|
|||
Biord & biordsled: Tidsbiordet |
|
||
| ADVERBIUM & ADVERBIALE: Temporalt adverbial | |||
| Eksempler side 4 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 3 | til: Side 5 |
|
|
|||
Biord & biordsled: Tidsbiordet |
|
||
| ADVERBIUM & ADVERBIALE: Temporalt adverbial | |||
| Eksempler side 4 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 3 | til: Side 5 |
Tidsbiord (temporal adverbium) |
||||||||||||||||||||||||||
 |
|
|
||||||||||||||||||||||||
| Fortegnelse: Tidsbiordsled (adverbialer) |
| Tidsbiordsled i sætningen |
| Tidsbiords & tidsbiordsleds bøjning |
Definition:
Biord: Tidsbiordet (tempusadverbium) lægger sig
beskrivende til et udsagnsord (verbum); tillægsord (adjektiv); eller andre biord (adverbier),
samt til hele sætninger. Tidsbiordsled (temporal adverbial)
Type A tidsbiord (adverbier):
enkle
'aldrig', 'altid', 'da', 'endelig', 'før', 'først', 'gerne' (om tid), 'længe', 'nu', 'når', 'pludselig', 'sjældent', 'sidst', 'siden', 'snart', 'straks', 'tit', 'just' (om tid), 'sent', 'ofte', 'før', 'præcist', 'allerede', 'imens', 'atter', 'så' (om tid), 'igen', 'nys' (om tid)
sammensatte -lig:
'daglig', 'evindelig', 'idelig', 'jævnlig', 'månedlig', 'oprindelig', 'ugentlig', 'ustandselig', 'øjeblikkelig', 'årlig', 'endelig' (kan tage -t hvis man vil og gør det gerne om måde)
sammensatte -ig:
'fremtidig', 'foreløbig', 'midlertidig', 'stadig' (kan tage -t hvis man vil og gør det meget gerne og helst om måde)
sammensatte på anden vis:
'nonstop', 'ajour', 'halvvejs' (om tid), 'imidlertid', 'undertiden', 'indimellem', 'endnu', 'efterhånden', 'forbi' (bruges også som stedsbiord), 'sommetider' 'sædvanligvis' (bruges også som mådesbiord og meningsbiord), 'nærved' (bruges også som stedsbiord), 'omsider', 'hedenold'
Type A tidsbiordsled (adverbialer):
'dengang', 'denne gang', 'efterhånden som' 'første gang', 'hver gang', 'i det samme', 'ind imellem' 'nogen gange', 'næste gang', 'sidste gang', 'somme tider', 'til tiden', 'til tider', 'for længe siden', 'før i tiden' 'aldrig så snart', 'i gamle dage', 'forinden', 'engang', 'førhen', 'hidtil', 'immer væk'
bruges også som stedsbiord: 'derefter', 'derunder',
NETVÆRK: Type A temporale adverbier & adverbialer
FUNKTION: Tidsbiord & tidsbiordsled (adverbium & adverbiale) kan placerer sig i alle sætningsskemaets tre felter: 1. (startadverbial) 2. midt i (centraladverbiel) 3. sidst (slutadverbiel)
Type
A tidsbiord (adverbium): Tidsbiord (tempusadverbium)
'kommunen betaler aldrig for mange penge, fordi kommunen aldrig fejler. Den betaler dem aldrig for mange penge, for den fejler aldrig. Dem betaler den aldrig, for der fejler den aldrig. Nej du, aldrig fejler den på det felt. Aldrig!
Hun husker altid sin sygemelding, så hun ringer altid til skolen, når hun er syg, og hun er altid syg omkring den første, for der skal hun altid slås med manden om pengene, som hun altid vil bruge til mad og han altid vil bruge på lotto. Altid skal man høre på det bavl.
Hun smilede, da hun så ham, han vinkede da lykkelig og så råbte vi da højt hurra, mens han da endelig kyssede bruden. Da skulle du have set dem. Ja, du skulle have set dem dengang da.
