Tillægsord:  Bestemthed, køn & tal
	ADJEKTIVER: Determination, genus & numerus
	Eksempler: side 1 af 7
	Regler		til: side 2

0 Bestemt, køn & tal A Relativ pronominal B Refleksiv pronominal C Pronominal genitiv 1 Grad og orden 2 Ubekendt grad & orden 3 Bekendt grad & orden

Tillægsords bøjning i bestemmelse, køn og tal

Tillægsord (adjektiver) som adled i forbindelse med navneord (substantiver) som kerneled bøjes i bestemmelse, køn og tal efter navneordet. De former der bruges mest i dansk omfatter det ubestemte ental og flertal (en, et & nogle) og det bestemte ental og flertal (den, det og de).

Adjektivskema 0 rummer disse to gange tre gangbare kategorier i en samlende oversigt; da de bestemte former og flertalsformerne alle tager den samme form af et tillægsord (adjektiv), får de her og der lov til at falde sammen i Adjektivskema 0, som det fremgår nedenfor:

Bemærk endvidere at både den ubestemte og den bestemte flertalsform uden anvendelse af bøjningsordene 'nogle' og 'de' kan danne selvstændige grundled (subjekt) (og genstandsled (objekt) samt hensynsled (indirekte objekt) og deres omsagnsled (prædikater)) som for eksempel i sætningen: 'Små (hunde) lever i gennemsnit længere end store (hunde)'.

Bemærk endelig at selv om der under "Regler" anføres flere eksempler, hvor tillægsord (adjektiver) eftersættes navneordet (substantiver) og bruges i forbindelse med den bekendte entalsform af navneord (substantiver), så regnes det generelt for gældende, at tillægsord ikke kan lægge sig til den bestemte entalsform. For eksempel bøjningen i betemt ental af ordet 'en plante' nemlig: 'planten', hvor den pragmatiske test siger, at denne form af navneord ikke kan knytte tillægsord til sig. Det kán altså lade sig gøre i poesi, æstetisk vurdering og lignende eftersatte konstruktioner: 'planten sund og grøn voksede i sin urtepotte' og i såkaldte kopulatkonstruktioner: "planten er sund og grøn", men ellers bruges det ikke så meget hverken i det flydende talte eller skriftlige sprog her i moderne tid (2000-2020).

Adjektiv skema 0: Lille
Bestemmelse, køn og tal (determination, genus & numerus)

Adjektiv skema 0: Stor

Adjektiv skema 0: Gammel

Bemærk at tilægsordet 'gammel' følger systemet med 'el' - 'le' skift ligesom de såkaldte "kartoffelord" eller "længselsord" blandt navneord (substantiver).

Tillægsord der ender på '-el' - og også '-en' og '-er' f.eks.: 'gammel/gamle' - 'doven/dovne' og 'bitter/bitre' bruger bogstavombytning i de bestemte former (determinativer) og i flertal (pluralis) formentlig blandt andet af lydmæssige grunde. Bemærk også: at flere af ordenes selvlyde (konsonanter) mister deres dobbeltform i den bestemte entals- og flertalsform (så som 'gammel/gamle', 'bitter/bitre' og 'lækker/lækre') for eksempel:

• '-el' til '-le' -: 'dunkel - 'dunkle', 'gammel - gamle', 'kritisabel - kritisable' -'spendabel - spendable' - 'svimmel' - 'svimle'

• '-en' til '-ne' -: 'doven - dovne' - 'rådden - rådne', 'sleben - slebne', 'vrissen - vrisne', 'åben - åbne' & 'fuldkommen - fuldkomne', - 'løssluppen - løsslupne', 'mådeholden - mådeholdne', 'kristen - kristne'

• '-er' til '-re' -: 'bitter - bitre' - 'mager - magre' - 'lækker - lækre' - 'sikker - sikre' - 'svanger - svangre'

Adjektiv skema 0: Gul

For mangen grammatiker betegner 'farvetillægsordene': de typiske tillægsord; børn forstår det også gerne umiddelbart så -: en art gylden regel i sprogpædagogik: "Alle farvenavne, alle navne på farver, regnes for tillægsord!" - Og: "Når man vil finde et tillægsord, bruger man Farveprøven - kan man erstatte et ord med et farvenavn, så har man et tillægsord".

