Tillægsord:  Ubekendt grad & orden
	ADJEKTIVER:
	Eksempler: side 6 af 7
	Regler	til: side 5	til: side 7

0 Bestemt, køn & tal A Relativ pronominal B Refleksiv pronominal C Pronominal genitiv 1 Grad & orden 2 Ubekendt grad & orden 3 Bekendt grad & orden

Adjektivernes gradsbøjning i bestemthed og tal

Adjektivskema 2: Ubestemt & ubekendt gradsbøjning. Indetermineret gradskomparation

Som anmærket her og andetsteds, så bruger dansk egentlig ikke tredje grad (superlativ) i de ubestemte former hverken af ental eller flertal. Det ligger jo i ordenes betydning, at taler man om det bedste, har man også samtidigt flyttet det ubestemte og ubekendte til noget bestemt og bekendt. 

Man kan dog især i ældre sprog og i poetisk sprog finde en almen ubekendt form, der så tager sin bekendthed og bestemmelse i en konstruktion i stil med omsagnsled til grundled (prædikat) gerne med en form for lighedsdannelse (kopula), for eksempel i sætningen: 'den danske mand - bedst blandt mænd - går til værket' eller formuleret i ubestemt ental  'en dansker - ét menneske bedst blandt mennesker - går til værket' hvor grundledet har en bestemt abstrakt entalsform: 'den danske mand' eller 'en dansker' som et overordnet (superlativt) samlingsbegreb for alle danskerne.

Så superlativformerne nedfor betegner altså sjældne ikke alment anvendte specialtilfælde, og her som andetsteds gælder det, at man generelt ikke kan sætte et ubestemt og ubekendt navneords tillægsord i tredje grad (superlativ), fordi man så samtidigt kommer til at sætte det ubestemte og ubekendte i bestemt og bekendt form.

Adjektivskema 2: God

Adjektivskema 2: Gammel

Bemærk at tilægsordet 'gammel' følger systemet med 'el' - 'le' skift ligesom de såkaldte "kartoffelord" eller "længselsord" blandt navneord (substantiver).

Tillægsord der ender på '-el' - og også '-en' og '-er' f.eks.: 'gammel/gamle' - 'doven/dovne' og 'biter/bitre' bruger bogstavombytning i de bestemte former (determinativer) og i flertal (pluralis) formentlig af lydmæssige grunde bemærk også at flere af ordenes selvlyde (konsonanter) mister deres dobbeltform i den bestemte flertalsform (så som 'gammel', 'bitter' og 'lækker' der bliver til 'gamle'. bitre og 'lækre') for eksempel:

• '-el' til '-le' -: 'dunkel -dunkelt - dunkle', 'gammel - gammelt - gamle', 'kritisabel - kritisabelt- kritisable' -'spendabel - spendabelt - spendable' - 'svimmel' - svimmelt - 'svimle'

• '-en' til '-ne' -: 'doven - dovent - dovne' - 'rådden - råddent - rådne', 'sleben - slebent - slebne', 'vrissen - vrissent - vrisne', 'åben - åbent - åbne' & 'fuldkommen - fuldkomment - fuldkomne', - 'løssluppen - løssluppent - løsslupne', 'mådeholden - mådeholdent - mådeholdne' - 'stjålen - stjålent - stjålne' - 'kristen - kristent - kristne'

• '-er' til '-re' -: 'bitter - bittert - bitre' - 'mager - magert - magre' - 'lækker - lækkert - lækre' - 'sikker - sikkert - sikre' - 'svanger - svangert  - svangre'

Adjektivskema 2: Gul

Læser, som kender til grammatik, genkender 'farvetillægsordene' (kromatiske adjektiver) som typiske tillægsord udfra hin klassiske læresætning i megen almen sprogpædagogik: "Alle navne på farver, alle farvenavne, regnes for tillægsord!" - Og: "Når man vil finde et tillægsord, bruger man Farveprøven -: kan man erstatte et ord med et farvenavn, så har man et tillægsord".

