1.2b. Individualoffentlighedstransformationen

 Men en vigtig fetich for arbejdsanstrengelserne i staten kendes jo også som: organiseringen, begrebet "massemenneskene" (der reelt kan forklares som en matematisk abstraktion uden virkelighedsreferent _b) og disse menneskers individuelle sociale betingelser, som udgør meget andet end kapitalinteraktioner, et område hvor "tekstmaskinen" altså tekstbehandling skulle komme til at forandre såvel arbejdsmiljøet, dets produktionsforhold, dette forholds arbejdsdeling og produktionens varefremtrædelse, for såvel arbejdskraftssælgeren som køberen, såvel som arbejdskræfternes ejendomsforhold til produktionsprocessens organisering.

Formelt fremtrådte og fremtræder en tidskontrolleret, fejlstatistisk kontrolleret og -analyseret samt vejledt tasteoperatør, som en arbejder ved et samlebånd i den tidlige industrielle revolution. Hver af denne operatørs beslutnings- og bemyndigelsesudførende initiativer overgår til datamatens hukommelse.

Et forhold mange arbejdere og funktionærer skulle være "helt sikre på", før de kom sig over det, som senere skulle komme til at hedde "teknologiforskrækkelsen", drejede sig om; i hvor høj grad maskinen kunne kontrollere dem: om den foretog hemmelige optegnelser af ens færdigheder i de klassiske sekretær- og bogholderdyder, så som korrekte og konkrete tasteanslag i minuttet og lignende. - Det fremstod som en udtalt overtro, at "dyret" ville "sladre til chefen". -: Man forestillede sig altså, hvad man i 1996'er dataslang ville kunne kalde: "en interaktivt overvåget arbejdsterminal", som samtidigt med arbejdet sendte statistiskt bearbejdede rapporter om arbejdsprocessen over et netværk til chefkontoret og lignende kontrolscenarier. Angsten (senere kendt som: "teknofobi" _a en følelse oplevet af en "teknofob") lettede betydeligt, når man lærte, at "maskinen ikke gør andet end, hvad man beder dem om", at "maskinen er dum" og lignende i 1996 "klassiske" kendte forsikringer.

Den omstående omtalte "deklassering" eller, som nogle kaldte det: "proletarisering" (begge udtryk brugtes primært af marxister _b), af arbejdskraften blev for nogle iagttagere total gennem det faktum, at de hierarkiske topfigurer (som sjældent - dengang som nu - har reel edb-kundskab) fremstod som ansvarlige overfor programarkivet og dets systemer, - og det stod tidligt klart; at tekstprogrammeringen af disse systemer i telekommunikativt regi ville gøre lovansvarligheden datamatisk, lige fra den med sen-1970'erne stærkt stigende gadevold i de deklasserede og efterhånden også arbejdsløse lag i edb-pionerlandet USA, til de omtalte øverste topfolk i det datamatiserede hierarki.

Ligeledes forekom det tidligt klart; at den borgerlige videnskabelige "emnemystificeringsproces" ville blive drastiskt uddybet; -: altså den proces hvorved den videnskabelige intelligens lægger afstand mellem sig selv og de arbejdsudførende lag, som foretager det af videnskaben udsprungne nødvendige arbejde, for eksempel lagene fra laboranter og kontorpersonale til bankassistenter og alle slags maskinoperatører, som ikke bringes til at forstå forskningens overordnede målsætninger og metoder eller grundliggende forudsætninger, men blot udfører fastlagte deloperationer.

1.2b1. Databaseregistrene - dengang

Den omtalte afstand mellem forskningen og arbejderklassen/funktionærlagene anså mange forskere, som uafværgeligt forøget med hvert nyt fremskridt, og heraf opstod primært myten om den perpetuelle a videreuddannelse for de dele af arbejderklassen og funktionærlagene, som stadig skulle holdes beskæftigede med nødvendigt arbejde.

Et andet vigtigt spørgsmål, som ikke har fundet nogen løsning indenfor den præteknologiske revolutioneringsperiode, syntes spørgsmålet om terminalspærring og adgangen til de personregistreringsdata, som naturnødvendigt - allerede fra begyndelsen af 1980'erne - begyndte at hobe sig op i en lang række private og offentlige datanet i deres "egne datamaskiner" position som anført i skematikken omstående.

