|
|||
Mådesbiord & mådesbiordsled |
|
||
| Modalt ADVERBIUM & ADVERBIALE | |||
| Eksempler side 7 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 6 | til: Side 8 |
|
|
|||
Mådesbiord & mådesbiordsled |
|
||
| Modalt ADVERBIUM & ADVERBIALE | |||
| Eksempler side 7 af 9 | |||
| Regler | Eksempler | til: Side 6 | til: Side 8 |
|
Mådesbiord - F(a/A)(a)(A) |
||||||||||||||||||||||||||
 |
|
 |
||||||||||||||||||||||||
| LEKSIKON: Mådesbiord og mådesbiordsled |
| Fortegnelse: Mådesbiord |
| Fortegnelse: Mådesbiordsled |
| Mådesbiord i sætningen |
| Mådesbiordsled i sætningen |
Definition: Mådesbiord (modal adverbium) og mådesbiordsled (modal adverbial) lægger sig beskrivende til udsagnsord (verber) (verbalerne (v) & (V)); tillægsord (adjektiver) (nominalerne (n) & (N)); andre biord (adverbier) (adverbialerne (a) & (A); samt helsætninger & ledsætninger.
En grundliggende formentlig oprindelig gruppe af mådesbiord (modal adverbium) og mådesbiordsled (modal adverbial) kaldes "kommentarbiord" & "kommentarbiordsled", gamle ord der udtrykker den måde, som den der taler opfatter forholdene på både, når vedkommende føler sig sikker og usikker i sin sag.
På tidligere niveauer i sprogets historie har opfattelsesmåden haft større betydning en udførselsmåden, som efterhånden bliver den dominerende form for mådesbiord & mådesbiordsled (modal adverbium & adverbiale).
Mådesbiord (modal adverbium)
Mådesbiord kan skelnes fra andre biord og tillægsord ved at de kan placeres imellem hjælpeudsagnsordene at være eller at blive og udsagnsordet korte tillægsmåde for eksempel: 'grammatikken blev pænt modtaget' eller de kan tage almindelige udsagnsord som styring for udsagnsordets lange tillægsmåde for eksempel: 'hun smiler beroligende'.
I begge tilfælde vil mådesbiordet kunne udvides med 'på en ... måde': 'grammatikken blev modtaget på en pæn måde', 'hun smiler på en beroligende måde', derfor regnes begge ord for mådesbiord.
Gamle, ægte, sande mådesbiord - inklusiv nægtelser -:
De gamle ægte, frie biord 'an' og 'bi' (bruges også som positionsangivende stedsbiord og betingende årsagsbiord) danner nu kun faste forbindelser med udsagnsord og indgår også som forstavelse i mange ord fra de andre ordklasser, ellers bruges de ikke så meget nu om dage (2000ff):
'at lægge an' (på nogen)', 'at løbe an' (på noget), 'at løbe an' (anløbet), 'at se an',
'at stå bi',
Mådesbiord sammensat med andre ord (bruges også som motoriske stedsbiord):
Mådesbiord født fra tillægsord: altså de fleste af de mange biord der kan dannes af tillægsords ental intetkøns form for eksempel:
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-ig':
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-lig':
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-vis':
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-isk':
Mådesbiord, midlets biord, født fra udsagnsord: de fleste af de mange biord der kan dannes fra udsagnsords lange tillægsmåde for eksempel:
Mådesbiord født fra forholdsord og andre biord i faste vendinger som mådesbiord & midlets biord for eksempel:
Mindst to typer af kommentarbiord nemlig de afgjorte & uafgjorte (definitive & infinitive) disse regnes dog også for meningsbiord:
Der kan dannes en uendelighed af mådesbiordsled (modale adverbialer). En meget anvendt form (år 2000-2020) bestod i at sammensætte et nyt mådesbiordsled, med først et mådesbiord skabt af et tillægsord (adjektiv) derefter fulgt af et mådesbiord skabt af et udsagnsords lange tillægsmåde som for eksempel: 'filmkunstnerens sprog er dybt foruroligende', en pragmatisk prøve viser, at de fleste af denne type meget almindelige mådesbiordsled ikke tillader, at ordene skifter plads.
Dette kan kun lade sig gøre, når sætningen opmaler et aspekt af samtidigt foregående foreteelser som for eksempel i sætningen: 'nattergalen sang kvidrende smukt', hvor man altså også godt kan få mening ud af det mere regelrette udsagn: 'nattergale sang smukt kvidrende'.
