Orddannelse: Udsagnsord udfra FORHOLDSORD Rødder - afledning med for- & efterstavelser
	MORFOLOGI: VERBER: morfem derivat
REGLER	UDSAGNSORD 0	UDSAGNSORD 1	UDSAGNSORD 2	UDSAGNSORD 3	UDSAGNSORD 4	UDSAGNSORD 5
	Eksempler på og øvelser med udsagnsordenes formtagning

Dannelse af udsagnsord udfra forholdsord

Forholdsordsforstavelser til udsagnsord (præpositionelle verbalpræfiks)

Forholdsordsagtig afledning af udsagnsord (verber) fra andre udsagnsord (verber)

For en ganske mere grundig gennemgang af forholdsordene (præpositioner) deres betydninger og anvendelser henvises her i Ganske grundig grammatik til Kapitlet om Forholdsord (præpositioner) samt her i Kapitlet om Orddannelse (morfologi) til siden om Navneord dannet med forholdsord.

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'AD'

Ordet 'ad' fungerer jo både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere orddannelser både med navneord ('en adspørgsel') med udsagnsord ('at adspørge') og udsagnsled ('at spørge ad') og gennem kort og lang tillægsmåde også med tillægsord og biord ('advaret' og 'advarende').

En klassisk i forståelsen typisk gammeldags (2000ff) huskeregel eller læresætning om forskellen mellem 'ad' og 'af' kunne lyde: 'du går hen ad vejen, indtil du drejer til venstre af vejen og går ind ad porten'.

Når forholdsordsforstavelsen 'ad-' medvirker til at danne udsagnsord indgår den gerne forbindelse med handlings- og ytringsudsagnsord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'AF'

Ordet 'af' fungerer jo både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition), og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet dertil meget i dansk sprog, og fungerer i en hel del orddannelser med såvel navneord ('en afstand') og udsagnsord ('at afstå') såvel som udvidede udsagnsled ('at slappe af', 'at spille af', 'at fise af', & 'at træde af') samt tillægsord ('afstået') og biord ('derudaf', 'fra nu af') ordet indgår også i nogle faste forholdsordsforbindelser ('af og til').

Endnu en læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' kunne lyde: 'du går langs ad vejen, indtil du drejer af på sidevejen til venstre og så drejer af dén ind på gårdspladsen'.

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'BAG'

Ordet 'bag-' fungerer også som biord og har endvidere to former som henholdsvis navneordene 'en bag' & 'et bag' kendt fra ordet 'noget hjemmebag'.

Som forholdsord, der udtales 'bag' - betyder 'bag' i nogen grad det samme som navneordet 'en bag' og ordet indgår i en del orddannelser, hvor det udtales 'baw', af såvel en hel del navneord ('en bagside') som af nogle udsagnsord ('at bagbinde') og sammensatte udsagnsled ('at stå bag' 'at lægge bag sig' og faste forbindelser så som: 'at noget ligger bag nogen' og 'at noget komme bag på nogen' og lignende. Ordet indgår også med andre forholdsord i dannelse af en hel del biord ('tilbage', 'bag efter', 'bagbords').

Ordet 'bag' indgår ikke i nær så mange forbindelser der danner udsagnsord, som de der danner navneord og biord. Men nogle få handlings- og et enkelt ytringsudsagnsord bruges og ordet 'bag' indgår også i nogle få sammensatte udsagnsled:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'EFTER'

Ordet 'efter' fungerer som såvel forholdsord, som dertil også biord og bindeord og indgår endvidere som forstavelse i en hel del orddannelser af såvel navneord ('en efterfølger') som udsagnsord ('at efterfølge') såvel som udvidede udsagnsled ('at lede efter', 'at give efter', 'at gå noget efter'). Ordet 'efter' ses også som del af tillægsord ('efterrettelig') og mådesbiord ('efterretteligt') samt bindeord ('eftersom', 'efterdi').

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'FOR'

Ordet 'for' funger også som biord (adverbium) og som forklarende bindeord (explicativ konjunktion) samt fungerer som forstavelse (præfiks). Ordet har derfor næsten for mange betydninger og danner blandt andre forholdsordene: 'foran', 'forpå', 'fortil' og lignende.

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i udsagnsord hvor forstavelsen ofte angiver en handling der foregår foran noget i tid eller i rum, de kan i den forstand kaldes former for 'for-' som forholdsord.

