Orddannelse: Biord udfra andre BIORD
|
|||||||
MORFOLOGI: ADVERBIER: morfem derivat |
|||||||
BIORD 0 | BIORD 1 | BIORD 2 | BIORD 3 | BIORD 4 | BIORD 5 | ||
Eksempler på og øvelser med biordenes formtagning udfra andre biord |
Bevægelige (motorisk) steds- og retningsangivende biord anvendt som forstavelser der indgår forbindelse med biord dannede udfra udsagnsords korte og lange tillægsmåder: (lokative adeverbielle motoriske præfiks)
Steds- retningsangivende biord anvendt som forstavelser til mådesbiord |
|
Måden hvordan?/hvormed? | |
bort- | bortgemt, bortskaffet, bortsendt, bortkommet, bortgået |
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
bort- |
BORT+GÅ | at gå bort | bortgået |
den efterlyste person menes bortgået i sindsforvirret tilstand |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
gennem- |
gennemgået, gennemlæst, gennempryglet, gennemprøvet, gennemdrøftet, gennemset |
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
gennem- |
GENNEM+GÅ | at gennemgå - at gå gennem | gennemgået - gennemgående |
jeg har gennemgået alle sagens akter, de viser gennemgående anklagedes uskyld |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
hen- |
henkogt, henlagt, henrettet, henvendt, henført, henrykt |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
biord+radix+t | kort tillægsform/biord 2 |
hen- |
HEN+FØR | HEN+FØR+T | henført |
hun smiler henført - henrykt smiler hun henvendt til os alle |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
ind- |
indkøbt, indbragt, indsendt, indlagt, indgået, indbetalt, indstillet, indspillet |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
biord+radix+t | kort tillægsform/biord 2 |
ind- |
IND+GÅ |
IND+GÅ+(E)T |
indgået |
forliget ligger indgået i in-boxen - forliget er faktisk indgået |
Ordet 'med' fungerer også i høj grad som forholdsord (præposition), og kan genkendes som biord (adverbium) ved at dele ordet og gøre det til et biordsled (adverbiale), for eksempel 'medbragt' der ved deling bliver til 'at bringe med', dog bliver disse konstruktioner ofte svære at skelne fra udvidede udsagnsled (verbaler) og/eller tillægsord (adjektiver) eller også brugt som navneord (substantiver) udfra lange tillægsformer for eksempel: 'nogle medvirkende') som det fremgår:
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
med- |
medbragt, medsendt, medvirket, medgået, meddelt |
med- | medbringende, medvirkende, meddelende |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | kort og lang tillægsform/biord 2 |
med- |
MED+BRING |
at medbringe |
medbragt/medbringende |
en medbragt madpakke blev spist medvirkende til at løfte stemningen |
Denne helt specielle forstavelse danner egentlig mest navneord ('en midtbanespiller' for eksempel) men har også i det mindste de nedenfor anførte tre former, hvor der dannes stedsbiord (udfra ældre nu glemte kasusformer).
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Placeringen hvor?/hvori? | |
midt- |
midtskibs, midtvejs, midtfor |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
||
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? |
||
biord |
biord + radix |
biord 2 |
|
MIDT+SKIBS |
midtskibs |
midtskibs på båden står masten - masten står midtskibs på båden - på båden står masten midtskibs |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
op- |
opsendt, opbragt, oplukket, optøet, opnået |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord 1 |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
op- |
OP+LUK |
at lukke op |
oplukket |
oplukket
ligger højen nu foran arkæologerne højen ligger nu oplukket for oldforskerne for udgraverne ligger højen nu oplukket |
Også denne type kontruktion lader sig let fortolke som andet end biord (adverbier) og ligner ganske ofte enten tillægsord (adjektiver) eller udvidede udsagnsled (verbaler) - her prøves alle former i et lidt usikkert eksempel:
Steds- retningsangivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
rund- |
rundsendt, (rundhåndet) |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | kort tillægsmåde/biord 2 |
rund- |
RUND+SEND |
at rundsende |
rundsendt |
en rundsendt meddelelse blev sendt rundt og betragtet som rundsendt |
Også denne type kontruktion lader sig let fortolke som andet end biord (adverbier) og ligner ofte enten tillægsord (adjektiver) eller udvidede udsagnsled (verbaler) endvidere dannes der let navneord (substantiver) med endelen '-else'-: her prøves alle former i et lidt usikkert eksempel:
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Retningen hvorhen? | |
ud- |
udbragt, udsendt, udgået, udslået, udlagt, |
Stedsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Retningen hvorhen? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
ud- |
UD+SENDT |
at udsende - at sende ud |
udsendt |
en udsendt udsendelse blev sendt ud og betragtet som udsendt |
Ubevægelige
(statiske) steds- & placeringsangivende biord (adverbier) anvendt som forstavelser,
der indgår forbindelse med mådesbiord (modale adverbier) dannede udfra udsagnsords korte og lange
tillægsmåder (perfectum og præsens participium) findes der ikke nær så mange af på dansk som med de motoriske
stedsbiord:
Også denne type kontruktion (se også 'oppe-' sammenlign eventuelt ovenfor med 'bort-' og 'op-') lader sig let fortolke som andet end biord (adverbier) og ligner ofte enten tillægsord (adjektiver) eller udvidede udsagnsled (verbaler) eller navneord dannede af den lange tillægsform: her prøves nogle former i et temmelig umuligt eksempel:
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? | |
borte- |
borteblevne, |
borte- | borteværende |
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
borte | BORTE+BLIV | at blive borte - | borteblevne |
bort- | BORT+BLIV | (bortblive) | bortblevne |
(de borteblevne blev borte og regnes nu ikke for udeblevne men bortblevne) |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? | |
inde- |
indelukket, indeholdt, indespærret, indestængt, indefrossent |
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
inde- |
INDE+LUK | (at indelukke) - at lukke inde | indelukket |
der lugtede indelukket i den gamle krypt |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? | |
neder- | nederdrægtigt |
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? |
|||
biord |
biord + radix |
adjektiv | biord 2 |
neder- |
NEDER+DRÆGTIG | nederdrægtig | nederdrægtigt |
uhyrret, monsteret altså, brøler nederdrægtigt |
Også denne konstruktion (se også 'borte-' og sammenlign eventuelt ovenfor med 'bort-' og 'op-') lader sig let fortolke som andet end biord (adverbier) og ligner jo ganske ofte enten tillægsord (adjektiver) eller udvidede udsagnsordsled (verbaler) eller navneord (substantiver) dannede af den lange tillægsform (præsens participium).
