perolsen.net

Pop Rock Poesi Portal

Per Olsens videnskabelige skrifter

1.0. Indledning

1.0.

Indledning

1.1.

Nogle socialhistoriske aspekter

1.1a.

Efter- og koldkrigstid

1.1b.

Forbrugersamfund

1.1c.

Mediesamfund

Denne bog, "Pop Rock Poesi" vil redegøre for udvalgte aspekter af fænomenet Rock'n'Roll, altså rockmusikken, som den opstod efter anden verdenskrig, først som en speciel ungdomsmusik, senere, med mange opvoksede ungdomsgenerationer, som en almen del af underholdningsbranchen.

I første kapitel vil teksten bore ind i to hovedemner på dette felt:

altså det psykologiske spil mellem samfund og individ, specielt individets opvækst og indslusning til samfundsmæssigheden.

I andet kapitel vil teksten blotlægge det lyriske indhold generelt i Rock'n'Roll,

rock-varens "budskab"

dette budskab formidles under.

En periode i rockmusikkens historie,som vil blive specielt undersøgt og fremstillet her i "Pop Rock Poesi" : den såkaldte "poetiseringsfase" en fase skriftet lægger fra cirka 1965-1975 en fase der i nogen grad kan betegnes ved at de mere almindelige generelle underholdningsværdier i Rock'n'Roll, i hvert fald for en tid, udbygges med nogle "kunstneriske" kvaliteter, i en grad som muliggør det analytisk operationelle begreb "poetisering".

Poetisering ved hvilket der altså forstås:

Bogen bygges op således; at den først i kapitel et, inddrager nogle af de væsentlige socialhistoriske aspekter, naturlige grundforudsætninger for opblomstringen af Rock'n'Roll og ungdomskultur efter anden verdenskrig. Disse socialhistoriske grundforudsætninger vil, i første omgang blive fremstillet konverserende summarisk, altså i en resumerende, underholdende stil.

I det afsluttende kapitel tre vil teksten derimod dykke dybt ned i den socialhistoriske kultur- og kunstdebat som rasede i tiden efter anden verdenskrig mens "pop og fiduser", Rock'n'Roll, opstod og vandt frem.

Men for kapitel et bliver det nok i første omgang, at have den generelle forståelse af de sociale sammenhænge bag rock-fænomenet, hvad der derimod bliver væsentligt, når disse generelle sammenhænge begribes: de to valgte videnskabelige synsvinkler, der vil blive brugt som forklaringens læst, nemlig "vareæstetikken" og "socialisationspsykologien".

"Pop Rock Poesi"  udgør ikke specifikt en vareæstetisk eller en socialisationspsykologisk redegørelse, læseren må gå til kilderne, hvis en dyberegående faglig forståelse af disse to videnskabelige metoder ønskes.

I den foreliggende bog bliver netop kun de analytiske redskaber, som kan gavne forståelsen, anvendt. Man kan diskutere om hvorfor netop disse to, og ikke utallige andre metodikker, har forekommet relevante i den foreliggende sammenhæng. Primært må det dertil anføres; at debatten om kunstneren og kunsten som vare i det moderne varesamfund synes uomgængelig, udgør en fast del i begribelsen af det moderne borgerlige samfund i de sidste par århundreder.

Rock-kunsten danner, om nogen, en massekulturel kunst som i høj grad har tilføjet debatten om kunsten som vare nogle vigtige pointer, som det gerne skulle fremgå; endvidere må det allerede her i indledningen kunne fastholdes at Rock'n'Roll og de deraf afledte kunstformer i meget høj grad, fra midten af 1950´erne til midten af 1980´erne, kan betragtes som en af de primære socialiseringsfaktorer for ungdomskulturen. Anvendelsen af disse to metodikker vil altså tjene til at belyse dele af de produktions- og individualpsykologiske forhold, der kan betragtes som generelle.