Den almene skrækvision opfattedes dengang, som at forskellige statslige og kommunale kontorer kunne "samkøre" deres oplysninger, måske derfor blev politiet - selv i begyndelsen 1990'erne - stadig ikke datamatiserede for, hvad angår de vagthavende betjente på lokalstationerne (som bemærket omstående ). - Dette blev der dog rettet gevaldigt op på i det nye årtusinde.

Der blev i de fleste skandinaviske og nord-vestlige samfund hurtigt gennemført forskellige restriktive tiltag, registertilsyn blev oprettet og lignende foranstaltninger iværksattes primært for at sikre den personlige frihed, råderetten over eget liv og lemmer, de med retspraktikken vedtagne forskrifter for anklagedes og bevisbyrdernes stilling og lignende.

Principielt kan disse tiltag dog- dengang som nu, let omgås - den eneste reelle sikkerhed (som tidligere bemærket) synes, som det skal fremgå ofte i dette skrift, at den enkelte ikke har noget at skjule og indretter sin adfærd efter de gældende re- og viderevurderede normer.

Dette medfører dog naturligvis et udvidet begreb om tolerance _b og om, hvad man kan opfatte som tilladeligt, - for eksempel kan irrationelle logikker og filosofier - så som de religiøse og politiske ideologier - ikke længere ophøjes til norm for normaladfærd, andre kriterier af mere videnskabelig art bør gælde, ligeledes må naturligvis forfølgelsen af fredelige mindretal og afvigergrupper kriminaliseres.

Dette forhold fremtrådte stadigt principielt uafklaret i midten af 1990'erne, også selv om en overflade af "sikkerhed" tilsyneladende etableredes ved de forskellige registerlovgivninger og modstanden mod "samkøring", _a som holdt stand helt frem til midt i 1990'erne.

Det atombombebragende chokpotentiale for det statslige sikkerhedsniveau lå - dengang som nu - i forlængelse heraf, som muligheden for at blive aflæst via uopdagede transmitterende "ud-linier" i de systemer, som de individuelle staters ansatte ikke har kapacitet og kompetence - altså evne og formåen - til selv at bygge op fra grunden.

Mikroelektronikken altså datamaterne rummede - allerede ved indgangen til 1980'erne - så rige muligheder for, at for eksempel de storproducerende varemærkegiganters databanker kunne aflæse de datamater, de solgte til stat, militær med videre, at ingen reelt nogensinde kunne udelukke muligheden for, at et eller flere af disse firmaer foretager sådanne "indbrud" eller "aflæsninger" af de ellers topsikrede statslige datamatsystemer (selv om det ikke virkede så sandsynligt). [i]

Sådanne aflæsninger kunne udgøre de indledende faser i en firmamæssig overtagelse af de statslige funktioner, en mulighed den kreative litterære og kunstneriske fantasi ofte har arbejdet med:

Der skrives altså her om en nedbrydning af de statslige monopoler på samfundsindividet, _b hvilket, under de for demokratierne gældende synsvinkler fremstår som en langt større fare end det symptomale fremtrædelsesmønster, som har virket gældende i hele perioden, altså om offentlighedens adgang til persondata og om beskyttelsen af den statsgaranterede personlige frihed.

Ordet, i 1970'erne, for denne fare: "at tappe", man frygtede "tapning" af statens spirende og fremvoksende data- og tekstlagre og dens telekommunikative net.

1.2b2. Et datamatisk 'Odysseus-syndrom'

Dette har udviklet sig til et traume altså et psykisk sår af format under den præteknologiske periode, hvor folkelig indsigt finder disse forhold mere skræmmende, end udsigterne til at de før så privilegerede og kyndige sagsbehandlere, reduceredes til tasteoperatører af selvkalkulerende og forud fastlagte programmer, mens cheflagene - på grund af den forøgede overskuelighed - kunne tiltage sig alle de før så prestigegivende "beslutninger", "vurderinger" og "skøn".

