3.1.a. Smarte materialer - smarte produkter

"Nanoteknologi" indebærer en fuldstændig kontrol med materiens mindstedele; dens molekyler, molekyler som måles i nanometerproportionen: en nanometer udgør en milliardtiendedel meter. På det molekylære plan vil forprogrammerede molekylemaskiner kunne bygge tæt ved enhver materiel tingest ene ud fra enkle, billige molekyleråmaterialer, soft-ware og solenergi.

Fuldstændig kontrol med de elektriske-kemiske molekylebindinger i grundstoffer og råstoffer indebærer for eksempel stål 10 gange stærkere, end man formår ved gammeldags industriel energibekostelig og højforurenende stålhærdning: superstål, hvis molekylære gitterstruktur findes "sammensvejset", det vil sige sammenbundet helt nøjagtigt uden miljøbelastende sideeffekter.

Endvidere vil billige molekyleråstoffer - såsom sand og kulstof - kunne "bindes op" til mere værdifulde stoffer såsom silicium og diamantfiber af denne nanoteknologiske proces, som med lethed skiller og samler alle typer molekyleforbindelser efter nærmere specifikationer.

Udover molekylær strukturering af råstoffer vil molekylemaskinerne kunne bygge enhver avanceret tingest ved hjælp af soft-ware, "tingest" omfatter avancerede ting såsom skriveblokke, kuglepenne, komputerudstyr og rumskibe.

Reglerne, om at soft-ware kan gentages i det uendelige uden nedslidning, gælder også i nanoteknologien, når først programmet for et sofistikeret altså et forfinet og højt udviklet produkt forefindes nedskrevet, som for eksempel et par gode gummisko (med nye og superstærke materialer), vil nanoteknologiens molekylemaskiner kunne spytte uendeligt mange gummisko ud; - faktisk "spytte ud" af nanokarrene næsten ligesom med Bubber og Badekarret. _[i]

Understående en lille konsultation hos nanoteoretikkerne under det præteknologiske gennembrud (se i øvrigt Drexler og henvisningerne i bibliografien) angående egenskaberne i omtalte gummisko:

Man forventer jo allerede super slidstærke såler: reelt uopslidelige materialer dog både bionedbrydelige og 100 % genbrugsegnede. Nanomotorer i materialet vil gøre det skidtafvisende og vandafvisende, men vil også kunne gøre skoene selvlysende med for eksempel navnetræk. Materialet forventes at tilpasse sig den individuelle pasform, nanokomputere i materialet forventes at kunne massere foden, give forskellige former for helsebefordrende elektromagnetiske impulser, afgive pudder og creme, måle alle slags biologiske forhold alt sammen med henblik på fodens optimale sundhed og funktionsduelighed. Små smarte finesser - såsom indbyggede rullehjul og glideskiver aktiverbare med stemmegenkendelse - må medregnes, også basiskomfort såsom: selvsnørende snørebånd, indbyggede bykort og vejsøgning, tids- og stedsregistrering og naturligvis fuld stereo og danse- såvel som rend & hopprogram.

Noget i denne retning forekommer - fra midt i det præteknologiske gennembrud altså fra midten af 1980'erne - fuldt teoretisk muligt masseproduceret til noget nær spotpris af en, to til ti arbejdere i et arbejdsmiljø, som på ingen måde forurener. Og det fandtes ikke blot som teori, de praktiske arbejdsredskaber, videnskaben endnu manglede for at kunne begynde nanoteknologirevolutionen for alvor, fandtes allerede fuldt teoretisk formulerede. I en analogi altså et sammenlignende eksempel syntes "rumskibene" tegnede og fuldt mulige med den givne (stadig teoretiske) teknologi, og i 1990'erne startede racet med at bygge pionermodellerne. Teksten vil nu se på arbejdsredskaberne for morgendagens specialarbejde nanomanufaktur: af alt fra veje, kirker og håndtag til det komplette bibliotek over klodens kulturhistorie, sorte frakker, frakkelærred i alenvis ... og gummisko! _[ii]

[TOP]

[i]. Fra omkring midtvejs i det præteknologiske gennembrud kendtes den omtalte "Bubber" som en medieperson i dansk børne-tv. En del af hans klovnede drenge-image bestod i, at han sad i et badekar fyldt med tegninger, som børnene havde sendt til ham. Den nanoteknologiske produktionsmetode som Dr. Drexler - den ledende blandt de pionermæssigt banebrydende nanoteknologer og hans medarbejdere - beskriver i "Unbounding the Future", synes på mange måder lig med omtalte infantile altså barnlige medie-show: Råmolekyler sluses fra underjordiske tanke ind i produktionspølen, råmolekylerne sammenbindes af molekylemaskiner som programmeres via soft-ware, produkterne dannes så i pølen eller bassinet og kan fiskes op af kranrobotter. På samme måde som Bubber fiskede et enkelt barns brev og tegning op fra sit badekar og delte det med alle programmets seere.

[ii]. Her antydes en litterær vits -: Sorte frakker og frakke­lærred målt i alen indgår i Marx's klassiske bevis for arbejdets bytteværdi, som formidler af nytteværdi i varen (se eventuelt endvidere blandt andet tidligere slutnoter). Denne beviskæde fra "Kapitalen" kapitel 1 har altid tydeligt vist, hvor abstrakt teoretisk Marx tænkte, hans eksempler på hvordan én vares bytteværdi afspejler en anden vare, som de jo gjorde det på oldtidens tuskmarked, det Marx kalder den "totale eller udfoldede værdiform" omfatter blandt andet, at 20 alen lærred, en frakke eller 1/2 tons jern fandtes umiddelbart udvekslelige!!! - Det bør bemærkes, at Forfatteren aldrig har fremstået, eller vil fremstå, som erklæret marxist, men at vedkommende under det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996, lejlighedsvis har optrådt blandt de få til at forsvare de bæredygtige elementer i marxismen overfor for eksempel universitetsmiljøet, da alle de mere opportunistiske elementer (altså de som var marxister fordi det kunne betale sig og det fremmede deres egne snævre interesser) faldt fra venstrebevægelsen under højrebølgen i 1980'erne, også kaldet "reaganismen" (jævnfør tidligere fodnoter (II.10) og (II.73)). Vareæstetikken udgør et af disse bæredygtige elementer i marxismen efter forfatterens opfattelse, også selv om Marx's eksempler altså, som det fremgår, virker vildt urealistiske.

[TOP]