Herunder findes også mange ord, både navneord (for eksempel: 'et forbehold' ), udsagnsord (for eksempel: 'at forbeholde'), tillægsord (for eksempel: 'forsigtig') og biord (for eksempel: 'forbi') der danner faste udtryk med forstavelsen 'for-':

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'FRA'

Ordet 'fra' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og bindeord (konjunktion) og indgår i nogle få orddannelser med navneord ('et fravalg') en del orddannelser med udsagnsord ('at fravælge') og udvidede udsagnsled ('at vælge fra') samt tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer ('fraskilt', 'fraværende') .Ordet 'fra' indgår også i dannelse af andre forholdsord ('fraregnet') og indgår i en mængde faste og løse forbindelser så som 'fra og til', 'fra nu af', 'fra og med' og lignende:

Forholdsordsforstavelsen 'fra-' anvendes til at danne ganske mange udsagnsord herunder også tilbagevisnde udsagnsord (refleksive verber) og sammensatte udsagnsordsled (verbaler) for eksempel kan man sagtens 'frasige sig' noget og lige så let 'sige fra' og listen med udsagnsord der bruger 'fra-'-forstavelsen indeholder blandt mange andre følgende ord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'GENNEM'

Forholdsordet (præpositionen) 'gennem' og dets skyggeord 'igennem' har flere betydninger, blandt andre at:

Som forholdsordsforstavelse lægger 'gennem-' sig ganske gerne til handlings-, sanse- og ytringsudsagnsord, der i mange tilfælde kan optræde både som sammensatte udsagnsord (for eksempel 'at gennemgå') og som udvidede udsagnsled (for eksempel 'at gå gennem').

Med de udvidede udsagnsled lader skyggeordet 'igennem' sig gerne bruge, dog gælder der nok generelt ingen systematisk betydningsforskel, det betyder altså ikke noget andet, hvis man bruger skyggeordet 'igennem' i stedet for 'gennem' i det udvidede udsagnsled.

Gennemgående vil man gennem iagttagelser kunne observere en gennemført brug af både de lange og de korte tillægsformer af sammensatte udsagnsord dannet med forholdsordsforstavelsen 'gennem-':

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'MED'

Ordet 'med' fungerer både som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og har som forholdsord en hel del betydninger. Ordet 'med' medvirker til at danne en del navneord ('en medvirkende'), ret mange udsagnsord ('at medvirke') og en hel del udvidede udsagnsled også mange med flere betydninger ('at lege med', 'at regne med') men også andre mere entydige udsagnsled ('at tælle med', 'at synge med', 'at komme med'); dertil også både tillægsord og biord ('medtaget', 'medlidende') dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder eller gennem endelser ('meddelsom') og ('meddelagtigt').

Forholdsordsforstavelsen 'med-' afspejler i vekslende grad disse grundbetydninger, og som med så mange andre forholdsordsforstavelser indgår 'med-' gerne i orddannelse med handlings- og ytringsudsagnsord og med gennembærende udsagnsord (transitive verber) af den type der medfører et hensynsled (indirekte objekt):

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'MELLEM'

Forholdsordet 'mellem' og dets skyggeord 'imellem' har flere betydninger og indgår i dannelse af en del navneord (substantiver) ('en mellemmand') som mindst et udsagnsord (verbum) 'at mellemlande' samt en del tillægsord ('mellemst' og 'mellemfolkelig') og mange mådesbiord ('mellemfornøjet'). Ordet indgår også i nogle få faste og løsere forbindelser ('mellem os', 'mellem os sagt') mens skyggeordet 'imellem' optræder i forbindelser som: 'at lægge sig imellem' 'ikke at lægge noget imellem', 'midt imellem', 'ind imellem' og lignende.

I stort set alle betydninger kan skyggeordet 'imellem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'mellem', men når det kommer til at danne udsagnsord som forstavelse findes der vist ikke i 2000-2020 ord med 'imellem-', mens 'mellem-' en sjælden gang imellem viser sig mellem danske udsagnsord i tekster fra nyere tider:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'MOD'

Forholdsordsforstavelsen 'mod-' og det meget anvendte selvstændige forholdsord 'mod' samt dets skyggeord 'imod' (der også fungerer som biord) har mange grundbetydninger flere heraf med underbetydninger, samtidigt med at ordet danner en del navneord ('en modsætning'), udsagnsord ('at modsætte') udsagnsled ('at sætte mod', 'at modsætte sig') tillægsord ('modsat') og mådesbiord ('modtageligt') og mange stedsbiordsled ('ind mod', 'ud mod', 'over mod').