Understående et skønsomt udvalg af de i tiden 2000-2020 almindelige farvenavne - altså tillægsord (cromatiske adjektiver):

• beige - beige - beige & beige - mere beige - mest beige

• blå, blåt, blå & blå - mere blå - mest blå

• brun, brunt, brune & brun - brunere / mere brun(e) - brunest/mest brun(e)

• grå, gråt, grå & grå - mere grå - mest grå

• grøn, grønt, grønne &: grøn - grønnere / mere grøn(e) - grønnest/mest grøn(ne)

• grønlyseblå, grønlyseblåt, grønlyseblå & grønlyseblå - mere grønlyseblå - mest grønlyseblå

• gul, gult, gule & gul - gulere / mere gul(e) - gulest /mest gul(e)

• hvid, hvidt, hvide & hvid - hvidere / mere hvid(e) - hvidest /mest hvid(e)

• lilla, lilla, lilla & lilla - mere lilla - mest lilla

• lyserød, lyserødt, lyserøde & lyserød - mere lyserød(e) - mest lyserød(e)

• lyseblå, lyseblåt, lyseblå & lyseblå - mere lyseblå - mest lyseblå

• pink, pink, pinke & pink - mere pink(e) - mest pink(e)

• rød, rødt, røde & rød - rødere / mere rød(e) - rødest / mest rød(e)

• sort, sort, sorte & sort - sortere / mere sort(e) / - sortest / mest sort(e)

• umbra, umbra, umbra &: umbra - mere umbra - mest umbra

• violet, violet, violette & violet - mere violet(te) - mest violet(te)

Adjektiv skema 0: Stærk

Tillægsord dannet fra andre ordklasser med endelser

Udover at tillægsord (adjektiver) kan dannes af udsagnordenes korte og lange tillægsmåder (præsens og perfectum participium), findes der også en række efterstavelser, der kan gøre navneord (substantiver) til tillægsord (adjektiver). Her i Ganske grundig grammtik kapitlet om Orddannelse (morfologi) anføres en mere detaljeret gennemgang af disse endelser (præfixer) og de tillægsord de danner, flere heraf fremgår allerede her og der i dette Kapitel om Tillægsord blandt andre endelserne '-isk' og '-en/-et'.

Eksempler på endelser (suffiksaler) tilføjet mest navneord - men også her og der udsagnsord - så de danner tillægsord:

• '-AGTIG' For eksempel: 'barnagtig', 'naragtig'

• '-AL' For eksempel: 'genial', 'central', 'kommunal', 'total', 'verbal', 'instrumental'

• '-BAR' For eksempel: 'umiddelbar', 

• '-EL' For eksempel: 'aktuel', 'generel'

• '-EN/-ET' For eksempel: 'doven' 'kælen' 'luset', 'lapset', 'fængslet', 'konkret'

• '-FULD' For eksempel: 'angerfuld', 

• '-HOLDIG' For eksempel: 'vandholdig'.'saltholdig'

• '-IG' For eksempel: 'vandig', 'enig'

• '-ISK' For eksempel: 'rusisk', 'adjektivisk', 'substantivisk'

• '-LIG' For eksempel: 'vidunderlig', 'venlig', 'frivillig'

• '-LØS' For eksempel: 'arbejdsløs', 'pengeløs', 'papirløs', 'udsigtsløs'

• '-MÆSSIG' For eksempel: 'forholdsmæssig', 'tilhørsmæssig', 'udviklingsmæssig'

• '-RIG' For eksempel: 'vandrig', 'ordrig', 'olierig', 'mineralrig'

• '-SK' For eksempel: 'fransk', 'republikansk'

• '-SOM' For eksempel: 'arbejdsom', 'tvivlom', 'nøjsom'

• '-TIV' For eksempel: 'effektiv', 'kontraktiv'

•  '-UEL' For eksempel: 'sensuel', 'seksuel', 'tekstuel'

• '-VIS' For eksempel: 'punktvis', 'gradvis', 'månedsvis'

• '-ØS' For eksempel: 'generøs', 'onerøs', 'amourøs'