Understående udvalgt anføres nogle af de i tiden 2000-2020 almindeligere farvenavne - altså tillægsord (kromatiske adjektiver):

• beige - beige - beige & beige - mere beige - mest beige - de beige - mere beige - mest beige
• blå, blåt, blå & blå - mere blå - mest blå - de blå - mere blå - mest blå
• brun, brunt, brune & brun - brunere / mere brun - brunest/mest brun - de brune - brunere/mere brune - bruneste/mest brune
• grå, gråt, grå & grå - mere grå - mest grå - de grå - mere grå - mest grå
• grøn, grønt, grønne &: grøn - grønnere / mere grøn - grønnest/mest grøn - de grønne - grønnere/mere grønne - grøneste/mest grønne
• grønlyseblå, grønlyseblåt, grønlyseblå & grønlyseblå - mere grønlyseblå - mest grønlyseblå - de grønlyseblå - mere grønlyseblå - mest grønlyseblå
• gul, gult, gule & gul - gulere / mere gul - gulest /mest gul - de gule - gulere/mere gule - guleste/ mest gule
• hvid, hvidt, hvide & hvid - hvidere / mere hvid - hvidest /mest hvid - de hvide - hvidere/mere hvide - hvideste/ mest hvide
• lilla, lilla, lilla & lilla - mere lilla - mest lilla - de lilla - mere lilla - mest lilla
• lyserød, lyserødt, lyserøde & lyserød - mere lyserøde - mest lyserød - de lyserøde - mere lyserøde - mest lyserøde
• lyseblå, lyseblåt, lyseblå & lyseblå - mere lyseblå - mest lyseblå - de lyseblå - mere lyseblå - mest lyseblå
• pink, pink, pinke & pink - mere pink - mest pink - de pink(e) - mere pink(e) - mest pink(e)
• rød, rødt, røde & rød - rødere / mere røde - rødest / mest rød - de røde - rødere/mere røde - rødeste/mest røde
• sort, sort, sorte & sort - sortere / mere sort / - sortest / mest sort - de sorte - sortere/mere sorte - sorteste/mest sorte
• umbra, umbra, umbra &: umbra - mere umbra - mest umbra - de umbra - mere umbra - mest umbra
• violet, violet, violette & violet - mere violet - mest violet - de violette - mere violette - mest violette

Andre farverelaterede tillægsord: 'blond', 'mørk', 'lys' 'dunkel', 'svag', 'stærk', 'kraftig'

Adjektivskema 2: Flot

Nogle tillægsord, der ender på et slut '-t', som ikke kommer af et udsagnsords korte tillægsmåde, forandrer ikke form, når det indgår led med navneord af de to køn i ental, det gælder også et nyere tillægsord så som låneordet  'hot': 'en hot sang' - et hot hit' nogle flotte, hotte hitsange, som det fremgår af Adjektivskema 2:

Adjektivskema 2: Høj

3. grads formen (superlativ) af 'høj' staves som tillægsord "højeste" - alså: 'høj - højere - højeste' 
Dansk bruger dog nogle gange, når ordet anvendes i overført forstand som et bord (adverbium) med stavemåden 'højst' altså f.eks:

'de højeste huse' og 'de højeste bjerge' - (tillægsord: konkret mål i tid og rum)
'en højst hurtig levering' og 'en højst udsædvanlig præstation' - (biord: abstrakt mål af f.eks. tid og kvalitet)

Adjektivskema 2: Sjov

Tillægsord dannet fra andre ordklasser med endelser

Endelser tilføjet diverse ordklasser så de danner nye tillægsord:

• '-AGTIG' For eksempel: 'barnagtig', 'naragtig', 'fordelagtig', 'ufordelagtig'

• '-AL' For eksempel: 'genial', 'central', 'kommunal', 'total', 'viral'

• '-AT' For eksempel: 'desperat', 'grassat', 'probat', 'separat'

• '-BAR' For eksempel: 'umiddelbar', 'åbenbar'

• '-EL' For eksempel: 'aktuel', 'generel'

• '-EN/-ET' For eksempel: 'doven' 'kælen' 'luset', 'lapset', 'fængslet', 'konkret'