Han kom endelig til indsigt, som Buddhist indså han endelig dharma, endelig begyndte han så at opføre sig ordentlig.
Han kom til freden før han kom til roen og før han slog sig ned i Bogense. Før han sagde fra, sagde han til. Han kom før sin kone, hun kom før sin datter, de nåede frem før stormen.
José ville først lære dansk, fordi han først ville have et godt job. Først vil Eyup lære godt dansk, så han kan få et godt arbejde. Først lærte Malikka perfekt dansk og så først fik hun sig et job som salgschef. Hun boede først i Pakistan men flyttede siden til Europa først til Norge og så til England.
Han gik gerne sin søndagstur mellem klokken 11 og 13. De mødtes gerne på kroen efter kirketid, Han ville gerne spille fodbold, når han havde fri fra skole gerne ved 15 tiden på hverdage.
De så længe på bjergene og længe efter huskede de dem Det er længe siden og længe har vi ventet, nu kommer så endelig langt om længe den gyldne tid tilbage! Og de levede lykkeligt længe efter.
De mødte nu hinanden og nu kunne intet standse dem, det vidste de nu og alle lo. Nu spiser jeg bananen! Jeg spiser nu bananen. Jeg spiser bananen nu. Den spiser jeg nu. Jeg spiser nu bananen, fordi den smager godt. Fordi den smager godt, spiser jeg nu bananen! Fordi den smager godt, spiser jeg den nu! (Fordi den nu smager godt, spiser jeg nu den banan! (: nu som mådesbiord (modaladverbium))
Han indså pludselig den dybere sandhed, pludselig fandt han sin hjertenskær. Han kom til fornuft pludselig og uden forudgående pludselig omvæltning, bare sådan pludseligt og uden varsel. Pludselig blev verden en hel del bedre for os alle.
Hun græd sjældent over ulykken, sjældent så man hende hulke, anfaldene kom nu kun sjældent. Jeg ser sjældent tv. Det ser jeg sjældent. Sjældent så vi på tv og platforme, for vi læste sjældne tekster på Internet.
Han kom sidst og sagde så - goddag og tak for sidst! Sidst men ikke mindst: José! Sidst vi sås rakte vi hinanden næven og betalte en sidste gang regningen. Siden sidst vi sås, har jeg tjent endnu en million eller flere.
Toget kommer snart til stationen. Indsigt kommer snart til den vise, Snart kommer toget, det kommer snart. Vi fanger snart fuglen i en snare. Snart fanger vi fuglen med snaren. Den snarrådige fugl undergår elegant snaren, for snart flyver den udenom, snart flyver den ved siden af. Vi opgiver snart at fange den fugl. Snart flyver alle frie fugle frit.
Straks viser Guds engle sig. Guds engle viser sig straks. Guds engle straks sig viser (poetisk - (gammeldags)) Straks viser Gud den rettro vejen. Gud viser straks den rettro vejen. Gud viser den rettro vejen straks! Vejen viser Gud straks den rettro. Den viser Gud straks den rettro. Den viser Gud straks denne. Vejen vises straks den rettro (af Gud). Den vises straks (til) den rettro (ved Gud), Den vises straks denne (ved Gud). Den rettro vises straks vejen (af Gud). Han/Hun vises den straks, Den vises dem (ham/hende) straks (vejen til Gud). Straks vises den dem (vejen til Gud)
tit |
||
|---|---|---|
som STARTbiord |
som CENTRALbiord |
som SLUTbiord |
|
TIT spiser japanerne blomster |
japanerne spiser TIT blomster |
Japanerne spiser blomster TIT |
|
TIT spiser japanerne dem |
japanerne spiser TIT dem |
japanerne spiser dem TIT |
|
TIT spiser de blomster |
de spiser TIT blomster |
de spiser blomster TIT |
|
TIT spiser de dem |
de spiser TIT dem |
de spiser dem TIT |
|
subjekt og objekt skifter plads |
||
|
Sætningsknude tager SLUTbiord |
blomster spiser japanerne TIT |
|
|
dem spiser japanerne TIT |
||
|
dem spiser de TIT |
||
|
Udsagnsord som led nummer 1 (spørgeform) tager CENTRAL- & SLUTbiord |