Endelser tilføjet tillægsord så de danner nye tillægsord:

• '-BAR' For eksempel: 'åbenbar'

• '-LADEN' For eksempel: 'sødladen'

• '-MODIG' For eksempel: 'langmodig', 'godmodig', 'frimodig'

• '-SOM'  For eksempel: 'langsom', 'tvivlsom'

Endelser tilføjet fremmedord så de danner nye tillægsord:

• '-AT' For eksempel: 'desperat', 'grassat', 'probat', 'separat'

• '-IT' For eksempel: 'ekspedit', 'finit', 'infinit'

• '-TROP' For eksempel: 'heliotrop', 'heliotropisk'

• '-ÆR' For eksempel: 'militær', 'populær', 'kontrær', 'ordinær', 'primær', 'sekundær'

Afvigelser fra tillægsordenes almene bøjning

Afvigelser kan opstå, og gør det for eksempel, der hvor nominalet har begge køn og der hvor bestemt og ubestemt har samme form. 

Her følger nogle ord af fælleskøn (utrum):  'en myg', 'en cirkus', 'en katalog', 'en krystal', 'en adelsvælde', 'en enevælde', 'en virus' som også findes i intetkøn (neutrum): 'et myg', 'et cirkus', 'et katalog', 'et krystal', 'et adelsvælde', 'et enevælde'.'et virus' og derfor tager tillægsord efter om sprogbrugeren vælger at sige 'en' eller 'et':

Myg - en myg og/eller et myg

Man kan både sige 'en myg' og 'et myg' og henvise til et lille insekt, som mennesker ikke bryder sig så meget om, fordi det stikker, suger blod og smitter med sydom, men som for eksempel svaler holder meget af at spise.

De fleste danskbrugere vil dog have valgt én og kun én form, som de så bruger for eksempel: 'en myg' frem for 'et myg'

Al'så: 'en lille, fræk, lækker myg' eller: 'et lille, frækt, lækkert myg' og: 'de små, frække, lækre myg'

Cirkus - en cirkus og/eller et cirkus

Dansk bruger både at sige 'en cirkus' & 'et cirkus', når der tales om et telt med underholdning, eller man i overført forstand henviser til et sammensat rodet virvar. - Igen vil de fleste danskbrugere have valgt enten den ene eller den anden form for eksempel: 'et cirkus' frem for 'en cirkus'. Ordet har også flere - både officielle og uofficielle - flertalsformer.

Katalog - en katalog og/eller et katalog

Dansk kan både bruge 'en katalog' & 'et katalog', når der tales om en samling med en overordnet oversigt, eller man i overført forstand henviser til et sammensat ordnet system. - Igen vil de fleste danskbrugere have valgt enten den ene eller den anden form for eksempel: 'et katalog' frem for 'en katalog'.

Krystal - en krystal og/eller et krystal

Dansk bruger både at sige 'en krystal' & 'et krystal', når der tales om en gennemsigtig sten af kvarts, eller når der i overført forstand henvises til en logisk, gennemskuelig struktur, dette dog mest som tillægsord, for eksempel 'en krystalklar tænkning' eller 'et krystalklart argument'. - Igen vil de fleste danskbrugere have valgt enten den ene eller den anden form for eksempel: 'et krystal' frem for 'en krystal'.

Virus - en virus og/eller et virus

Bemærk at udover sin dobbelte status som såvel fællekøn (utrum) som intetkøn (neutrum) har ordet også flere forskellige flertalsformer: "vira", "virus" eller "virusser" og "viraene", "virussene" eller "virusserne":

0 i-iv: Tillægsords kønsbøjning fire typer kønsubøjelige tillægsord

Tillægsordenes kønsbøjning samt de fire typer kønsubøjelige (genus indeklinabler) tillægsord:  

Nogle tillægsord med vokalendelser
der ikke bøjes i køn

Køns- og talubøjelige tillægsord (adjektivindeklinabler) med vokalendelser.

