Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996

4.1.a. Komputertekster, nørder, informationsfrihed

En af de få, som gennemtænkte netop denne ovenfor nævnte økonomiske problematik: udgiveren Michael Maardt, som i løbet af 1990'erne udviklede sig til en nærmest kultisk heroisk skikkelse i især komputerfolkets øjne.

I midten af 1980'erne lignede Michael den typiske komputerentusiast beskrevet og diskuteret blandt andet i både kapitel 1 og 2. Skulle hard-ware skilles, samles, installeres, skulle styresystemer og deres grundprogrammer installeres og skrives, og skulle soft-ware installeres og sættes op til professionel brug, havde Michael know-how til at få det gjort. Små og mellemstore virksomheder betalte ham taknemmeligt, for at få deres dyrt anskaffede hard- & soft-ware til at fungere optimalt og efter hensigten.

I den forbindelse mødte forfatteren første gang Michael Maardt, og de fik siden lejlighedsvis mulighed for at udveksle synspunkter, ideer og holdninger om og til det præteknologiske gennembrud.

Michael fandt den gang ud af; at de to grundliggende opstarts- og styreprogrammer under såvel det tekst- og tastaturbaserede harddisk styresystem, DOS,  som under det ikon- og mus-baserede Windows-system, kunne bringes til at fungere bedre. -: Denne iagttagelse udgjorde hans budskab til andre "nørder", og han samlede disse sine indsigter i en lang række hæfter, der blev en stor salgssucces ikke blot i F´danmark og Norden men i Tyskland: "KnowWare"

Michael må have indset; at de mange, dengang "nye" edb-brugere, havde meget svært ved at forstå alle de nødvendige ting, som skulle være i orden før deres kartoteks- eller fakturerings- (, eller hvad det nu hed,) -program fungerede. Gennem sine kunder må han altså også havde indset; at han havde et budskab til "brugerne", som det kom til at hedde under det præteknologiske gennembrud, om de mennesker som betjener maskinens programmer, men intet videre ved om hvordan det hele fungerer.

Et spørgsmål Michael Maardt ofte måtte besvare fra journalister under det præteknologiske gennembrud kan formuleres:

?"Michael, da du havde indset, at du havde en viden som både nørder og brugere ville betale for at få, hvad fik dig da til at vælge at markedsføre denne viden i et lille hæfte, så billigt at enhver kunne betale det uden betænkning?" - Michael besvarer en version af dette spørgsmål således: Magisterbladet nummer 8 fra 2/5-1996 p. 25 spalte 2, her ombrudt til sidetekst med bladets kommentarer:

"Forestil dig, at du står nede i butikken, og ser bogen hér, hvornår ville du ikke betænke dig på at købe den?"

Han ønskede en pris, der lå under smertegrænsen. En pris så lav, at folk ville sige til sig selv - "O.K., hvis det er noget møg, er det også lige meget."
(Her skal for en sikkerheds skyld indskydes; at KnowWare hæfterne ikke kunne kaldes noget møg. Tværtimod har de fået roser både fra fagskribenter og almindelige brugere.) Smertegrænsen "Det viste sig at smertegrænsen lå ved 28 kroner - prisen for en pakke smøger."

Som anmærket (for eksempel i såvel kapktel 1 som 2 (I.21) (II.6)) blev et tydeligt kendetegn - en nærmest arketypisk grundfigur i det præteknologiske gennembruds mytologi - den såkaldte "nørd" _a (engelsk : nerd), næsten uden variation i den vestlige verden en ung dreng/mand som kastede sig ud i komputerteknologien med en energi og aktiv kunnen, der placerede ham dels i en situation, hvor han blev nødvendig for de mere sendrægtige brugere dels i en situation, hvor han hurtigt kom til at føle sig som noget specielt i forhold til komputermiljøet.

Uden tvivl blev det da også gældende, at disse unge komputerglade mennesker ofte stod som de mest vidende og duelige på feltet. Når for eksempel skolelæreren (jævnfør Kapitel 2 (II.15)) skulle bibringe teknologisk kunnen til sine klasser, endte det næsten invariabelt _b med. at den lokale nørd stod for de praktiske forhold i undervisningen, vedkommende havde jo også brugt betydeligt mere end de 20-30 timer, den travle lærer havde tilbragt på "edb-kurset".