Det tredie afsnit af kapitel et vil derefter redegøre for de for "Pop Rock Poesi"  væsentligste aspekter af Rock'n'Roll gennembruddet fra omkring midt i 1950'erne, især produktionsforholdene på daværende tidspunkt i og omkring producenterne, dette vil lede op til detailanalysen i kapitel to af "poetiseringsfasen" godt 10 år efter, og hvordan denne "skole" eller "impuls" som kom, og delvis gik igen, forandrede producenterne og varernes forhold, disse vil blive undersøgt gennem vareæstetiske og socialisationspsykologiske samt generelle tekstteoretiske bestemmelser.

Princippet her i skriftet altså:

Bogen "Pop Rock Poesi"  bør på ingen måde opfattes som en komplet indføring i Rock'n'Roll, det bliver i høj grad gældende at kun de nødvendige forudsætninger for at belyse de valgte problemstillinger inddrages, der bliver ligeledes også kun tale om særligt udvalgte eksempler, ikke om komplette og grundige fremstillinger af alle aspekter af rockvareproduktion og af alle de kendteste producenters hovedværker, snarere omvendt gælder det; at teksteksemplerne og deres analyser udvalgtes specielt for netop at illustrere tekstens videnskabelige ærinder.

Bogen her blev til over mere end femten års studier ved Københavns Universitet, institut for litteraturvidenskab, center for massekommunikation og -massekultur, og Forfatteren ønsker at takke følgende: Elo Nielsen, Peter Kierkegaard, Michael Brun Andersen alle Københavns Universitet i perioden, endvidere Bjarne Kamby, Tom Lundén, Arne Worsø, Roger Daltry, Søren Berlev og Bo Schiøler alle aktive i rockbranchen under perioden, som på den ene eller anden vis har medvirket i dette arbejde, kaldet "Pop Rock Poesi" .

En summarisk formålsparagraf for skriftet:

I den grad dette formål kan skønnes opfyldt med foreliggende værk skyldes det i vid udstrækning de takkede og andre venligt interesserede parter; i den grad formålet ikke skønnes opfyldt skyldes det ene forfatterens manglende evner.

1.1. Nogle socialhistoriske aspekter

Efter anden verdenskrig forsvandt de deciderede europæiske fattigdomssamfund. Ghettoerne forsvandt i vesten, og velfærdsstaten opstod vel støttet af Marshall-hjælp fra USA og et blomstrende arbejdsmarked med et utal af opgaver foran sig.

Den ungdom som man siden hen blandt andet kalder "baby-boom-generationen", - altså "baby-braget" af umådeligt mange nyfødte børn lige efter anden verdenskrig fra 1945 eller på dansk: "de store årgange" - fik nogle helt andre livserfaringer end de som den foregående generation havde, -: væk syntes arbejdsløshed, fattigdom, krig, der mentes ikke længere behov for langtrukken opsparing, at gemme papirsposer og elastikbånd; kaffeerstatning, strømpestopning, bukselapning og omsyet tøj trådte i baggrunden, det samfund som opstod blev i stedet præget af fuld beskæftigelse, relativ velstand, fred, afbetaling og udpræget forbrugssamfund efter paroler som "brug og smid væk", "hellere købe nyt end reparere" og så fremdeles.

I de foregående århundreder så man ikke sådanne omvæltninger, tingenes udvikling fulgte mere regelrette linier og fremtrådte som langt mere forudsigelige. Primært synes det massekommunikationsmidlernes forandringer, som udgjorde de mest synlige forskelle. Før krigen fremstod filmen som stum og i sort hvid, efter krigen blev den til en tale- og farve-film.

Pointen:

at de nye generationer efter krigen i høj grad blev mødt af et foranderligt samfund, og at de derfor i meget høj grad blev henvist til selv at opbygge deres normer og erfaringssæt, ikke udfra de ældre generationers visdom, men ganske ofte i stærk kontrastiv revolte, altså modsætningsfyldt oprør mod denne "visdom", som i et fuldstændigt forandret verdensbillede kunne fremtræde som forstokket stivsind og udfoldelsesmæssigt armod.

