Orddannelse: Udsagnsord udfra NAVNEORD Rødder - afledning med for- & efterstavelser
	MORFOLOGI: VERBER: morfem derivat
REGLER	UDSAGNSORD 0	UDSAGNSORD 1	UDSAGNSORD 2	UDSAGNSORD 3	UDSAGNSORD 4	UDSAGNSORD 5
Eksempler på og øvelser med udsagnsordenes formtagning udfra navneord

Bidrag til diskussionen om hønen og ægget

Bidrag til diskussionen om hønen og ægget: 'et løb' - 'at løbe' - 'en hammer' - 'at hamre' hvilke af disse ords former kom mon først?

- Med en del grundord for handlinger, som mennesker har udført fra de tidligste stadier af den menneskelige udvikling, kom udsagnsordet måske nok først: 'at løbe' og derefter så 'et løb'. 

Med andre lignende ord, for eksempel 'at gå' har sproget en mere selvstændig og gammel form, når det bliver til et navneord 'en gang', mens for eksempel 'at klatre' kan ses både i den gammeldags lydende form 'en klatren' og i den form hvor navneordsendelsen '-ING' bliver tilføjet til udsagnsordets rod 'klatr' og danner navneordet 'en klatring'.

Men selv om denne ganske grundige grammatik i gennemgangen af sproget altså vælger den videnskabelige fokusering på det materielle - og derfor sætter navneordene først og derefter så fokuserer på handling og gøremål med udsagnsordene, - så viser sproghistorien ganske vidst, at den materialistiske grundfilosofi fra Hegel frem til og efter Karl Marx og den "historiske materialisme" nok kun havde delvis ret, når den påstod at bevidsthedsformerne udspringer af den materielle virkelighed, at de dannes for at mennesket kan forholde sig til sine omgivelser.

Sproghistorisk set udvikles der altså langt flere navneord ud fra udsagnsord end udsagnsord udfra navneord, så på det plan udspringer bevidsthedsformerne og med dem sproget mere af det menneskelige arbejde, handlinger og gøremål. Først begyndte man altså nok 'at hamre' så kaldte man stenen man hamrede med for 'en hammer'.

Der, hvor disse filosoffer altså hávde ret, angår det netop spørgsmålet om at forholde sig objektivt til sine omgivelser, den materielle virkelighed som der sanses i, igen altså hvad moderne (2000-2020) videnskab stadig og med meget held forsøger at gøre.

Og pudsigt nok kan det så eftervises i moderne tid, at nogle få udsagnsord faktisk udvikledes udfra navneord for nye resultater af det menneskelige arbejde som for eksempel med 'cyklen' og 'telefonen'.

Først opfandt man 'en cykel' (oprindeligt 'en bicykel', 'at bicykle' mens også 'et bicyklet'), og da denne opfindelse så blev almindelig, så kom udsagnsordet 'at cykle' til altså ved tilføjelse af udsagnsordsdanneren '-e'

Ligeledes med navneordet 'en telefon', der - efterhånden som telefonen blev alment udbredt - blev til udsagnsordet 'at telefonere' ved tilføjelse af udsagnsordsdanneren '-ere', dog her går moderne (2000-2020) sprogbrug mere mod anvendelse af udsagnsordet (verbet) 'at ringe'.

Dannelse af udsagnsord udfra navneord
(verbaliserede nominalsuffikser)

Dannelse af udsagnsord fra navneord med endelsen '-E'

Bemærk at i de første ord ombyttes slutkonsonanterne:

• en hammer - at hamre

Her med 'el' - 'le' ord efter navneordenens 1. bøjning:

• en cykel - at cykle

• et fængsel - at fængsle

• et hængsel - at hængsle

Her med navneord efter 2. bøjning:

• en grav - at grave

• en fis - at fise 

• et hus - at huse

Her med et navneord efter den stærke bøjning:

• en mand - at mande (sig op)

• en bemanding - at bemande

Dannelse af udsagnsord fra navneord med endelsen '-ERE'

• en telefon - at telefonere

Her navneord skabt med endelsen '-ade'

• en barrikade - at barrikadere
• en blokade - at blokere