• '-FULD' For eksempel: 'angerfuld', 'angerfuld', 'sorgfuld', 'tillidsfuld'

• '-HOLDIG' For eksempel: 'vandholdig', 'olieholdig', 'alkoholholdig'

• '-IG' For eksempel: 'vandig', 'enig'

• '-ISK' For eksempel: 'rusisk', 'adjektivisk'

• '-IT' For eksempel: 'ekspedit', 'finit', 'infinit'

• '-LADEN' For eksempel: 'sødladen', 'efterladen', 'godladen'

• '-LIG' For eksempel: 'vidunderlig', 'venlig', 'liderlig', 'frivillig', 'underlig'

• '-LØS' For eksempel: 'arbejdsløs', 'pengeløs', 'papirløs'

• '-MODIG' For eksempel: 'langmodig', 'godmodig', 'frimodig'

• '-MÆSSIG' For eksempel: 'forholdsmæssig', 'uforholdsmæssig', 'bevidsthedsmæssig'

• '-RIG' For eksempel: 'vandrig', 'ordrig', 'næringsrig'

• '-SK' For eksempel: 'fransk', 'republikansk', 'etnisk'

• '-SOM' For eksempel: 'arbejdsom', 'tvivlom', 'langsom', 'kedsom'

• '-TIV' For eksempel: 'effektiv'

• '-TROP' For eksempel: 'heliotrop'

• '-UEL' For eksempel: 'sensuel', 'kontekstuel', 'seksuel'

• '-VIS' For eksempel: 'punktvis', 'gradvis', 

• '-ÆR' For eksempel: 'militær', 'populær', 'kontrær', 'ordinær', 'primær', 'sekundær'

• '-ØS' For eksempel: 'generøs', 'odiøs'

Adjektivskema 2: Løjerlig

Adjektivskema 2: Trinvis

Tillægsord dannet af udsagnsords korte og lange tillægsmåde

Tillægsord (adjektiver) kan dannes af udsagnsordenes (verbernes) lange og korte tillægsmåde samt af udsagnsord (verber) gennem tilføjelse af tillægsordsendelser (adjektiv suffiks)

• Udsagnsordenes korte tillægsform + forstavelse (præfikseret perfectum participium)

• Udsagnsordenes lange tillægsform (præsens participium)  

Sådan kan udsagnsord (verber) bøjes: 'kræv! at kræve - man kræver - man krævde - man har/er krævet - krævende' de sidste to former 'er/har krævet' og 'krævende' kaldes bland andet for "udsagnsordets korte og lange tillægsmåde", fordi de - udover at indgå i sammensatte udsagnsleds tidsbøjning (temporal verbal fleksion) - også kan bruges selvstændigt som tillægsord ofte i sammensætninger med andre ord (composita) eller med for- og efterstavelser. Her for eksempel: 'et påkrævet initiativ' og 'en krævende situation'.

Her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordannelse (morfologi) gennemgås en hel del forskellige typer udsagnsord, der danner tillægsord på den måde, her anføres blot nogle få eksempler på sådanne tillægsord indsat i Adjektivskema C:

Korte tillægsformer for eksempel:

• prøv! - at prøve - man prøver -man prøvede - man har/det er prøvet - prøvende

• gør! - at gøre - man gør - man gjorde - man har/det er gjort - gørende

• læg! - at lægge - man lægger - man lagde - man har/det er lagt - læggende

• lig! - at ligge - man ligger - man lå - man har ligget - liggende

• tænk! - at tænke - man tænker - man tænkte - man har/det er tænkt - tænkende

• lær! - at lære - man lærer - man lærte - man har/det er lært - lærende

• kræv! - at kræve - man kræver - man krævde - man har/det er krævet - krævende

Lange tillægsformer for ekempel:

• prøv! - at prøve - man prøver -man prøvede - man har/det er prøvet - prøvende

• gør! - at gøre - man gør - man gjorde - man har/det er gjort - gørende

• 'læg! - at lægge - man lægger - man lagde - man har/det er lagt - læggende

• lig! - at ligge - man ligger - man lå - man har ligget - liggende

• tænk! - at tænke - man tænker - man tænkte - man har/det er tænkt - tænkende

• lær! - at lære - man lærer - man lærte - man har/det er lært - lærende

• kræv! - at kræve - man kræver - man krævde - man har/er krævet - krævende

Afvigelser fra tillægsordenes almene bøjning

Afvigelser kan blandt andet opstå, der hvor nominalet har begge køn og der hvor bestemt og ubestemt har samme form. 

