Pop Rock Poesi Portal

Pop Rock Poesi Kapitel 2

Per Olsens videnskabelige skrifter

2.1b. Folk-Rock perioden (Poetiseringsfasen)

Da poetiseringsfasen danner aksen omkring hvilken store dele af "Pop Rock Poesi" (P.R.P.) afhandling drejer, synes det her i teksten nødvendigt at redegøre også for dele af baggrundsmiljøernes produktionsmæssige strukturer, æstetik og tematik.

Som det kan ses af Guthrie-teksten nedenfor drejer det sig om en narrerende altså fortællende ballade b, denne genre udgør hovedparten af Guthries godt 1000 sange, (men dog bemærkelsesværdigt nok ikke den sang mange kender: "This Land is your Land, this Land is my Land").

Akkordstrukturen giver den jævne, enkle "lette" videreforarbejdning af afro-amerikansk blues; - sangen fremføres nærmest reciterendec, mens omkvædene virker direkte melodiske og iørefaldende, beregnede på tilhørernes medvirken.

Denne form har som anført tidligere sine rødder i den folkelige sangtraditions årtusinder, og denne variant adskiller sig kun derfra i nogle rytmiske valoriseringer, altså taktslag i den gængse 4/4-dels takt: man fremhæver (slaget på 1 og 3) eller dæmper (slaget på 2 og 4), i tre-akkordstrukturen, og i benyttelsen af grundtonen C i stedet for E som meget oprindelig guitarblues bygges over.

Indholdsmæssigt ligger der en stor forskel i det sociale engagement, der stiller selv de mest engagerede ballader fra europæisk middelalder frem til slaveriets ophævelse i skygge.

- At kærligheden også oftest problematiseres, som i Leadbellys kendte "Yellow Gal", og ikke indgår selvstændigt i skæmte/sjofle sammenhænge, som det kendes fra middelalderen, danner en anden forskel til den amerikanske blues, country-blues, hillbilly og country'n'western musik, som Rock'n'Roll forandrede ganske afgørende med sine hedonistiske henvisninger til erotiske glæder, bemærk dog hvordan Guthrie nedenfor kæler for de unge kæresters kærlighed (kærlighed+) som dog af de ydre omstændigheder bliver til kærlighed minus (kærlighed-).

So Long, It's Been Good to Know Yuh

I've sung this song, but I'll sing it again,
Of the place where I lived on the wild, windy plains.
In the month called April, the country called Gray,
Here's what all of the people there say:

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

A dust storm hit and it hit like thunder;
It dusted us over and covered us under;
It blocked out the traffic and blocked out the sun,
And straight for home all the people did run, singing:

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

We talked on the end of the world, and then,
We'd sing a song, and then sing it again;
We'd sit for an hour and not say a word,
And then these words would be heard:

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

The sweethearts sat in the dark and they sparked.
They hugged and kissed in that dusty old dark.
They sighed and cried, hugged and kissed,
Instead of marriage they talked like this: Honey,

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

Now, the telephone rang and it jumped off the wall;
That was the preacher a-makin' his call.
He said, "Kind friend, this may be the end;
You've got your last chance of salvation of sin."

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

The churches was jammed, and the churches was packed,
And the dusty old storm blowed so black;
The preacher could not read a word of his text,
And he folded his specs and he took up collection, said:

So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh.
This dusty old dust is a gettin' my home,
And I've got to be driftin' along.

Woody Guthrie. 1940

Det synes i første omgang akkordstrukturen, recitativ fremføringen og det sociale engagement, som dannede grundlag for rockmusikkens kvalitative forandringer under poetiseringsfasen.

Hvor de to første områder falder udenfor rammerne for "Pop Rock Poesi" (P.R.P.), behøver det tredje dog en nærmere behandling, for at den beskrevne (p. XXX) ombytning af fremtrædelses- og væsenformerne kan forstås:

Guthrie levede fra sine helt unge dage som en omstrejfer, sanger og skribent i diverse demokratiske, venstredrejede aviser, en art all-american proletarisk agitator, det vil i USA dengang sige: en out-law, - som dog holdt sig så tilpas på den rette side af loven, at hans dyrebare frihed ikke gik tabt for længe af gangen.

Leadbelly, det afro-amerikanske modstykke til Guthrie, rygtedes derimod seks gange morder. Der findes en berømt stump film med en smilende, syngende og snakkende Leadbelly, som højtideligt loves snarlig frigivelse af en lokal politi-boss.

