Præstation (performans)

Her følger så et afsluttende men skjult kapitel: Kapitlet om Præstation (performans), der aldrig blev til et bind to af Ganske grundig grammatik. Du, Læser, ledes ind i en labyrint, som bygges op omkring nogle centrale felter i sprogvidenskab og sprogtilegenelse og deres fællesmængde: sprogpræstation. Langt de fleste dele af teksten bør betragtes som resumarisk definitoriske ja snarere noterede oplægsopfordrende skitser og notater til selvstændig begrebsudvikling og altså hverken særligt grundige og da slet ikke ganske grundige - blandt andet findes der stort set ingen eksempler her men stadig dog mange gentagelser.

Sprogpædagogikken, såvel den højere specialiserede som den almene generaliserede, befandt sig - i lighed med hele det pædagogiske område - i tiden op til år 2000 i en læringsfase, hvor det aktive indlæringsområde i nok så nogen grad bestod i at abstrahere på en videnskabelig måde via forskellige termer, som i forskellige skoler efter forskellige forskere blev foreslået anvendt til både at højne sprogforskningen og pædagogikken selv samt til at forbedre deres fællesresultat -: altså den sproglige performans.

Nogle få af de mere operationelle af disse termer og skelnemåder sammenstilles i dette skjulte kapitel, Kapitlet om Præstation (performans) med det mere klassiske, traditionelle system - og i sammenstillingerne forsøges det så via koblingerne at sammentænke sprogkundskab ikke blot abstrakt hierakisk kategorialt men også konkret lineært praktisk.

Det generelle indeks for måling af sproglig præstation (performans) omfatter traditionelt 5 parametre:

1. (ud) tale (prosodi) Prosodisk performans
2. skrift herunder stavning og tegnsætning (ortografi) Ortografisk performans
3. ordbrug herunder ordenes placering i sætningsskemaet (syntaks) Syntaktisk performans
4. ordbrug herunder ordenes rette former og bøjninger (morfologi) Morfologisk performans
5. ordbrug herunder rigt, varieret, præcist & kommunikativt ordforråd (leksikon) Leksikal performans

Definition: Performans. Ordet "performans" har mange betydninger (multiordinalt) og kom ind i sprogpædagogikken i 1960erne fra skolerne omkring Noam Chomsky efter det også på engelsk ekstremt mangetydige (multiordinale) ord: "performance" og betegnede oprindeligt et skel mellem: hvad sprogbrugeren egentlig frembringer med eller uden fejl (altså: performansen) og hvad sprogbrugeren egentlig formår med eller uden fejl i sin såkaldte "ideelle sprogkunnen" (kompetensen). Om så den "ideelle sprogkunnen" faktisk findes - som den i Chomskys hypotese postulerede medfødte "universelle grammatik" (UG), der både ses som en art hjernemæssig kropslig sprogbehandlingsenhed og som en grundliggende begribelsessruktur for fundamentale grammatiske opfattelsesmåder, som barnet anvender og udvikler i arbejdet med at vokse og modnes, mens dets performans af dets modersmål bedres - dét vil tiden og udviklingen indenfor sprogvidenskaben vise.

Genrelt har teorierne om den universelle grammatik (UG) sit hold i det forhold, at meneskehedens mange sprog har nogenlunde de samme grundliggende ordklasser og sætningsled i det mindste i de nærtbeslægtede indoeuropæiske sprog, og i alle sprog betydes, vægtes navneordenes funktion sammen med tillægsord som nominaler i grundled og genstandsled samt udsagnsordenes betydninger sammen med biord i verbaler, samt roller for forholdord og bindeord; og hvert sprog fra de nært- til de fjerntbeslægtede har jo så sine særheder indenfor ordklaserne selv, deres dannelse af sætningsled og deres mulighed for derved at generere korrekt sprog.

Generelt har teorien om den generative grammatik sit hold i det matematiske og informatiske formularmæssige syn, hvor de foreliggende regler anvender de leksikale opslagsord (lemma) samt deres mulige bøjningsformer og med dem også sætningsskemaerne set som materiale for en automatisk "generativ" sprogproduktion af en i princippet uendelig mængde sætninger også kaldet "strenge", af hvilke en mindre delmængde vil bestå af sætningsstrenge, der følger reglerne men ikke giver mening på grund af ordenes betydning, samt en endnu mindre delmængde der både følger reglerne og kan opfylde performanskravet om "forståelighed".