EKSEMPLER:

• 'ædru'; 'sanddru'; 'ublu'; 'pligttro', 'handy', 'sporty', 'jaloux', 'umbra'

Men ikke afvigelserne hos farvetillægsordene: 'blå - blåt - blå' & 'grå - gråt - grå' der begge bøjes i ental, og bruger entals fælleskønsformen i flertal: 'en blå fisk', 'et blåt hav. 'de blå laguner'; 'en grå pels', 'et gråt skæg', 'de grå skyer'. -  Men generelt gælder det for nedenstående tollægsord (adjektiver), at de ikke bøjes i køn:

Heller ikke tillægsordet 'rå' der dog også kønsbøjes i ental (singularisfleksion): 'en rå gulerod' 'et råt stykke kød', men ikke tilføjer et '-e' i bestemt form (determineret) eller i flertal (pluralis): 'den rå kartoffel', 'de rå og uforarbejdede planker'.

Endelig bruger dansk de to tillægsord 'ny' og 'fri' så meget, at disse to ord har udviklet to former for bestemthed og flertal, der dog betyder det samme. Så ligesom med 'rå' bøjes ordet i ubestemt ental efter navneordet som for eksempel i sætningerne: 'en ny bluse', 'et nyt sæt tøj' og ligeså med: 'en fri fugl' og 'et frit barn'.

I bestemt form og i flertal vælger nu (2000-2020) de fleste danskere at sætte '-e' på 'nye' og ikke at sætte '-e' på 'fri': altså for eksempel: 'den nye dansklærer', 'nogle spritnye computerspil', mens et flertal altså vælger ikke at sætte '-e' på 'fri' og derved følge den almindelige ide om at man ikke sætter endelser på korte tillægsord, der ender på en stødstærk vokal (som i 'fri Internet i S-toget' o.l.) . Altså: 'den fri presse' (men som udvidet adjektivled der problematiserer tillægsordets betydning, vil mange alligevel så bruge '-e' for eksempel: 'den såkaldt frie presse'). Andre mere tydelige eksempler: 

• en benfri sild - den benfri sild - de benfri sild

• en fnugfri piberenser - den fnugfri piberenser - de fnugfri piberensere
  

• en ædru mand - den ædru mand - de ædru mænd

• et ædru menneske - det ædru menneske - de ædru mennesker

Og lignende:

• 'en sanddru person' 'det sanddru barn', 'de sanddru vidnesbyrd'

• 'en ublu tøs', 'et ublu forslag', 'de ublu politikere'

• 'en sanddru digter', 'et sanddru udsagn', 'de sanddru vidner'

• 'en ublu pris', 'et ublu forslag', 'de ublu handlinger'

• 'en handy tekop', 'et handy spadegreb', 'de handy redskaber'

• 'en trendy stil', 'et trendy snit', 'de trendy looks' 'nogle trendy modefænomener'

Mange moderne (2000-2020) danskere bruger dog ofte former som 'et ædrueligt menneske', da formen 'et ædru menneske' ikke "lyder rigtig" for dem.

Nogle tillægsord med d-endelser
der ikke bøjes i køn

Kønsubøjelige tillægsord (adjektiver) med d-endelser:

EKSEMPLER: 'glad', 'fad', 'selvfed'

•  'en glad mand', 'et glad barn', 'de glade mænd og børn'

Men ikke: 'død'

• 'en død mand' 'et dødt dyr'

Også i dette tilfælde vil mange moderne (2000-2020) danskere bruge former som 'et barn der er glad', da formen 'et glad barn' ikke "lyder rigtig" for dem. Enviderede vil f.eks. ordet 'selvfed' også kunne ses bøjet: en selvfed idé, et selvfedt forslag, de selvfede idéer og forslag:

Nogle tillægsord med s-endelser
der ikke bøjes i køn

Køns- & tal ubøjelige tillægsord (adjektiver) med s-endelser en lille gruppe tillægsord (adjektiver):

EKSEMPLER: 'ens', 'stakkels', 'anderledes'

• en stakkels mand - den stakkels mand - de stakkels mænd

• et stakkels barn - det stakkels barn - de stakkels børn

• en anderledes ret - den anderledes ret - de anderledes retter

• et anderledes måltid - det anderledes måltid - de anderledes måltider
  

• en ens bluse - den ens bluse - de ens bluser 

• et ens tørklæde - det ens tørklæde - de ens tørklæder

Nogle tillægsord med (i)sk-endelser
der ikke bøjes i køn

Kønsubøjelige tillægsord (adjektiver) med (i)sk-endelser. De tilføjer dog alle slut-e i bestemt form ental og i både ubestemt og bestemt form flertal