Efter myterne kom denne frigivelse, samtidigt med at sangen om mordet der havde forårsaget indespærresen blev kendt landet over. Sangen: den tidligere anførte "Yellow Gal", den handler om hvordan en mand i affekt myrder en kineserpige, som har svigtet ham for en anden mand. Gengivelsen af disse forhold bør dog tages med alle mulige forbehold. Leadbelly står som den ukronede konge af både afroamerikansk og almen amerikansk mytedannelse indenfor den tids populære amerikanske massekulturoffentlighed, og som sådan ligner fremtrædelsen af de faktiske forhold et uigennemtrængeligt net over den eventuelt egentlige væsenskerne af realitet.

Hvad myterne nu end mumler, beretter de at denne sidste cowboy, denne "gamle, sorte slave" slap ud af fængslerne hver gang, på grund af sit fremragende 12-strengede guitarspil, sin eksemplariske opførsel, sit gode humør og sin "all American mind" (gennemamerikanske sind) - gerne benådet af den lokale guvernør. - Dette udgør mytedannelsens stofkerne og siges sandt.

Opsummerende kan det i hvert fald fastholdes; at disse to sangere og deres mange ligemænd, havde "the blues" - og at denne blues óg dens konflikter med den borgerlige amerikanske almene offentlighed, dannede grundlag for deres sange.

Disse tanker ligger lige for i Guthries to bøger, især "Bound for Glory". - De som går "på vej til pragten" skildres jo netop som the out-cast, the out-laws og the downs (de udstøtte, forbryderne og de forhutlede), de mennesker Guthrie sang for og blev gjort til talsmand for.

Det virker dog i den forbindelse spændende, at se den dobbelthed og den mangel på konkret ja-nej holdning, der senere bliver en art varemærke for Bob Dylan og de andre rock-poeter, i sin tidlige rå form hos Guthrie. Bogen "Bound for Glory" henter sin titel fra en kendt Guthrie-sang, som netop fastslår, at:

This train don't carry no gamblers,
Liars, thieves and big-shot ramblers;
This train is bound for glory,
This train.

En af de typiske Guthrie spil i denne enkle genres ret snævre muligheder. Toget = samfundet, beskriver dets magthavere i negeret, altså benægtet form, tyve og røvere, men toget = Guthries out-casts beskriver deres egen positions interne miljømæssige solidaritet; -: den som fremstilles i det omtalte værks indledende kapitel, hvor en bande arbejds- og hjemløse train-hoppers under tørken synger ovenfor citerede sang, mens de håber at godstoget vil føre dem ud af tørkelandskabet og til noget arbejde i det frugtbare Kalifornien, uden at togkontrollørerne opdager dem og smider dem af toget.

Det samme forhutlede hundeliv som for eksempel Allen Ginsberg forkynder, autobiograferer Guthrie i sin bog fra depressionsårene, men i en virkelighedsramme hvor livsviljen provokeres til eksistens for overlevelse; samme proces - men i menneskets indre - som udfoldes i det dødsbesejrende og livsbekræftende hyl sidst i Ginsbergs omstående anførte (p. XXX) digt.

Hvor Guthrie altså levede som omstrejfende sanger, agitator og out-law, levede Ginsberg kun denne rolle i en indre forstand, kun i sit eget kosmopolitiske og altruistiske livssyn; - men linien står klar: Fra den frie, af ydre nød tvungne kunstner i kamp for et bedre liv - til den frie, af indre nød tvungne kunstner, i kamp for et bedre liv.

Hvor definitionen af et godt liv i løbet af det lille halve århundrede og velstandsstigningen efter anden verdenskrig gik fra: solid overlevelse i frihed (materielt) til solidt overlevelse i frihed (psykisk).

Denne udviklingslinie danner på mange måder en determinerende faktor for udviklingen af den kunstauraiske rockvare, altså for poetiseringen af Rock'n'Roll.

