3.2.b. Fremtidens 3 store arbejdsopgaver

I foregående afsnit antydedes nogle relevante satsningsområder efter det præteknologiske gennembruds storhedsperiode 1976-1996, nedenstående de tre arbejdsområder som overhovedet vil få relevans før, under og efter en fuldbragt nanoteknologirevolution: hvor kloden og dens liv står restaureret til fuldt vigør.

3.2.b1 For det første - solsystemets kolonialisering

Den intelligente Læser, som har sin samfundslære og de generelle populationsteorier (altså: ideerne om befolkningernes størrelse og sammensætning) in mente, har allerede stillet et centralt spørgsmål, nemlig:

"O.k., der kan blive mad, tøj, husly, goder og ren energi nok til alle uden videre dikkedarer, men, hvis sygdom, alderdom, død og andre "unaturlige" lidelser forsvinder, kommer der alt, alt for mange mennesker på vor lille klode.".

"Nå, ja!", svarer nanoteknologerne, og spiller det es ud, som startede det hele:

Hvordan man end vender og drejer sagen, ja, så vil menneskeheden en dag for alvor officielt emigrere til kolonier i rummet, som allerede Gerald O'Neill påpegede i 1977 i sin skelsættende bog "The High Frontier". På dansk hed bogen: "Rumkolonier - en udfordring til fremtiden!". Bogen antager som givet, at menneskene vil og bør bygge kolonier i rummet og også foretage "planetformning" (: omdanne livløse planeter til menneskelige livszoner)._[i]

Med nanoteknologiske produktionsredskaber, et ubeboet solsystem fuld af brugbare molekyler og sol(celle)energi findes der råstoffer og energi nok til at fremavle mange, mange, mange flere mennesker, hundredetusinder milliarder og mange flere, som alle vil kunne leve meget, meget længe (uden at det i øvrigt kan ses på dem), og flinkt passe deres forbrugerarbejde (jævnfør tidligere slutnoter), så "hjulene" kan blive "holdt i sving", som det immer lød fra tidens politikere.

Der synes ifølge de rumfartsorienterede nanoteknologer (såsom Eric K. Drexler i "Engines of Creation") plads til at udvide jordens areal med en million gange alene inden for det nære solsystems livszone. Solceller og fartøjer med solsejl vil kunne levere uendelig, gratis, forureningsfri energi og transport mellem rumkolonierne i livsbæltet omkring de indre planeter. Med nanoteknologi (de-assembly og assembly og soft-ware) vil menneskeheden kunne forvandle enkelte af de utallige asteroider til skinnende, skønne rumkolonier, på størrelse med Australien eller Europa og mindst lige så naturskønt og frugtbart som bronzealderens Sjælland.

Alle former for rumfartsteknologier: astronomi, aerodynamik og flyteknikker, alle former for exobiologi, exopsykologi og så videre, samt alle former for informatik og soft-ware på disse felter synes således af afgørende relevans for fremtiden.

[TOP]

3.2.b2  For det andet: langliv(skvalitet)

Den nye menneskehed vil komme til at stå foran sit allermest alvorlige filosofiske problem, hvis det først har fået ryddet jorden ren for gift, har skabt velstand og velfærd for alle med et langt liv på relativt ubestemt tid, samt har skabt mulighed for en midlertidig første ekspansionsfase i det foreliggende solsystem (indtil mennesket eventuelt løser problemet med de interstellare afstande i tid og rum).

Dette det allermest alvorlige filosofiske spørgsmål: udsprunget af moderne filosofisk tænkning og eksistentielle spekulationer: blandt andet spørgsmålet om det eksisterende jeg selv: ikke om hvad dette jeg kendetegnes ved (jævnfør omstående), nej: det vigtigt spørgsmål for moderne spekulativ filosofi: det såkaldte eksistentielle valg: "Jeg eksisterer, skal jeg vælge liv eller død?" (se eventuelt fodnoten om Hamlets monolog).

Valget synes afgørende for fremtidens individ, som ikke kan se frem til at dø af "naturlige årsager" i, hvad man foreløbigt teoretisk har formuleret som "relativ udødelighed". Mere populært udtrykt med typiske slogans - altså slagord fra 1960'ernes forsvundne overflodssamfund - hvor man mæskede sig i "fuld beskæftigelse" og relativ velstand: "`Va' ska' vi lave?" - "Jeg keder mig?".

Smarte måske lidt vulgære svar på disse grublerier, som for eksempel: "`Va' ska' vi gøre? - Skide å' la' det tørre!" giver ikke i sig selv løsninger, [ii] og der synes ingen tvivl om, at produktionen af den nødvendige samfundsmæssige rigdom og reproduktionen af et velfungerende samfund i fremtiden vil kræve meget, meget små resurser selv i nybygger pionersamfund i rummet.

