Årsagsbiord & årsagsbiordsled
	Causal ADVERBIUM & ADVERBIALE
	Eksempler side 6 af 9
Regler	Eksempler	til: Side 5	til: Side 7

Årsagsbiord - F(a/A)(a)(A)
	123 Trianglen 1 Startbiord 2 Centralbiord 3 Slutbiord ABC Trianglen A Tidsbiord B Stedsbiord C Årsagsbiord XYZ Trianglen X Mådesbiord Y Gradsbiord Z Meningsbiord

LEKSIKON: Årsagsbiord & årsagsbiordsled
(causal adverbium &  adverbiale)

Årsagsbiord (causal adverbium) & årsagsbiordsled (causal adverbial) lægger sig beskrivende til udsagnsord (verber); tillægsord (adjektiver); andre biord (adverbier), samt til hele sætninger hvor de fungerer som bindeord, der skaber forklarende årsagsbisætninger

Definition: Årsagsbiord (causal adverbium) & årsagsbiordsled (causal adverbial) kaldes også "omstændighedsbiord" og "omstændighedsbiordsled", da de angiver forklaringen til de omstændigheder sætningen handler om; endvidere kaldes de også ofte for "spørgebiord", idet de bruges til at bringe en forklaring på banen.

Fortegnelse: Årsagsbiord
(causal adverbium)

Årsagsbiordet (causal adverbium) minder på mange punkter om de ægte, sande biord blandt andet ved deres ælde. De færreste af dem kan for eksempel bøjes med eftersat '-t'. 

Grammatisk skelner dansk gerne mellem fire typer årsagsbiord: de halvfaste der faktisk fastholder noget sandt og en delvis forståelse (for eksempel 'desuden' & 'desværre'); desuden skelner dansk de årsagsbiord der udtrykker en usikkerhed og en kun delvis forståelse af noget formentlig sandt ('måske' & 'nok'); dertil skelner dansk de forklarende årsagsbiord der udtrykker en sikkerhed og noget sandt og helt forstået ('nemlig', 'faktisk'); og endelig skelner dansk grammatik til de spørgende årsagsbiord der fremkalder en forklaring indpasset efter de tre øvrige årsagsbiords områder (altså noget sprogbrugeren føler sig rimelig sikker på eller føler sig usikker på eller føler sig helt sikker på).

EKSEMPLER årsagsbiord (causale adverbier):

• (halvfaste) 'derfor', 'desværre', 'desuden', 'selvfølgelig', 'derimod', 'faktisk' (i betydningen 'vel faktisk' & 'faktisk nok'), 'som regel', 'imidlertid', 'pludselig', 'endelig', 'ellers' , 'rigtignok', 'tydeligvis' (bruges også som meningsbiord), 'ergo' (om følge), 'netop' (i betydningen 'netop nok')
  
• (usikkerhed) 'måske', 'vist', 'sandsynligvis', 'eventuelt', 'som regel', 'nok', 'vistnok', 'antagelig', 'muligvis'
  
• (forklaring)  'mon', 'monstro', 'nemlig', 'altså', 'faktisk' (i betydningen 'altså faktisk'), 'ligesom', 'hvorigennem' (bruges også som stedsbiord), 'eksempelvis', 'henholdsvis' 'ergo' (om logik), 'hvorimod' (bruges også som stedsbiord), 'netop' (i betydningen 'netop derfor' 'netop således'), 'egentlig', 'så' (i  betydningen 'derfor' og 'således'), 'ligesådan', 'derimod' (bruges også som stedsbiord), 'selv om', 'om selv' (bruges også som gradsbiord),

   

• (spørgsmål) 'hvor', 'hvorfor', 'hvornår', 'hvordan', 'hvorledes', 'hvoraf', 'hvorom', 'hvorpå', 'hvortil', 'hvormed', 'hvorved', 'hvorfra' 

Fortegnelse: Årsagsbiordsled
(causale adverbialer):

Årsagsbiordsled dannes ganske ofte gennem forstærkning ofte med andre årsagsbiord (causale adverbier) som for eksempel i sætningerne: 'hvornår mon kommer pengene'. 

