Den sammenklappelige drøm
om enkeltheders
interne funktion
uden overstyrende
organers retnings-
formidlende virksomhed
er en bevægelse bort fra Gud.

Røde lamper, der blinker
i forskelligtvarende
intervaller
mellem blå-hvide
vægge af rumliggjort
lyd-dødhed
tilbagefaldende i sne-panorerede
dimensionaliteter,
er en erstatning
for tanken om Guds
altopfyldende selvgode
fuldt indforståede
tilstedeværelse.

Bevægelser væk fra Gud
er altid en latent
tiltagelse af de letforbindende
sprogenheder omkring
de religiøse teksters
indholdsmængder.

Måske er forbindelsesledene
mindre ladede med religiøs kraft
end indholdsmængderne.