Dobbelt "små", fordi de resurser, der bliver brug for, forekommer molekylesmå og "små", fordi arbejde, råstof, maskinkraft, anlæg og transport kræver uendelig lidt, og teoretisk set stadig skulle fungere 100 % miljøvenligt. - Derfor vil enorme mængder menneskelig arbejdskraft finde frisættelse, samtidigt med at en tårnhøj almen levestandard vil kunne fastholdes.

Spørgsmålet for alle, som ikke på den ene eller anden måde allerede findes optændt af en personlig interesse, der driver deres arbejde, spørgsmålet for alle de, som ikke ved, hvad de skal lave, og som keder sig, opstår altså som eksistentialismens: "O.k. Jeg eksisterer. Jeg har et valg!".

Denne tanke findes allerede nu som inspiration for megen moderne filosofisk diskurs. Danmark har endvidere allerede lagt sig i spidsen, hvad angår de store arbejdsopgaver i fremtiden på dette område:

Socialteknikker, inklusiv socialcentre, faglige organisationer, andelsbevægelser, græsrodsbevægelser, lokale interessegrupper, forbrugergrupper og så videre skimtes allerede som fremtidens sociale fremtrædelsesformer for menneskeligt engagement, efter at valget for livet, valget for at bedre menneskenes forhold, valget for kærligheden definitivt træffes af den enkelte og af samfundene som helhed.

Danmark ligger jo som førende, ved til en hvis grad at have opretholdt tingstedskulturen fra oldtiden, danskerne har en demokratisk, organisatorisk tradition, ikke blot baseret på grådig og smålig egoisme men på fællesskab og humane, kulturelle idealer: livsnødvendige i fremtidens samfund!!!

I et fremtidigt samfund, hvor udviklingen styres af de engagerede, som indhenter de nødvendige informationer, opnår de nødvendige færdigheder og deltager aktivt i udviklingen, og altså ikke som nu, hvor styringen afstedkommes af politiske, økonomiske hensyn, motiveret af karrierehensyn, kønshensyn, etnisk forskelsbehandling og lignende smålighed, vil der opstå behov for meget fleksible og meget demokratiske tværgående organisationer, som kan nå hele vejen op og ned i det vertikale system og hele vejen fra den ene fløj til den anden i det horisontale system (omtalt omstående).

Hvis det menneskelige fællesskab og dets mulighed for fælles tænkning faldt fra, ville fremtidens nanoteknologiske samfund fremstå som et forrået undergangssystem, hvor kun halvt realiserede nanoteknikker vil medvirke til at undertrykke masserne, indtil det punkt hvor informationerne går tabt, og man vender tilbage til en ren og fuldstændigt opryddet (javist) verden, men under levevilkår som svarer til stenalderens med myter om den gyldne fortid, hvor menneskene levede som guder, der så atter spirer frem.

Her ligger en alvorlig fare ved nanoteknologien. Et område på størrelse med 10 finske søer vil kunne producere enorme mængder goder af alle slags nok nok til hele verden, som man ser den i dag. Hvis teknologierne samles på få steder, og deres arbejdere kan tælles på få hænder, vil der kunne opstå en fare for, at det hele kan blive glemt igen, nu hvor livet synes så let og langt.

Alle de danske socialteknikker har altså en dobbelt opgave: dels bør man satse på at støtte den enkelte til at finde netop sin relevante, personlige interesses puls (P.I.P. også kaldet personinteressepuls (PIP)_a), dels bør man satse på at bevare informationerne i massens hukommelse ved at sørge for at bibeholde det menneskelige fællesskab, som en beslutningsdygtig, velinformeret, demokratisk basis, under det stærkt forbedrede liv for arbejdsduelige arbejdere med stor faglig kunnen.

Disse teknikker, der udgør et es for dansk råkraft, synes yderst værdifulde formidlingsbare erfaringer for andre samfund på kloden, som ikke i samme grad har tradition for fredelig, gensidigt gavnlig og udbytterig forenings- og forbundsdannelse og nabofred.

[TOP]

3.2.b3 For det tredie: kunsten, kulturen, historien

Nanoteknologirevolutionen vil kunne medføre endnu en eksplosion i de informationsbetonede arbejdsopgaver.

Hvis mennesket igen ser med kærlighed og stolthed på den sundt struttende natur, og ud fra en høj livskvalitet. som indbefatter langliv, ja så vil mennesket vende sig til kunsten, historien, kulturen.