Men ud over at danne nye led med andre årsagsbiord, kan dansk danne mange årsagsbiordsled ved at koble sammen med andre typer biord for eksempel tid, benægtelse og begrænsning som i sætningen 'fodringstiden nærmede sig hvorfor nu ikke blot hundene men også kattene kom hjem'. 

Med tiden opnår mange sådanne årsagsbiordsled (causale adverbialer) efterhånden en status som halv- eller helfaste vendinger, men nye udtryk kan altså frit dannes og umiddelbart forstås, selv om de anvendes for første gang i sprogets historie. Det nuancerede, udvidede årsagsbiordsled kan altså således blive ret så omfattende som i sætningen: 'hun mener altså nemlig nu derfor rent faktisk at vi skal rive barakkerne ned'

Nogle få eksempler:

EKSEMPLER årsagsbiordsled (causale adverbialer):

derfor:

• 'derfor selvfølgelig', 'derfor altså', 'derfor nok', 'derfor måske', 'derfor faktisk', 'derfor nemlig' &.c. 'derfor ikke' &.c. 'derfor kun' &.c. 'derfor nu' &.c.

• 'så derfor', 'altså derfor' 'nok derfor', 'nok mest derfor', 'eventuelt derfor', 'faktisk derfor', 'nemlig derfor', 'mon derfor', 'hvornår derfor' &.c. 'ikke derfor' ... 'kun derfor' &.c. 'nu derfor' &.c.

hvorfor:

•  'hvorfor mon', 'hvorfor faktisk', hvorfor monstro', 'hvorfor måske', 'hvorfor selvfølgelig', 'hvorfor altså' &.c 'hvorfor ikke', &.c. 'hvorfor kun' &.c. 'hvorfor nu' &.c

• 'mon hvorfor', 'faktisk hvorfor', 'måske hvorfor', 'selvfølgelig hvorfor', 'eventuelt hvorfor' &.c. 'ikke hvorfor' &.c. 'kun hvorfor' &.c. 'nu hvorfor'

desværre:

• 'desværre nok', 'desværre således', 'desværre sådan', 'desværre altså', 'desværre pludselig', 'desværre faktisk', 'desværre nemlig', 'desværre sandsynligvis' &.c 'desværre ikke' &.c. 'desværre kun' &.c. 'desværre nu' &.c.

• 'nok desværre', 'altså desværre', 'nemlig desværre', 'faktisk desværre', 'derfor desværre', 'hvorfor desværre', 'sandsynligvis desværre' &.c. 'ikke desværre' &.c. 'kun desværre' &.c. 'nu desværre' &.c.

Der kan altså dannes utrolig mange og ganske komplicerede årsagsbiordsled, en åben, produktivt ordklasse i et informationssamfund baseret på videnskabelig årsagsbeskrivelse og virkningsfremkaldelse som her under årene 2000-2020.

Årsagsbiord i sætningen
(causal adverbium &  adverbiale)

Om årsagsbiord i sætningen

Årsagsbiord (causal adverbium) & årsagsbiordsled (causal adverbial) kán placerer sig alle tre steder i sætningsskemaet: først (startadverbiel) midt i (centraladverbiel) & sidst (slutadverbiel) men den sidste kombination virker ikke altid helt dansk. Generelt vil årsagsbiordet og årsagsbiordsleddet hører godt hjemme midt i sætningen, hvor det jo - ligesom med de andre sætningsbiord og sætningsbiordsled (neksusadverbier & neksusadverbialer) medvirker til at give hele udsagnet en bestemt retning.