Som forholdsordsforstavelse ses mest den betydning, hvor 'mod' (og nu ikke skyggeordet 'imod') betyder noget med at stå overfor nogen eller noget ganske ofte dannet på grundlag af såvel handlingsudsagnsord, stilstands- & bevægelsesudsagnsord samt ytrings- og meningsudsagnsord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'OM'

Dette ord fungerer også som biord (adverbium) hvor det har en hel del betydninger og som spørgende betingelsesbindeord (interrogativ konditionalkonjunktion) og ordet 'om' indgår også som forholdsord (præposition) i faste og løse udtryk for eksempel 'selv om' og 'hvad om' og indgår i mange orddannelser med såvel navneord ('en omgang') og udsagnsord ('at omsætte') og udvidede udsagnsled ('at lave om', 'at bygge om') som tillægsord og mådesbiord dannet af udsagnsordets korte og lange tillægsmåder ('ombejlet', 'omgående', 'omgængelig'). Også sammen med andre forholdsord danner 'om' nye ord her ofte som efterstavelse for eksempel: ('bagom', 'hen om') men også som forstavelse: ('omkring'); endvidere indgår 'om' i dannelse af flere bindeord ('om end', 'omend', 'omendskønt').

Det nye udsagnsord der dannes, når man bruger ordet som forholdsordsforstavelse dannes gerne af bevægelses- og handlingsudsagnsord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'OVER'

Dette ord 'over' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk fra 'overalt' til 'over det hele'.

Ordet 'over' indgår også i mange orddannelser med navneord (substantiver) ('en overgang') udsagnsord (verber) som for eksempel: ('at overgå') udvidede udsagnsled (vebaler) ('at gå over') tillægsord (adjektiver) ('overkørt', 'overset')  samt biord (adverbier) for eksempel ('overfor') og ('over for'). Også sammen med andre forholdsord (præpositioner) danner 'over' nye ord, her ofte som efterstavelse ('bagover').

Endelig har 'over' en art skyggeord i ordet 'ovre' der både fungerer som forholdsord (præposition) og som biord (advebium) og i begge tilfælde betyder at 'nogen eller noget befinder sig på den anden side af noget andet'. Ordet 'ovre' angiver en statisk position i hvile i forhold til 'over' der i den sammenstilling kan ses som en dynamisk position med retning som i læresætningerne: 'han kom sig over sorgen, så nu er det ovre' eller: 'Tor kom ikke over sundet, færgen blev ovre hos Harbard'. Et andet ord der i betydning rummer en del af 'over' nemlig: biordet 'oven' angiver at 'noget ses oppefra' og ordet indgår gerne faste forbindelser med forholdsordet 'fra' i udtryk som 'fra oven' og ord som 'ovenfra'.

Som forholdsord har 'over' en længere række grundbetydninger der dog alle angiver at 'noget befinder sig på et andet ofte et højere liggende plan end noget andet':

Også denne forholdsordsforstavelse 'over-' danner gerne sammensatte udsagnsord udfra basale bevægelses-, handlings- og ytringsudsagnsord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'PÅ'

Dette ord 'på' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk med navneord ('på gensyn', 'på forhånd').

Ordet 'på' indgår også i mange orddannelser med udsagnsord ('at være på', 'at være på den') og 'på' indgår også med en række andre udsagnsord i faste eller halvfaste udsagnsled ('at tænke på', 'at finde på'); ordet 'på' danner også en del tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) udfra udsagnsordenes tillægsmåder ('påset', 'påbudt', 'pågående') samt biord og biordsled ('nærpå', 'på nær').

Forholdsordsforstavelsen 'på-' udtales i sammensætninger lidt anderledes med en kortere vokal end forholdsordet 'på' og som forstavelse klæber 'på-' sig først og fremmest til handle-, bevægelses- og ytringsudsagnsord og medvirker at skabe mere præcise udsagnsord af disse udsagnsords grundformer, hvoraf en hel del ganske let lader sig videre omdanne til navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver): 

Ligeledes gælder det om 'på', at det gerne danner led med undsagnsord (verbaler), hvor betydningen af udsagnsordet (verbet) og det sammensatte udsagnsordsled (verbalet) kan såvel have nogenlunde samme betydning ('at påse' - 'at se på') og forskellig betydning ('at påkøre' - 'at køre på'). Se evntuelt mere herom her.

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'TIL'

Ordet 'til' optræder både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår både som selvstændigt ord i såvel faste som løse forbindelser ('til og med', 'til da', 'dertil', 'af og til') og i fast forbindelse med forskellige former af navneord ('til fods', 'til vejs', 'til vejrs', 'til gene', 'til tjeneste').

Også som forstavelse indgår 'til-' i rigtig mange orddannelser af såvel navneord (substantiver) ('et tilsyn'), sammensatte udsagnsord (verber) ('at tilse') og udsagnsled (verbaler) ('at se til') som af tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) ('tilset', 'tilsynsførende') dannet udfra udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder.

I mange tilfælde har forholdsordet 'til' en partner, en art modsætningstvilling, i ordet 'fra' og de to ord bruges ofte sammen hvis bevægelsen har et mål i enten rum eller tid for eksempel i det faste udtryk 'til og fra'.

