For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), dér gennemgås sætningsskemaerne, de der kan benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk nedenstående primært forholdsbindeord og forholdsbindeordsled (relative konjunktioner og konjunktionaler), når de placerer sig i ledsætningsskemaets Bindefelt (subjunktion (k_u))

 De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads gerne til Forfeltet.

Forholdsbinding

Den mere udførlige liste over forholdsbindeord og opdeling i diverse former findes i kapitlets eksempler, hvor det fremgår kan forholdsbinding foregå både indenfor helsætningerne og ledsætningerne samt mellem helsætninger og ledsætninger, herunder blot et udvalg af de mere gangbare former for forholds- og henvisningsbinding i moderne tid (2000-2020) analyseret med hel- og ledsætningssætningsskemaerne.

Bemærk at forholdsbindeordene: 'der' og 'som' har flere andre funktioner og betydninger (multiordinalt) udover som bindeord, og at som bindeord kan de endvidere lejlighedsvis optræde som: "det underforståede der" eller som "det underforståede som" ofte skrevet: (der) eller (som) især i talesprog, hvor den talende forudsætter at bindeordet forstås umiddelbart og derfor undlader at anføre det. Mange andre bindeord kan her og der udelades og optræde som "underforståede", men udover 'der' og 'som' ses denne struktur mest med følgebindeordet 'at' (se ventuelt siden med følgebinding).

Forholdsledsætningernes bindeord (relative subneksus konjunktioner) kan sagtens bruges til både at efterbinde ledsætningen, til at anføre en indskudt ledsætning og at anføre ledsætningen som sætningsspids.

Eftersat forholdsbinding

Eksempel på eftersat forholdsbinding med 'der'

Der:

Eksempel på eftersat forholdsbinding med 'som'

Som:

Indskudt forholdsbinding

Eksempel på indskudt forholdsbinding med 'der'

Her binder den indskudte relativsætning sig til genstandsled (objekt)

Eksempel på indskudt forholdsbinding med 'som'

Med genstandsled (N) som sætningsspids for den indskudte forholdsledsætning:

Forholdsbinding som sætningsspids

Eksempel på forholdsbinding som sætningsspids med 'der'

Dansk bryder sig ikke om, at ordet 'der', når det henviser til grundled (subjekt) (n), sættes op som sætningsspids i en foranstillet ledsætning, sikkert også fordi det så ligner det foreløbige, formelle grundled 'der', hvor ordet fungerer som en art stedord (pronomen) (Se eventuelt mere herom i her i Ganske grundig grammatik i øvelserne til grundled (subjekt) i Kapitlet om Navneord (substantiver).

I stedet kan der foretages en omveksling af 'der' for eksempel til 'han der', så kan den forholdshenvisende ledsætning godt optræde som sætningsspids, selv om der så også skal foretages en forandring, en ombytning i ledsætningen.

For eksempel kan den foregående hel- og ledsætning: 'vi vil altid prise den forfatter, der gavmildt har givet os denne bog i eje' her tage den følgende form:

Eksempel på forholdsbinding som sætningsspids med 'som'

Denne sætning lader sig også kun vanskeligt omskrive til at have forholdsbindingen som sætningsspids, da forholdsbindingen jo forudsætter et foregående led som bindingen forholder sig til, men det kan lade sig gøre med et mindre fiksfakseri, der dog stadig ligger lige på kanten til normalsprog: 

Henføringsbinding

Eftersat henføringsbinding

Eksempel på eftersat henføringsbinding med 'hvad'

Hvad:

Eksempel på eftersat henføringsbinding med 'hvem'

Denne type henføringsbinding lader sig ikke umiddelbart omskrive eller anvende som sætningsspids, det kræver en smule fifleri som antydet:

Eksempel på eftersat henføringsbinding med 'hvilken'

Hvilken - hvilket - hvilke (her vil moderne (2000-2020) dansk ganske ofte vælge at bruge 'som' eller 'der' idet 'hvilken/hvilket/hvilke' gerne opfattes om gammeldags):

Eksempel på eftersat henføringsbinding med 'hvis'

Indskudt henføringsbinding

Indenfor indskudte sætninger overalt i det danske sprog optræder de understående ord som nogle af de førende bindere til navneord, der står som grundled (subjekt) (n) eller især genstandsled (objekt) (N).