Her følger nogle ord af fælleskøn 'en myg', 'en cirkus', 'en katalog', 'en krystal', 'en adelsvælde', 'en enevælde', 'en virus' som også findes i intetkøn 'et myg', 'et cirkus', 'et katalog', 'et krystal', 'et adelsvælde', 'et enevælde', 'et virus' og derfor tager tillægsord efter om sprogbrugeren vælger at sige 'en' eller 'et':

Man kan således både sige 'en myg' og 'et myg' og henvise til et lille insekt, som mennesker ikke bryder sig så meget om, fordi det stikker, suger blod og bruger et blodfortyndende middel, som skaber udslet, samt kan smitte med sydom; men for eksempel svaler holder meget af at spise myg.

De fleste danskbrugere vil dog have valgt én og kun én form, som de så bruger for eksempel: 'en myg' frem for 'et myg'

Al'så: 'en lille, fræk, lækker myg' eller: 'et lille, frækt, lækkert myg' og: 'de små, frække, lækre myg'

Bemærk at udover sin dobbelte status som såvel fællekøn (utrum) 'en virus' såsom intetkøn (neutrum) 'et virus' har ordet også flere forskellige flertalsformer ubestemt flertal: "vira", "virus" eller "virusser" og bestemt flertal: "viraene", "virussene" eller "virusserne":

Nogle tillægsord med vokalendelser

Køns- og talubøjelige tillægsord (adjektivindeklinabler) med vokalendelser.

EKSEMPLER:

• 'ædru'; 'sanddru'; 'ublu'; 'pligttro', 'handy', 'sporty', 'jaloux', 'umbra', 'blu', 'ublu', 'bly'

Men ikke afvigelserne hos farvetillægsordene: 'blå - blåt - blå' & 'grå - gråt - grå' der begge bøjes i ental, og bruger entals fælleskønsformen i flertal: 'en blå fisk', 'et blåt hav. 'de blå laguner'; 'en grå pels', 'et gråt skæg', 'de grå skyer'. -  Men generelt gælder det for nedenstående udsagnsord, at de ikke bøjes i køn:

Heller ikke tillægsordet 'rå' der dog kønsbøjes i ental (singularisfleksion): 'en rå gulerod' 'et råt stykke kød', men ikke tilføjer et '-e' i bestemt form (determineret) eller i flertal (pluralis): 'den rå kartoffel', 'de rå og uforarbejdede planker'.

Endelig bruger dansk de to tillægsord 'ny' og 'fri' så meget, at disse to ord har udviklet to former for bestemthed og flertal, der dog betyder det samme. Så ligesom med 'rå' bøjes ordet i ubestemt ental efter navneordet som for eksempel i sætningerne: 'en ny bluse', 'et nyt sæt tøj' og ligeså med: 'en fri fugl' og 'et frit barn'.

I bestemt form og i flertal vælger nu (2000-2020) de fleste danskere at sætte '-e' på 'nye' og ikke at sætte '-e' på 'fri' selv om alle fire former nu regnes for danske: altså for eksempel: 'den nye dansklærer', 'nogle spritnye computerspil', mens et flertal altså vælger ikke at sætte '-e' på 'fri' og derved følge den almindelige ide om at man ikke sætter endelser på korte tillægsord, der ender på en stødstærk vokal (som i 'fri Internet i S-toget' o.l.) . Altså: 'den fri presse' (men som udvidet adjektivled der problematiserer tillægsordets betydning, vil mange alligevel så bruge '-e' for eksempel: 'den såkaldt frie presse'). Andre mere tydelige eksempler: 

