SÆTNINGSSKEMAET
	SYNTAKS: (a/A) -systemet
	Sætningsskemaets biord (adverbier)
	REGLER	Side 0	Side 1		Side 2	Side 3	side 4

Biord: Adverbialerne F(a/A) & (a) & (A)

For en ganske langt grundigere gennemgang af biordene henvises her i Ganske grundig grammatik til Kapitlet om Biord (adverbier), her gengives blot nogle få for forståelsen af sætningsskemaets håndtering af biord nødvendige læreeksempler. Nedenstående et skoleeksempel på den mindst mulige helsætning med ledsætning hvor alle pladser udfyldes.

Der kan med en helsætning og en ledsætning sammen bruges fire biord, der falder på de fire mulige biordspladser i helsætningsskemaets forfelt F(a/A), i helsætningsskemaets centralfeltet plads nummer tre (a) og i dens slutfelts tredje felt (A). I ledsætningsskemaet falder centralfeltets biord jo på den anden plads (a) mens slutfeltets biord i både hel- og i ledsætningsskemaet ligger på den tredje plads (A).

Som det fremgår kan dansk endvidere placere et frit biord eller et startbiord i helsætningens forfelt F(a/A), når ledsætningen sættes til at følge efter helsætningen. Men da ledsætningen jo optager forfeltets plads, når den sættes til at stå som sætningsspids, vil helsætningens biord fra forfeltet F(a/A) flytte tilbage til enten (a) eller (A) pladsen. Dansk kan altså bruge denne type omvending (inversion) til at afgøre om biordet i forfeltet F(a/A) kommer fra central- eller slutfeltet.

Praktisk moderne (2000-2020) dansk tillader jo, at der indsættes flere biord i alle de felter, hvor de kan indpasses.

Startbiord: Adverbialet F(a) eller F(A)

Ændringsbiordet - Adverbialet (a)

Centralbiord og centralbiordsled (adverbium & adverbiale (a)) primært det såkaldte 'neksusadverbial' giver helsætningen en samlet drejning ganske ofte angående: sted - tid - årsag - mening; samt:  måde - grad - holdning - formening & nægtelse.

De fire første af disse centralbiord, altså de der angår: sted, tid, årsag og mening) kan uden problemer flytte op i forfeltet og fremhæve den med biordet angivne betydning yderligere som vist i eksemplerne:

Centralbiord om sted

Centralbiord om tid

Centralbiord om årsag

Centralbiord om mening

Mådesbiordet kræver næsten, at der kommer en efterfølgende sætning, hvis det skal rykke fra centralfeltets (a) plads og op i forfeltet, som det tydeligt fremgår, hvis dansk tilknytter en ledsætning og skaber en helmening der kun lyder ganske lidt gammeldags i årene 2000-2020:

Centralbiord om måde

Centralbiord om grad

Også gradsbiordene har dette henvisningsproblem. Den sammenlignende grad (komparativ) lægger jo op til et led, der sammenlignes med,  og det 'lyder derfor som om' (pragmatisk test) at der mangler et led, når dansk sætter gradsbiordet op i forfeltet F(a), og det samme fænomen gør sig også gældende, når dansk blot udtrykker en høj grad.

Igen virker det som om udsagnet i helsætningen skal uddybes i en efterfølgende ledsætning som vist i eksemplet, denne type konstruktion lyder stadig (i år 2000-2020) som dansk om end noget mere gammeldags eller poetisk, end når den anvendes med mådesbiord.