For iagttagere kunne det ligne teknologiforkyndelsens første ansats til en farlig kræft i blodsystemet, altså et problem i de flere og flere hel- og halvusynlige og dog yderst virkelige tråde: ledningsnet med tilhørende signaler, som binder såvel data som mennesker sammen i en forud fastlagt adfærd.

Symptomet manifesteres ikke som i "Høj-bureaukratiet" i et såkaldt "Odysses-syndrom", _a (1970'ernes diagnostiske term for det fra institution til institution vandrende menneske, som den fra læge til læge vandrende patient, som den fra statslige kontor til statslige kontor evigt sejlende eller "flyvende Hollænder", som aldrig kan finde fred;) men noget i den stil forudså mange, at "ny-automatiseringen" ville føre med sig allerede i begyndelsen af 1980'erne.

Det omflakkende ville - for disse synsmåder - manifestere sig gennem den omfattende datamatisering af specialviden for arbejdslivet, som - under skinnet af en centraliseret og umiddelbar data-flow - ville opbygge niche på niche til et specialiseringsniveau, hvor såvel arbejder- og funktionærklassens totalt mystificerede manglende erkendelse af videnskabeligheden, som akademikernes totalt isolerede erkendelse af videnskabeligheden, ville garantere: at staten først og sidst bestemte alle forhold for individer organiseret under dens struktur.

Den tekstfremsættende forfatter til dette værk trådte frem, blandt de som støttede dette synspunkt, men ville "gøre noget ved det", allerede ved udsigten til en "teknologisk revolution" fra midt i 1950'erne. Som det vil fremgå nedenfor, måtte han revidere sit synspunkt under indtryk af ikke indberegnede faktorer.

1.2b3 Datamattvang - videnskabens utilnærmelighed

Et andet synspunkt i denne debat fremsattes fra marxistisk hold. De marxistiske teoretikere fremtrådte generelt og specielt, meget energiske imod denne udvikling (som deres dengang endnu kommunistiske bagland Sovjet kun havde realiseret i sine omfattende militære organisationer og sin militært opererede videnskabelige rumfartsforskning).

Marxisterne viste sig overalt som de seneste til at anskaffe edb-midler (: de fleste heraf ikke alle naturligvis); - enkelte, for eksempel Bahr og Vahrenkamp ('Teknologi og Kapital'), tog dog problematikken op allerede i starten af 1970'erne. Disse teoretikere så, at (Vahrenkamp ibid p. 45):

"I computeren kan man finde et objektivt grundlag for at ophæve den borgerlige videnskab og udvikle en teori, ... der adlyder andre love end den "rene teori"s".

De så altså videnskabens resultater praktisk formgjort som konkrete produktionsmidler, der kunne "emancipere arbejderklassen", _a ved at bringe videnskaben ud over den borgerlige ideologis videnskabelighedsteori, hyldet i, hvad de har opfattet som den religiøse mystiks tåger (jævnfør Vahrenkamps slutnote 14 og 15 ibid p. 52); den borgerlige videnskab (ibid p 39):

"... lader sig kun begribe ved en diktatorisk indlæring.".

Dengang fastholdt forfatteren til foreliggende værk; at den herskende faglige termteori og sprogdannelse på edb-området måske ville kunne fremkalde enten en yderligere splittelse af "hånden og hovedet", som Bahr og Varenkamp kaldte det, eller måske modsat en tilnærmelse i en art fælles faglig interesse. Det fremstod klart som Bahrs synspunkt herom; at de dyre maskiner og deres plads i produktionen ville gøre videnskabsfolkene til arbejdere, altså i nogen grad ville "deklassere" dem (Bahr ibid p. 22):

"Skridtet fra mekanisering over styring til automation kunne netop af denne grund indeholde en mulighed for, at den proletariske og den videnskabelige intelligens kunne nærme sig hinanden, dog ikke ved at den studerende intelligens proletariseres, men ved en virkelig kritik af de polit-økonomiske strukturer i de videnskabeligt-tekniske forstandsformer, ...".

Som læseren nok ved, blev man i løbet af den præteknologiske gennembrudsperiode så grundigt træt af denne "polit-økonomiske kritik", at marxisterne kom til at fremstå som rene bagstræberiske kværulanter.

Man kan i dag spørge sig selv: om denne "nødvendige" kritik blot udgjorde leflen for de andre marxister, eller om Bahr og Varenkamp virkelig havde tænkt sig, at de studerende/videnskabsmenneskene kunne holdes fastlåst i den marxistiske teoris skruestik, og at arbejderklassen skulle kunne blive klogere på edb, ved at forholde sig kritisk til den politiske økonomi bag "de videnskabeligt-tekniske forstandsformer".

Hvad folket - herunder også resterne af arbejderklassen - kunne siges at have brug for i perioden: naturligvis en billiggørelse af de praktiske resultater af "de videnskabeligt-tekniske forstandsformer", en billiggørelse som ikke kunne afstedkommes ved politisk-økonomisk kritik, men ved praktisk produktiv innovation altså opfindsomhed.

Det sidstnævnte gjorde, at både Forfatteren og marxisterne i nogen grad forregnede sig i dette spørgsmål.

1.2b4 Læring gennem leg

Det viste sig - allerede med midt-1980'erne - hvor Ataris spillekomputere, Commodore og andre firmaer med stor succes havde lanceret datamatisk legetøj, at "de videnskabeligt-tekniske forstandsformer" kunne indleges direkte i selv småbørn.

Hvad ingen havde forudset, selv om det udgjorde hele essensen: at menneskenes gennemsnitlige intelligens og forstand kunne hæves og blev hævet i forbindelse med datamatiseringens fremadskriden. Og selv om resterne af den traditionelle arbejderklasse - af forskellige grunde uvedkommende for selve datamatiseringen  - i nogen grad søgte at holde sine unge væk fra komputermediet helt frem til slutningen af 1980'erne, så kan det i høj grad siges at gælde: at befolkningerne i 1990'erne som helhed forstår disse ting bedre end eksperterne gjorde, da det hele begyndte.

Efter forfatterens vidende havde ingen fremtidsforsker og intet teknologivurderingsmenneske - dengang i slutningen af 1970'erne - indset, at allerede ti år senere ville "nørden" - (som han skulle komme til at hedde fra midt i 1980'erne): altså den velkendte unge "computer-freak" omkring hjørnet, som let kunne/kan samle, skille og programmere disse "avancerede og kostbare anlæg" med lige så legende lethed som den fingernemme arbejderklasses unge dengang reparerede (og udborede) knallerter og andre udtryk for "teknisk-videnskabelige forstandsformer", som man kunne bruge til noget.

Og måske godt det samme. Havde denne mulighed været fremlagt som realistisk i debatten, ville de mere bagstræberiske kræfter have haft nogle noget mere tungtvejende argumenter i diskussionen om sikkerhed, jævnfør begrebet "hacker" og film som "Wargames" fra 1980'erne, der skulle fremkomme efterhånden som denne realitet manifesterede sig. (Se i øvrigt herom i kapitel 4).

Et sidste problem, som mange massekommunikationsforskere forudså og som kan formenes et ret så reelt problem dengang så vel som i midten af 1990'erne: en nyformulering af det fra kommunikationsforskere som Raymond Williams velkendte begreb: "skærmbindingeffekten", et middel som især kommercielle tv-stationer dengang som nu anvender. -:

Forskere og almindelige seere bevidstgjort heromkring har iagttaget de psykiske processer, som optræder, når en vanemæssig seer lukker for sit fjernsyn inden programmernes afslutning. Altså, når en storforbruger af tv imod sin vane slukker for knappen, opleves: angst, usikkerhed, manglende evne til at beskæftige sig selv og en isolering, som i mange tilfælde synes reel.

Skærmbinding i selve seersituationen opleves, som behovet for at vedblive med at se fjernsyn, og manifesteres indenfor selve mediefladen, i såvel fortsatte fortællinger, forud annoncerede programmer og mange andre "effekter". Går man dybere ind, kan man illustrere dette med McLuhans ord ('Understanding Media' p. 53):

"Med ankomsten af elektrisk teknologi, udvidede mennesket, eller satte uden for sig selv, en levende model af selve centralnervesystemet.". _a

Hertil kan så yderligere tilføjes, at da den samme model af centralnervesystemet begyndte at vise billeder, stimuleredes en socialisering af narcissistisk art til skærmfysiognomien _b.