For beatniks og hipsters oplevedes the blues som noget andet, men indeholdt ligeledes en out-lawposition, en rebelskhed imod det officielle Amerika. Det kendes vel; at såvel Ginsberg som Burroughs har levet homoseksuelle liv, stolte og tilfredse hermed. Ginsberg optræder (optrådte) endvidere som nyreligiøs, og Burroughs blev en førende figur i cyber-punken. Kerouac levede som halvforbryder og dertil bums, mens de øvrige beatniks stort set alle forkyndte det forkætrede stofevangelium. De repræsenterer således den moderne "blues", som desværre har revet så mange gode rockmusikere bort og har ødelagt så mange flere, allerede i "Howl" erkendte Ginsberg dette, for eksempel i de berømte indledningslinier:

I saw the best minds of my generation destroyed by madness,
Starving hysterical naked,
Dragging themselves through the negro streets at dawn looking
For an angry fix,
Angelheaded hipsters burning for the ancient heavenly connection
To the starry dynamo in the machinery of night, ... 

Men med den store poetiseringsfase løb disse tendenser sammen, blev grundigt æltet og kom ud som et dybt engagement i kampen for et bedre samfund, kampen for bedre menneskelige relationer og kampen for at udligne forskellene mellem de forskellige samfundsklasser.

Dylans legendariske hymne til Guthrie resumerer forholdet til dette udgangsmiljø. Her findes sønlig beundring og en ny generations bevidste videreførelse af traditionen:

Song to Woody

I'm out here a thousand miles from my home,
Walkin' a road other men have gone down.
I'm seein' your world of people and things,
Your paupers and peasants and princes and kings.

Hey, hey, Woody Guthrie, I wrote you a song
`Bout a funny ol' world that's a-comin' along.
Seems sick an' it's hungry, it's tired an' it's torn,
It looks like it's a-dyin' an' it's hardly been born.

Hey, Woody Guthrie, but I know that you know
All the things that I'm a-sayin' an' a-many times more.
I'm a-singin' you the song, but I can't sing enough,
`Cause there's not many men that done the things that you've done.

Here's to Cisco, an' Sonny an' Leadbelly too,
An' to all the good people that traveled with you.
Here's to the hearts and the hands of the men
That come with the dust and are gone with the wind.

I'm a-leavin' tomorrow, but I could leave today,
Somewhere down the road someday.
The very last thing that I'd want to do
It to say I've been hittin' some hard travelin' too.

Bob Dylan. "Bob Dylan" 1961

Sangen angiver tydeligvis en kærlighed+ sang som på festlig vis fejrer Guthrie, men ikke den banale pop-kærlighed, og det tekstmæssige univers peger ud over de nære relationers intimsfære som ellers altid dominerer i poppen.

Bob Dylan har kommentarer til den "syge gamle verden", samfundet taler man om i disse sange. De tre formelementer fra Rock'n'Roll findes tilstede men i en anden form. Det dadaistiske nonsenssprog ikke som fremtrædende, men en del af den absurde mening bag det hele, og formuleringen af kendte fraser har en helt speciel udformning i denne sang, der flere steder citerer Guthries egne sange "the funny ol' world", "come with the dust" og "I've been hittin' some hard travelin'", alle henvisninger til Guthries sange og særlige slangversion af det fattige Amerikas tale- og stavemåder. Endelig virker action/miljø faktorer som den altdominerende. Selve handlingen: en ung mand i miljøet som dukker op ved den gamle konges dødsleje og respektfuldt synger ham en hyldest. Hvor Rock'n'Roll miljøbilledet hang uløseligt sammen med denne (og næste) lørdags fest, og med afviklingen af pubertetens kærlighedsforviklinger, synges der her en sang om gamle og unge frontkæmpere fra en fælles sag.

Subterranean Homesick Blues

Hvor "Song to Woody" kan siges at pege tilbage i populærmusikkens tradition til tiden før anden verdenskrig og rent faktisk indspilledes 4-5 år før poetiseringen, udgør den næste dylansang en af poetiseringens slagsange, samtidigt en sang hvor Bob Dylan viste sig med det andet af sine baggrundsmiljøer: beatnik-generationen.

I filmen "Don't Look Back" (Pennebaker i bibliografien) ser man Ginsberg og Dylan i en fransk baggård, mens lydsporet kører netop denne sang, Dylan står i forgrunden med nogle store pap-skilte, hvor sangens nøgleord står skrevet. Sangen: "Subterranean Homesick Blues":

Subterranean Homesick Blues

Johnny's in the basement
Mixing up the medicine
I'm on the pavement
Thinking about the government
The man in the trench coat
Badge out, laid off
Says he's got a bad cough
Wants to get it paid off
Look out kid
It's somethin' you did
God knows when
But you're doin' it again
You better duck down the alley way
Lookin' for a new friend
The man in the coon-skin cap
In the big pen
Wants eleven dollar bills
You only got ten.