• en benfri sild - et benfri(t) sildbord - nogle benfri(e) sild

• en fnugfri piberenser - et fnugfri(t) piberør - de fnugfri(e) piberensere
  

• en ædru mand - et ædru mennneske - nogle ædru kvinder

• et ædru menneske - et mere ædru menneske - nogle ædru mænd

Og lignende:

• 'en sanddru person' 'et sanddru barn', 'nogle sanddru vidnesbyrd'

• 'en ublu tøs', 'et ublu forslag', 'nogle ublu priser'

• 'en sanddru digter', 'et sanddru udsagn', 'nogle sanddru vidner'

• 'en ublu pris', 'et ublu forslag', 'nogle ublu handlinger'

• 'en handy tekop', 'et handy spadegreb'

Mange moderne (2000ff) danskere bruger dog ofte former som 'et ædrueligt menneske', da formen 'et ædru menneske' ikke "lyder rigtig" for dem.

Nogle tillægsord med 'd'-endelser

Kønsubøjelige tillægsord (adjektiver) med d-endelser

EKSEMPLER: 'glad', 'fad', 'selvfed'. 'led'

• 'en glad ven', en gladere ven - den gladeste ven - de gladeste venner 

• 'et glad barn, et gladere barn - det gladeste barn - de gladeste børn'

Men ikke: 'død' og ikke 'led' af forskellige gunde.

• 'en død mand' 'et dødt dyr' - en led situation - 'et ledt udspil'

Også i dette tilfælde vil mange moderne (2000-2020) danskere bruge former som 'et barn der er glad', da formen 'et glad barn' ikke "lyder rigtig" for dem. Enviderede vil f.eks. ordet 'selvfed' også kunne ses bøjet: en selvfed idé, et selvfedt forslag, de selvfede idéer og forslag:

Nogle tillægsord med s-endelser

Køns- & tal ubøjelige tillægsord (adjektiver) med s-endelser en lille gruppe tillægsord (adjektiver):

EKSEMPLER: 'ens', 'stakkels', 'anderledes'

• en stakkels mand - et stakkels mennneske - nogle stakkels mænd

• en stakkels stakkel - et stakkels barn - nogle stakkels stakler

• en anderledes ret - den anderledes ret - de anderledes retter

• et anderledes måltid - det anderledes måltid - de anderledes måltider
  

• den ens bluse - den ens bluse - de ens bluser 

• det ens tørklæde - det ens tørklæde - de ens tørklæder

Nogle tillægsord med '(i)sk'-endelser
der ikke bøjes i køn

Endelsen -isk (og -sk) har bøjningsmæssigt ofte udeladelse af slut-t på tillægsord der lægger sig til navneord i intetkøn

Nogle tillægsord med '(i)sk'-endelser der ikke bøjes i køn

Kønsubøjelige tillægsord (adjektiver) med (i)sk-endelser de tilføjer dog alle slut-e i bestemte form ental og i både ubestemt og bestemt form flertal.

EKSEMPLER:

• 'knibsk' 'kysk', forførerisk', 'forførisk', 'frisk'. 'dæmonisk', 'polisk', 'kalkunsk',  'praktisk', 'mystisk'

• 'kunstnerisk', 'malerisk', 'filmisk', 'dramatisk', 'nihilistisk', 'filosofisk', 'pessimistisk', 'optimistisk', 'polisk'

• 'dansk'; 'fransk', 'engelsk', 'svensk', 'norsk', 'finsk', 'russisk', 'polsk', 'tysk' 'pakistansk'; 'tyrkisk' 'arabisk'; 'afrikansk', 'svensk', 'norsk', 'islandsk, 'finsk'

• 'royalistisk', 'republikansk', 'demokratisk', 'anarkistisk', 'kommunistisk'

• en knibsk pige - en mere knibsk pige - den mest knibske pige

• den pige er knibsk - den pige er mere knibsk - den pige er mest knibsk 

• de knibske piger - de mere knibske piger - de mest knibske piger

• de piger er knibske - de piger er mere knibske - de piger er (de) mest knibske
  

• et dansk synspunkt - et mere dansk synspunkt - det mest danske synspunkt

• det synspunkt er dansk - det synspunkt er mere dansk - det synspunkt er mest dansk

