3.4.b. Ophævelse af "Grid-Lock Catch" på "ini'tiv"

 På 1990'ernes konkrete arbejdsmarked synes det på tide at fjerne de restriktive tiltag på initiativer eller "ini'tiv", som det kan kaldes i gruppe 1 og 3 med kærlig henvisning til den progressive politiker Anker Jørgensen: en af de gode 1980'er helte i myten om "århundredets svindelaffære": dette kapitels ene eventuelt fiktive svindelnummer.

Lad iværksætterprogrammerne: betingelserne for at opnå selvstændighed, momsregistrering, bevillinger og lignende blive lette at udføre, lad skolerne, kontorerne og staten gøre dette til en servicevidenskab. Lad initiativgrupperne og fondene få penge til rådighed som de kan poste i folkelige initiativer. Lad forholdet til told- & skattemyndighederne fremtræde som endnu mere fleksibelt, så der opstår råd til klækkelig beskatning til rette tid men lempelig beskatning i opstartsfasen og investeringsfaser; - altså beskatning individualiseret gennem informatisk personkontakt (: ej en masse men per se).

Hold op med at tro og med at motivere folk til at tro; at alle, som drømmer om at producerer noget for penge, tænker som "forbandede kapitalister og svindlere", kun ude på at snyde stakkels medarbejdere. Lad især fagbevægelsen stille ekspertise og kontaktnet til rådighed, sammen med en iværksætterydelse, igangsætterydelse, overgangsydelse, hvad nu reglerne kaldes og fremtræder som, der ikke udgør en halvering af understøttelsen, men som indebærer en forbedring af økonomien, indtil projektet lykkes eller går i vasken.

Ved blandt andet således at stimulere "ini'tiv": ved at se hvert projekt ikke generelt men som et selvstændigt individuelt projekt vil aktiviteterne vokse, og en del af disse aktiviteter kan meget vel vise sig bæredygtige.

Det synes også på tide at give 4. og 5. magistrats _a love en omskrivende opdatering. Folkelige aktiviteter bør ikke søges standset. I København Kulturby `96 synes der brug for en meget mere fleksibel indstilling: gøglets og teaterets kultur, musikken, kræmmerne, stammen, banden og de religiøses mange kor - hele gaden og dens mange driftige elementer skal have trygge, frie forhold, så vil en helt ny festkultur vokse frem.

Med øget frihed følger en øget ufrihed. Registreringssystemerne vil snart stå i stand til at lade de mange terminaler for plastikkortene, (: kreditkort og identifikationskort så som Dankortet og sygesikringsbeviset), genkende mennesker på en individuel basis. Undergrundsmyten siger, at for mere end tyve år siden udvikledes (af IBM et af verdens førende komputerfirmaer) et håndtatoveringssystem, som kunne gøre en fuldstændig minutiøs personregistrering og dataaflæsning mulig via en sagnomspunden datamat kaldet "666" (se også omtalen i slutnote (I.48.SN.8)). _[i]

Nogle søger at opretholde privatlivets fred, købefriheden og råderetten over egne personlige informationer, andre - mere åndeligt orienterede - véd, at ultimativt vil alle mennesker ende med at se sig selv og alle de andre som ét.

Hver af os udgør - ifølge denne tanke - ét samlet hele sammen med alle andre levende medvæsner.

Den informativt nøgne, som ved at satellit- og spionteknologierne længe har kunnet udføre en fuldstændig overvågning (jævnfør slutnote I.SN.8)), spinder sit tøj udfra devisen altså slagordet om, ikke at have noget at skjule.

Der synes ikke tvivl om; at en forøget registrering af selvvalgte personlige data, kunne sætte aktivitetsniveauet op, hvis byen ikke blandede sig i, hvem som solgte hvad, hvem som spillede, dansede og så videre på for eksempel Gammel Torv, når byens kontrollerende instanser (for eksempel politiet) via de personlige stregkoder havde indset, at denne "gamle ven af systemet" kendes som fuldt registreret og funktionel kræmmer, gøgler, aktivist, magiker eller lignende

Det samme gælder forhold som momsregistrering, eksport-import-tilladelser og så videre -: en lang række offentlige pseudoarbejder, som langt nemmere kunne administreres ved en mere åben, gensidig og grundig registrering af data og samkøringsmulighed.

Dette vil give en fordel til noget nær alle, som ikke har fordækte aktiviteter; - hvorfor skulle systemet beskytte andre?

Og arbejdet med at samkøre disse data? - En stor del kunne lægges hos de relevante faglige organisationer, som igen kunne kobles op til det offentlige system. Når først alle aktiviteters data findes registrerede i tilgængelig soft-ware, vil det statslige fællesskab kun have ganske få kontrolalgoritmer nødig for at forsikre sig og alle samlagets medlemmer om, at alt foregår, og at alt stadig vil foregå, med forretningsmaner.