Spiser japanerne blomster TIT? |
|
|
Spiser de dem TIT? |
||
| Spiser japanerne TIT blomster? | ||
| Spiser de TIT dem? | ||
|
Hvorfor forkert??? -: |
|
|---|---|
|
|
:udsagnsord som led nummer tre! |
|
(men hvad nu hvis du forstår ('tit') som et sideordningsbindeord (thi: tit)?) |
|
Tidsbiordsled (tempusadverbialer) de fleste og især de almindeligste tidsbiordsled kan yderligere forstærkes, præciseres og delvis bøjes ved at tiltrække især andre biord og forholdsord:
'dengang du blev født', 'jeg vil nok altid mindes dengang med glæde', 'vi gik i skole dengang', 'dengang i 1967 blev ddt-giften forbudt', 'vi gik dengang til modstand', 'Frihedsrådet blev dannet dengang', omring dengang Frihedsrådet blev dannet', 'dengang da danskerne gik til modstand', 'vi hilser ånden fra dengang'
'denne gang vinder vi mesterskabet', 'hun havde forberedt sig bedre denne gang', 'denne gang havde hun forberedt sig bedre', 'denne gang gik det mindre godt', 'denne sidste gang gik det dog godt igen, 'denne gang kom demokratiet endelig til magten', 'denne ene gang må I ikke svigte mig'
'første gang jeg så dig', jeg så dig første gang i maj', 'anden gang vi sås, fik jeg dit telefonnummer', 'tredje gang kaldes: Lykkens Gang', 'første gang så la' vi ham gå, anden gang så lige så, men tredje gang så ta'r vi ham og putter ham i gryden', 'for 117. gang: man hilser høfligt første gang'
'hver gang jeg ser dig, bliver jeg glad', 'jeg bliver glad, hver gang jeg ser dig', 'Vinderhesten får succes med sine løb hver gang', 'hver gang får han publikum med sig', 'det bliver hver gang et kæmpehit', 'hver gang betyder også denne gang', 'denne gang fik vi ikke krig som hver gang førhen', 'hver gang derefter gøede hunden glad'
'nogle gange danser de, andre gange løber de, andre gange igen går de til workout', 'oftest vil hun gerne lytte, andre gange skal man dog ikke sige hende imod' , 'ofte smiler hun, andre gange ler hun', 'nogle gange har jeg tid, andre gange har jeg travlt', 'de fleste gange, jeg kom, sad de på verandaen, nogle få andre gange sad de i stadsestuen'
Omring årtusindeskiftet 2000ff brugte man de to udtryk 'nogen' og 'nogle' og alle deres afledninger i flæng. Oprindeligt regnes 'nogen' for ental og for mål i utællige navneord (substantiver) og 'nogle' som flertal. Alle eksemplerne her under 'nogen gange' og 'nogle gange' ville altså kunne anvende begge udtryk og tendensen gik imod at 'nogen' erstattede 'nogle'.
'han ringer nogen gange til sin ven, når han er glad' 'nogen gange tog han hunden med, nogen gange kom han alene' 'nogen par gange har jeg syntes godt om deres politik'
'han ringede nogle gange og kom så på besøg', 'nogle gange betyder for mig: flere gange ud af mange gange', 'nogle gange husker jeg ikke min huskeseddel', 'efter nogle gange kan du måske blive medlem', 'nogle par gange har jeg hørt folk sige - nogle par gange -'
'han prøvede mange gange at få sig et arbejde', 'mange gange prøvede han at få sig et arbejde', 'at få sig et arbejde prøvede han mange gange på', 'mange gange har jeg hørt gråkragens hæse røst', 'jeg har også mange gange hørt rågens hæsere røst', 'jeg har ikke hørt ravnens ru røst så mange gange endnu', 'vi siger - mange gange - mange gange', 'mange gange hører vi - mange gange - hver dag', 'hver dag hører vi mange gange: - mange gange -'
'Mangen gang' (mange en gang) bliver anset for gammeldags efter år 2000. Dette tidsbiordsled kan måske opfattes som en art fokuserende entalsform, der ser på den enkelte gang noget forgår, som typisk udtryk for hvad der nu foregik, i forhold til biordsleddet 'mange gange' der ser de flere gange (gang på gang) i sammenhæng.