• de danske synspunkter - de mere danske synspunkter - de mest danske synspunkter

• de synspunkter er danske - de synspunkter er mere danske - de synspunkt er (de) mest danske
  

• en fransk inspiration - en mere fransk indsigt - den mest franske solidaritet

• den inspiration er fransk - den indsigt er mere fransk - den solidaritet er mest fransk 

• de franske drømme - de mere franske visioner - de mest franske initiativer

• de drømme er franske - de indsigter er mere franske - de former for solidaritet er (de) mest franske 
   

• et demokratisk grundlag - et mere direkte demokratiske system -  det mest participative demokratiske idégrundlag

• det grundlag bliver demokratisk - det system bliver mere direkte demokratisk - det idégrundlag bliver (det) mest participativt demokratiske  

• mine demokratiske tanker - mine mest participative demokratiske indsigter - mine mest direkte demokratiske tanker

• de grundlag bliver demokratiske  - de systemer blive mere direkte demokratiske -  de idégrundlag kaldes de mest participative og demokratiske  

Moderne dansk (2000-2020) bruger dog en del -sk ord også kønbøjet for eksempel: barskt, falskt, friskt, lumskt & skælmskt

Stedtillægsord (pronominale adjektiver)

Uderstående igen de mest almindelig af de tillægsord (adjektiver), som blandt andet kaldes for "stedtillægsord" (pronominale adjektiver), da de jo opsummerer, resumerer og træder i stedet for flere foregående tillægsord (adjektiver) i et navneordsled (nominale) ofte i en eftersat resumarisk omskrivning. Her indsættes nogle af dem  i Adjektivskema 2, hvor de både kan ses som selvstændige tilsagn eller som opsumerende omsagn til ikke her anførte forangående sætningers tillægsord (adjektiver):

• 'sådan' - 'sådant' - 'sådanne' (beskriver og samler lighed) gradsbøjes med 'mere' og 'mest': 'sådan(t)' - 'mere sådan(t)' - 'mest sådan(t)' - 'mest sådanne'
  
• 'lignende' (beskriver og ligestiller) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
• 'ens' (beskriver lighed mellem flere) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
• 'samme' (udgrænser lighed med en eller flere) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
• 'tilsvarende' (beskriver lighed til flere) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
  
• 'anden' - 'andet' - 'andre' (udgrænser forskel) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
• 'anderledes' (beskriver forskel) gradsbøjes med 'mere' og 'mest'
• 'forskellig' - 'forskelligt'- 'forskellige' (udgrænser forskel) 'forskelligere' - 'forskelligst' - 'forskelligste' men gradsbøjes også gerne med 'mere' og 'mest'
  
• 'første' (beskriver lighed i rækkefølges start) kan ikke gradbøjes men der bruges så 'næste' 'næste igen' frem til 'sidste'
• 'sidste' (betegner lighed i rækkefølges slutning) kan ikke gradbøjes men der bruges så 'forrige/tidligere' 'forrige/tidligere igen' tilbage til 'første'

For eksempel:

• en ganske grundig tilpas omhyggelig ja helt igennem hyggelig og vedkommende grammatik (sådan) forskellig fra tidligere (sådanne) (grammatikker)

• et ganske grundigt tilpas omhyggeligt ja helt igennem hyggeligt og vedkommende system (sådant) forskelligt fra tidligere (sådanne) (systemer)

• nogle ganske grundige tilpas omhyggelige ja helt igennem hyggelige og vedkommende grammatiksystemer (sådanne) forskellige fra tidligere (sådanne) (grammatiksystemer)

• nogle ganske mere grundige mere tilpas omhyggelige ja helt igennem hyggeligere og mere vedkommende grammatiksystemer (sådanne) mere forskellige fra tidligere (sådanne) (grammatiksystemer)

• nogle ganske grundigere, tilpas mere omhyggeligere ja mest hyggelige og mest vedkommende grammatiksystemer (sådanne) mest forskellige fra tidligere (sådanne) (grammatiksystemer)

Adjektivskema 2: Tomt skema