Præventionsmidlerne, som gav de unge kontrol over hvornår og med hvem de ville have børn, medvirkede også effektivt til at skabe nye familiemønstre, -: den nye kernefamilie med forkælede ønskebørn udgjorde et udtryk herfor, et andet: den megen snak om et "sundt seksualliv" og en "friere seksualmoral".

Hvor Sigmund Freud a havde været op i mod en hård vind i hele første halvdel af århundredet, synes det nu som om hans ideer blev allemandseje, også dette fik sine tydelige fremtrædelser i socialhistorien.

Samfundet gik endelig helt efter anden verdenskrig fra "den gamle" europæiske dominans med dens rester af royale, altså kongelige og adelige institutioner og tusindårige historicitet til "den nye" amerikanske dominans med dens folkelige demokratiske institutioner og robuste, korte historiske omvæltningsperiode. 

De tre væsentligste faktorer for rock-kunstens udvikling i hele dette mangesidige udviklingsmønster:

1.1a. Efter- og koldkrigstid

Med ophøret af krigshandlingerne efter anden verdenskrig og med konsolideringen af det to-polede ideologi-apparat i en øst- og en vest-blok forelå nogle helt nye produktionsmæssige muligheder og sikkerhedsmæssige nødvendigheder for de sejrende parter, som hurtigt blev til de stridende parter.

To-pol opdelingen skulle komme til at dominere sikkerhedspolitikkens overflade i mere end 40 år, og selv om de stridende parter i mangt og meget havde intime samarbejdsforbindelser, synes motiveringen for megen teknologisk udvikling baseret på logikken: "Hvis vi ikke kommer først, kommer fjenden først". Fjendetænkningen, fjendebilleder, blev en uudslettelig del af den moderne efterkrigstidsbevidsthed, den trænede analytiske intelligens kan finde dens fremtrædelser i utroligt mange sammenhænge, fra skilsmisse-tallene som steg foruroligende meget efter krigen, over modediagnoser indenfor psykiatrien så som skizofreni a, til varemærkesolidaritet for eksempel og til tilbedelse af nogle afsky for andre pop-rock idoler.

Allerede inden krigsophøret blev de allierede styrker, ved mødet i Potsdam 1944, enige om det nye Europas nationalpolitiske arbejdslinier. Som en slags efterfølgelse af de store allierede stats-tværsgående samarbejdsgrupper i så store og så væsentlige omfang som overhovedet muligt. Unions-tanken, som dominerede både i Amerikas Forenede Stater og i Sovjetunionen blev det typiske udgangspunkt, mens disse to stater dannede hver sin politiske, militære og økonomiske modpol i hvad man kaldte "den kolde krig".

Heraf opstod de mange international eller tvær-nationale samarbejdsorganisationer og -alliancer, spændende over så væsentlige områder som samhandel og militær, for eksempel Efta, EEC, Comecon, Nato, Warszawa-pagt. Også globalt organiseredes sådanne superhierarkier, f.eks. FN, WHO og alle de herunder rangerede organisationer [i]

To-polssystemets interne rustningskapløb bragte om ikke andet en art stabilitet ind i forskning og produktion, men et andet aspekt udgjorde den pacifiseringsstrategi ved hjælp af generelle kultur-"imperialistiske" eller kultur-"eksporterende" fronter, som de to egentlige sejrherrer, USA og USSR lagde over deres respektive oplandsområder, eller de områder hvor deres henholdsvise væbnede styrker havde bragt de tyske, japanske og italienske dominanser til ophør. Begreberne "kultur-imperialisme" og/eller "kultur-eksport" skal blive drøftet nærmere i kapitel 3 , hvor deres relevans bliver afgørende.