Salget af bøger, videofilm, musik, komputerspil, informations-cd-rom og så videre stiger støt. Danmark ligger - ved udløbet af det præteknologiske gennembrud - langt fremme i omstillingen til et såkaldt "fritidssamfund", hvor turisme og alle former for turistunderholdning fremmes. Både med den kommende nanoteknologi og med tidens kendte metoder kan dansk arbejdes initiativ komme med på verdensplan, men det handler ikke blot om den internationalt populære danske byggeklodsfabrik Lego og fabrikkens forlystelsespark Lego-Land og for eksempel Arbejdermusæet, det drejer sig også om to områder, hvor landet endnu kun findes spagt, vagt, ja svagt, repræsenteret. Det første angår repræsentationer af informationer:

Endnu står turisterne kun og beundrer den smukke have i den gamle dok ved Det Kongelige Bibliotek. De ser undrende på billederne i folketinget. Der gives ikke informationstilgange for den specielt interesserede turist, selv om lærde naturligvis let kan finde de nødvendige oplysninger i samlingerne og de nye datasystemer.

Den fremtidige turist vil interessemæssigt ligge i sporet af et eller andet: dansk bronzealders støbeteknik, livsforholdene for istidens danskere i kampen med bræen, Søren Kierkegaards og H.C. Andersens _a seksualliv eller deres spadsereture i København og på Frederiksberg, anarkisternes eller jødernes skæbne, slaveriets ophævelse i 1802, hvor Hamlet mon nu boede på Kronborg (!) og lignende.

Danmark har allerede et af verdens bedst dokumenterende og fungerende musæumsvæsener, og bedst dokumenterede, ældste og stadigt fungerende (for)historier, men mangler endnu i 1996 den digitalisering, som synes nødvendig. Man må forvente; at ganske snart, ja inden nanoteknologien for alvor forandrer levevilkårene, vil turisterne, som indbefatter danskerne selv, "især børnefamilierne", kræve virtuelle realitetsfremstillinger, de vil altså ved hjælp af hjernemaskiner og såkaldt Virtual Reality-udstyr (hvorom mere i kapitel 4), selv sejle som danerkongen Frederik den 6. _b på Frederiksberg Haves kanaler, de vil jamre med Leonora Christine c i Tårnet, de vil spadsere som Kierkegaard, H.C. Andersen og Per Olsen i Frederiksberg Haves tænkningsfremmende atmosfære mellem drøm, ideal og virkelighed. Og også på dette felt kan Danmark - med sin mere end 10.000 år gamle veldokumenterede let overskuelige historie - opnå førende status på verdensplan.

Typisk da også, at virtuelt realitetssimuleringsudstyr allerede kan opleves i Tivoli og på Dyrehavsbakken, københavnernes to traditionsrige forlystelsesparker. I Hamborg, tæt ved Danmarks grænser, fandtes der - fra midt i 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne - et af verdens førende miljøer for udviklingen af brain-machines, CES-udstyr og andre former for neurocerebrale stimuleringsredskaber, [iii] altså her endnu et lavkapitalkrævende område for små og store maskiner, som vil kunne opnå stor omsætning og betydning, ikke blot i udvikling af sensoriske simuleringer som med Virtual Reality, men også som redskaber for indlæring af enorme datamængder, som redskaber for højnelse af menneskelig intelligens og velvære. Danmark kunne stadig, ved udløbet af det præteknologiske gennembrud, komme alvorligt med i denne udvikling, med minimale input af risikovillig kapital, som satser på et lavt afkast i første omgang, mens grundteknologierne udarbejdes og forbedres, med særligt henblik på at støtte handicappede, indvandrere (: flygtninge) fra massivt hjernevaskende, umenneskelige diktaturer og andre behovstunge grupper.

[TOP]

     a PIP: PersonInteressePuls. Den personligt motiverende interesses puls som driver et menneskes aktiviteter.

     a Søren Kierkegaards og H.C. Andersens: To verdensberømte danske forfattere. Kierkegaard (1813-1855) kendt for sit skarpe intellekt og sin indflydelse på den moderne eksistentielle tænknings filosofier samt et spirende opgør med kristendommen; Andersen (1805-1876) kendt for sine elskelige æventyr, dejlige digte og spændende romaner (samt papirsklip).

     b Frederik den 6.: dansk konge fra 1768-1839. Oplysningstidens enevældige konge. Taknemlige bønder rejste Frihedsstøtten foran Hovedbanegården i København til hans ære, da han ophøvede "stavnsbåndet" - bøndernes pligt til at blive boende, hvor de fødtes. Om end han forholdt sig modvillig til ideerne om presse- og ytringsfrihed, ophævede han dog "negerhandlen" i 1802, året før den litterære romantiks gennembrud, jævnfør tekstens bemærkning om turisters interesser.

     c Leonora Christine: Dansk hertuginde (1621-1698). Sad fængslet godt 22 år i forbindelse med diverse intriger. Skrev sit berømte "Jammersminde" under fængslingen i Københavns "Blåtårn". En læsende og tekstproducerende landskendt kvindelig offer- og heltindeskikkelse i perioden før oplysningstiden.

