English Summary

Da Gustav Adolf kastede sig ud i Trediveårskrigen (1618-1648) opnåede han snart tilnavnet Nordens Løve. Fremgangen skyldtes en kobberring - formentlig forfærdiget af en troldkyndig finne, måske den sagnomspundne smed Ilmarinen fra Kalevala-digtet? - som gjorde Kongen usårlig. Jesuitterne, med den dystre Pater Hieronymus i spidsen, prøvede gentagne gange at skaffe sig Ringen. Pateren, med base på borgen Marienburg ned til floden Main nær Würzburg i Thüringen, havde altid en dolk på sig, der var camoufleret som krucifiks, hvormed han snigmyrdede Den Sande Tros (Katolicismens) fjender.

Efter Nordens Løves død gik Ringen i arv til Karolingerne og var hovedårsagen til Karl XII's utrolige sejre i Rusland. Imidlertid gled Ringen Karl af fingeren under slaget ved Rujova i 1708, og året efter måtte svenskerne derfor lide det afgørende nederlag ved Poltava.

Karl XII begav sig til Tyrkiet. Her tryglede han Sultanen om hjælp til at standse de russiske ekspansionsplaner, som Kongen havde fået kendskab til. Planerne er nedfældet i det hemmelige, såkaldte "Peter den Stores Testamente", hvori det internationale frimureris hensigter med Rusland for de næste 250 år røbes...

Sultanen mistede imidlertid interessen for krig med Rusland, da Zaren tilbød ham at afstå Asov-halvøen - var det for resten ikke her, det mytologiske Asgaard ifølge Snorri Sturlassons fortale til Den Yngre Edda befandt sig?

Hvor utroligt det end lyder, Kobberringen, som Karl XII tabte i Rusland i 1708, dukker nu op, 10 år efter. En svensk dragon, der vender hjem fra russisk fangenskab, har den i sin besiddelse og viser den tankeløst til en vis grev Torsten Bertelskiöld - antagelig frimurer - i det naive håb, at greven vil bringe Ringen til dens retmæssige ejer, Kongen, der nu er tilbage i Sverige efter sit berømte ridt fra Tyrkiet til Stralsund. Men Bertelskiöld beholder selv Ringen! Dermed er Stormagtstiden forbi for Sveriges vedkommende. Havde Karl XII fået Ringen tilbage, ville historien have set anderledes ud.

I december 1718 falder Kongen ved Halden i Norge for en kugle, der - som det for nylig er blevet påvist af to danske forskere  - kun kan være affyret fra den svenske lejr; med andre ord, et attentat, der efter alt at dømme er sket på frimurernes ordre, formentlig bestilt af Kongens svoger, Frederik af Hessen (dette fyrstedømme befinder sig tilfældigvis lige nord for Bayern...) Den originale kugle blev gravet ned på et hemmeligt sted i Västergötland...

Efter Karl XII overtages Sverige gradvist af frimurerne. Karl XIII og hans bror, Gustav III, lader sig åbenlyst afbilde med masoniske symboler. I sidstnævntes besiddelse er et mystisk sværd prydet med ældgamle, magiske skrifttegn. Men Gustav III må lade livet for Bayerische Illuminati (BI'erne) under et maskebal - for nu skal det indprentes for alle ordener, loger og templer i hele verden, hvem det er, der styrer fra nu af!

Den finske forfatter Zacharias Topelius har loyalt viderebragt Ringens historie i 12-binds værket "Fältskärarens Berättelsor", men ser i det store og hele blot konflikten som kampen mellem det frie Norden og det katolske Sydeuropa (Bayern...)

[TOP]

KING CHARLES XII OF SWEDEN

The Danish Text

HG starts off with the year 1720 in his first, small 23-cycle, no doubt to fit in the birth dates of Amsel Meyer Rothschild and Robert Malthus, not to mention The French Revolution. The essay on King Charles the Twelfth (XII) of Sweden, who was assassinated in Norway possibly on orders from his brother-in-law Frederick of Hessen (very near Bavaria), who succeeded him on the throne, centers on a story of a magic ring first worn on King Gustav Adolph's finger during the Thirty Years War. The ring passed on to the following Swedish kings named Charles, making them invulnerable, a fact known to the Jesuits on the Continent, who used every means to get hold of it. Charles XII lost it in Russia and suffered his decisive defeat at Poltava in 1709. The ring was miraculously found but withheld from the King by freemasons. The story, which constitutes the leitmotif of Finnish national novelist Zacharis Topelius' "The Field Surgeon’s Tales", could be more than a "story": The Finns do not make up such things, and it is not very characteristic of the northern peoples to create such romances without there being a substance!

[TOP]