Generelt kan man fastholde en tendens til at disse sammensatte ord set som biord (adverbier) fungerer bedst sammen med udsagnsord af "lighedstegnstypen" (såkaldte copulaverber) der tager dem som omsagnsled (prædikat) enten behandlet som navneord (substantiver) eller tillægsord (adjektiver); eller så også ganske ofte med disse to "sammenstillingsudsagnsord" i konstruktioner der kan tolkes som verber i sammensat tid, for så vidt at de kende "overensstemmelsesudsagnsord" (copulaverber) 'at være' og 'at blive' jo også bruges som hjælpeudsagnsord i sammensat tid. Her prøves nogle former:
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? | |
oppe- |
oppebåret |
oppe- | oppegående |
Retningsangivende biord anvendt som forstavelser |
|||
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | kort tillægsmåde/biord 2 |
oppe- |
OPPE+BÆR |
at oppebære |
oppebåret |
sangeren er oppebåret af hengivenhed fra sine kunder | |||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | lang tillægsmåde/biord 2 |
oppe- |
OPPE+GÅ |
(at gå oppe) |
oppegående |
(de oppegående patienter går oppe og oppegående går de godt) |
Steds- retningsangivende angivende biord anvendt som forstavelser |
|
Måden hvordan? Placeringen hvorhenne? | |
ude- | udelukket, udeblevet |
ude- | udelukkende, udestående, |
Placeringsspørgsmålet: hvor?/hvorhenne? |
|||
biord |
biord + radix |
udsagnsord | biord 2 |
|
UDE+LUK |
at udelukke - at lukke ude |
udelukket - udelukkende |
hun smiler udelukkende til mig lige nu |
Retnings- og placeringsstedsbiord og biordsled med 'her' |
Retnings- og placeringsstedsbiord og biordsled med 'der' |
Se ganske mere om 'her' og 'der' her og der i Ganske grundig grammatik for eksempel i Kapitlet om Biord (adverbier).
Nærdynamiske retningsmæssige stedsbiord angiver
en præcis retning med et mål 'her' og biord eller biordsled dannes med
et retningsbiord for eksempel:
Steds- & retningsangivende biord anvendt som efterstavelser til biordet 'her' |
|
Placeringen præcis hvor?/hvorhen? (adverbielle statik præfiks) | |
her | herud, her op, her hen, her over, her om, her ind, herned, herhjem |
Nærstatiske placeringsmæssige stedsbiord angiver et omtrentlig sted eller område 'her' og biord
(adverbier) eller biordsled (adverbialer) dannes med
et stedsbiord for eksempel når den angiver:
Steds- & placeringsangivende biord anvendt som efterstavelser til biordet 'her' |
|
Placeringen cirka hvor?/hvorhenne? (adverbielle statik præfiks) | |
her | herude, her oppe, her henne, her ovre, her omme, herinde, hernede, herhjemme |
Biordet 'der' anvendt som første led i et nyt dynamisk biord (adverbium) eller biordsled (adverbiale) angiver en præcis retning med et mål 'lige der' og det nye biord dannes med et retningsbiord for eksempel:
Steds- retningsangivende biord anvendt som efterstavelser til biordet 'der' |
|
Placeringen præcis hvor?/hvorhen? (adverbielle statik præfiks) | |
der | derud, derop, derhen, der over, derom, der ind, der ned, derhjem |
Biordet 'der' anvendt som første led i et nyt statisk biord eller biordsled angiver et omtrentlig sted med område 'der omkring' og det nye biord dannes med et placeringsbiord for eksempel:
Steds- & placeringsangivende biord anvendt som efterstavelser til biordet 'der' |
|
Placeringen cirka hvor?/hvorhenne? (adverbielle statik præfiks) | |
der | derude, deroppe, derhenne, derovre, deromme, derinde, dernede, derhjemme |
Retningsangivende biord anvendt som efterstavelser til biordet 'der' |
||
Placeringsspørgsmålet: hvor?/hvorhenne? |
||
biord |
biord + placeringsbiord |
biord 2 |
|
DER+UDE |
derude |
de løber derude i solen og leger |