Eksempel på indskudt henføringsbinding med 'hvad'

Hvad:

Ordet 'hvad' lader sig anvende til at anføre indskudte henførende ledsætninger, der kan tage et enkelt led i hovedsætningen som sætningsspids - understående nogle eksempler:

Med centralbiord (a) som sætningsspids for den indskudte henførende ledsætning:

Med udvidet udsagnsled (V) som sætningsspids for den indskudte henførende ledsætning:

Med kun sidste del af udvidet udsagnsled (V) som sætningsspids for den indskudte henførende ledsætning:

Med genstandsled (N) og slutbiord (A) som sætningsspids for den indskudte henførende ledsætning:

Igen vil det om dette skoleeksempel kunne gøres gældende, at navneordsleddet (N) kan ses som del af et udvider biordsled (A), på netop sådanne felter foregik der en del aktiv læring i disse år (efter 2000):

Med slutbiord (A) som sætningsspids for den indskudte henførende ledsætning:

Eksempel på indskudt henføringsbinding med 'hvem'

Som bemærket ovenfor under den eftersatte henføringsbinding med 'hvem' skal der en smule fifleri til, før den oprindelige sætning: 'her kommer hun nu gående, hende hvem han altid før kun har kunnet drømme om' kan bruges som indskudt henføringsbinding:

Med omsagnsled (N) som sætningsspids:

Eksempel på indskudt henføringsbinding med 'hvilken'

Hvilken - hvilket - hvilke:

Med genstandled (N) som sætningsspids for den indskudte henførende forholdsledsætning:

Med genstandled (N) som sætningsspids for den indskudte henførende forholdsledsætning:

Med genstandled (N) som sætningsspids for den indskudte henførende forholdsledsætning:

Eksempel på indskudt henføringsbinding med 'hvis'

Med genstandsled (N) som sætningsspids for den indskudte henførende forholdsledsætning:

Henføringsbinding som sætningsspids

Eksempel på henføringsbinding som sætningsspids med 'hvad'

Hvad:

Eksempel på henføringsbinding som sætningsspids med 'hvem'

Som antydet ovenfor - under både den indskudte og den eftersatte henføringsbinding med 'hvem' - skal der ofte lidt fifleri i helsætningen til, før den originale ledsætning lader sig anvende som sætningsspids.

Med foranstillet helsætning og efterstilet ledsætning faldt ordene således: 'her kommer hun nu gående, hende hvem han altid før kun har kunnet drømme om', men når ledsætningen går foran og helsætningen bagefter falder ordene for eksempel således i en sætning som kun lige består kravet om umiddelbar forståelighed:

Eksempel på henføringsbinding som sætningsspids med 'hvilken'

Hverken 'hvilken', 'hvilket' eller 'hvilke' lader sig anbringe som sætningsspids, når de anvendes som henførende eller henvisende bindeord, idet de jo kræver en forud fastsat relateret størrelse, som der kan henvises til. I deres rolle som spørgende bindeord kan 'hvilken, hvilket, hvilke' sagtens findes som sætningsspids, her henviser de nemlig til måde (adverbielt).

Men når 'hvilken', 'hvilket' & 'hvilke' anvendes til henføringsbinding lader de sig meget gerne anbringe lige efter det nominelle led der kommer som sætningsspids, faktisk bruges denne konstruktionstype ganske meget med indskudte sætninger efter enten grundled (subjekt) (nominalet "lille n") eller genstandsled (objekt) (nominalet "store N"), som det fremgår ovenfor.

Eksempel på henføringsbinding som sætningsspids med 'hvis'

Ligesom med 'hvilken', 'hvilket' og 'hvilke' lader 'hvis' sig ikke anvende som sætningsspids, når det anvendes som henførende eller henvisende angående forhold, idet ordet 'hvis' jo kræver en forud fastsat relateret person eller genstand, som der kan henvises til. I sin rolle som spørgende bindeord kan 'hvis' sagtens findes som sætningsspids, her henviser ordet jo nemlig til måde (adverbielt).

Men når 'hvis' anvendes til henføringsbinding til en person eller genstand, så lader ordet sig meget gerne anbringe lige efter det navneord der står som grundled (subjekt) (nominalet "lille n") der så kommer som sætningsspids, faktisk bruges denne konstruktionstype meget med indskudte sætninger, som det fremgår ovenfor.