I kølvandet på denne kultur-"imperialisme", kultur-"eksport" fulgte i den USA dominerede del af den nye delte verden Marshallhjælpens millioner af igangsættende dollars, de multinationale (amerikansk ejede) selskaber, og dette fungerede som ideologiske infiltrationer eller blot påvirkninger hvorved de enkelte statsmagter og landenes erhvervsliv fra oven motiveredes positivt for den amerikanske kapitalisme- og demokrativariant; - i efterdønningerne fulgte så den lange række amerikansk producerede varer, som motiverede de bredere befolkningslag for USA overherredømmet.

Det drejede sig i første omgang om en række af de gammelkendte produkter, så som: automobiler, cigaretter, Coca-Cola og så videre, og i anden omgang om en række helt nye varer som krigsteknologien havde muliggjort i masseproduktion, især: tv, men også en række erhvervsspecifikke arbejdsredskaber, fra privatmandens boremaskine til for eksempel landbrugets traktorer.

Denne anden fase af USA's kulturfremstød resulterede i hvad det danske 1970'er rock-band Gasolin´ på deres engelsksprogede album, "What a Lemon", så betegnende kaldte "An American Dane", hvormed de hentydede til dén store del af "den vestlige ungdom" som voksede op efter krigshandlingernes ophør, og som til langt ind i 1960'erne blev totalt motiveret af den amerikanske vareproduktion og deraf følgende livsstil - fra gummiskoene - til Wrangler, Lee, Levi Strauss jeans, Coca-Cola og Pepsi-Cola ... ... óg: Rock'n'Roll.

1.1b. Forbrugersamfund

Under den tidlige nationalsocialisme gjorde det tyske propagandaministerium som bekendt et stort nummer ud af at forkæle de tyske forbrugere; - en kolossal vareforøgelse skulle overbevise de brede masser om styrets fremgang, fra de udmarvende krise-tider som det havde slået sig op på.

Under denne tyske rigskansler havde forskningen udviklede tv-mediet, astma-medicinen, raket-teknologien og så videre, og så videre en lang række konstruktivt innovative altså opfindelsesmæssige tiltag, som de senere sejrende parter skulle anvende i deres rekonstruktion af den krigshærgede klode.

Tyskernes forbrugervenlige politik blev den dominerende vestlige samfundsopfattelse efter krigsafslutningen, hvor de mest hårdhudede liberalistiske a ideer om det frie initiativs ret til de stærkestes overlevelse, erstattedes af en mere afslappet og human ide om det enkelte menneskes rettigheder både overfor staten og i samfundet, som nu generelt også så sig nødsaget til at værne og støtte de svage og nødlidende.

Denne politik formuleredes i Danmark allerede ved Steinckes social-reformerende lovgivning i 1930'erne og førte med udgangen af 1940'erne, hvor den USA dominerede del af verden genoptog sin gamle globale førestilling, til, at arbejdsmarkedets politiske kampe bevægede sig bort fra kravene om de allermest elementære livsnødvendigheder og hen imod de sværere definerbare begreber som velstandsstigningen og de produktions- og afsætningsmæssigt gode konjunkturerb bragte med sig.

"Kunde-plejen" i social- og velfærdsstaten, hvad kulturkritikeren Herbert Marcuse senere skulle kalde den sidste rest af kritisk sans udmøntet i parolen: "Systemet leverer varerne", altså underforstået: system fremstår som godt, alle som kritiserer det tager fejl. Og netop varerne, forbruget blev et af tidens nøglebegreber ud af 1950'ernes sidste efterkrigsrationeringer, hvor hele samfundet oplevede hvordan vareområde efter vareområde blev inddraget i massefremstillingens billiggørende produktionsmåde og distribueredes til de mange "forbrugere".

I midten af 1960'erne synes det i vesten kommet så langt; at selv "menigmand" burde have en mening om - og optræde som forbruger af - kultur. En heftig debat blussede op omkring Statens Kunstfond i almindelighed og kunstens fremtrædelse og væsen i særdeleshed overalt i Danmark (denne debat og dens amerikanske forbillede behandles udførligt i kapitel 3).

