||
ubestemt |
et s | |
bestemt | det s | |
bekendt | ets | |
GRUNDFORM 3A for navneord omlyd + '[Ø]s', '[Ø]s' & '-enes' ejefald FLERTAL |
||
ubestemt |
nogle s | |
bestemt | de s | |
bekendt | begge enes | |
NAVNEORD: LEDDANNELSER: UDSAGNSLED: TILLÆGSORD: |