I følge teorien kan der genereres uendeligt mange forståelige sætninger, - på de nordiske sprog jo også, fordi de har så frie forhold for placeringen af ord og led i sætningens forfelt, også kaldet "fundamentet" - og i alle sprog, fordi man kan danne indskudte led (på dansk for eksempel ledsætninger) i andre led (på dansk for eksempel helsætninger eller andre ledsætninger) og dermed gøre ét eller to udsagn til uendeligt mange igennem et gentaget tilbageløb (rekursion), som man har søgt at systematiserer ned til et overblik, gennem regler der tager højde for sådanne omformninger (transformation). Ligesom med den meget frie dannelse af for eksempel sammensatte ord (komposita) udvidede udsagnsled (verbaler) og biordsled (adverbialer) på dansk, led som jo kan genereres for første gang i sproget og umiddelbart forståes ganske ofte allerede hos børn, når de begynder at kunne tale. 

Så mængden af sætninger der kan bestå performanskravet om forståelighed ("velformede sætninger") kan ikke begrænses og for eksempel den prosodiske performans i dagligt talesprog bliver forstået, selv om den indeholder en lang række "strenge" der kun begribes udfra den performansmæssige situation (kontekst) og ikke vurderes (evalueres) i forhold til hverken den ideelle kunnen (kompetens) eller udfra en begribelse af sproget som "en defineret mængde af velformede sætninger". Men -:

Før Chomsky og tiden efter anden verdenskrig fikserede man spørgsmålet om performans i ideerne om indlæring og tilegnelse via stimuli og respons evalueret efter regler samt belønnet og straffet over kammen: "rigtigt" og "forkert"; men altså efter blandt andet ideerne om performans, den universelle grammatik og den generative grammatik så man så processen med at vokse op og lære sit sprog fra en indre, individualiseret, "elev-centreret" synsvinkel, hvor den enkelte - med indlærte, afstemte, sikre betydninger, hypoteser, korrektioner og eksempler - udfra de mange, mange mulige sætninger - vælger, skaber, genererer de udsagn der udgør vedkommendes performans. Måske vil sproget så selv siden blive set, som dét der opdyrker, kultiverer og udvikler sine brugere via hjernens tænksomhed? 'Performans'-begrebet - også ofte udtalte og stavet på engelsk 'performance-begrebet' - blev dog efterhånden i generel pædagogik samt i psykologi udvandet til blot at betegne en konkret præstation (med eventuelle fejl og mangler) i forhold til den ønskede ideelle opfyldelse af læringsmål, og ordet kendes fra såvel eksamenssituationer og prøveaflæggelser samt som analytisk redskab.

Prosodisk performansanalyse

Definition: Prosodi. Udviklet fra det græske ord 'prosodia' sammensat af  'pros': til og 'ode': sang -: en 'tilsang' der forstås som talesprogets anvenelse af  traditionelt fire mundtlige, lydmæssige kategorier: rytme, betoning, klang samt tonehøjde, fire kategorier som man gerne underopdeler i grupper så som: rytmens elementer af lyd og pause i tryk og stød; betoningens anvendelse af korte og lange og stemte og ustemte lyde, klangen som udtryk for for eksempel personlig generel opfattelse eller en talehandlingsspecifik situation, samt tonehøjden som udtryk for den talendes aktuelle psykiske og fysiske tilstand samt indholdets relevans og gennemslag som kommunikation. Ydermere regnes jo også under det prosodiske felt de mange talesprogsgrupper der jo findes indenfor det danske sprogfællesskab fra rigsdansk og PING-sprog til københavnsk og den særlige amagerdialekt samt jo alle andre dansk-nordiske dialekter.

Feltdefinition: Prosodisk performansanalyse

Prosodisk performansanalyse: undersøger og beskriver sprogbrugerens anvendelse af talesprogets regler: fonetikken kodet i alfabet, intonation, betoning, tryk, pausering, stavelsesudtalte spatierede enkeltord præciseret med emfase og mimik; endvidere social kompetence med: taleture, tur-givning & -tagning med ytringer, deklarativer og talehandlingssituationer: lytbare, indspilningsbare, afspilningsbare taleudfoldelseslydbilleder: taletyper: fra det enkle udråb til sammensatte videnskabelige foredrag og -læsninger med emne, indledning, afhandling og afslutning, medsamt illustrativ-notering og afløsning, samt inter- & extraprosodisk henvisning. Afhængig af den sprogindlæringsmæssige målsætning omfatter den Prosodiske performansanalyse test og korrektion af sprogbrugeres mundtlige anstrengelser: her ikke blot som fejlfinding & normefterlevelse men som procesorienterede produktivt udvidende og resurceforøgende læringsforløb indenfor det aktuelle aktive læringsfelt.