Med datamaternes opkomst blev såvel arbejdsredskab som virkelighed indskrevet i arbejdsprocessernes tidsstrukturelle _c oplevelse såvel som i fritidsprocessernes tidsstrukturelle opleven, begge bundet til skærmene. Begrebet "lystavlen", som skulle opstå med 1980'erne, siger meget om denne skærmbinding af også arbejdslivet og af alle de data, som gjorde og stadig gør det menneskelige samfund til en helhed.

Skærmens variationsregister fremstod som det omflakkende moments sociale individuelle fremtrædelse, i en produktions- og samfundsvirkeligheds omlægning, som følge af de industrielle teknokratiske _d produktionsmiddelforandringer. Hermed fremstod skærmbindingen ikke blot som et spørgsmål om psykisk afhængighed af underholdning og almen information; inden det præteknologiske gennembrud fuldførtes, fandtes såvel fysisk virkelighed som arbejde, underholdning og den specielle information skærmlagt. Dette problem vil dog blive formmæssigt omstruktureret ved et alment gennembrud for såkaldt Virtuel Realitet, hvor skærmen forsvinder til fordel for datamatiske input direkte til øjnenes og hjernens registratorer og nervesystemet (se herom i kapitel 4).

[TOP]

     b en matematisk abstraktion uden virkelighedsreferent: altså som en udregnet, udspekuleret ikke eksisterende størrelse, der ikke henviser til noget konkret i virkeligheden. Pointen: "gennemsnitsmennesket" "dét eller dén normale" findes formentligt ikke, og ville i givet fald udgøre et specialtilfælde.

     a teknofobi: efter græsk: techne: kunst, håndværk, plus græsk fobos: flugt, afsky. Teknofobi altså: teknologiangst og teknofober altså: mennesker med angst for kunst, arbejde og i sin nyere version mennesker bange for teknologi..   

     b marxister: Efter Karl Marx (1818-1883) tysk filosof og økonom. Marxister altså: tilhængere af Marx's politiske filosofi som stod bag kommunismen og socialismen: ideerne om et stats- og klasseløst samfund, om historisk materialisme, vareæstetik og andre begreber, hvoraf nogle forklares senere i teksten. 

     a perpetuelle: efter latin: perpetuare: at lade noget vare ved. Betyder nu noget vedvarende, uafbrudt, evindeligt.

     b tolerance: efter latin tolerare: tåle, udholde. Heraf altså tolerance: fordragelighed og forståelse overfor anderledes tænkende, besindig tilladelse til frit spillerum for det man ikke selv forstår eller bryder sig om. Evne til at tåle måder og midler uden at lade sig påvirke synderligt. Begrebet blive væsentligt i bogen her.

     a samkøring: en term fra 1980'erne og 1990'erne, som indebar: at forskellige registre kørtes sammen, med henblik på at sammenligne og udveksle data. For eksempel skattekontorerne, politimyndighederene og bankernes kontooplysninger. Betragtedes som et indgreb i den personlige frihed, men blev så småt gennemført på arbejdsmarkedsområdet i 1996.

     b de statslige monopoler på samfundsindividet: omfatter blandt andet: retten til tvangsudskrivning af midler ('beskatning'), til at indkalde mennesker til militærtjeneste, til at anholde dem og at stille dem for domstole og dømme dem. Retten til at tvangsbehandle dem. Retten til beslaglægge al slags ejendom. Samt retten til i selvdefinerede undtagelsestilfælde ('undtagelsestilstand'), at ophæve de generelle frihedsrettigheder: tale-, presse- og ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ejendomsretten og råderetten over eget liv, egne lemmer og økonomi, privatlivets fred, hjemmets ukrænkelighed, stemmeretten, valgretten og lignende ellers "statsgaranterede" friheder.

     a Odysses-syndrom: Efter Odysseus, helten hos digteren Homer (ca. 800 før almindelig tidsregning), som efter krigen ved Troya (beskrevet af Homer i "Iliaden") foretog en lang farefuld rejse, inden han nåede hjem (beskrevet af Homer i "Odysseen"). Og efter græsk syn dramein: at løbe sammen, -: en lang række symptomer som tilsammen danner et sygdomsbillede: et syndrom. Odysses-syndromet altså: en forvirret flakken om fra sted til sted i et sygeligt forsøg på at finde fred, nøjagtigt som med myten om "den flyvende Hollænder", "den vandrende jøde, Asverus" og lignende.

     a emancipere arbejderklassen: dogmet om "emancipation" (efter latin e(x) manus capare: at tage fra hånden) betød i den marxske halvreligiøse, halvvidenskabelige sprogbrug: at arbejderen gør sig fri af kapitalens snærende bånd og bliver sin egen herre. Også "kvindeemancipation" indebar: at kvinden skulle frigøre sig fra forskellige former for afhængighed og undertrykkelse af politisk-økonomisk karakter (jævnfør andre fodnoterne samt diskussioner).

 

     a "With the arrival of electric technology, man extended, or set outside himself, a live model of the central nervous system itself.". 

Citat fra 'Understanding Media' p. 53 af McLuhan, Marshall

     b socialisering af narcissistisk art til skærmfysiognomien: altså en social opdragelse af selvbeskuende art, som binder et menneske til skærmens fremtrædelse og funktion.

     c tidsstrukturelle: altså det fænomen at et eller andet findes opbygget omkring den tidsmæssige faktor, for eksempel nyhedsudsendelser i tv, som kommer hver dag til samme tid, og varer nøjagtigt lige lang tid hver gang. Eller for eksempel det fænomen: at en given arbejdsproces skal vare og kun må vare et bestemt givent tidsrum. 

     d teknokratiske: efter græsk techné: kunst, håndværk. Og efter græsk kratos: magt. Teknokrati altså: teknikkernes herredømme, samfundet styret af tekniske, teknologiske ideer under teknokraters (: teknikkermagthaveres) herredømme. Betyder her altså: at teknikken allerede i industrialismen begyndte at bestemme over folks liv og måderne at producere rigdom på, både som de  fremstod dengang og som de siden blev forandrede

[TOP]

[i]. Denne slutnote introducerer et undertema i fremstillingen. Det sted mellem det faktiske: og det fiktive som ellers ville mangle. Tekstens første kapitel funderes i det faktiske, hvad der skete da Skandinavien blev datamatiseret. I næste kapitel vil teksten se på den litterære fiktion og den teoretiske spekulation. Mellem disse punkter befinder de postulerede faktiske men måske fiktive tekster sig, også de absolut faktiske tekster som normalt holdes hemmelige. "Klonspirationsteorier" kom i hele perioden til at fylde mere og mere i den offentlige bevidsthed

Mange tophemmelige falske og også ægte dokumenter og projekter vil blive berørt overfladisk men også indgående i "Det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996". Dels beretter bogen trofast overfor fakta, dels giver mellemstationerne mellem det faktiske og det fiktive den nødvendige tankespænding, som vil opfylde bogens målsætning og vise tidens tendenser:

Sikkerhedsspørgsmålet blev væsentligt og alle spekulationer, rygter, falsknerier (: simuleringer) og faktiske dokumenteringer har relevans for den professionelle. Tvangstanker (: paranoia) bliver let norm for den ubesindede i dette område. Læseren, som - ene i kraft af sin forstående læsning - hermed erklæres for egnet til at sætte sig ind i disse felter på højt plan, advares derfor tillige. -: Hold jordforbindelsen (se også senere slutnoter og fodnoter.)

"Silent Weapons for Quiet Wars", et efter sigende tophemmeligt dokument igen efter sigende fundet 7/7 1986 af en arbejder ved Boeing Aircraft fabrikken, som på et overskudsudsalg købte en IBM-kopimaskine, der indeholdt dette godt 35 sider lange skrift i en kopi af en kopi af originalen i sin hukommelse, en kopi som siden har cirkuleret blandt forskere i slige sager. Skrevet omkring 1954, med en manual tilføjet omkring 1979, og indeholder beskrivelse af en komplet planetar økonomisk kontrol, hvis formål fremmer et fuldstændig slavegjort enkeltmenneske undertrykt af en lille magtfuld elite, ikke med vold, men ved "stille" især økonomiske foranstaltninger. Som postuleret ægte dokument har skriftet nået en klasse, hvor det nærmer sig "De Ældre fra Zions Protokoller", et skrift som betød meget for dannelsen af sammensværgelsesteorierne i 1800- og det tidlige 1900-tal. Disse "protokoller" kendes i dag som russiske anti-semitiske falsknerier fra 1800-tallet, men har over årene kunne bestemmes som et af de første - og altså falske - konspirationsskrifter. Som allerede den første protokol udbasunerer (Cooper, William 'Behold a Pale Horse' p. 271):

"Uden et absolut voldsherredømme kan der ikke være nogen virkelighed for civilisationen, som holdes i gang ikke af masserne men af deres vejleder, hvem end den person nu er.".

Og i tredje protokol gøres det helt klart, hvad denne (altså fiktive) elite mener om menneskerettighederne (Cooper p. 276):

"Alle disse såkaldte "Menneskerettigheder" kan kun eksistere som idé, en idé som aldrig kan realiseres i det praktiske liv."

I samme protokol maler teksten sammensværgelses-, sikkerhedstænkningens endelige gustent diabolske dæmongys på væggen: masseudrydelse! Tekstens fiktive "jøder" vil ikke give rettigheder til "gøjserne" (ikke-jøder), interessen går mere på (Cooper ibid p. 277):

 "Vi er interesseret i lige det modsatte - i formindskelse, udryddelse af Gøjserne.".

Stadig fascineres mennesker, både de som har sikkerhed som erhverv, de som studerer sådanne tekster professionelt og mange civile mennesker med politiske, spekulative evner, af tankerne om elitens komplette menneskeforagtende massekontrol. Typisk for tiden op til det præteknologiske gennembrud tales der nu om en eksakt videnskab "Social Engineering", (: Sociale Manøvre, Social Mekanik, Social Ledelse) gennem biologisk kontrol og økonomisk manipulation. Præcis som protokollerne havde sagt (med en typisk 1800-tals foragt for de nye kapitalister: de nyrige) (Cooper p. 277):

"Nu om dage, med adelens fald, er folket faldet i kløerne på nådeløse pengepugende slyngler, som har lagt et grusomt og grumt åg over arbejdernes nakker.".

Som velkomsten i "Silent Weapons"-manuskriptet ("Teknisk Manual TM-SW7905.1", her citeret efter de originale omdelte fotokopier, men både denne tekst og "De Ældre fra Zions Protokoller" kan genfindes i Cooper, William):

"Denne udgivelse markerer 25 års jubilæet for den tredje verdenskrig, kaldet "Stille Krig", som bliver ført ved hjælp af subjektiv biologisk krigsførelse, udkæmpet med "tavse våben"."

Og som det hedder i den indledende sikkerhedsparagraf ("Silent Weapons for Quiet Wars" p. 1):

"Det er faktisk umuligt at diskutere social manøvrering eller automationen af et samfund, d.v.s. manøvreringen af sociale automationssystemer (tavse våben) på en national eller verdensomspændende skala uden at medregne omfattende målsætninger om social kontrol og ødelæggelse af menneskeligt liv, d.v.s. slaveri og folkemord.".

Protokollerne:

Without an absolute despotism there can be no existence for civilisation which is carried on not by the masses but by their guide, whosoever that person may be. ... All these so-called "People's Rights" can exist only in idea, an idea which can never be realised in practical life ... We are interested in just the opposite - in the diminution, the killing out of the GOYIM. ... Nowadays, with the destruction of the aristocracy, the people have fallen into the grips of merciless money-grinding scoundrels who have laid a pitiless and cruel yoke upon the necks of the workers.

Silent Weapons for Quiet Wars:

This publication marks the 25^th anniversary of the Third World War, called the "Quiet War", being conducted using subjective biological warfare, fought with "silent weapons". ... It is patently impossible to discuss social engineering or the automation of a society, i.e. the engineering of social automation systems (silent weapons) on a national or worldwide scale without implying extensive objectives of social control and destruction of human life, i.e. slavery and genocide.

[TOP]