Når årsagsbiord bruges først i sætningen, ønsker sprogbrugeren at fremhæve ordets indhold ved at lægge tryk (emfase) på den forklaring biordet eller biordsleddet bringer, når årsagsbiordet eller årsagsbiordsleddet sættes på centralpladsen, ønsker sprogbrugeren ofte, at hele sætningen skal afgøres af den forklaring biordet bringer, og når udtrykkes sættes sidst i sætningen bringer årsagsbiordet en udvidet forklaring, hvor der henvises til hele sætningens betydning i dens sammenhæng med de andre sætninger (kontekst) som for eksempel:

• 'Derfor kunne vi pludselig betale regningen' (: af den grund kunne vi betale)
• 'Vi kunne derfor nu pludselig betale regningen' (: der kunne nu af den grund betales)
• 'Vi kunne nu pludselig betale regningen derfor' (: regningen for alt dette kunne nu betales)

Eller:

• 'Faktisk kan man nemt forstå grammatik nu' 
• 'Nu kan man faktisk nemt forstå grammatik'
• 'Nu kan man nemt forstå grammatik faktisk'

Eller:

• 'Derfor fik vi faktisk demokrati i landet'
• 'Faktisk fik vi derfor demokrati i landet'
• 'Vi fik faktisk demokrati i landet derfor'

Eller:

• 'Selvfølgelig har vi råd til at leve sundt, så som regel vælger vi økologiske varer'
• 'Vi har selvfølgelig råd til at leve sundt, så vi vælger som regel økologiske varer'
• 'Vi har råd til at leve sundt selvfølgelig, så vi vælger økologiske varer som regel'

Eksempler på årsagsbiord angående det afgjorte

• (halvfaste) 'derfor', 'desværre', 'desuden', 'selvfølgelig', 'derimod', 'faktisk', 'som regel', 'imidlertid', 'pludselig', 'endelig',

derfor:

• 'vi må derfor huske Huan Tju', 'lad os derfor alle være glade', 'derfor finder vi fred derfor'

desværre:

• vi må desværre aflive den anden hund', 'den hund døde desværre', 'statens skulle desværre spare'

desuden:

• 'vi får desuden en god udsigt', 'desuden gav firmaet bonus det år', 'det år gav firmaet desuden bonus', 'man får desuden en gratis ringetone'

selvfølgelig

• 'naturen og dyrelivet beskytter vi selvfølgelig', selvfølgelig beskytter vi naturen og dyrelivet', 'han kom selvfølgelig i god tid', 'han fik selvfølgelig lidt penge under bordet'

derimod: indeholder også en art modsætning som der henvises til og har også funktion som en art ytringsbiord, hvor man udtrykker en mening mod noget

• 'skatteborgerne fik derimod ikke en krone', 'derimod skal vi nok ændre kurs', 'vi skal derimod nok ændre kurs', 'man har derimod mange holdninger derimod',

faktisk:

• 'hunden selv overlevede rent faktisk', 'faktisk lærer vi grammatik', 'vi har faktisk overskud på kontoen', 'det ser faktisk ud til at lysne nu'

som regel:

• 'børnene kommer som regel i skoven', 'som regel passer de på med flåterne', 'hesten bliver som regel fodret kort efter solopgang', 'fuglene kommer som regel fordi fodringsbrættet inden skumring'

imidlertid: som forklarende årsagsbiord (det fungerer også som tidsbiord) bruges om det dermed afgjorte og ordet indeholder gerne en art sammensætning eller -ligning til en forudgående tilstand der afgøres af en senere tilkommen faktor som i lærersætningen:

• 'de blev forfulgt, imidlertid fik de snart oprejsning', 'du tror det nok, men imidlertid kan jeg bevise det', 
  
• 'de fik imidlertid investeret i god tid', 'der kom imidlertid flere hættemåger flyvende til', 'de kloge havde imidlertid (derfor) forladt landet i tide', 'krigsforbrydere blev imidlertid henrettet'

pludselig: regnes også for et tidsbiord, men bruges årsagsforklarende til at angive en omvæltning, der forklarer og giver en nærmere årsag.

• 'han fik (nemlig) pludselig en forfremmelse', 'barnet kunne (derfor) pludselig tale rent', 'der kom (så) pludselig mange takkebreve', 'pludselig (altså) tog han skeen i den anden hånd'

endelig: regnes også for et tidsbiord, men bruges årsagsforklarende til at angive en forandringsproces, der forklarende afsluttes og gives en nærmere bestemt følge.