Man skelnede i endeløse diskussioner mellem det uforståelige og det forståelige, mellem kunst og pop. Samtidigt brød pop og Rock'n'Roll kulturens hidindtil stærkeste kort igennem til de store massemarked: The Beatles.

Det mulige forbrug af The Beatles strakte sig langt udover de gængse vareområder for Rock'n'Roll, altså plader, koncerter, film og blade, idet også tøjvare-industrien designede specielle "Beatles-Suits", slik- og maskot-industrien solgte en lang række Beatles-mærkede varer, man foregreb i det hele taget den udvikling som først godt 20 år senere blev kendt som "Mega-Brand" strategien a.

Da The Beatles startede havde ca. 3 ud af 10 teenagers grammofon, og stod altså som mulige forbrugere af hovedproduktet: grammofonplader. 15 år senere, da ABBA dannede et førende verdensnavn, havde godt 9 ud af 10 teenagers grammofon. Forbrugersamfundet brusede frem i fuld udvikling, centralt stod: massemedierne.

1.1c. Mediesamfund

Med opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1500-tallet blev der sat gang i udvekslingen af ideer og viden. Med de påfølgende århundreders kulturelle strømninger: renæssancen, oplysningstiden, romantikken og realismen opstod et massesamfund, en massekultur stille og roligt, "stille og roligt" set i forhold til den fart udviklingen tog da de elektriciteten og med den de elektroniske massemedier fremkom fra sidst i 1800-tallet.

Da den siden ofte omtalte tyske rigskansler åbnede de olympiske leje i 1936, med verdenshistoriens første kabel tv-transmission syntes der kun tale om dyrt legetøj for de meget få, men allerede 10 år efter krigen blev dette "legetøj" spredt til meget store dele af almenbefolkningen i vesten. Samtidigt opfattedes de kanaler underholdnings- og nyhedsformidlingen før gik igennem nu som teknisk set håbløst forældede:

Rørsystemerne forbedredes, trykte kredsløb og især FM-båndet erstattede de store spruttende radioer; - vinylplader, magnetbånd, højglanspapir og fire-farvetryk erstattede lakpladerne, stålbåndene og de gamle trykketeknikker; og med disse forbedringer skabtes i løbet af det næstfølgende ti-år, hvad man kunne kalde "det brugssikre medie", hvor hver medieenhed -: fjernsyn, radio, presse, eller de mekaniske gengivelsesmedier: grammofon og båndoptager, nu kunne opleves og benyttes, som sikkert fungerende, ikke-kuriøs normalitet, - altså som ikke mærkværdige og skrøbelige tingester, men som velfungerende alment anvendt og accepteret apparatter - indenfor kernefamiliens egne rammer, mens farvefilm og wide-screens altså storlærredsformatet lokkede i biograferne.

I løbet af 1960'erne kom især transistor- og batteri-teknikken til, og skabte det mediemønster som blev almindeligt for Rock'n'Roll periodens "barndomsår" frem til den teknologiske revolution som fra midt i 1980'erne erstattede alle de gamle medier med nye forbedrede versioner, CD-laserteknik, DAT-båndteknik, Chip-styret tv/VCR teknik, MIDI, multi-media, 5,1 Dolby, MP3, DVD og så videre.

Dén skrøbelighed og manglende driftssikkerhed og tvivlsomme kvalitet som forsvandt med disse forbedringer, der altså allerede satte ind lige efter anden verdenskrig, kompenserede vel rigeligt for den de-mystificerende, altså normaliserende udvikling, som gjorde normalitet og daglig fornødenhed af hvad der først fremtrådte som sensation, magi og teknikkens vidunder.