Skal teksten nu cirkle ovenfra og ind på nørdens hjemmescene i slutningen af 1980'erne, finder vi ham ved sin(e) maskine(r), ofte flere åbentstående kasser, der skiftes jo løbende ud og flyttes om på kort og ledninger. Ganske ofte finder man nemt det overfyldte askebæger, i nærheden af den halvtomme kaffekop, "smøger og kaffe" syntes et indbegreb hos sen-80'ernes drengede "computer-wiz-kids", den præteknologiske nørds forplejning bestod også ofte af fast-food fra den lokale henne om hjørnet og godt med Coca-Cola.

I sen-1980'erne syntes nørderne alle optaget af forskellige programmer, som de "nørdede" med, når de ikke ordnede komputere for venner og bekendte og installerede nye finesser på "deres" maskiner blandt vennerne.

Hvor nørderne i midt-1990'erne vender sig ud mod det kommunikerende fællesskab på Internettet, og nogle i sundhedens navn har skruet ned for forbruget af kaffe og smøger, sad de i sen-1980'erne stadig lidt ensomt ved hver deres maskine. De kvikke, som Bo Krogsgaard, fandt det fedt at ringe til databaser, at komprimere filer og lignende.

Nogle af Bos værelser i sen-1980'erne og begyndelsen af 1990'erne så ud som beskrevet ovenfor, og mellem snesevis af helt eller delvist åbne apparater, snoede ledninger, støvede diskettebokse, slidte manualer og alverdens mystiske dingenoter fandt man så mesteren selv, siddende i yogastilling, ofte på gulvet, ved sit tastatur og med sin mus - samt smøgerne og kaffen. - Travlt optaget af et eller andet komputerarbejde mere eller mindre forståeligt for den almene høfligt interesserede bruger.

Nørderne syntes faktisk nødvendige for disse almene brugere, især Pc-brugerne, som havde IBM-maskinerne og deres efterligningers snedige åbne arkitekturprincip, og som følge heraf stod i stand til at foretage udskiftninger såkaldte "opgraderinger" af alle dyrets enkeltdele.

Naturligvis kunne butikken, som solgte det nye lydkort, bundkort, grafikkort, den ekstra RAM eller hvad man nu forbedrede maskinen med, også sætte den nye komponent ned i komputerarkitekturen, men alene arbejdet med at slæbe komputeren ned til forhandleren, samt at betale de professionelle, stod for mange brugere som mere uoverskueligt end at forsyne sig med smøger, brygge en kande kaffe, finde nogle "håndører" frem - og invitere den lokale nørd.

Så havde man heller ikke problemet med om butikken nu registrerede ens eventuelt ulovligt kopierede soft-ware (problemet også beskrevet i kapitel 2 (II.7)).

Næsten alle nørder nød, på den ene side at fremstå som "professionelle" og kompetente overfor den almene bruger, men samtidigt synes det altså på den anden side gældende, at nørden selv ikke følte sig særligt interesseret eller optændt af disse opgaver fra andre med at sætte enkeltdelene sammen og få dem til at fungere.

Nej, nørden stod, langt frem i 1990'erne, næsten altid i den situation, at vedkommende brændte for et eller andet specielt datamatisk problem, og denne brændende interesse havde ført ham til nødtvungent at lære alle de mekaniske grundting, som den almene bruger enten ikke havde tid, lyst, lejlighed eller evner til at sætte sig ind i.

For Bo syntes det fra starten den videre udvikling af datamatikken, den nyeste forskning, hvad der sås i forfronten mellem fremtidsmusik og nutid. Kommunikation, overførelse af filer og avanceret hard-ware fangede interessen, og allerede i 1990'ernes begyndelse kørte Bo og hans ven, Martin, en BBS, altså en database med litterære og magiske emner.

For Nicholas, 5 år yngre end Bo, blev det, fra hans første spilledatamater som 8årig: Spectrummaskinen og senere Commodore 64 og andre, mest programmeringen i basic af hans egne spil, der fangede interessen. Længe i 1980'erne, helt frem til hans første pc-erfaringer i 1987, hvor han havde rundet de 15 år. Først omkring 1992 opdagede han sine evner for og interesse i grafikken. Med adgang til de store grafikprogrammer via nogle af sine små jobs som nørd, blev han hurtigt i stand til virkelig at anvende mulighederne. Ligesom Bo nogle år tidligere startede med småjobs for lokale mindre brugere indenfor det offentlige eller erhvervslivet og deres systemer.

