perolsen.net

Per Olsens videnskabelige produktion

Teomagiens Trange Tid Portal

Georg Brandes bog "Sagnet om Jesus"

Baggrunden for opgøret med kristdogmatikken

"Sagnet om Jesus"

Kristus-skikkelsens lidelsesvej

Misforståelser og svindelnumre

En virkelig person: Paulus

Kristne lån fra ældre religioner

Testamenterne - dårlig litteratur

Kristen moral?

'Johannes Åbenbaringen' - diletantisk galimatias?

Delkonklusion

Videre til Crowleys 'Evangelierne ifølge Sankt Bernard Shaw' 

 [TOP]

Delkonklusion

Doktor Brandes har i sin bog flere slående argumenter, som den interesserede læser vil kunne berige sin indsigt med, afsluttende for denne resumariske gennemgang af hans hovedpointer skal anføres tre længere citater, som rummer hele hans skarpsindige læsnings pointer i den berømmelige nøddeskal (ibid p. 139f):

"Ifald de synoptiske evangelier var hvad de kaldes, beretninger af øjenvidner, vilde deres historiske værdi selvfølgelig være stor. Nu har de ikke netop denne værdi, men har bevaret deres værd gennem tiderne som opbyggelsesskrifter, hvad de da også oprindeligt var anlagt på at være."

"Mere fængslende end disse bøger, hvis forhold til virkeligheden turde være uigennemtrængeligt, har det for en videbegærlig lægmand været at forfølge Jesus-idealets dannelse fra dets første formning i Det gamle Testamente til dets fremtræden i selvherlighed på tærsklen til den ny religions helligdom under klang af basuner, ..."

"Dernæst har det været end mere fængslende at se dette ideal i guddommelig menneskeskikkelse eller menneskelig gudeskikkelse, forklaret som den mystiske Logos, optræde som livets og lysets herre i den ekstatisk begejstrede digtning der, formummet som en fortælling, afslutter Det ny Testamente med en af medlidenhed bevæget gribende lovsang."

I sit 39. og sidste kapitel vender Brandes tilbage til sin mindre polemiske tone, den med hvilken han relativerede sin indgang til dette, for mange sindsoprivende, værk.

Han indleder således "Sagnet om Jesus" med at fastholde; at om end Wilhelm Tell aldrig har levet danner han stadig et billede på helvetiernes* uafhængighed og vilje til at forblive uafhængige, og Brandes afslutter med at fastholde, at om end man i årtusinder græd over Osiris' død, jublede over hans genopstandelse og fødslen af det guddommelige Horusbarn, ja så findes der kun få, som i moderne tid, anfægter at denne smukke historie udgør blot og bar myte.

Osirismyten danner, som Brandes påpeger, en klar forudsætning for historien om Jesus-skikkelsens død og genopstandelse; mon også senere tider, - lakonisk og uden engagement, - vil se Jesus-historiens beretninger og historiske postulater som sådan: myte, opspind, præstelig fantasi?

Brandes afvæbnende slutbemærkning blev et berømt citat (ibid p. 144):

"Det anfægtes ikke guddommelige væsener, at de har deres sande liv, deres eneste liv, i menneskenes sind."


[TOP]


helvetierne: efter keltisk ord for beboeren i vest-Schweitz. Helvetierne altså: de i landet Schweiz boende mennesker.

[TOP]