  [TOP]

[i]. Som Edward Ashpole skriver i sit værk om SETI-forskning ("The Search for Extra-Terrestrial Intelligence" p. 138):

"... et forøget langliv kunne blive endnu en faktor, som tvinger avancerede samfund til at kolonisere rummet.".

Om problemerne med planeters sikkerhed i forhold til en rumstation, hvor alt skabes og kontrolleres af mennesker, anfører han (ibid p. 130):

"Og beboelige planeter, selv hvor de står til rådighed, kunne have farlige biosfærer for fremmede biologier. Mikroorganismer, nogle med dødbringende egenskaber for fremmede, kunne måske findes overalt, mens større biologiske farer kunne være lige så utiltrækkende, så som en bestand af store kødædende krybdyr, som jorden havde det for 100 millioner år siden. Så hellere komfort og sikkerhed i en skræddersyet rumkoloni.".

Hvor meget rygterne altså går om "planetformning" ( engelsk: terraforming) af såvel Mars som Månen, mener mange fagfolk altså stadig; at livet i rummet bedst kan leves ombord på kunstige kolonier og rumskibe ikke på planetoverflader, hvilket SETI-forskningens søgning efter signaler har søgt at tage højde for (jævnfør Brins videre udvikling af Drakes ligning omtalt i tidligere slutnote).

The Search for Extra-terrestrial Intelligence:

... an increased longevity could be one more factor that forces advanced societies to colonise space. ... And habitable planets, even when available, could have dangerous biospheres for alien biologies. Micro-organisms, some with deadly properties for strangers, might be everywhere, while larger biological dangers could be equally unattractive, like populations of large carnivorous reptiles, as the Earth had 100 million years ago. Better the comfort and safety of a custom-built space colony.

[ii] Ekskrementproduktionen udgør et autonomt menneskeligt arbejde, som ikke umiddelbart kan monopoliseres: vel faktisk først ved en omprogrammering af hele det menneskelige system måske ved overgang til en anden højere eksistensform, som måske synes naturlig for celleperfektionerede individer med langliv. Mennesket i sin aktuelle situation må dog regne med, at fødeoptag og ekskrementproduktionen i den lidt fjerne fremtid vil udgøre det eneste tilbageblevne nødvendige individuelle arbejde og kan altså ikke foreløbigt (i hvert fald på de teoretiske præmisser som de kendes her i 1996) realistisk se frem til at ophæve den autonome individuelle ekskrementproduktion som en funktion af ernæringsoptaget og energiforbrændingen i den fysiske kropsbeholder, det samme gælder, i en anden produktionsrelation: de menneskelige søvncykler om end hjerneforskningen her vil kunne foretage ikke for nu forudberegnelige gennembrud.

[iii]. På samme vis som komputerudstyr, i begyndelsen af 1970'erene og 1980'erne, fremtrådte som noget bundet eksklusivt til arbejdspladserne og i 1990'erne også fandtes udbredt til hjemmene, ja, via børnenes skolearbejde og den i 1996 heftige propaganda for Internettet, syntes ved at blive allemands vanlige eje, på selv samme vis vil det formentlig gå med en række af de nævnte områder. En egentlig hjemlig adgang til virtual reality kapacitet synes ikke mulig med de ved udgangen af 1996 alment tilrådighedstående chip-generationer og styresystemer. Alligevel må mulighederne i "åben arkitektur" principperne for pc-designet ikke undervurderes. I 1990'ernes begyndelse leveredes allerede indstikskort til denne arkitektur, som muliggjorde såkaldt multi-medie styring af bl.a. MIDI, SMPTE, og CD signaler, altså musik, billede/film og optisk lagrede akustiske data, det som blot få år efter blev til "multi-media". Se i øvrigt kapitel 4.

Danmark biblioteksvæsen - med en af Nordeuropas største bogsamlinger - bør allerede tidligt vågne til digital lagring af det skrevne ord, opbyggelsen af verdenslitteraturens digitale fremtrædelse, med: indholdsfortegnelser, krydshenvisninger, alle typer listninger, illustration og dokumentation, videre reference, henvisninger, læsernoter, -diskussioner og så videre indenfor den disciplin af skrivekunsten, som beskæftiger sig med det skrevnes opbevaring og tilgængelighed.

[TOP]