Det forholder sig altså med disse to yngre nørder, en smule som beskrevet ovenfor med Michael Maardt, den ældste af de tre, voksen i 1976, hvor det præteknologiske gennembrud begyndte. Dengang talte Bo bare 7 år og Nicholas 2.

For Michael opstod der altså det beskrevne bredere mere almene projekt udfra hans egne erfaringer med maskinerne. Som med alle nørder forekom det ham formentligt tidsspilde at skulle forklare og skrive så elementære ting som komputerens opstartsrutiner igen og igen. Han udtrykte tydeligvist nørdens store drøm, som man kunne fremstille således:

"Bare de almene brugere kunne få lært det grundliggende, så ville jeg dels slippe for det banale arbejde med at hjælpe dem, og de ville måske blive i stand til at forstå, hvad jeg egentlig går og laver måske endda påskønne, hvor dygtigt jeg arbejder i stedet for at sige, at jeg har store komputerevner, bare fordi jeg kan installere et nyt bundkort, skrive opstartsfilen og få det til at køre."

Efter snart to år på markedet og næsten en million solgte hæfter i Danmark, kunne man spørge Michael: tror du nu brugerne får det lært? - Formuleret udfra tekstens sammenhæng således:

? "Michael Maardt. I kapitel 2 har teksten beskæftiges sig med de teoretiske forskeres spekulationer om fremtiden. For Elliott & Elliott, André Gorz, Alvin Toffler, Ole Thyssen og de fleste andre teknologivurderingsmennesker - under det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 - spiller spørgsmålet om splittelsen mellem "de vidende" og de "uvidende" en betydelig for nogle en uundgåelig rolle i fremtidens samfund. Med dine mange prisbillige kvalitetshæfter om edb har du medvirket til at udligne denne forskel. I forordet til "Ud på World Wide Web" anfører du (p. 2):

"Pga. det enorme salg af PC-hæfter siden efteråret 1994 er mit gæt, at danske PC-brugere er de bedst uddannede i verden."

O.k., tror du nu, Michael, her i 1996, at de fleste almindelige brugere med tiden selv bliver i stand til at skille og samle deres komputer, til at skrive konfigurationsfiler_a og lignende, ud over at de eventuelt også kan anvende programmerne med ekspertise?".

! -: "Ja flere folk bliver i stand til selv at samle deres PC, men absolut ikke alle gider bruge tid og energi på dette.".

Michael fastholder her et enkelt anerkendt faktum. De fleste brugere har hverken tid eller energi til at forstå, hvordan og hvorledes det hele fungerer, men hvis de ville, så kunne de godt finde ud af det. Argumentet bringer os tilbage til nørdernes problem med disse "dovne og ugidelige" brugere, og brugernes problem med disse ofte besværlige, upålidelige og krævende nørder, som "fikser" de store og små problemer. Nørden fungerer jo bedst med sin egen drivende interesse, den som har tvunget vedkommende til at sætte sig så meget ind i komputere, at andre kan have gavn af denne biomstændighed set fra nørdens side. Nørden stræber mod det professionelle brugerniveau, den professionalisme komputerbladenes reklamer lover hver lille bruger med lokkende salgsfremstød.

? "Når man læser komputerlitteratur - især den populære del - og når man læser annoncer for nye multi-media systemer, får man let det indtryk at det at producere grafik og billeder af høj kvalitet, ikke længere blot bliver den professionelle tryksagsmagers arbejde, men nu fremstilles som noget enhver kan gøre efter nogen få timers træning. Du, Nicholas, har hjulpet grafiske firmaer både med at få hard-ware og soft-ware til at fungere. Hvad mangler maskinerne her i 1996, før almindelige mennesker kan lave "professionel" grafik til deres breve? Hvad mangler programmerne? Tror du det nogensinde vil blive almindeligt, at lokale småtryk, breve og lignende fremstilles med noget nær den standard, vi kender fra professionelle tryksager?".

! -: Nicholas Francis:

"Ifølge min mening er der meget få tekniske begrænsninger for, at hjemmefolk kan lave tryksager af professionel karakter. Problemet ved situationen nu er, at den nødvendige teknologi for at fremstille en publikation som f.eks. "Vogue" er pokkers dyr. Selv hvis man formoder, at man har piratkopier af den nødvendige software, skal der en absurd kraftig maskine til, for at kunne køre disse programmer. Den største `hurdle’ (: hæmsko, forfatterens anmærkning) i dag er altså prisen for at lave trykningen.

Når jeg så alligevel siger, at der er meget få tekniske begrænsninger, skyldes det, at langt størstedelen af i dags publikationer er ganske almindelige bøger, der sagtens kan laves i et program som f.eks. "Word". Efter min mening er der 3 hovedgrunde til at flere folk ikke laver sådanne ting:

1. Man skal have noget på hjertet, og være villig til at bruge megen tid på dette, uden at man kan regne med at det bliver læst; der er en alt for stor mængde information i vores samfund, og man kan godt regne med at ens værk forbliver mere eller mindre uset.

2. Man skal kunne skrive i et godt sprog. Desværre de færreste kan det i dag.

3. Folk har i et program som "Word" _a meget let ved at lave et dokument med mange fonte, spalter, billeder og guderne må vide hvad ellers. Dette blænder folk, så de glemmer den grundlæggende regel for layout: Keep it simple, stupid. (KISS: Hold det enkelt, klokker, forfatterens anmærkning) - Kvaliteten afhænger altså ikke af maskinerne men af folks erfaring, - de har nok ikke leget færdigt.".

Netop det Nicholas påpeger med den drivende interesse, behovet for at have noget på hjertet, står måske som den største spærring for den masseudbredelse af komputermediet, som branchen gerne så. - Litteraturen forandrer væsen med mediets udvikling, hybertext-formatet, som teksten skal vende mere udførligt tilbage til, har gjort den forsigtige "ETB" "tekstautomatisering" (som beskrevet i kapitel 1) til et fuldt elektronisk medie, som ikke kan eftergøres i tryksværte og på papir.

Nørderne selv lægger sig sjældent på main-stream altså almindelige interesser - og så alligevel:

[TOP]

     a nørd: efter engelsk nerd, af uvis oprindelse. Nørd betød oprindeligt: en kedelig, trist og utiltrækkende person. Efterhånden udvides nørd til at indebære: en kedelig, men begavet person, en fagidiot, som distræt lever i sin egen verden og optræder kejtet blandt almindelige mennesker. Endelig med det præteknologiske gennembrud kommer nørd til primært at betegne: en komputerkender, der har komputerteknik og -anvendelse som sin altdominerende hovedinteresse.

     b invariabelt: efter latin in variare: ikke variere, heraf invariens: ej skiftende, uafvekslet. Heraf invariabelt: noget som forekommer uforanderligt, altid ensartet og lignende.

     a konfigurationsfiler: efter latin con figurare: danne, forme. Konfiguration altså: forhold mellem dele i en sammenhæng, også den måde bestemte dele sættes sammen på, og endelig den ydre form som danner en helhed. Med det præteknologiske gennembrud betyder konfiguration altså: opsætning og sammenhæng mellem datamaters maskinel og deres programmel. Og efter engelsk file: en sag, et register eller lignende, igen efter latin filum: en snor, en tråd. Med datamatsjargon angiver ordet fil altså: et register eller en samling digitale informationer, og kan omfatte alle typer data, fra tekst, billeder og lyd til programmer. Konfigurationsfiler altså: de dataprogrammer som, når maskinen startes, får en datamats hard-ware og soft-ware og deres enkeltdele til at fungere sammen. I DOS kaldes den vigtigste af disse "systemfiler" for "config.sys" og det første KnowWare hæfte handlede om at sætte denne fil op.

     a Word: et tekstbehandlingsprogram under det nemme, grafiske styresystem Windows. Word produceret af MicroSoft blev efterhånden som 1990'erne gik det mest udbredte almene tekstbehandlingsprogram, som andre tekstbehandlingsprogrammer måtte forhorholde sig til og kunne spille sammen med.

[TOP]