'mangen gang har jeg set hende ved vinduet', 'jeg havde set hende mangen gang ved vinduet', 'ved vinduet sås hun mangen gang', 'mangen gang hjalp han med lektierne'
'vi ses næste gang', 'næste gang vinder vi over det hold', 'til næste gang skal I læse kapitel 7', 'vi går i gang næste gang', 'næste gang går vi i gang, i gang går vi næste gang igen'
'sidste gang vi mødtes var i Rom', vi mødtes i Rom sidste gang', 'vi mødtes sidste gang i Rom', 'sidste gang jeg serverede forårsruller, blev der spist op', 'jeg serverede forårsruller sidste gang', 'jeg serverede sidste gang forårsruller'
'i det samme slog lynet ned', 'hun stoppede brat op og i det samme kørte bilen forbi', vi mediterede med fred og i det samme kom solen frem', 'bilen kørte forbi i det selv samme øjeblik, hvor hun stoppede op', 'han gabte og i det samme luskede ræven derude, mor'
'i kirke gik Brian som regel om søndagen', 'som regel gik Moïse i synagogen om lørdagen' 'Hasan gik som regel i maktub hver fredag' 'jeg arbejder som regel hele weekenden'
'jeg tager somme tider til fest, hvis jeg har lyst, hvad jeg somme tider har', 'somme tider går vi mod øst andre mod vest', 'jeg går somme tider hele vejen til byen', 'somme tider får jeg brev', 'jeg får brev somme tider, 'jeg får somme tider brev', 'somme tider hadede de sommertid'
'hun kom altid til tiden', kom til tiden i morgen', 'de fik afleveret projektet til tiden' 'kom til tiden og vi kan snakke om det til den tid, 'da tiden kom, havde jeg lært at møde til tiden'
'til tider tager vi til Paris', 'hun skriver til tider i dagbogen', 'vi tager til tider til rockkoncert i Roskilde', 'til tider ønsker jeg skvalderkålen, der hen hvor peberet gror'
Under tiden lå på grænsen til gammeldags omkring år 2000ff
'under tiden sker det alligevel', 'alligevel sker det under tiden', 'under tiden kommer der et brev'
Nogle tidsbiordsled virker som bindeord (konjunktioner), idet de kan bruges til at indlede tidsledsætninger og at fremkalde omvending i den hovedsætning der styrer ledsætningen:
Der findes - og kan endvidere dannes - umådeligt mange tidsbiordsled der kan optræde som sammenbindere til tidsledsætninger. Herunder følger blot nogle få skoleeksempler:
'denne gang' betyder noget der sker eller skete nu og skete mange gange før
'jeg tænkte ved mig selv, denne gang skal vi nok få fred i Danmark'
Tidsbiordsleddet 'denne gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'denne gang skal vi nok få fred i Danmark, tænkte jeg ved mig selv'
'første gang'
'han vil aldrig kunne glemme, første gang han så hende'
Tidsbiordsleddet 'første gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'første gang han så hende, vil han aldrig kunne glemme'
'efterhånden som'
'de blev stadig mere forelskede, efterhånden som de lærte hinanden at kende'
Tidsbiordsleddet 'efterhånden som' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'efterhånden som som de lærte hinanden at kende, blev de stadig mere forelskede'
'hver gang'
'jeg bliver så glad, hver gang jeg mindes vort første møde'
Tidsbiordsleddet 'hver gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'hver gang jeg mindes vort første møde, bliver jeg så glad'
'næste gang' 'jeg husker et godt gnaveben, næste
gang jeg besøger hunden' Tidsbiordsleddet 'næste gang' som sætningsspids med omvending (inversion) i
