Kapitel 6 Ideer til en sandt personlig komputer

6. indledning

Dette kapitel vil i seks underpunkter samle nogle af de områder, hvor komputerdesign skal udvikle sig selv og sit apparatur for at nærme sig "den tænkende maskine", "den umulige maskine", som mange forskere, der manglede de neden for præsenterede fem, seks indsigter, har kaldt den.

Teksten skal ikke ende dette kapitel med at kunne påstå; at nu ligger vejen åben for realiseringen af alle de forventninger forskellige forskerhold har haft til, hvad de udfra deres givne situation, opfattede som en intelligent datamat.

For eksempel bliver der ikke fremsat beregningsalgoritmer for matematiske fremstillinger af fysiske, kemiske, astronomiske og lignende problemer, hvor forskningen drømmer om større "talknuserkraft", "massivt parallelt disstribuerede systemer" og lignende, for at opnå endelige operative indsigter. Der lægges heller ikke noget videre til den fra science-fiction litteraturen velkendte kun alt for menneskelige datamat (omtalt omstående kapitel (V.44)), af hvilken "Hal" i "2001"-&.c. bøgerne/filmene synes at have opnået næsten arketypisk status.

Hvad der derimod vil blive fremsat:

0.           En beskrivelse af nogle kendte områder, hvor menneskehjerne og komputersind møder hinanden, - og hvor de afviger. Hvorfor de ikke bør ligne hinanden, og hvordan deres ligheder og forskelle kan udnyttes i skabelsen af intelligente datamater.

1.           En beskrivelse af et kommunikationsprogrammel eller datamatisk kredsløbsberedskab, som gør det muligt for et menneske at føre en normal, meningsfuld samtale med en datamat om menneskelige forhold, Et kommunikations-interface som gør gensidig relativt ligestillet dataudveksling mulig i "real time" altså i naturlig talehandlingstid.

2.           En datamatisk hukommelsesfunktion, som giver maskinen den "back-ground" (omtalt blandt andet i kapitel 5 (V.29)), der forekommer nødvendig, for at den dels kan blot forstå udsagn præget af stedord, underforståede henvisninger og lignende, dels sætter den i stand til at associere i normallogisk konversationstakt (altså den hastighed hvormed en samtale udvikler sig gennem spørgsmål-svar, udsagn-kommentar og lignende), samt dels sætter maskinen i stand til at tilbyde statistisk beregning udfra behandlet information om de emner, den menneskelige person taler med den om.

3.           En sensorisk registreringsbearbejder som gør det muligt for datamaten at se, høre, føle, (dufte og smage) som et menneske, eller rettere således at den kan tale med en menneskelig person om sansedata; samt en række registreringsflader som gør det muligt for apparaturet at "fornemme" intuitivt. Endelig vil dette bearbejdningsredskab gøre det muligt for mennesket at få adgang til helt præcise historiske registreringer af tidligere udvekslinger samt til og af simuleringer af samme eller lignende.

4.          En mekanisme som låser én tænkende datamat til ét og kun ét tænkende individ, således at "den personlige komputer" faktisk rent konkret fremstår som en sådan i bogstaveligste forstand. I den forbindelse dog også et kommunikationsled, som sætter datamaten i stand til at udveksle data med andre datamater tilknyttet andre personer, på præcis samme vis som personer kan udveksle data med andre personer.

5.          En personlighedsregistreringskode, som gør det muligt for relationen mellem menneske og datamat at antage et egentligt kammeratligt, relationelt forhold. En kodning altså som sætter maskinen i stand til at forholde sig til sit menneske: ikke blot på en personlig én til én basis i praksis men også i den del af praksis, som omfatter ordvalg, stemmeføring og de specielle udtryk og hensyn, som hvert individ ønsker fremført og taget.

Med en heldig udformning af disse fem-seks forhold eller noget lignende vil man have fremstillet en datamat-menneske relation, som i høj grad vil kunne hjælpe og komplementere alt menneskeligt arbejde, og man vil samtidigt have fremstillet et apparat, som gør al menneskelig anstrengelse mange, mange tusinde gange mere relevant, præcis og funktionel, samtidigt med at man, (det må indrømmes), har fået et populationskontrolmæssigt styringsredskab, som gør det muligt på forhånd at standse alle uønskede aktiviteter, tanker og emotioner altså følelser: ikke ved tvang, forbud, straf og eksekution, det vil sige henrettelse, som før og under det præteknologiske gennembrud, men ved hjælp af demokratisk, ligestillet udveksling i dialogisk form understøttet af reelle dokumentationer, simuleringer og altså realistiske konklusioner.

*

Foreløbig hale på de her fremsatte tanker: Op til 50året for det præteknologiske gennembrud har udviklingen af såkaldt "kunstig intelligens" antaget nogle former, som gør flere af de her fremførte idéer redundante. Udviklingen har fundet andre løsninger, hvorfor dele af det i sin tid fremlagt materiale nok vil blive trukket tilbage i denne revision af skriftet. En del andre her fremsatte tanker har dog vist sig holdbare og enkelte end og nødvendige i den fortsatte udvikling af "sandt personlige komputere", hvorfor de vil blive fastholdt og fremhævet med yderligere agumentation.