Måske flyttede det sensationelle, magiske og teknologiforherligende ind i selve mediernes væsen i den følgende udvikling, meget kunne tyde herpå, ser man på den vestlige verden før og efter anden verdenskrig synes der ingen tvivl om, at en central forskel gives ved netop de elektroniske massemediers placering i almenmenneskets liv, deres mentalitetshistoriske betydning synes uundgåelig, de elektroniske medier overtog hovedparten af bevidsthedsproduktionen i hele dens brede vifte fra husholdning til global økonomi. Derfor blev (og vedblev til en hvis grad) de elektroniske massemedier også ideelle til at motivere både koldkrigstidens ideologiske bevidsthed og forbrugersamfundet.

Når specielt opkomsten af Rock'n'Roll behandles, synes det da heller ikke til at overse, at denne musikform hænger uløseligt sammen med udviklingen af de elektroniske massemedier. Som det vil fremgå blev det første rock-bærende massemedie radioen, radioen som netop havde fået oceaner af ubenyttet sendetid, da fjernsynsstationerne løb med det store massepublikum. Det skal fremgå; at netop rock-publikummets unge mennesker danner en af de først "udsøgte" "målgrupper" i forbrugersamfundet.

Den "generations-kløft" som blev et nøglebegreb i udviklingen af rock-kulturen kan meget vel anskues udsprunget fra den oprindelige splittelse i kernefamilien, da fjernsynet lagde endnu en dæmper på fritidens aftenhygge med sin monotone envejskommunikation fra det teknologiske "alter" foran sofaen. "De vrede unge mænd" fra 1950'erne blev fremstillet især som samfundsoprørere, og de som nåede frem til mediernes søgelys syntes da også meget kritiske, men måske dækkede de blot over en barnlig bitterhed over at have tabt far og mor til "tossekassen".

Bitterheden blev forsødet, forbrugersamfundet leverer varerne, og snart voksede teen-age industrien fri fra børne-industrien, ungdomskulturen optrådte som en realitet.

Sweet Little Sixteen

`Cause they'll be rockin' on a bandstand, Philadelphia P.A.
Deep in the heart of Texas and down the Frisco Bay.
All over Saint Louis and down to New Orleans
All the cats are gonna dance with - Sweet Little Sixteen.

Sweet Little Sixteen, she's got the grown up blues,
Tight dresses and lipstick, she's bought new high-heel shoes,
O but tomorrow morning, she'll have to change her trend,
Become Sweet Sixteen - an' back in class again.

Sweet Little Sixteen, she justa got to have
`Bout half a million famed autographs,
Her wall is filled with pictures
She gets `em one by one, become so exited
Watch her look at her run,

"O Mommy, Mommy, please may I go?
It's such a sight to see somebody steal the show,
O Daddy, Daddy I beg of you, whisper to Mommy
It's allright with you."

Chuck Berry "Sweet Little Sixteen"

Afskrevet efter liveindspilning, Liverpool 1960'erne

[TOP]


     a Sigmund Freud: (1856-1939) østrigsk nervelæge og psykolog. Blandt andet hans "Tre afhandlinger om seksualteorien" medvirkede afgørende til at skabe det 20. århundredes opfattelse af "et sundt sexliv" og lignende. Se eventuelt bibliografien.

     a skizofreni: efter græsk schizein: spalte, og efter græsk fren: mellemgulv, heraf mellemgulvet anset for sindets sæde, heraf igen, fren: i sindet, heraf skizofreni altså: spaltet i sindet, -: en sygdomsgruppe kaldet ungdomssløvsind før 1960´erne, kan omfatte kontaktvanskeligheder, følelsesproblemer, splittethed, vrangforestillinger, og i udprægede tilfælde hallucinationer, kramper og lignende.

     a liberalistiske: efter latin liber: fri, heraf liberalis: fordomsfri, gavmild, heraf liberalisme: politisk-økonomisk frihed for den enkelte, heraf liberalistiske altså: som støtter ideen om et fuldstædigt frit varemarked.

     b konjunkturer: efter latin con jungere: for binde, heraf flertalsordet konjunkturer: de ydre omstændighed som bestemmer en given samtids økonomiske overordnede forhold, dens pris og værdi-fastsættelse.

     a Mega-Brand: efter grænsk megas: stor, og efter engelsk brand: blandt med betydningen: stempel, mærke, heraf engelsk brand: et kvalitetsmærke, en mærkevare. Heraf mega-brand altså: et kæmpe-varemærke, indbefatter i praksis at et firma udlejer sig navn, logo og lignende til blandt andet tøj- og legetøjsindustrien, som så bruger dette i sine varer. Se i øvrigt Forfatterens "Coca-Cola World" desangående.

[TOP]


[i]. Med det 20. århundrede voksede samarbejds- og unionstankerne sig stærke. Teksten skal i kapitel 3 diskutere de forskellige politiske holdningsmæssige tilgange til internationalisme og samarbejde på tværs af grænserne.

Naturligvis stod de forenede amerikanske stater som et inspirerende forbillede, men for alle fløje af den politiske tænkning blev det i løbet af århundredet stadig mere indlysende, at nationalisme og selvbeskyttelse som sådan, måtte betragtes som en dårlig idé. Også samfærdselsmidlerne og industrialismens mange hurtige transport- og kommunikationsmidler gjorde, at man begyndte at opleve verden, kloden som en sammenhæng, naturligvis anført af de stadigt større bankhuse og fabrikker, som anså hele kloden (verdensmarkedet) for deres rette område.

Især indenfor handel, militær og politisk administration opstod de store internationale samarbejdsorganisationer, der igen virkede som paraplyer og logiske baggrunde for det øvrige stadigt voksende net af internationale fællesorganiserede samarbejds- og interessegrupper.

De i teksten nævnte sådanne overstatslige organer omfatter:

EFTA: European Free Trade Association: Europæisk Frihandelssammenslutning, oprettet med "Stockholm Konventionen" i 1960, som modtræk til EF (se nedenfor) og omfattende lande dengang uden for EF, så som: Danmark, Norge, Sverige, Portugal, Schweiz, England og Østrig. EFTA kaldtes også for "de syv". EFTA søgte at skaffe frihandel og toldfrihed landene imellem.

EEC: European Economic Confederation: Europæisk Økonomisk Fællesskab (EØF), kaldet EF, Europæisk Fællesmarked, også senere kaldet EU (: Europæisk Union). Oprettet i 1957 med underskrivelsen af "Rom Traktaten", og kaldtes længe for "de seks" (modsvarende "de syv) beskrevet ovenstående), nemlig: Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland. Ligesom med EFTA en idé om økonomisk samarbejde, toldfrihed men også dertil: fælles møntfod, fælles overordnet planlægning og produktion. EU optog en del EFTA land i løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede, blandt andet Danmark i 1973, og blev i perioden den førende transnationale overhøjhed i Europa. Planlægger reelt et forenet Europa under styring af EU, og som oplæg til en forenet planet: NWO (: New World Order: Ny Verdensorden).

COMECON: Council for Mutal Economic Aid: Rådet for gensidig økonomisk bistand, oprettet 1949 i Moskva, Rusland, for at fremme den kommunistiske planøkonomi og forberede den socialistiske verdensrevolution. De fleste af kommunisttidens lande stod enten som medlemmer eller som observatører. Gik i opløsning efter kommunismens fald og forsvandt fra begyndelsen af 1990´erne, hvor flere tidligere COMECON-lande søgte om optagelse i EU.

NATO: North Atlantic Treaty Organization: den Nordatlantiske Traktatorganisation, militært forsvarssamarbejde i vesten på den nordlige halvkugle. Vendt mod de kommunistiske lande (og mod yderligere stridigheder mellem medlemslandene). Indgået i Washington, USA i 1949 mellem: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, England og USA. Senere udvidet og stadig under udvidelse. Oprettet som beskyttelse for de små lande nær ved kommunistiske stater med planer om udbredelse af socialistisk verdensrevolution. Betragter et angreb på ét medlemsland som et angreb på alle, og danner således en kæmpe hær i tilfælde af krig.

Warszawa-pagten: oprettet i 1955 i Warszawa, Polen, som kommunistisk modtræk mod NATO. Bestod af de fleste kommunistiske lande enten som fuldgyldige medlemmer eller som observatører. Pagten under ledelse af Sovjetunionen. faldt sammen med verdenskommunismen og flere tidligere medlemslande søgte nu om optagelse i NATO.

FN: Forenede Nationer, engelsk UN: United Nations. Oprette den første "FN-dag": 24/10-1945. Overstatslig samlingsorgan, hvor stort set alle klodens nationalstater efterhånden fik sæde. Endnu mod slutningen af det 20. århundrede uden egentlig politisk magtmæssig myndighed, men med pligt til gennem forhandlinger at løse regionale konflikter verden over. Har til dette formål en væbnet styrke med soldater fra alle medlemslandene. Ved udløbet af det 20. århundrede så det stadig ud til at FN skulle danne den første overstatslige verdensregering, hvilket mange naturligvis modsatte sig.

WHO: World Health Organization: Verdenssundhedsorganisationen. En af mange underorganisationer i FN, beskæftiger sig med sundhedsspørgsmål af alle slags.

Hele tendensen, fra starten af århundredet, gik altså mod opløsning af nationalstaterne og hen mod samling af disse stater i en fælles forordning.

Dette stod øverst på den kommunistiske dagsorden (kaldet: "verdensrevolutionen" og "internationalisme") og (som det skal fremgå af kapitel 3) blev en stadig mere nødvendig forudsætning for udviklingen af verdensmarkedet for industrialismen, især efter anden verdenskrig, hvor de elektroniske medier for alvor indvarslede massekommunikationsperiodens massekultur.

Blandt kulturradikale (dette begreb diskuteres omfattende i Forfatterens "Om 100 år er alting glemt" og indgår også i "Teomagiens Trange Tid" (T.T.T.)) virkede ideerne om samarbejde mellem nationer og folkeslag som den nødvendige fælles forståelse, der kunne udbygge velfærden og afvige krigen, også de borgerlige lag så, udover den friere handelsmulighed, en idé i at nedsætte krigsfaren permanent. Som det hedder i "Forenede Nationers Pagt" i indledningens formålsparagraf:

"Vi de forenede nationers folk
 besluttede på at frelse kommende generationer
fra krigens svøbe, ...".

At hensigten har fungeret bedre end konsekvensen viser de mange beklagelige krige kloden har oplevet efter 1945, alle stridigheder hvor politisk spilfægteri, økonomisk vinding og FNs begrænsede magt, har medført krigens helvede på trods af de gode intentioner og den faktiske styrke til at standse uhyrlighederne. - Det bør dog ikke overses: at FNs "fredsbevarende styrker" (som de kaldes) faktisk har opretholdt fred i uro-zoner, hvor krigen ellers ville have raset.

Rock´n´Roll, senere især Rock, kommer til at indgå naturligt i denne tendens mod større fællesskab kloden over, ikke blot ved, i Rock´n´Roll-fasen, at arbejde videre med jazzens nedbrydning af raceskel (mellem især afro-amerikanere og euro-amerikanere) men også, som i (og efter) Rock-fasen (altså det teksten vil fastholde som poetiseringen), at understrege viljen til fred, uviljen mod krig, det internationale (snarere over- eller tvær-nationale) sammenhold mellem fans og teenagere forstærket gennem de fælles kulturværdier og interesser som rock-fænomenet etablerede.

Sammen med fjernsynskulturen kommer Rock´n´Roll og Rock, altså popmusikken, til at fremme netop den globale enhedskultur, de fællesmenneskelige værdier og normsæt, et aspekt læseren bedes ihukommer og genkalde, når teksten (her) når til kapitel 3´s diskussion om "kultur-eksport", "medie-imperialisme" og transnational produktorganisering.

[TOP]