• 'han fik (således) endelig orden på finanserne', 'hunden bliver (som følge heraf) endelig sund og frisk igen', 'følg disse kageopskrifter nøje og du vil (dermed) endelig kunne bage kager, der da endelig kan konkurrere med omend ikke endelig overvinde Bedstemor Ands'

Eksempler på årsagsbiord der udtrykker usikkerhed

• (usikkerhed) 'måske', 'vist', 'sandsynligvis', 'eventuelt', 'som regel', 'nok', 'vistnok'

måske:

• 'Han kommer måske på besøg i morgen', 'vi skal måske flytte på landet', 'måske skal vi flytte til byen', 'vi skal flytte til Ugabuggaland måske'

vist:

• 'han betaler vist i næste uge', 'fuglen synger vist fra busken derovre', 'vi kommer vist ikke længere'

sandsynligvis:

• 'han kommer sandsynligvis i overmorgen', 'nej, fuglen synger sandsynligvis fra dén busk', 'sandsynligvis finder de flere rigdomme i Ugabuggaland', 'de finder sandsynligvis litium igen'

eventuelt: bruges også i høj stil

• 'vi vil eventuelt skrive under på kontrakten', 'eventuelt kan der blive tale om erstatning', 'vi skal eventuelt også se den film igen'

som regel:

• 'vi kommer som regel i god tid', 'som regel smiler de handlende til kunderne','de betaler varerne kontant som regel', 

nok:

• 'han kommer nok i morgen', 'vi arbejder nok for lidt på sagen', 'fuglen flyver nok så hurtigt', 'ja den synger nok fra begge de to buske', det finder vi nok aldrig ud af'

vistnok:

• 'han kommer vistnok ikke i dag','der bliver vistnok snart gjort noget ved sagen','vistnok betyder ikke vidst nok', 'vi får vistnok regn til eftermiddag'

Eksempler på forklarende årsagsbiord

• (forklaring)  'mon', 'monstro', 'nemlig', 'altså', 'faktisk'

mon: kan ikke lige stå i centralneksus (det gør om (forklaring) og når/da (tid), men 'mon' fungerer fint i spørgesætninger og rummer en teori om deres svar. Bruges også i ønskemåde (optativ) i sætninger som 'monne du leve længe'

• 'får verden mon fred og fremgang?','mon han kommer dagen efter i overmorgen?','mon man nogensinde kommer frem til en løsning'

monstro: som med mon bruger man mest monstro i spørgesætninger der lægger op til teorier om et givent fænomen, som man føler sig usikker på

• 'får verden monstro fred og fremgang?', 'monstro vi skal vælge en ny leder', 'jeg tænker, monstro jeg så eksisterer?!'

nemlig:

Bruges sjældent i forfeltet, men har en typisk neksusfunktion i centralfelt og bagfelt hvor hele udsagnet afgøres (determineres)

• 'vi ved nemlig det hele på forhånd', 'han kom nemlig i dag', 'vi vil fanme have fred nemlig'

altså:

• 'altså skal vi alle være glade', 'lad os altså alle være glade', 'lad os alle være glade altså'

faktisk:

• 'faktisk kan man let lære grammatik nu', 'de holder faktisk fred i Ugabuggaland', 'jeg foretrækker gentlemen faktisk'

Eksempler på spørgende årsagsbiord

• (spørgsmål) 'hvor', 'hvorfor', 'hvornår', 'hvordan', 'hvorledes'

Spørge/svar årsagsbiord bruges vist nok meget sjældent som slutbiord, men kan til gengæld ses overordentligt ofte i forfeltet af spørgesætninger:

hvor: spørger og svarer om årsager på steder

• 'jeg ved hvor hunden ligger begravet', 'her hvor vi mødes i fred', 'har du set hvor butikken ligger', 'hvor hunden ligger begravet ved ingen endnu'

hvorfor: spørger og svarer om årsager i helhed

• 'hvorfor kommer han på besøg?','vi ved, hvorfor fuglene synger', 'fortæl os, hvorfor du vil have lønforhøjelse'

hvornår: spørger om årsager i tiden

• 'ved du, hvornår han kommer?', 'hvornår han kommer, ved ingen endnu', 'han fortæller dig, hvornår du skal geninvestere fortjenesten'

hvordan: spørger om årsagers måde

• 'vi ved nu, hvordan gøgehunnen lægger æg', 'hvordan skulle han kunne komme i dag?', 'har du set, hvordan regnen drypper i søens vand?', 'hvordan vil du forklare det ord?'