Centralbiord om holdning

Også centralbiord der udtrykker holdninger kommer til at give helsætningen et lidt ufuldendt præg, når de optræder som sætningsspids i forfeltet F(a), igen vil dansk føle behov for at eftersætte enten en yderligere hovedsætning eller en uddybende ledsætning, ganske ofte en betingelsesledsætning, og også denne konstruktion lyder lidt som høj poetisk stil eller gammeldags i  tidlige 2000år 2000-2020:

Med eftersat sideordnet helsætning:

Med eftersat underordnet ledsætning:

Centralbiord om formening

Med nogle centralbiord om formening (for eksempel 'nok') bruger dansk ikke at kunne flytte biordet fra centralfeltets (a) til forfeltet F(a) for at underbygge betydningen i biordet, selv om dansk da naturligvis tillader den samme type konstruktion som ovenfor, så vil den 'lyde forkert' (pragmatisk test) eller i det mindst meget poetisk og gammeldags for langt de fleste sprogbrugere i år 2000-2020 (hvis 'nok' opfattes som et gradsbiord kan det naturligvis sættes i forfeltet F(a), men vil som med de øvrige ord af denne type, kræve en eftersat betingelsesledsætning):

Med andre centralbiord om formening de mere usikre (for eksempel 'måske') bruger dansk stadig at kunne fremflytte centralfeltets (a) til forfeltet F(a), og som med andre konstruktioner af denne type vil der gerne skulle komme en eftersat forklarende ledsætning

Centralbiord med nægtelse

Med centralbiord med nægtelser bruger dansk ikke at kunne flytte biordet fra centralfeltets (a) til forfeltet F(a) for at underbygge betydningen i biordet, selv om dansk da naturligvis tillader den samme type konstruktion som ovenfor, så vil den 'lyde forkert' (pragmatisk test) eller i det mindst meget poetisk og ganske ægte gammeldags for langt de fleste sprogbrugere i år 2000-2020:

Se i øvrigt mere om nægtelser her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Biord (adverbier) og i dette kapitels oversigt over sætningsskemaerne.

Stopbiordet - Adverbialet (A)

Slutadverbium og -adverbiale (A) grad - ny eller anden tid - nært eller fjernt sted - beskreven måde eller grad - årsag

Slutbiord om ny eller anden tid:

Slutbiord om nært eller fjernt sted 

Nært eller fjernt sted angiver primært den traditionelle skelnen mellem 'her' & 'der', mellem hvad 1. person ental enten kan røre ved (her) eller må pege på (der).

Hvis dansk vil sætte et slutbiord om nært sted frem i forfeltet F(A), sætter dansk et ekstra udtaletryk på ordet, næsten som når dansk bruger ekstra forfelt, denne type konstruktion kræver ofte en næstpåfølgende sideordnet hel- eller underordnet ledsætning.

Med efterfølgende sideordnet helsætning:

Slutbiord om måde

Nogle mådesbiord ender i slutfeltets (A), når nægtelser optager biordspladsens (a) i centralfeltet og danner et mådesbiordsled; når dansk så anvender et genstandsled (objekt) viser det sig at mådesbiordet i slutfeltet, stadig kan optage alle pladserne sammen med nægtelsen som med sætningerne:

• 'Hun behøver overhovedet ikke undskyldninger'
• 'Hun behøver ikke overhovedet undskyldninger'
• ''Hun behøver ikke undskyldninger overhovedet'.

Men denne meget fleksible mulighed for at rokere de to ord i biordsleddet over pladserne (a) & (A) modsvares så af, at de stort set ikke kan bruges i forfeltet F(a/A)

Selv om dansk nok stadig i år 2000-2020 kan forstå gammeldags og poetiske udsagn som:

• 'ikke behøver Hun undskyldninger overhovedet'
• 'ikke behøver Hun overhovedet undskyldninger'
• 'ikke overhovedet behøver Hun undskyldninger'
• 'overhovedet behøver Hun ikke undskyldninger'

I de tilfælde hvor dansk så vælger at sætte mådesbiordet på pladsen i slutfeltets (A) vil sprogbrugeren ofte lægge et dvælende tryk på ordet:

Slutbiord angående måde nydannes ofte af tillægsord i de fleste tilfælde med endelsen '-t' (Se eventuelt mere om tillægsordenes endelser her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Tillægsord (adjektiver)):

Slutbiord om mening og formening

Meningsbiordet og de fleste typer neksusadverbialer, der jo hører til i centralfeltets (a), kan - igen udtalt med en lille pause og et halvtryk - for at understrege deres betydning (emfase) anbringes i slutfeltets (A):