Kompetenceudviklingsområder:

• ord- og sætningsdannelse, indskud og ledbinding, 
• komposita og dannelse af komplekse nominaler, verbaler og adverbialer 
• leksem bøjningsmorfemer fleksiver - pronominal substituering
• taleryme, betonede stavelsetryk, komunikativ prægnans og stemmeføring

Ortografisk performansanalyse

Definition: Ortografi: efter græsk: orthographía: 'retskrivning' ort+o+graf+i af: orthós: 'ret, rigtig' + graphé: 'tegning, skrivning'. Heraf så ortografi: den skriftlige gengivelse af alfabetiserede ord med grafiske skrifttegn eller typer herunder ordenes stavemåde og heraf begrebet 'retskrivning' forstået som: stavemæssig gengivelse af ord ifølge anbefalingerne i den nyeste retskrivningsordbog kaldet: Retskrivningsordbogen, som samler de anbefalede stavemåder og bøjningsformer, autoriseres af Dansk Sprognævn.

Feltdefinition: Ortografisk performansanalyse:

Ortografisk performansanalyse: undersøger og beskriver sprogbrugerens anvendelse af skriftsprogets regler: prosodien kodet i alfabet, numeralia og teksttegns stavelsesopbyggede spatierede enkeltord, højre-venstre linieført mellemmarginalt tekstuelt fra oven i førstelinien og  nedad til sidstelinien, præciseret med majuskler og minuskler, tegnsætning og linieskift i  afsnitsmæssigt opbyggede titel-, overskrifts-, underskriftsstyrede fortløbende paginerede skrivninger: læsbare, oplæsbare, genoplæsbare skriftbilleder: teksttyper, fra det enkle håndskrevne postkort til sammensatte  videnskabelige skrifter, med forside, forord, indholdsfortegnelse, fod-, slut- & marginal-notering samt inter- & ekstratekstuel henvisning. Afhængig af den sprogtilegnelsesmæssige målsætning omfatter den Ortografisk performansanalyse test og  korrektion af sprogbrugerens skriftlige anstrengelser, her ikke blot som fejlfinding & normefterlevelse med som procesorienterede produktivt udvidende og resurceforøgende skrive- og læsningsmæssige læringsforløb.

Kompetenceudviklingsområder:

• ord- og sætningsdannelse, inskud og ledbinding, 
• komposita og dannelse af komplekse nominaler, verbaler og adverbialer 
• leksem bøjningsmorfemer fleksiver - pronominal substituering
• skrivestil, stavning og tegnsætning, læsbar tekstlig sammenhæng og forståelighed

Syntaktisk Performansanalyse:

Definition: syntaks: (syn+tak-s) græsk syntaksis efter syn- 'sam-' + en afledning af tássein, táttein 'opstille', 'stille' heraf 'sammenstilling', heraf i sprogvidenskaben: syntaks: læren om ordføjning til led med (rimeligt) faste pladser i sætningsskemaet og læren om sætningsbygning gennem sam-, side- og underordning af sætninger som hel- & ledsætninger og lignende udsagns- og ytringsmåder, med (rimeligt) faste pladser i sætningsskematikkerne. (Se eventuelt her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Sætningsdannele (syntaks))

Feltdefinition: Syntaktisk performansanalyse:

Den syntaktiske performansanalyse analyserer og systematiserer sprogbrugerens performans og kompetence i anvendelsen og forståelsen af grammatiske kategorier. Afvigelser fra almen sprognorm angives systematisk: Den syntaktiske performansanalyse fokuserer på opbygning af sætningshelheder især sætningsdelenes indbyrdes placering og rækkefølge i normal-dansk sætningsskematik (2000-2020): Feltet omfatter:

• (A) det grundliggende system med ordsammensætninger og sætningsled, samt forståelse for side-, sam- og underordnede sætningsled samt ledsætningsgrader.
• (B) det grundliggende system med ordstilling i hel- og ledsætningshierarkiet (inklusiv sætningskløvning, sætningsknuder og sætningsrester samt letledspladser).
• (C) den grundliggende skelnen mellem tale- & skriftsprog: korte versus lange led og sætninger, repetitiv synonymi og polysyndese inklusiv forfeltfordobling og ekstra slutfelt (EF & ES). 

• 1. Nominalled: pronominal substitution, subjekt, objekt og indirekte objekt samt prædikater (n) & (N), (inklusiv som sætningsspids samt inversion i helsætninger).
• 2. Verballed: Verballedet og dets styring af sub-objekt-relationer, præpositionsforbindelser og adverbialer, finit & infinit verbalplads i sætningsskemaet (v) (V) samt inversion i helsætninger.
• 3. Adverbialled: Placering og nuanceret anvendelse af mådes-, årsags & meningssadverbialled i tid-, rum- og gradskategorierne, samt placering på hel & ledsætningsskemaets (a)(A)-pladser.

