3.3.b. Fra kollektiv til individuel organisering

Omstillingen fra kollektive organisationsformer til individuelle behov synes af stor vigtighed. Verden bevæger sig væk fra massekommunikation hen til informatik i 1990'erne. Idéen om kollektive foranstaltninger vil raffineres uendeligt i for eksempel fremtidens rumkolonier, samtidigt vil de repræsentative organisationer lære ikke at tale til medlemmerne en masse som generelle tilfælde over én kam men per se _a som individuelle tilfælde over egen personlig kam.

Fremtidens bryggeriarbejder kan for eksempel meget vel optræde som en lille hjemmebrygger, der scorede kompetencepoints ved at medvirke til at skabe det fynske bryggerimusæum. Når vedkommende så ønsker at gå videre ud til verdensmarkedet med sin specialbryg og derfor henvender sig til bryggernes faglige organisationer, står medlemmet med nogle helt konkrete problemer, og hele det aktuelle præinformatiske forsøg: lovmæssigt på forhånd at forudberegne denne konkrete situation synes rent tidsspilde: både i lovskrivningsfasen og i forsøget på at leve op til de mange ofte modstridende love og bekendtgørelser: et typisk problem under hele det præteknologiske gennembrudssamfunds tid (se eventuelt punkt 3.4.a.).

I det konkrete tilfælde har manden for eksempel brug for gravearbejde til sin produktionspøl og sine underjordiske molekyletanke (jævnfør omstående om nanoteknologiske produktionsmetoder, vedkommende skal have mere energi, skal kende det ene og det andet, alt sammen af rent faglig karakter, konkrete faglige metodikker som Bryggeriarbejdernes Forbund garanteret vil stå i stand til at hjælpe manden med. Dette - og så meget andet. Service findes allerede som et centralt nøgleord, og "service" indebærer ikke et generelt masseindivid men en speciel person.

Fagbevægelsen bør altså allerede nu omstille sig til at tjene den enkelte: til at insistere på medlemmernes individuelle ikke-generaliserede tarv i alle sammenhænge. Man bør investere i såvel sine arbejdere som sine arbejdsløse, man bør i hvert enkelt tilfælde se, om det måske drejer sig om en gruppe 1 eller gruppe 3 arbejder, altså et fuldt aktivt ærligt arbejdende medlem finansieret af a-kassemidler, og hvis det synes tilfældet, bør man måske investere i vedkommende og dermed måske skabe nye arbejdspladser. Med borgerløn og kompetencepoints har a-kassen allerede på forhånd afskrevet den reelt ikke-tilrådighedsstående arbejderstyrke, ligesom arbejdsgiverne har fået nedsat lønbyrden.

Hvis det viser sig om man har at gøre med et gruppe 2 medlem, kan man søge at finde en ærlig arbejderimpuls i vedkommende og så søge - i samarbejde med uddannelsesanstalterne og de øvrige fagforbund - at anbringe medlemmet på en mere egnet aktiv plads i produktionslivet.

Specielt Specialarbejderforbundet burde - ifølge Forfatterens argument - virkeligt satse på den rå fysiske arbejdskraft med enkle arbejdsredskaber. Ikke blot det nødvendige kollektive arbejde vil kalde på forbundets traditionelle arbejdsstyrker, også en meget stor del af det akuelle såkaldte "sorte arbejde" udføres i dagens "gør-det-selv-samfund" som traditionelt specialarbejde, gartnerarbejde og lignende, alle arbejdsformer af en karakter som ikke nødvendigvis umiddelbart overtages af nanomaskinerne, om end skovlene bliver nanoteknologiskt produceret.

Denne type arbejde ville i systemet med borgerløn og kompetencepoints have legitime organiseringsbehov, ville kunne nedsætte lønomkostningerne i det såkaldt sorte hjemmearbejde, og ville dermed øge velfærdet, for så vidt at dette arbejde ofte omfatter reparationer og udvidelser af enkeltindividers hjemme- og nærmiljø.

Endelig vil fagbevægelsen, når den ikke længere ønsker at profitere på den sagnomspundne forrentning og kapitalspekulation af og med refusionsmidlerne og antallet af organiserede arbejdsløse "understøttede" medlemmer, kunne aflevere de ikke-aktiverbare passive medlemmer til borgerlønssystemet. På denne vis vil fagbevægelsen - via det individuelle informatiske forhold til medlemmerne, kunne sikre sig at ufrivillig og registreret arbejdsløshed ikke forekom - med mindre en topkvalificeret arbejder overvejede flere tilbud og søgte tænketid, eller en ikke længere motiveret arbejder stod i færd med at gå over i et andet system. - Dette ville altså tillade betegnelsen "fuld beskæftigelse" både efter den almene (og her kritiserede) opfattelse af dette begreb og efter den alternative (her fremhævede) opfattelse af begrebet.

[TOP]

     a per se: latin per se: gennem sig selv. Kendt litterært fagudtryk per se altså: i og for sig, for sig selv. En masse: i massevis, forklaret i tidligere fodnote (I.23).

[TOP]