helsætningen:
'næste gang jeg besøger
hunden, husker jeg et godt gnaveben' 'ofte når'
betyder at en handling gentages med jævne mellemrum under givne betingelser:
'katten kommer ind i huset, ofte
når det regner og sner' Tidsbiordsleddet 'ofte når' som sætningsspids med omvending
(inversion) i helsætningen:
'ofte når det regner og sner,
kommer katten ind i huset' 'sidste gang'
betyder det punkt i fortiden hvor noget der ofte skete skete 'jeg mindes stadig med glæde, sidste
gang jeg så den raske hund' Tidsbiordsleddet 'sidste gang' som sætningsspids med omvending
(inversion) i helsætningen:
'sidste gang jeg så den raske
hund, mindes jeg stadig med glæde' 'så længe' om et tidsforløb der afsluttes
eller gentages Tidsbiordsleddet 'så længe' som sætningsspids med omvending
(inversion) i helsætningen:
'så længe jeg kan mindes, har
jeg elsket dig' 'så snart'
om en tid der kommer når muligheden opstår og betingelserne falder på plads.
OFTE
NÅR
SIDSTE
GANG
SÅ
SNART
Tidsbiordsleddet som sætningsspids med omvending (inversion) i helsætningen:
'så snart jeg får tid, kommer jeg'
Nogle tidsbiordsled danner en art dobbelte tidsledsætninger som optegner et samlet billede (aspekt), for eksempel:
'i det samme'
'flagermusene fløj ud, i det samme faldt klokken i slag'
Tidsbiordsleddet 'i det samme' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger:
'i det samme klokken faldt i slag, fløj flagermusene ud'
'i det øjeblik'
'flagermusene fløj ud, i det øjeblik faldt klokken i slag'
Tidsbiordsleddet 'i det øjeblik' som sætningsspids med omvending (inversion) i begge sætninger:
' i det øjeblik klokken faldt i slag, fløj flagermusene ud'
Tidsbiord og tidsbiordsled bøjes ikke.
De ægte, oprindelige tidsbiord (temporal adverbium) & tidsbiordsled (temporal adverbial) skabt af dem bøjes ikke, selv om man i moderne tid (2020) kan observere en tendens til at 'sjældent', 'sidst', 'snart', opfattes som t-adverbier og at også 'endelig' og 'pludselig' får påsat '-t'-endelsen.
Det helt store hyposteafprøvingsfelt for brugere af dansk i årene (2000-2020) lå - og ville nok nogle år fremover ligge - i det store spørgsmål: Skal man sætte endelsen '-t' på 'præcis' eller ej? Som i sætningerne:
En af de teser sprogets brugere delvis forstod lå der, hvor man kunne opfatte 'præcis' i den første svarsætning som en henvisning til et navneord der betød 'du er præcis, når du siger det' (altså præcis som en art tillægsord uden t), mens man også kunne opfatte 'præcist' i den anden svarsætning som en henvisning til et udsagnsord der betød 'det du siger synes jeg lyder helt nøjagtigt (altså præcis som et mådesbiord med t-endelse).
Netop dette tidsbiord 'præcis' brugtes overordentligt ofte disse år, sikkert både som en refleksion af det gryende informationssamfunds nøjagtighed og som tilbagemelding om fuldendt forståelse i en samtalesituation, hvor begge former 'præcis' & 'præcist' altså brugtes som bekræftende svar, når nogen havde sagt noget, man såvel forstod som ville vise sig enig i.
Men fra det officielle hold havde vore agtværdige eksperter i perioden (2000-2020) givet os "sprogrøgtere" denne helt klare definition:
Man
fremhæver gerne de ægte tidsbiord 'længe', 'ofte' &
'tit', der jo ikke
kommer af