Sætningsstrukturen kan for eksempel optælles og klassificeres statistisk såldes.

Morfologisk performansanalyse

Definition: Morfologi (morf + o + log + i)  af græsk morphé 'form' + af græsk -logia: lære, samling afledt af græsk lógos ord, tanke, fornuft, i familie med légein tale, samle. Heraf: Morfologi: formlære, og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødder & afledning (leksem: radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem sammensætninger (composita) samt tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion)

Feltdefinition: Morfologisk performansanalyse:

Den morfologisk performansanalyse: undersøger og beskriver sprogbrugerens anvendelse af ordklassernes bøjninger med grammatiske morfemer, altså de betydede mindsteelementer der semantisk konjugativt differentierende tilføjes stamme-morfemerne, samt de hierarkiske og lineære analysemodeller for morfem-identificering af henholdsvis komplekse sammensatte ord (komposita) og sammensætninger med for- og efterstavelser samt afledninger. Den morfologiske performansanalyse fokuserer funktionelt på sprogbrugerens anvendelse af ordklassernes bøjninger, kendeord og form og der fokuseres på hele den morfologiske performans, altså såvel indlærte områder, som områder under indlæring, samt områder uden læring:

Verbalerne (v) (V)

Udsagnsordene: bøjningsoverensstemmelse i tid, person & tal (og stærk afvigelse (suppletiv)), samt anvendelsen af hjælpe- og modalverber, herunder finit & infinit verbal (v) & (V) og dertil sammensatte verballed og subjekt-objekts overensstemmelse.

Nominalerne (n) (N)

Navneordenes bestemmelse, køns- og bestemthedsbøjning, herunder pronominale subjekt-objekt relationer og indføjelse i sætningens nominalstruktur samt nominaldeklinablers fleksivpartikler & -morfemers bestemthed og tal (determination & numerus).

• Tillægsordenes bøjning i bekendthed, køn, tal & grad (+ fald), tillægsordsleds sammensætning og anvendelse i dels nominal sub-objekt- (og prædikat-) relation samt disses pronominale substitution med samt forbindelser med adverbialledsdannelser samt i kopula & i frie prædikativer.
•  
• Biordenes udvælgelse og indføjelse, deres sammensætning med udsagnsord og verballed, vægtningen mellem start-, central- og slutadverbiel, mellem verbaltempus og adverbiel tidsangivelse, mellem præpositional versus adverbiel stedsangivelse, samt graden af nuancering i adverbiel smidighed.
• Forholdsordenes anvendelse og deres styring af verbale-, nominale- eller adverbiale led samt deres sammensætninger i faste udtryk og vendinger, og vægtningen af præpositional positionering versus adverbial.
•  
• Bindeordene, såvel side-, sam- som underordningsbindeordenes anvendelse i sætningsstrukturens side og underordning, hermed: leddannelse, sætnings- & ledsætningskonstruktion inklusiv inversion i helsætningen. 

1. Den foreliggende teksts ordklasser optælles
2. kompetensfrekvensen fastlægges
3. problemfelterne indkredses:

Definition: Leksikon:- heraf Leksikal Ordet stammer fra det græske lexikon biblion som betyder 'bog der angår ord' afledt fra 'lexis' som betyder 'tale' og 'ord' -: og i betydningen 'en ordbog' har man alment brugt ordet 'et leksikon' siden oplysningstiden. Heraf afledtes et næsten ensbetydende tillægsord men med to former nemlig: 'leksikalsk' og 'leksikal' som betyder enten: noget der vedrører og hører til i en ordbog et leksikon, eller sproglig: noget som vedrører et sprog og det ordforråd både sprogbrugeren og sproget selv rummer. sprogindlæringsmæssigt altså vedrørende ordforråd (vokabular) igen altså mængden af indlærte og præcist forståede ord og vendinger i såvel det aktive som det passive sprogberedskab, herunder forståelsen af ords oprindelse, deres eventuelle betydningslag (multiordinalitet), deres synonymer og netværk, deres medvirken i hel- og halvfaste vendinger samt graden af variation i anvendelsen af relativt ensbetydede men forskelligt formulerede ord og vendinger.

Feltdefinition: Leksikal performansanalyse

Kohæsional-interferens-syntese  -: - vokabularisk kommunikativ kompetence - 

A den semantiske sprogforståelse (associationsknuder og kongruensnetværk) 
B den semantikologiske sprogudvikling ( re- & pre-ferancer, in- & exferenter)

Samlet skematik til leksikal performansanalyse af tale & skrifthandlinger: