Kognitivtrianglen 1 Tid

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), her gennemgås sætningsskemaerne, der benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk - nedenstående primært tidsbindeord og tidsbindeordsled (konjunktioner og konjunktionaler), når de placerer sig i ledsætningsskemaets Bindefelt (subjunktion (k_u))

 De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads til Forfeltet.

1 Tidsbinding

Den mere udførlige liste over tidsbindeord og opdeling i diverse former findes i kapitlets eksempler, undertegnet blot et udvalg af de mere gangbare former for tidsbinding i moderne tid (2000-2020) analyseret med hel- og ledsætningsskemaerne.

Tidsledsætningernes bindeord (temporale subneksus konjunktioner) kan sagtens bruges til både at efterbinde ledsætningen, til at anføre en indskudt betingelsesledsætning og at anføre ledsætningen som sætningsspids:

Eftersat tidsbinding:

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'da':

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'dengang':

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'efter':

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'efter at':

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'fra':

Fra (om tid): 

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'fra - til':

Fra - til (om tid):

bemærk at 'fra - til' også kan bruges til at skabe to ledsætninger knyttet til en helsætning: 'de var inderligt elskende, fra de mødte hinanden som unge, til døden skilte dem mange år senere'

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'før':

Før (inden om tid):

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'idet':

Idet (samme øjeblik):

Igen i dette skoleeksempel med et simplificeret sætningsskema kan det diskuteres, om analysen bør regne 'kom ind' for et udvidet udsagnsled, som led i en nominal størrelse eller et udvidet slutverbal:

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'imens':

Imens & imedens: (se også mens & medens):

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'indtil':

Indtil & ind til:

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'mens':

Mens og medens (se også imens & imedens): 

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'når':

Når:

Både 'i god tid' og 'ud til fest' kan diskuteres som enten navneordsled (nominaler) eller biordsled (adverbialer) - i praksis gør det dog ingen forskel her:

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'siden':

Siden (om tid):

Eksempel på eftersat tidsbinding med 'til':

Eksempler på eftersat tidsbinding anført af biordsled:

Eksempel på eftersat tidsbinding med biordsleddet 'første gang'

Eksempel på eftersat tidsbinding med biordsleddet 'hvor længe'

Eksempel på eftersat tidsbinding med biordet 'hvornår'

Eksempel på eftersat tidsbinding med biordsleddet 'så længe'

Indskudt tidsbinding:

Selv om det sagtens kan lade sig gøre at skabe indskudte tidsledsætninger (temporal subneksus), så kan de ofte kommer til at lyde en smule poetiske, gammeldags eller som høj officiel stil (kancelli), både når de bruger et biord (adverbium) eller et biordsled (adverbiale) og når de bruger en navneord (nominal) eller et udvidet navneordsled (nominale) og især når de bruger anden del af det udvidede udsagnsled (verbal) som sætningsspids for den indskudte tidsledsætning:

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'da'

Da:

Med grundled (subjekt) (n) og centraludsagnsled (v) som sætningsspids

Da:

Med centralbiord (a) som sætningsspids og slutbiord om måde som centralbiord

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'dengang'

Dengang:

 Med slutbiord (A) om mening som sætningsspids

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'efter'

Efter:

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids (adverbial)

Med genstandsled (objekt) (N) af stedord som sætningsspids (nominal subneksus)

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'efter at'

Efter at:

Med slutbiord (A) om grad som sætningsspids (adverbial)

Med genstandsled (objekt) (N) som sætningsspids (nominal)

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'fra'

Fra (om tid):

Med genstandsled (objekt) (N) som sætningsspids

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'fra - til'

Fra og til (om tid):

Med slutbiord (A) om egenskab som sætningsspids bemærk, at der kan indsættes nye biord (adverbier):

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'før'

Før (inden om tid): 

Med det udvidede udsagnsled (verbalet V) som sætningsspids (verbial). Som det fremgår af diskussionen andetsteds (se eventuelt i Kapitlet om Ordstilling (syntaks)) kan det lige så vel gøres gældende at navneformer (infinitiver) af udsagnsordet regnes under nominalet N, i praksis giver begge læsninger her samme resultat.

Med slutudsagnsord (V) som sætningsspids:

Samme sætning med slutbiord (A) om måde, (adverbialet A), i forfeltet F(A) som sætningsspids

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'idet'

Idet (samme øjeblik som):

Med denne læresætning gør analysen her det muligt at diskutere 'at komme ind' som et udvidet udsagnsled og udtrykket 'ind ad døren' som enten et stedsbiordsled (adverbiale) eller som her noteret et genstandsled (objektnominale):

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'imens'

Imens (se også mens og medens):

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids:

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'indtil'

Indtil:

Også i dette tilfælde kan analysen både vise 'at spare på' som et udvidet udsagnsordsled (verbal) og 'på mine penge' som et navneordsled (nominal temporal subneksus): 

Med genstandsled (objekt) (N) som sætningsspids:

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'mens'

Mens og medens (se også imens):

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'når'

Når:

Som bemærket ovenfor kan 'i god tid' og 'ud til fest' både anskues som navneordsled (nominaler) og biordsled (adverbialer) ovenfor ses de som navneled (nominaler) her nedenfor som biordsled (adverbialer):

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'siden'

Siden (om tid):

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids:

Med slutudsagnsord (V) som sætningsspids:

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'så'

Eksempel på indskudt tidsbinding med 'til'

Til: 

Med slutbiord (A) om sted som sætningsspids for den indskudte tidsledsætning (adverbiel subneksus):

TIL: 

Med  slutudsagnsled (V) som sætningsspids for den indskudte tidsledsætning (verbial subneksus):

Eksempel på indskudt tidsbinding med biordsleddet 'første gang'

Med grundled (n) som sætningsspids:

Med centralbiord (a) om tids måde som sætningsspids

Med det genstandsled (N) som sætningsspids:

Med hensynsled (N) som sætningsspids:

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids:

Eksempel på indskudt tidsbinding med biordsleddet 'hvor længe'

Med slutbiord (A) som sætningsspids

Med genstandsled (N) som  sætningsspids med slutbiord (A):

Eksempel på indskudt tidsbinding med biordet 'hvornår'

Med sætningsspids af slutbiord (A) om måde:

Eksempel på indskudt tidsbinding med biordsleddet 'så længe'

Med det udvidede udsagnsled (V) og genstandsled (N) som sætningsspids

Med genstandsled (N) som sætningsspids

Med slutbiord (A) om måde som sætningsspids:

Tidsbinding som sætningsspids:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'da'

Da:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'dengang'

Dengang

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'efter'

Efter:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'efter at'

Efter at:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'fra'

Fra (om tid):

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'fra - til'

Fra og til (om tid):

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'før'

Før (inden om tid):

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'idet'

Idet (samme øjeblik som):

I dette skoleeksempel vælger analysen nu at se 'ind ad døren' som et biordsled (adverbiale), blandt andet ud fra det argument at det kan sættes op som sætningsspids F(A) i en sætning som 'ind ad døren kom hun idet han smilte venligt':

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'imens'

Imens og imedens (se også mens og medens):

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'indtil'

Indtil:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'mens'

mens og medens (se også imens & imedens)

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'når'

Når:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'siden'

Siden (om tid):

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med 'til'

Til:

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med biordsleddet 'første gang'

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med biordsleddet 'hvor længe'

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med biordet 'hvornår'

Eksempel på tidsbinding som sætningsspids med biordsleddet 'så længe'