Dog i langt de fleste tilfælde af mådesbiordsled skabt af et tillægsords ubestemte entals intetkønsform og af et udsagnsords lange tillægsmåde vil den korte form skulle anvendes før den lange.
Ligeledes kan de oprindelige "kommentarbiord" danne sammensatte "kommentarbiordsled" ofte modificeret og yderligt præciseret med gradsbiord, tidsbiord, nægtelser og lignende. En del udtryk antager fast form med given betydning, mens andre kan dannes frit og forstås umiddelbart som i denne udbyggede læresætning, hvor det stærkt graduerede kommentarbiordsled styres af kommentarbiordet 'desværre': 'vi får sørme nok muligvis så alligevel desværre regn hele søndagen'.
grader af kommentarbiord om det afgjorte for eksempel:
'desværre nok', 'nok muligvis', 'nu heldigvis', 'heldigvis nu', 'jo lykkeligvis' &.c.
grader af kommentarbiord om det uafgjorte for eksempel:
'tilsyneladende desværre', 'muligvis desværre', 'måske nok', 'nok måske', 'muligvis ikke', 'øjensynlig ikke'
Også denne type mådesbiordsled kan altså dannes frit og umiddelbart forstås af andre sprogbrugere.
NETVÆRK & FUNKTION: Mådesbiord (modal adverbium) og mådesbiordsled (modal adverbial) kan placerer sig tre steder i sætningsskemaet: først (startadverbiel) midt i (centraladverbiel) sidst (slutadverbiel). De udtales med tryk og pause både efter og før og genkendes herved (pragmatisk)
'det kommer an på hvordan du meler din kage', 'jeg står dig gerne bi i den strid', 'se hvordan den gamle sølvske løber an', 'ja den ser anløbet ud', 'kom bare an hvis du tør', 'det kommer så an på en prøve'
'de vil gerne komme på
besøg', 'ilde går det den onde slambert',
'det går den onde slambert ilde', 'det går ilde
for den onde slambert', 'vel går det
for den gode ven', 'det går vel for den gode
ven', 'for den gode ven går alt vel', 'han fik
høsten vel i hus', 'vel vil
jeg ej!'
'er alt vel?'
'han vil ej komme i forsamlingshuset', (gammeldag nu bruger man 'ikke') 'komme i forsamlingshuset vil han ej' (gammeldag nu bruger man 'ikke'), 'nu må du sige om du kommer eller ej', 'vel vil jeg ej!'
'han vil ikke komme i forsamlingshuset', 'komme i forsamlingshuset vil han ikke'
'han kommer næppe til det møde', 'til det møde kommer han næppe', 'vi når næppe frem før i morgen',
'han mener tværtimod, at man skulle bygge flere vindmøller',
Mådesbiord sammensat med andre ord (bruges også som motoriske stedsbiord):
'han bevæger sig sidelæns over dansegulvet', 'de går rundt om den varme grød', 'han fortæller ligefrem', 'han går baglæns gennem livet', 'hun går lige frem gennem livet'
Mådesbiord født fra tillægsord: altså de fleste af de mange biord, der kan dannes af tillægsords ental intetkøns form, og som omhandler måden på hvilken en handling udføres. Denne type mådesbiord har ganske let ved at danne mådesbiordsled med andre ord for eksempel:
'grammatikken blev virkelig pænt modtaget', 'han har ganske godt med penge', hun smiler stort efter sejren', 'slottet ligger flot placeret ved søen', 'der var skide skønt i Ugabuggaland', 'det ser så smukt ud, når flaget smælder flot', 'skønt de manglede penge, havde de det skønt', 'fedt at vi har det så fedt i Ugabuggaland', 'det ville være fint nok at få lidt flere penge', 'græsset er stadig blødt, vådt og glat efter regnen', 'han vinder altid sikkert'
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-ig':
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-lig':
'han fandt det underligt', 'den døde sild lugtede underligt', 'underlige aftenlufte lyder vidunderligt', 'vidunderligt klinger Øhlenschlægers ord: underlige aftenlufte', 'det er da underligt, at digtere omhyggeligt skriver sådan noget', 'vær nu ikke så pinlig, det er pinligt, nej du, jeg finder det hyggeligt', 'vi har det altid hyggeligt her i Ugabuggaland', 'det ser man tydeligt', 'tydeligt kan man nu se, hvor utroligt hyggeligt de lever i Ugabuggaland', 'deres løgne lyder tilforladeligt sande, men viser sig at være omhyggeligt planlagt nonsens'