Endvidere har selve ordet 'til' dannet en hel del udvidede udsagnsled med præcise betydninger så som: 'at falde til', 'at vænne til', 'at vænne sig til', 'at gå til', 'at gå med til', 'at hjælpe til', 'at vokse til' og mange lignende udtryk.

Når forholdsordsforstavelsen 'til-' danner nye udsagnsord (verber) og udvidede udsagnsordsled (verbaler), går den gerne i forbindelse med grundliggende handlings- og ytringsudsagnsord og med 'til' sker det ofte af udsagnsord og udvidedet udsagnsled har forskellig betydning ('at tilpasse' - 'at passe til', 'at tilkende' - 'at kende til', 'at tilstå' - 'at stå til') men også at de har nogenlunde ens betydning ('at tilsende' - 'at sende til', 'at tillægge' - 'at lægge til'):

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'UNDER'

Ordet 'under' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår som forstavelse i mange orddannelser af såvel navneord (substantiver) ('en underbo') og udsagnsord (verber) ('at undersøge'), udvidede faste og løse udsagnsled (verbaler) ('at  gå under', 'at stikke under') som af tillægsord (adjektiver) ('underlagt', 'underlig', 'underskøn') og biord (adverbier) og biordsled (adverbialer): ('hen under', 'ind under', 'neden under', 'undervejs', 'underhånden') samt størrelser i fast forbindelse med navneord (nominaler) ('under navnet', 'under rosen').

Endvidere eksisterer ordet 'under' som selvstændigt navneord: 'et under', herunder også 'et vidunder' der begge betegner noget mirakuløst.

I nogle betydninger af både forholdsordet 'under' og forholdsordsforstavelsen 'under-' findes der en modsætningstvilling i forholdsordet 'over' og forholdsordsforstavelsen 'over-' for eksempel de helt eller næsten modsat betydende altså symmetriske ('at underdrive & at overdrive', 'at underbygge & at overbygge') og de forskelligt betydende altså asymmetriske ('at underholde & at overholde', 'at undergå & at overgå', 'at undertegne & at overtegne', 'at understå & at overstå') samt de hvor der ikke eksisterer en tvillingeform altså de usymmetriske ('at undervise', 'at underlægge' og lignende).

Når forholdsordsforstavelsen 'under-' bruges til at danne nye udsagnsord indgår den gerne forbindelse med handlings- og ytringsudsagnsord:

Dannelse af udsagnsord med forholdsordet 'VED'

Ordet 'ved' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere navneordsdannelser ofte skabt med udsagnsords lange tillægsmåder ('den vedkommende', 'den vedrørende'), eller med navneordsdannende efterstavelser ('en vedtagelse', 'en vedtægt') derfor findes der også en del udsagnsord dannet med 'ved' ('at vedtage', 'at vedlægge') og heraf endvidere en del tillægsord (adjektiver) også dannet af udsagnsords korte og lange tillægsmåder ('vedlagt', 'vedblivende', 'vedkommende').

Ordet indgår også i nogle få faste forbindelser så som 'ved hjælp af', 'hen ved', 'nær ved' og 'tæt ved', ordet bruges også ofte i den faste forbindelse 'ved siden af':

Ordet 'ved' har også en selvstændig betydning som navneord (substantiv) for det indre materiale i et træ 'noget ved - det ved - veddet', og som udsagnsord (verbum) for 'at vide' i datid (præteritum).

Som forstavelse har 'ved-' en gammeltysk halvfætter 'veder-' nok med den præciserende betydning 'at noget befinder sig sammen med noget andet'. Denne forholdsordsforstavelse ses i nogle få orddannelser igen gerne med udsagnsord ('at vederkvæge') men også  med navneord som med ordet 'et vederlag':

Forholdsordsforstavelse 'ved-' indgår gerne i orddannelse med handlings- og ytringsudsagnsord, mens den gammeltyske slægtning gerne går sammen med udsagnsordets lideform (passiv verbal):

Dannelse af sammensatte udsagnsled med forholdsord

Ofte vil disse sammensatte udsagnsled (verbaler) have et underforstået 'nogen' eller 'noget' der igen kan antage karakter af faste vendinger, for eksempel 'at skyde med (noget) efter (nogen)' som i de faste vendinger 'at skyde med løst krudt' eller 'at skyde med skarpt', der kan ses anvendt, når nogen eller noget 'kommer efter nogen':

Forholdsordsled dannet med bevægelsesudsagnsord

Forholdsordsled dannet med stilstandsudsagnsord

Forholdsordsled dannet med handlingsudsagnsord

Forholdsordsled dannet med ytringsudsagnsord