Ved altså at ophæve Grid-Lock-Catch'et på ini'tiv ved at ophæve ét skridt frem - ét skridt tilbage mentaliteten, ved at bryde den magiske cirkel nu den findes krydset, ved at indføre en belønnende iværksætterydelse støttet af et professionelt fagligt netværk og uden andet end faglige praktiske og etiske restriktioner, vil man kunne sikre sig; at en stor del af iværksætterprojekterne lykkes, og at de andre i hvert fald forøger den faglige aktivitet og dens indsigt. [ii]

 - Heller ikke dette tiltag vil koste mange "håndører", og også dette tiltag vil frisætte arbejdskraft bundet i pseudoarbejde, samtidigt med at produktiviteten vil stige mærkbart. Da endvidere en meget stor del af det statslige arbejde fremstår som rent pseudoarbejde, vil der opstå et nettooverskud, hvis borgerlønnen og kompetencepointsystemet går ud fra de overenskomstfastsatte minimumslønninger og dagpengeloftet, naturligvis med rimelige kompensationer som tillader at man opretholder en given levestandard nogle år frem, som det allerede findes udformet med bistandsloven i Danmark, men også denne lov skulle til endelig omskrivning i 1996.

[TOP]

     a 4. og 5. magistrat: Disse afdelinger af Københavns kommune udsteder tilladelser til at handle, til at optræde på gader og torve og lignende. Uden disse deres tilladelser kan politiet standse folkelige initiativers udfoldelse. Denne typisk danske kontrolmentalitet udgør en langsom og besværlig proces, som standser impulsiv inspiratorisk aktivisme.

[TOP]

[i]. Et eksempelvis ønskværdigt system: et datalagrings- og -læsningsmedie ved hvilket for eksempel gadebetjente kunne registrere vedkommendes "kort" eller "kode" indenfor en given afstand og uden at forstyrre aktiviteten, samtidigt med at den pågældende aflæsning ville kunne udstyre betjentene med informationer, som tillod en informatisk individuel servicebehandling af vedkommende.

Hvis for eksempel gadebetjentene vil sikre sig, at en gruppe trommebankere i den indre by kendes, ja så tager de deres diskrete udlæsning, som udstråler fra pågældende trommegruppes "kort" eller "stregkode". Så vil politiet kunne lære, at denne gruppe afrikanske bongobankere gerne ser betjentene smile og klappe lidt med, mens de råber "Oja Oja", efter at de har sikret sig, at alt er i sin skønneste orden. Eksemplet omfatter kun én - en kunstnerisk græsrodsaktivitet - men kunne gælde alle interaktioner mellem det offentlige og den enkelte.

Der ligger her et vigtigt tænkestykke for enhver i at indse, netop at forøget frihed vil indebære forøget kontrol. Pointen synes at fremstå således: at kontrollen antager form af beskyttelse, i hvert fald for de som har tingene i orden, og som teksten også her antyder: har systemet brug for at sikre andre? (jævnfør blandt andet mindst to steder i kapitel 1).

[ii]. Det forekommer ikke altid og for alle, at en konkurs: en forretning som må lukke kun opleves som dårlig for branchen: i nogle tilfælde udgør det en fordel for for eksempel kunderne ved billige slutsalg. Man bør ikke stå blind for dette faktum. Husk nemlig at fagforeningernes og arbejdsgivernes medlemmer jo samtidigt også udgør markedets konsumenter. En stor del af især fagbevægelsens og de politiske partiers problemer i 1990'erne skyldtes, at man lidt elefantkluntet havde klirret en del i konsumenternes glasbutikker.

Pointen omfatter det samme, som det der omtales som dybt civilisatorisk i kapitlets indledning, hvor guderne diskuterer om der findes plads til alle slags mennesker. Centrum i pointen: at der også skal gives plads til den lille selvstændige igangsætter, som gang på gang går på bagdelen: ikke for at holde vedkommende beskæftiget, og ikke med håbet om at vedkommende en dag vil lykkes med et af sine forehavender, men fordi den slags virksomhed på mange måder stimulerer og provokerer de mere udholdende elementer på markedet.

I stedet for blot at uddanne et statslønnet lærerkorps af iværksættere, bør man altså også satse på at udvikle medarbejdere og brancheinformationssamlere, som sammen højner den faglige ekspertise blandt professionelle iværksættere. Kort skrevet: en stakkels iværksat, som går fallit på et for stort varelager, fremstår måske samtidigt som den mand, der holder en seriøs producent kørende i en krisetid og som - via sit ophørsudsalg - formidler billige kvalitetsvarer, der udbreder varekendskabet til konsumenterne.

Og således bør iværksættere ikke primært sortere fra for at finde bæredygtige projekter, men bør stimulere alle projekter, som kan komme fagligt aktivt ind på et marked og i hvert fald dér indhente erfaring via aktiv deltagelse.

[TOP]