Maggie comes fleet foot
Face full of black soot
Talkin' that the heat put
Plants in the bed but
The phone's tapped anyway
Maggie says that many say
They must bust in early May
Orders from the D.A.
Look out kid
Don't matter what you did
Walk on your tip toes
Don't try "No Doz"
Better stay away from those
That carry around a fire hose
Keep a clean nose
Watch the plain clothes
You don't need a weather man
To know which way the wind blows.

Get sick, get well
Hang around a ink well
Ring bell, hard to tell
Of anything is goin' to sell
Try hard, get barred
Get back, write braille
Get jailed, jump bail
Join the army, if you fail
Look out kid, you're gonna get hit
But users, cheaters
Six times losers
Hang around the theatres
Girl by the whirlpool
Lookin' for a new fool
Don't follow leaders
Watch the parkin' meters

Ah get born, keep warm
Short pants, romance, learn to dance
Get dressed, get blessed
Try to be a success
Please her, please him, buy gifts
Don't steal, don't lift
Twenty years of schoolin'
And they put you on a day shift
Look out kid they keep it all hid
Better jump down a manhole
Light yourself a candle, don't wear sandals
Try to avoid the scandals
Don't wanna be a bum
You better chew gum
The pump don't work
`Cause the vandals took the handles.

Bob Dylan 1964/65

Denne sang skal analyseres nærmere i næstfølgende afsnit. Det væsentlige her: at indse at denne tekst ikke blot fortsætter hvor "Howl" slap med at kritisere det bestående samfund og de fortabte generationer, ikke blot benytter undergrundskulturens mange slang-udtryk og indforståede miljømæssige selvkonsolideringer, men også rummer en lang række "kunstneriske" specifiktræk som ikke fandtes i populærmusik og Rock'n'Roll før. -:

Lange vers med mange ord (også svære ord), inderim, bogstavrim og metaforer som hentyder til dybere lag.

Bob Dylan blev ikke ved med at skrive så avanceret lyrik, men faldt over årene tilbage til sin specielle "poetiske" version af den gængse sang, man kan måske mene; at han forblev en smule mere tro overfor Guthrie end overfor Ginsberg, selv om det naturligvis kan kaldes noget vrøvl. Pointen: at markedet under poetiseringen stod rede til denne type tekster, og senere har trukket noget i land. Poetiseringen satte dog, som det vil fremgå, sine uudslettelige spor.

En forsøgsvis analog model til den i forrige afsnit opstillede, kunne se sådan ud, når den kun beskrives som "forsøgsvis" skyldes det naturligvis; at et kunstauraisk lyrisk sprog forekommer langt vanskeligere at kategoriserer:

ROCK´N´ROLL

FOLK-ROCK

Fremstilling:

Dadaistisk sprog

Kunstfremstilling

Digterisk sprog

Fremtrædelse: 

nyfraseologi

Kunstfremtrædelse

Formel protest

Væsen:

action/miljø

Kunstvæsen

talesprog/mening

Fest Plus/Minus

fest +/-

fest+ individ +/-

fest- samfund +/-

Kærlighed Plus/Minus

kærlighed +/-

kærlighed+ samfund +/-

individ +/- kærlighed-

Dette giver et billede af den tredobbelte dialektik: individfremtrædelse/væsen (omtalt p. XXX), oprør og protest (p. XXX) og varepoetiseringens ændrede produktionsvilkår (p. XXX) og dens betydning i og for rockproducentens position (p. XXX) - der resulterer i den delvise overtagelse af produktionsapparatet.

[TOP]


     b ballade: efter fransk ballade igen efter lokalsproget provencalsk: balada: dans, dansevise med omkvæd, heraf det litterære og musikalske udtryk ballade: fortællende digt, folkevise, stille smukke populær melodi, men heraf også ballade: sjov, fest, spektakel, larm, oprør og lignende. - En dobbelthed som spiller rigeligt ind i rockmusikken.

     c reciterende: efter latin re citate: gen fremdrage, op kalde, heraf recitativ: del af musikstykke hvor sanger taler, heraf reciterende altså: fremdragende, fremsigende på en digterisk vis, kunstnerisk syngende fremstillingsform.

[TOP]