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-vis':
Mådesbiord født fra tillægsord med endelsen '-isk':
'hans tale lød forræderisk', 'kollaboratøren var forræderisk til det sidste', 'han kom energisk gående', 'energisk kom han gående', 'han dansede ekstatisk hele natten', 'man lever energisk, ekstatisk og tantrisk i Ugabuggaland',
Mådesbiord, midlets biord født fra udsagnsord: de fleste af de mange biord der kan dannes fra udsagnsords lange tillægsmåde. Ligesom med den korte tillægsmåde har disse mådesbiord meget let vad at danne sammensatte biordsled med andre biord for eksempel:
'den musik virker smadder beroligende', 'et godt havbad virker skønt afslappende', 'jeg synes hans bog er afsindigt spændende', 'jeg synes bogen er skrevet spændende, foruroligende & mest af alt legende', 'hendes væremåde virker altid inspirerende', 'det går strygende med at få pengene i kassen', 'salget går strygende'
Mådesbiord født fra forholdsord eller andre biord i faste vendinger som mådesbiord & midlets biord for eksempel:
De afgjorte (definitive) mådesbiord (kendes også ofte som afgjorte "årsagsbiord") lægger sig helst midt i sætningen som sætningsbiord (neksusadverbium). Selv om det her drejer sig om mådesbiord og alle mådesbiord der kan tage slut-t bør gøre det, vil kun få danskere år 2000-2020 bruge slut-t helt konsekvent. Mange vil endvidere for at undgå reglen om at alle mådesbiord der kan tage -t skal gøre det, regne disse kommentarbiord under meningsbiordene. Her kommer nogle eksempler med afgjorte kommentarbiord anskuet som mådesbiord:
'den anden hund må beklageligvis aflives', 'regnskabet passede heldigvis på øren'. 'han kom lykkeligvis hjem til Ugabuggaland igen', 'der blev mærkværdigvis ikke rejst rigsretssag mod borgmesteren', 'han slap desværre ikke fra den rigsretssag'
De uafgjorte (indefinitive) mådesbiord (kendes også ofte som "uafgjorte årsagsbiord") lægger sig også helst midt i sætningen som sætningsbiord (neksusadverbium). Selv om det også her drejer sig om mådesbiord og alle mådesbiord der kan tage slut-t bør gøre det, vil kun få danskere år 2000-2020 bruge slut-t helt konsekvent. Mange vil endvidere for at undgå reglen om at alle mådesbiord der kan tage -t skal gøre det, regne disse kommentarbiord under meningsbiordene. Her kommer nogle eksempler med uafgjorte kommentarbiord anskuet som mådesbiord:
'der kommer antagelig mere regn i morgen', 'han må formodentlig dreje nøglen om', 'formodentligt vil hun ganske snart blive børsnoteret', 'nej der kommer muligvis en ny investor', 'jo, men vil han måske skyde penge i våbenproduktion?', 'det er ikke selvklart, at han bare åbner op for pengeposen', 'der er øjensynlig ikke mere penge i våbenproduktion', 'øjensynligt gik den type produktion af mode med rumfartsindustrien', 'den nye fredsbevægelse kom øjensynligt fra Ugabuggaland'
grader af kommentarbiord om det afgjorte for eksempel:
'vi må desværre nok aflive mange hunde', 'freden vil nok muligvis sprede sig hurtigt', 'hunden her kan nu da nemlig heldigvis kureres', 'vi har heldigvis sgu da for fanden i helvede nu råd til at betale', 'katten kan jo lykkeligvis selv fange mus'
grader af kommentarbiord om det uafgjorte for eksempel:
'de måtte tilsyneladende nok desværre aflive hunden', 'vi får muligvis alligevel desværre nok regn hele søndagen', 'det bliver måske faktisk nok en hel del dyrere end beregnet', 'de har jo nemlig nok måske ikke regnet med udgifter til bestikkelse', 'der kommer da nok muligvis alligevel slet ikke regn', 'hunden tog øjensynlig nemlig slet ikke nogen videre skade'
Til kommentarbiord vedføjes sjældent og til mådesbiord vedføjes altid '-t' (år 2000-2020), tendensen gik mod, at man efterhånden satte '-t' bagpå alle afledte biord, mens de ægte, oprindelige forblev ubøjede.