EKSEMPLER:

• 'knibsk' 'kysk', forførerisk', 'forførisk', 'frisk'. 'dæmonisk', 'polisk', 'kalkunsk',  'praktisk', 'mystisk'

• 'kunstnerisk', 'malerisk', 'filmisk', 'dramatisk', 'nihilistisk', 'filosofisk', 'pessimistisk', 'optimistisk'

• 'dansk', 'fransk', 'engelsk', 'svensk', 'norsk', 'finsk', 'russisk', 'polsk', 'tysk', 'pakistansk'; 'tyrkisk', 'arabisk', 'afrikansk',

• 'royalistisk', 'republikansk', 'demokratisk', 'anarkistisk', 'kommunistisk'

• en knibsk pige - den knibske pige - de knibske piger 
  et knibsk pigebarn - det knibske pigebarn - de  knibske pigebørn
  

• en dansk bager - den danske bager - de danske bagere
  et dansk flag - det danske flag - de danske flag
  

• en fransk bager - den franske bager - de franske bagere
  et fransk brød - det franske brød - de franske brød
  

• en republikansk idé - den republikansk idé - de republikanske idéer
  et republikansk opgør - det republikanske opgør - de republikanske opgør
   

• en demokratisk idé - den demokratiske idé - de demokratiske idéer
  et demokratisk system - det demokratiske system - de demokratiske systemer

Moderne dansk bruger dog en del -sk ord også kønbøjet for eks: barskt, falskt, friskt, lumskt & skælmskt 

Stedtillægsord (pronominale adjektiver)

De mest almindelig af de tillægsord (adjektiver), der blandt andet kaldes for "stedtillægsord" (pronominale adjektiver), fordi de jo opsummerer, resumerer og træder i stedet for flere foregående tillægsord (adjektiver) i et navneordsled (nominale) ofte i en eftersat resumarisk omskrivning, her dog indsat i Adjektivskema 0, hvor de både kan ses som selvstændige tillægsudsagn eller som opsumerende tillægsudsagn til ikke her anførte forangående sætningers tillægsord (adjektiver):

• 'sådan' - 'sådant' - 'sådanne' (beskriver og samler lighed) - 'sådan' - 'mere sådan' - 'mest sådan' - 'mest sådanne'
  

• 'lignende' (beskriver og ligestiller)

• 'ens' (beskriver lighed mellem flere)

• 'samme' (udgrænser lighed med en eller flere)

• 'tilsvarende' (beskriver lighed til flere)
  

• 'anden' - 'andet' - 'andre' (udgrænser forskel) 

• 'anderledes' (beskriver forskel)

• 'forskellig' - 'forskelligt'- 'forskellige' (udgrænser forskel)
  

• 'første' (beskriver lighed i rækkefølges start) kan ikke gradbøjes men der bruges så 'næste' 'næste igen' frem til 'sidste'

• 'sidste' (betegner lighed i rækkefølges slutning) kan ikke gradbøjes men der bruges så 'forrige/tidligere' 'forrige/tidligere igen' tilbage til 'første'

For eksempel:

Bemærk at i sammensatte strenge af tillægsord indgår ofte ord fra andre ordklaser her primært ligestillende bindeord (konjunktioner), da alle de ord dog indgår i et overordnet led af tillægsord (adjektiver), der igen indgår i navneordsled (nominaler), sættes de alle med rød skrift understående: 

• En morsom men også ekstremt kompetent, lynhurtig og mesterlig fransk bager - en sådan bager bager stadig

• Den morsomme men også ekstremt kompetente, lynhurtige og mesterlige franske bager - den sådanne bager bager stadig
  

• Et gammelt brugt men også hæderkronet, blodbestænket og slidt fransk flag - et sådant flag flages stadig

• Det gamle brugte men også hæderskronede, blodbestænkede og slidte franske flag - det sådanne flag flages stadig

Tomt Adjektivskema 0