hvorledes: spørger om årsagers forløb og bruges mere i høj stil

• 'forklar hvorledes man analyserer en sætning!','hvorledes det forholder sig, vil snart fremgå','hun ved, hvorledes dette problem gribes an'

Årsagsbiordsled i sætningen
(causal adverbium &  adverbiale)

EKSEMPLER: Årsagsbiordsled i sætningen

Eksempler på årsagsbiordsled angående det afgjorte

derfor: vil ganske ofte henvise til nogle forudgående argumenter, der resumeres med en indbygget handleplan, denne kan så modificeres, udbygges, præciseres eller gradueres af andre biord i mange forskellige typer af konstaterende årsagsbiordsled for eksempel:

• 'vi må derfor selvfølgelig straks rydde op', 'derfor altså fik indianerne deres land tilbage', der er derfor nok ikke flere penge i kassen', 'vi skal derfor måske have revideret handleplanen', 'han fik derfor faktisk råd til et nyt hus', 'derfor nemlig vil vi ikke investere i krigsindustri', 'der betales derfor ikke et ekstragebyr', 'vi har derfor kun nogle få røde glenter tilbage', 'vi får derfor nu stadig flere fiskeørne'

desværre: vil ganske ofte henvise til nogle forudgående forhold der resumeres med en indbygget beklagelse, desværre kan uddybes, præciseres eller gradueres af andre biord i mange forskellige typer beklagende årsagsbiordsled:

• 'vi må desværre nok indrømme vort nederlag', 'det forholder sig desværre således, at banken blev røvet i nat', 'de blev desværre sådan tvunget til at lukke', 'hunden måtte desværre altså sendes til dyrlæge', 'firmaets ejer gik desværre pludselig fallit', 'vi har desværre faktisk bevis for det modsatte', 'ejeren havde desværre nemlig spekuleret uheldigt', 'derfor må vi desværre sandsynligvis sætte renten op', 'vi kan desværre ikke give kredit uden sikkerhed' &.c.

Eksempler på årsagsbiordsled der udtrykker usikkerhed

måske: udtrykker gerne en hypotese, en teori om nogle forudgående forhold, ganske ofte som et forslag til en forklaring. Dette kan så udbygges, nuanceres eller gradueres i de ganske mange typer årsagsbiordsled der udtrykker en vis usikkerhed

• 'vi skal måske nok aflive hunden', 'vi kan måske således løse krisen', 'Hesten kan måske sådan komme til kræfter igen', 'vi skal måske altså til at revidere handleplanen', 'der kommer måske pludselig en helt ny teknologi', 'de har måske nemlig forberedt sig godt', 'måske derfor er  fangen faktisk uskyldig', 'hunden bliver måske derfor rask af den hestekur'

nok: udtrykker som årsagsbiord noget sandsynligt godt nok usikkert men ikke så usikkert, at man ikke kan regne med, at det forholder sig sådan. Nok henviser gerne til nogle forudgående forhold med et indbygget forslag til en forklarende vurdering. Når 'nok' udvides med andre biord præciseres, udbygges, nuanceres eller gradueres det.

• 'vi skal nok måske have den hund aflivet', 'der kommer måske nok regn i aften', 'planen blev nok sådan udført', 'kuppet blev nok udført sådan', 'vi får nok altså en ekstra lønforhøjelse', 'ja vi får altså nok lønforhøjelse', 'der kommer nok pludselig en bedre løsning', 'han har nok faktisk investeret klogt', 'ja, det har han faktisk nok', 'han så nok nemlig hurtigt udviklingen på markedet', 'derfor har han nok sandsynligvis et pænt overskud på bundlinjen', 'hunden får vi nok sandsynligvis reddet med den hestekur for hunde'

Eksempler på forklarende årsagsbiordsled

nemlig: henviser til nogle forudgående afklarede forhold og indeholder en fælles vurdering af den resumerede situation, med dén betydning indgår 'nemlig' nemlig helt klart i en stor mængde årsagsbiordsled og som underordnet biord i en lang række andre biordsled, bemærk at nemlig åbner op for en udstrakt yderlig anvendelse af biord i sine konstaterende forklarende årsagsbiordsled:

• 'de får nemlig nok lønforhøjelse', 'det forholder sig nemlig således', 'vi gør nemlig også bare sådan næste gang', 'vi får nu nemlig altså igen lønforhøjelse', 'han kom nemlig pludselig bare på besøg', 'han havde nemlig i den grad rent faktisk forberedt sig hammergodt', 'sådanne hunde måtte nemlig dengang desværre tit og ofte aflives', 

altså: nok det mest anvendte af de forklarende årsagsbiord, der opsumerer en forudgående situation og lægger op til, at der drages en konsekvens af denne opsummering, med dén betydning indgår 'altså' altså nemlig helt klart i en stor mængde årsagsbiordsled og som underordnet biord i en lang række andre biordsled.

• 'vi stemmer altså nok ja til forslaget', 'det går altså således udmærket med hestestalden', 'og vi har altså sådan evnet at løfte byrden', 'der skal altså nemlig friske heste til', 'de gamle heste skal altså ikke bare pludselig aflives', 'vi optræder altså faktisk nemlig ganske miljøbevidst', 'selv gode, gamle travheste blev altså desværre kun henrettet ja ofte fortæret i gamle dage', 'nedplafningsmænd vil altså igen sandsynligvis henrette rågeunger på reden i år', 'det kunne vi altså ikke lige få sat stop for i 2010', 'vi havde således altså kun delvis fået skabt plads til alle', 'men den røde glente fløj altså nu igen højt over Karise'

Eksempler på spørgende årsagsbiordsled

hvorfor: både når det spørger og når det svarer har det spørgende årsagsbiord 'hvorfor' en dobbelt henvisning til noget sket et sted og til følge heraf, hvorfor 'hvorfor' opsumerer en følge af noget sket. Når 'hvorfor' udbygges med andre biord til spørgende forklaringsårsagsbiordsled  præciseres, udbygges, nuanceres eller gradueres  udtrykket.

Denne type årsagsbiordsled kan meget ofte bruges som en art bindeord der skaber adverbielle forklarende årsagsledsætninger som i læresætningerne: 

• 'nu hvor vi alle således ved, hvorfor grammatikken fungerer'

• 'nu ved vi således alle, hvorledes grammatikken fungerer' 
  

• 'Jeg lurer på hvorfor mon fuglen fløj', 'vi ved nu faktisk hvorfor gøgehunnen klukker', 'hvorfor monstro forfølges skarven?','ham der henne ved måske hvorfor!' 'firmaet gik konkurs hvorfor selvfølgelig alle blev arbejdsløse', 'nu ved du altså hvorfor og hvordan jeg fik den lønforhøjelse', 'ungerne fløj fra reden, hvorfor altså hunnen og hannen fløj sydpå', 'ingen ved vel nu, hvorfor alle kender den sang'

Årsagsbiords & årsagsbiordsleds bøjning
(causal adverbium &  adverbiale)

FUNKTION: De ægte, oprindelige årsagsbiord (causal adverbium) & årsagsbiordsled (causal adverbial) skabt af dem bøjes ikke, selv om man i moderne tid (2000-2020) kan observere en tendens til at 'vist',  'eventuelt', opfattes som t-adverbier og at også 'sandsynligvis' og 'selvfølgelig' får påsat '-t'-endelsen.

Men udover at de både forstærkes og  præciseres og kan gradsbøjes (med 'mere' og 'mest') bøjes årsagsbiord kun som slutbiord afledt af tillægsord med eftersat '-t'.